Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Religionsfaget i stx og hf

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Religionsfaget i stx og hf"— Præsentationens transcript:

1 Religionsfaget i stx og hf
Træk af fagets historie og de gældende læreplaner Fagdidaktisk kursus – september 2015 Titeldias Fagkonsulent Christian Vollmond

2 Fagkonsulenten… Fagets udvikling Fagligt forum Lovgivningsgrundlaget
Diverse initiativer fra ministeriet, fx FIP Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod

3 Træk af fagets historie…
Latinskoler og siden konfirmation som adgang til samfundet, Luthers katekismus som adgang til konfirmation… 1906: Begyndelsen på det moderne religionsfag i gymnasiet ”Formaalet med Undervisningen skal være at oplyse og belære Eleverne; direkte Opbyggelse skal ikke tilsigtes” -> Det konfessionelle element nedtones over tid Frem til omkring 1970’erne fortsat præget af teologer (og endog stadig nogle steder!) –> Lærere med religionsvidenskabelige uddannelser overtager… HF oprettes 1967 med religionsfaget i central placering (2-3 ugentlige timer <-> gymnasiet 1) + EKSAMENSFAG! + Populært i SSO Se mere hos Johannes Iversen ”Religionsfagets historie” i ”Religion efter reformen”, Systime og Religionslærerforeningen, 2009.

4 Træk af fagets historie…
Gymnasiefaget inspireret af HF-faget: Medtællende årsprøve karakter -> eksamen fra 1984 – fagets timer samles (lovmæssigt) fra 1988 Fritagelsesparagraffen fjernes: ’Normalt’ fag baseret på traditionerne inden for videnskabsfaget – og dermed også præget af en række faglige debatter: Videnskabsteoretiske positioner Holdning til religions rolle og betydning i samfundet Didaktiske tendenser 2005-reformerne: Overgang fra indholds- -> kompetencestyring (’faglige mål’ IKKE PENSUM) … og dog: Kernestoffet ganske omfattende i faget Studieforberedende sigte styrket (både hf og stx) Samspillet med andre fag: AT, EP, KS, Studieretninger, osv, Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod

5 Religionsfaget i de gymnasiale uddannelser
Oversigt STX: Religion C obligatorisk, Religion B et valgfag (mange steder!) HF: Kultur- og Samfundsfaggruppen obligatorisk og religion C en del heraf, Religion B et valgfag (mange steder!) HFe: Religion C obligatorisk IKKE konfessionelt fag! AFGØRENDE Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod

6 Religionsfaget i de gymnasiale uddannelser
Fælles: ”På videnskabelig, ikke-konfessionel baggrund beskrives og forstås religionerne og deres centrale fænomener i forhold til individ, gruppe, samfund, kultur og natur.” (1.1. Identitet) ”Gennem faget opnår eleverne viden om og forståelse af religioner. De får indsigt i sammenhæng og spændingsfelter inden for de enkelte religioner, mellem religionerne indbyrdes, og i forholdet mellem religion og samfund. Eleverne opnår forståelse for egne og andres holdninger på baggrund af religiøse eller sekulære traditioner og tilegner sig forudsætninger for at tage stilling til og agere i forhold til de udfordringer, som religioner udgør i en moderne national og global sammenhæng.” (1.2. Formål) ”Den vigtigste tilgang til fagets emner er intensivt arbejde med tekster og andet dokumentarisk materiale. Materialet omfatter såvel klassiske som repræsentative tekster, billed- og lydoptagelser samt internetsider. Desuden inddrages andet materiale, herunder religiøse genstande, musik, interview, iagttagelser fra feltarbejde og ekskursioner m.v.” (3.1. Didaktiske principper) Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod

