KS – kultur- og samfundsfag på HF Helle Dreyer Møller, VUC Aarhus

Præsentationer af emnet: "KS – kultur- og samfundsfag på HF Helle Dreyer Møller, VUC Aarhus"— Præsentationens transcript:

1 KS – kultur- og samfundsfag på HF Helle Dreyer Møller, VUC Aarhus
Teoretisk Pædagogikum 17-18 KS – kultur- og samfundsfag på HF Helle Dreyer Møller, VUC Aarhus

2 Følgende tager primært udgangspunkt i de forhold, der vil gøre sig gældende efter læreplan med afstikkere til de gode gamle dage

3 KS – udgangspunkt i undren: ”Hvorfor ser verden ud som den gør?”

4 Den manifeste kultur Kernekulturen
Teknologi Politiske strukturer Sprog Love Institutioner Ritualer Verdensopfattelse Værdier og normer Holdninger Følelser Ideologi Antagelser Forventninger Myter Adfærd Tøj

5 Samspil: 3 fags vinkler Sagen Religion Historie Samfundsfag

6 Stadig fællesfaglige mål:
anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

7 - men med læreplan 2017 øget fokus på enkeltfaglighed
NYT: Ingen fælles indholdsbeskrivelse, kun fælles mål 3-faglig intern eksamen samt Enkeltfaglig, ekstern eksamen (udtræk) med problemorienterede spørgsmål til teksten

8 Enkeltfaglig prøve rel c:
Opgaver fra mindst 4 forløb (heraf mindst 2 flerfaglige, og mindst 1 enkeltfagligt) Dække relevante faglige mål (2.1) og ‘i al væsentlighed fagets kernestof’ : -kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster ̶ islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster ̶ udvalgte sider af yderligere én religion ̶ etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger ̶ religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid ̶ religionsfaglige metoder.

9 Hvordan er religion i KS så anderledes?
Religion skal spille med på følgende betingelser: Anvendelsesorientering er hfs profil KS er problemorienteret Det aktuelle perspektiv er opprioriteret Fagets opgave er at bidrage både til det fælles- og tværfaglige perspektiv og det enkeltfaglige Kernestoffet ligner, men vinkles anderledes

10 Bud på tilrettelæggelser 3-2-2 model

11 Bud på tilrettelæggelser
Model på VUC Aarhus

12 Alle 3 fag på alle 3 semestre

13 3-2-2 model med forløb

14 Planlægning og rammer – vilkår og samarbejde
Den kollegiale dimension – tænker vi ens, kan vi blive enige? Den ydre dimension – tildeling af teamtimer, bøger, skemalægning, mødelokaler mm. Hvem er kursisterne? ‘Kill your Darlings’, eller ’kan vi undvære romerne?’. Nødvendigheden af ind i mellem at ofre særfagligt stof, som ellers synes essentielt, til fordel for fællesfaglig sammenhæng.

15 Planlægning, overordnet
Lav skitse over årets gang, sæt navn på emner og omtrentligt lektionsforbrug. Tag højde for planlægning alt efter hvor mange semestre/ugetimer der er til rådighed. Udtal forventninger til samarbejdet, aftal mødedatoer, deadlines, læg materialer i fælles konference el. lign. Find eksamensbilag løbende gennem året.

16 Planlægning, detaljer Hvis underviserne ikke kan formulere nedenstående, kan kursisterne heller ikke: Hvad er den/de fællesfaglige problemformuleringer, der skal arbejdes med i emnet? (hvor vil vi hen?) Hvilke uddybende problemstillinger kan findes i de 3 fag? Hvordan kan de valgte materialer bidrage til at besvare ovenstående?

17 Forløb – eksempel på årets gang
Emne Fokus i emnet Produktkrav Brillekursus – sport, terrorisme eller andet Hvordan arbejder man med faget? Hvordan arbejder de tre fag sammen? Hvilken funktion har sport i samfundet? Hvorfor anvendes terrorisme som protestmiddel? Intet Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund Hvordan har samfundet ændret sig fra det traditionelle enhedssamfund til det senmoderne. Konsekvenser for familie og arbejdsliv Interview i familien + opsamling eller indledende øvelser i synopsis-spørgeteknik og taksonomi Velfærdssamfundet Velfærdsstatens opståen, baggrund og muligheder for overlevelse. Hvorfor er den universelle velfærdsstat opstået i vesten/Skandinavien? Synopsis – fokus på indlæring af formen - lærerstyret Kulturmøder Hvordan har kulturmøder påvirket samfund og individ gennem tiden? Minoriteters vilkår i samfundet og reaktioner på deres tilstedeværelse Synopsis med større grad af selvstændighed og inddragelse af særfagligt stof samt supplerende materiale Områdestudium – Kina Hvordan er Kinas udvikling forløbet siden revolutionen og hvilke samfundsmæssige og etiske udfordringer har denne udvikling båret med sig? Fuldt udfoldet synopsis under eksamenslignende vilkår Ofte brugt emne i øvrigt: vestlige værdier/ demokrati og menneskerettigheder