7 Religion C: Stx vs. HFe Faglige mål - HFe Faglige mål - STX
– disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi – redegøre for religionsfænomenologiske begreber som myte (kosmogoni, eskatologi), ritual, religiøse specialister, kult og axis mundi – demonstrere viden om fagets identitet og metoder. (”Udadrettede aktiviteter som ekskursion og feltarbejde indgår i undervisningen, hvor det falder naturligt.” 3.2. arbejdsformer) – redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser – redegøre for væsentlige sider af yderligere to verdensreligioner, hvoraf den ene skal være islam – karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale – fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger såvel ud fra en religiøs selvforståelse som ud fra sekulære, herunder religionskritiske, synsvinkler – formulere sig om væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og moderne samfund i en global kontekst – formulere sig om religiøse etiske problemstillinger – disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi – redegøre for centrale religiøse fænomener (fra 2.2. – Kernestof: religionsfænomenologiske begreber som myte (kosmogoni, eskatologi), ritual, religiøse specialister, kult og axis mundi samt viden om religionernes organisering.) – gennemføre og formidle en mindre empirisk undersøgelse af et religionsfagligt emne eller et religionsfagligt feltarbejde – redegøre for væsentlige sider af kristendom i dens nutidige, historiske og formative skikkelse med hovedvægt på nutiden – redegøre for væsentlige sider af yderligere to til tre religioner, hvoraf den ene skal være islam – analysere, fortolke og perspektivere fagets dokumentariske materiale, herunder vurdere hvorvidt et givet materiale anskuer en religion indefra eller udefra, dvs. fra en deltagersynsvinkel eller et eksternt, eventuelt religionskritisk synspunkt – formulere sig om religiøse etiske problemstillinger – på et fagligt grundlag indgå i en debat om egne og andres kulturelle værdier og på denne måde kvalificeres til det globale samfund. – sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning – demonstrere en reflekteret forståelse af religioners og livsanskuelsers betydning for menneske, samfund og kultur Se læreplanerne på uvm.dk – SØRG ALTID FOR AT GÅ DENNE VEJ IND!

8 Religion C: Stx vs. HFe STX - Indhold HFe - Indhold Minimum 4 emner:
Kristendom (ca. 30 pct.) + islam obligatoriske +1 ’verdensreligion’ (bud-dhisme, hinduisme, jødedom, japanske eller kinesiske religioner) Ekstra valgfri religion ELLER veldefineret religionsfagligt emne ”Samspillet med andre fag” ”Elevernes faglige overblik styrkes ved en kort oversigt over verdensreligionerne, der sætter disse ind i en verdenshistorisk og geografisk sammenhæng.” Minimum 3 emner Kristendom (ca. 30 pct.)og islam obligatoriske ”Foruden…skal der læses væsentlige sider af yderligere én til to religioner” Der kan derudover læses et til to emner. Det kan være et veldefineret religionsfagligt emne eller en religion efter eget valg. ”Undervisningen skal udvikle kursisternes selv- og omverdensforståelse og derigennem skabe et fagligt fundament for selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et moderne, flerkulturelt og demokratisk samfund.”

9 Religion C: Stx vs. HFe STX HFe
”3.3. It It skal inddrages i undervisningen. Internettet og andre elektroniske medier skal inddrages som kilde til religioner og religionsfaglige problemstillinger, herunder ikke mindst vedrørende billedmateriale. Der skal indøves en kildekritisk tilgang til internettet. Eleverne skal trænes i at vurdere kildens relevans, intention, niveau og troværdighed, herunder om kilden belyser stoffet indefra eller udefra, dvs. fra en deltagersynsvinkel eller et eksternt synspunkt.” ”3.3. It It er et naturligt arbejdsrum for religionsfaget. It anvendes til: – informationssøgning – studiet af religiøs praksis – træning af kildekritisk kompetence – formidling af faglige emner og problemstillinger.” Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod

10 Eksamen i religion C: Stx & HFe
Eksamen: 4.2. Prøveformer Der afholdes en mundtlig prøve. Kursets leder vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale samt eventuelt andet materiale af et omfang på maksimalt fire normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca tegn, valgt af eksaminator. Eksamenstekster må anvendes højst to gange på samme hold. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid. Eksaminanden indleder med et mundtligt oplæg på ca minutter. Eksaminationen former sig videre som en faglig samtale om det trukne eksamensspørgsmål. Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale samt eventuelt andet materiale af et omfang på maksimalt to normalsider (vs. STX: 2,5 normalside) a 1300 bogstaver, svarende til ca tegn, valgt af eksaminator. Eksamenstekster må anvendes højst to gange på samme hold. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Eksaminanden indleder med et mundtligt oplæg på ca minutter. Eksaminationen former sig videre som en faglig samtale om det trukne eksamensspørgsmål.

11 Eksamen i religion C: Stx & HFe
Eksamen – del 2: Send til censor 5 hverdage før – og som censor: Sørg for at afsætte tid til hurtigst muligt at læse materialet GRUNDIGT igennem – og giv ALTID en melding tilbage til eksaminator Vær opmærksom på: Læsbarhed, proveniens angivelse, sammenføjelser, svære ord og begreber, referencer til ikke nødvendigvis kendte forhold, osv. Tekster/materialer KAN gå igen 2 gange – men på et ’normalt’ hold burde det ikke være nødvendigt ALLE muligheder skal være på bordet fra begyndelsen af dag 1! ALT må medbringes til forberedelse og eksamen – dog INGEN kontakt med omverdnen (telefonisk, internet, osv.) Ved ’prøveform a’ skal der være to forberedelseslokaler til rådighed Sidste elev/kursist skal have 4 valgmuligheder – dvs. Antallet af eksamensmaterialer skal være antallet af eksaminander + 3 Ensartede træknings-markører/sedler/kort/whatever…. Se også eksamensbekendtgørelsen – uvm.dk

12 Eksamen i religion C: Stx & HFe
Karaktergivning og eventuelle problemer: Karakterfastsættelse på baggrund af graden af opfyldelse af de faglige mål Undgå fastlåste roller, hvor censor skal være bad cop og eksaminator good cop! Ved uenighed er censors karakter udslagsgivende jf. reglerne i eksamensbekendtgørelsen, men: UNDLAD at gøre eleven opmærksom herpå* Eleven/kursisten har kun ret til at få en karakter – ikke en begrundelse, og undervisningen ER slut! Sørg for gode noter: I fald eleven/kursisten klager vil man blive bedt om en udtalelse (i fald rektor vælger at fremme klagen) Er der alvorlige uenigheder eller problemer kan en repræsentant for institutionens ledelse inviteres til at overvære eksamenerne Hvis man som censor vurderer at den gennemførte undervisning eller eksamen ikke lever op til læreplanens krav laves der indberetning til institutionens leder + Ministeriet for Undervisning, Børn og Ligestilling (i praksis PET+fagkonsulenten) Fra ”Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse”: § 14. Hvor en censor eller eksaminator medvirker, fastsætter denne karakteren. Hvor der ved bedømmelsen medvirker både en censor og en eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem. Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod

13 Religion C – i Kultur- og Samfundsfaggruppen
”1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie, religion og samfundsfag. Faggruppen giver grundlæggende indsigt i samspillet mellem den historiske, samfundsmæssige og kulturelle udvikling lokalt, nationalt og internationalt, både hvad angår tilværelsestolkning, de grundlæggende livsvilkår samt individers udfoldelses- og handlemuligheder Formål Undervisningen skal udvikle kursisternes selv- og omverdensforståelse og derigennem bidrage til at skabe et fagligt fundament for selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et moderne, flerkulturelt og demokratisk samfund. Kursisterne skal opnå viden om og forståelse af væsentlige elementer i den historiske udvikling, det moderne samfunds kompleksitet og dynamik, forskellige religioner, kulturelle værdier og livsanskuelser. Den sammenhængende indsigt og helhedsforståelse, som kursisterne opnår i arbejdet med fællesfaglige problemformuleringer og ved anvendelsen af begreber, teorier og metoder fra fagene i faggruppen, giver forståelse af sammenhængen mellem fagene i faggruppen og bidrager til at styrke kursisternes studiekompetence.” Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod

14 Religion C – i Kultur- og Samfundsfaggruppen
2.1. Faglige mål Indhold Kursisterne skal kunne: … – redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng – diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier – sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning Metode – indsamle, analysere og kritisk anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistik og billedmateriale – skelne mellem beskrivelse og vurdering og kunne identificere de værdier, der ligger til grund for egne og andres udsagn – gennemføre en empirisk undersøgelse – formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt ved anvendelse af faglig terminologi – argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne diskutere og vurdere konsekvenserne af synspunktet.