18 Religionsfaglige bidrag til emnerne
Religionsfaglige problemstillinger/temaer Brillekursus – sport, terror eller andet Hvordan bruges religion til at legitimere terror? Hvordan kan sport siges at være en vigtig civilreligiøs faktor i et samfund? Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund Hvad forstås ved begrebet sekularisering? Hvilken rolle har religion i hhv. trad., mod. og senmoderne samfund? Hvorfor ses tendenser til afsekularisering i det senmoderne? Hvilken betydning har sekulariseringen haft for arbejde og familie? Velfærdssamfundet Er der en sammenhæng mellem velfærdssamf. og kristendom? Hvilken rolle spiller Luthersk teologi? Er der sammenhæng mlm. katolicisme/protestantisme og et lands velfærdsmodel? Hvordan bidrager kristne organisationer til velfærden i DK? Findes en særlig kristen etik? Forskelle på USA og Danmarks rødder i kristen kultur/etik. Kulturmøder Hvilken rolle har religion spillet i kulturmøder, historisk og i nutiden? Hvorfor ses islam af nogle som en trussel? Hvordan kan religion bruges som redskab i opbygningen og fastholdelsen af fjendebilleder? Positive gevinster ved religionsmøder. Kina - områdestudium Centrale temaer: Anomi, civilreligion, erstatningsreligion, buddhisme, religionsfrihed. Religioners vilkår i ikke-demokratier

19 Kristendom i et KS emne: velfærdssamfundet
4. lag Nutidig debat om velfærd og kristendom: læsning af avisartikler, netsøgning om diakoni og velfærd, besøg af Blå Kors medarbejder. Sammenligning mellem USA og Danmark. 3. lag Kristendommen i Europæisk kontekst: Luthers teologi, reformation, protestantisme vs. Katolicisme. Film. 2. lag Baggrundslæsning om kristendom; Kernetekster til kristendom: problemmyte, løsningsmyte, begreber som pagt, lov, nåde – nedslag i GT, Jesu lære: Bjergprædikenen, 4 lignelser, Paulus’ Romerbrev 1. lag Optakt til emnet – definition af ’det gode samfund’: Etik efter sekulariseringen; pligt-, nytte-, diskurs- og interdependensetik. Diskussion af etiske dilemmaer, etik i anvendelse.

20 Kina – eksempel på forløb og brug af Google hjemmeside:
Link til Kina hjemmeside til fri afbenyttelse:

21 Opbygning af synopsis/skriftligt produkt på 2-4 sider (ny)
1 Titel 2 En problemformulering: Omdrejningspunktet for hele synopsis Problemformuleringen udtrykker en (eller flere) overordnede problemstillinger Problemformuleringen afgrænser og strukturerer emnet. Problemformuleringen lægger op til en flerfaglig tilgang (alle 3 fag skal i spil) En problemformulering kan bygges op omkring en undren, et paradoks, en fordom, en hypotese 3 En problemanalyse Problemformuleringen uddybes i form af et antal underspørgsmål. Sørg for at der både er spørgsmål der lægger op til redegørelse, til analyse, til vurdering og til perspektivering. Underspørgsmålene besvares ved hjælp af bilagsteksterne og relevant pensum fra de tre fag , samt kursistens egen indsamlede empiri eller supplerende materiale. 4. Konklusion En konklusion, hvor hovedproblemstillingen besvares

22 Metode – øvelser til synopsis
Hvad er en problemformulering i KS? Video om problemformuleringen God eller dårlig problemformulering? Tinderøvelse Hvad er gode underspørgsmål? Øvelse om den røde tråd i underspørgsmålene    (alle øvelser fra vucdigital)

23 Hvad kan vi i faget, som bidrager til karriere-læring:
udfordre fastlåste forestillinger om sig selv eller andre skabe rum til refleksion over livets større spørgsmål give indsigt i etiske dilemmaer, personligt og samfundsmæssigt lære sig selv og sit eget ståsted bedre at kende ‘menneskelæring’ - hvad vil det sige at være menneske i forskellige sammenhænge betydningen af de fortællinger (myter) vi har med os i vores kultur mangfoldighed i samfundet - etnisk, religiøst, socialt og vigtigheden af at have viden om dette

24 Øvelse: Du skal sammen med kollegerne i samfundsfag og historie arbejde med emnet ’Vestlige værdier – menneskerettigheder og demokrati’. Find forslag til fællesfaglig problemformulering (jeres udgangspunkt for holdets arbejde med emnet). Find forslag til religionsfaglige problemstillinger indenfor emnet og evt. forslag til materiale.