15 Religion C – i Kultur- og Samfundsfaggruppen
2.2. Fagligt indhold Undervisningen tager udgangspunkt i fællesfaglige problemformuleringer. Den omfatter såvel fagenes kernestof som supplerende stof, der perspektiverer og uddyber kernestoffet. Undervisningen gennemføres som fællesfaglige forløb med inddragelse af følgende områder: – globalisering og kulturmødet – områdestudium – identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund – religiøse og politiske brud i dansk eller europæisk perspektiv – det gode samfund. Andre områder kan inddrages til perspektivering af de fællesfaglige emner Religion Kernestoffet er: – kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår såvel nutidige som bibelske tekster. – islam, herunder såvel nutidige tekster som tekster fra Koranen, med inddragelse af en europæisk og dansk kontekst – udvalgte sider af yderligere én religion og religionernes centrale fænomener – religiøse, etiske eller filosofiske problemstillinger – religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod

16 Religion C – i Kultur- og Samfundsfaggruppen
Men gøres dette i praksis? Religioner koblet til fællesfagligt forløb -> mange muligheder, men også faldgruber Det Gode Samfund & kristendom <-> Straf & islam… Områdestudie om Kina -> Buddhisme <-> buddhisme + konfucianisme + maoisme ! Den tredje religion – stor valgfrihed, så længe det understøtter de faglige mål for faggruppen Faglige samspil -> Vægt på religionshistorie + religionssociologi, Mindre vægt på en hermeneutisk tilgang/eksistentiel tilgang + fænomenologi Magiske muligheder for synergi: Religion & samfund, religioner i historisk perspektiv (fx reformation), osv. PAS PÅ: Det er IKKE det samme religion C fag! Andre krav -> andre forventninger

17 Religion C – i Kultur- og Samfundsfaggruppen
Eksamen del 1: Bilagssæt til de fællesfaglige forløb (minimum 4) – kan gå igen to gange Alle bilagssæt skal rumme muligheder for alle tre fag ”Prøvematerialet indeholder en overskrift, der angiver forløbets titel, og et ukendt, varieret bilagsmateriale på normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca tegn. Det varierede bilagsmateriale skal indeholde tekst, statistik og billedmateriale. ...Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside.” Projektperiode over to uger før sidste undervisningsdag (men EFTER at alle undervisningstimer er afviklet! 75 timer for rel.) Vejledning i 25 timer Bilagene er ukendte, emnet kendt Kursisterne skal selv finde supplerende materiale(r) – min. 2 i vejledningen Kursisterne kan trække bilagssæt + udarbejde synopsis i grupper – eksamen individuel Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod

18 Religion C – i Kultur- og Samfundsfaggruppen
Eksamen – del 2 ”Synopsen skal indeholde: – forløbets titel (overskrift) – en fællesfaglig problemformulering – oversigt over de problemstillinger, der er arbejdet med i synopsen – en behandling af problemstillingerne ud fra: a) det trukne bilagsmateriale b) stof fra alle tre fag c) relevant og væsentligt supplerende materiale, som eksaminanden/eksaminanderne selv skal finde. – konklusioner på arbejdet med problemstillingerne – en oversigt over anvendt materiale. Synopsen afleveres sidste undervisningsdag for eksaminanderne. Synopsen sendes til censor sammen med prøvematerialet og det materiale, som eksaminanden/eksaminanderne selv har fundet. Censor skal læse prøvematerialet og synopsen og kan læse det selvfundne materiale fra eksaminanden/eksaminanderne. På grundlag af synopsen afholdes en individuel mundtlig prøve.” -> Ingen synopsis/synopsis som ikke lever op til ovenstående krav: INGEN EKSAMEN! Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod

19 Religion C – i Kultur- og Samfundsfaggruppen
Eksamen del 3: ”Eksaminationstiden er ca. 45 minutter. Eksaminanden fremlægger synopsen (10-15 minutter). Herefter stiller eksaminator(er) og censor uddybende spørgsmål og indgår en faglig dialog med eksaminanden med udgangspunkt i synopsen.” Bedømmelse ”Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Der lægges i bedømmelsen vægt på eksaminandens evne til at: – undersøge emnet ud fra den fællesfaglige problemformulering – selvstændigt finde og kritisk anvende relevant og væsentligt supplerende materiale – anvende og kombinere begreber, teorier og metoder fra faggruppens fag i forhold til problemformulering og materiale – karakterisere og analysere materiale – perspektivere til andre fællesfaglige forløb, hvor det er relevant – anvende og kombinere relevant viden fra fagenes kernestof – indgå i faglig dialog – formulere sig selvstændigt og kritisk om faglige problemstillinger – fremstille et sagsforhold på en klar og overskuelig måde – disponere og strukturere sin fremlæggelse. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod

20 Religion C – i Kultur- og Samfundsfaggruppen
Eksamen del 4: Så… Vær EKSTREMT opmærksomme på bilagssættenes omfang: Overskridelse af de 15 sider = automatisk ret i klagesag! (hvis kursisten/eleven opdager det...) (Og der er ingen censor til at tjekke det efter før det er for sent!) Censors rolle kan nødvendigvis være mere aktiv! Helhedsvurdering – ikke tre fagvurderinger IKKE det samme religion C fag som de andre – SKAL være indsaucet i det flerfaglige arbejde -> andre teorier/metoder/indhold/vinkler/osv. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod

21 Religion B Valgfag – læreplan i valgfagsbekendtgørelse (-> kan i teorien oprettes inden for alle de gymnasiale uddannelser) Særtræk: ”Faglige mål… – redegøre for og anvende religionsfaglige teorier – analysere og vurdere en længere, kompleks religiøs eller religionsfaglig tekst – selvstændigt udarbejde og besvare en religionsfaglig eller en flerfaglig problemformulering.” -> Øgede krav til teori og metode -> Hovedværkslæsning -> Projekt + projektrapport Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod

22 Religion B Indhold: Obligatorisk: Kristendom + islam + hinduisme ELLER buddhisme + yderligere 1-2 emner: ”Disse kan være enten af etisk eller religionsfilosofisk art, et veldefineret religionsfagligt emne eller bestå af én til to religion(er) efter eget valg” Hovedværkslæsning (kan med fordel kobles med et af de obligatoriske emner) ” Der læses også en længere tekst (ca. 30 sider) af religiøs eller religionsfaglig karakter.” Imod slutningen af forløbet udarbejder eleverne, normalt i grupper, en projektrapport (fire til fem sider pr. person) med efterfølgende mundtlig fremlæggelse. Projektet kan være enkelt- eller flerfagligt og skal ligge inden for de områder, der er arbejdet med tidligere i forløbet. Hvis faget har fået tillagt elevtid, skal det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i de øvrige fag. Der skal indgå udadrettede aktiviteter som ekskursion og feltarbejde i undervisningen. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod

23 Religion B Eksamen: ”4.2. Prøveform
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af projektet og en ukendt tekst på højst to en halv normalside a 1300 bogstaver, inklusive eventuelt andet materiale, valgt af eksaminator, inden for ét af de læste undervisningsforløb. Eksaminationen består dels af en drøftelse af projektrapporten, dels af fremlæggelse og drøftelse af den ukendte tekst. Rækkefølgen er vilkårlig. Opgaver må bruges to gange. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. 4.3. Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.” Dvs: Er projektet ikke afleveret, kan eleven/kursisten IKKE aflægge eksamen Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod


Download ppt "Religionsfaget i stx og hf"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google