Kultur – og samfundsfag på HF Fagdidaktisk kursus religion 24.-27. sept. 2013 Helle Dreyer Møller VUC Århus.

Præsentationer af emnet: "Kultur – og samfundsfag på HF Fagdidaktisk kursus religion 24.-27. sept. 2013 Helle Dreyer Møller VUC Århus."— Præsentationens transcript:

1 Kultur – og samfundsfag på HF Fagdidaktisk kursus religion 24.-27. sept. 2013 Helle Dreyer Møller VUC Århus

2 Indhold: • KS-faggruppens identitet • Synopsis • Planlægning og samarbejde • Forløb i KS. Eksempler • Øvelse

3 Fagligt samspil 3 fag i ét, men alligevel hver for sig

4 Kultur- og samfundsvidenskabelig faggruppes identitet • Én faggruppe der udgøres af 3 selvstændige fag: hist.b/rel.c/samf.c • Fælles mål, bla.: anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg • Fællesfagligt indhold: globalisering og kulturmødet, områdestudium, identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund, religiøse og politiske brud i dansk og europæisk perspektiv, det gode samfund. • De fællesfaglige emner behandles ud fra de tre fags kernestofområder. Ingen særfaglige mål!!! • Faggruppen afsluttes fra 2012 med en fælles synopsiseksamen med indiv./ gruppeforberedelse med ukendt bilagsmateriale og 45 min. indiv. eksamination med udgangspunkt i synopsen. Kursister skal selv bidrage med yderligere materiale.

5 Den manifeste kultur Kernekulturen TeknologiPolitiske strukturer SprogLoveInstitutioner Ritualer Verdensopfattelse Værdier og normer Holdninger Følelser Ideologi Antagelser Forventninger Myter Adfærd Tøj

6 Særfagligt kernestof religion • Kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår nutidige tekster samt tekster fra det Gamle og det Ny Testamente • Islam, herunder såvel nutidige tekster som tekster fra Koranen, med inddragelse af en europæisk og dansk kontekst • Udvalgte sider af yderligere én religion og • Religionernes centrale fænomener • Etiske eller filosofiske problemstillinger • Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid.

7 Hvordan er religion i ks så anderledes? • Religion skal spille med på følgende betingelser: • Anvendelsesorientering er hf’s profil • KS er problemorienteret • Det aktuelle perspektiv er opprioriteret • Fagets opgave er at bidrage til det fælles- og tværfaglige perspektiv • Kernestoffet er anderledes, - og dog…

8 KS-tragten Fælles tilløb til emne, f.eks. én tekst set gennem tre fags briller

9 Opbygning af synopsis 1. En problemformulering: Omdrejningspunktet for hele synopsis Problemformuleringen udtrykker en (eller flere) overordnede problemstillinger Problemformuleringen afgrænser og strukturerer emnet. Problemformuleringen lægger op til en flerfaglig tilgang (alle 3 fag skal i spil) En problemformulering kan bygges op omkring en undren, et paradoks, en fordom, en hypotese 2. En tekstkarakteristik 3. En problemanalyse Problemformuleringen uddybes i form af et antal underspørgsmål. Sørg for at der både er spørgsmål der lægger op til redegørelse, til analyse, til vurdering og til perspektivering. Underspørgsmålene besvares i stikordsform ved hjælp af teksterne og relevant pensum fra de tre fag, samt materiale fundet af kursisten i forberedelsestiden. 4. Konklusion En konklusion, hvor hovedproblemstillingen besvares – gerne diskuterende. Problemstilling og konklusion skal være fuldt udfoldende, resten i overskrifts- og stikordsform. 5. angivelse af supplerende materiale Omfang: Ca. 2 – 3 maskinskrevne sider.

10

11 Planlægning og samarbejde – vilkår og rammer • Den kollegiale dimension – tænker vi ens, kan vi blive enige? • Den ydre dimension – tildeling af teamtimer, bøger, skemalægning, mødelokaler mm. • Kill your Darlings, eller ’kan vi undvære romerne?’. Nødvendigheden af ind i mellem at ofre særfagligt stof, som ellers synes essentielt, til fordel for fællesfaglig sammenhæng.

12 Planlægning - overordnet Lav skitse over årets gang, sæt navn på emner og omtrentligt lektionsforbrug. Tag højde for planlægning over 3 semestre – ofte svært at få god sammenhæng på 1. semester. Udtal forventninger til samarbejdet, aftal mødedatoer, deadlines, læg materialer i fælles konference el. lign.

13 Planlægning - detaljer Hvis underviserne ikke kan formulere nedenstående kan kursisterne heller ikke: Hvad er den/de fællesfaglige problemformuleringer, der skal arbejdes med i emnet? (hvor vil vi hen?) Hvilke uddybende problemstillinger kan findes i de tre fag? Hvordan kan de valgte materialer bidrage til at besvare ovenstående?

14 Forløb – eksempel på årets gang EmneFokus i emnetProduktkrav Brillekursus – sport, terrorisme eller andet Hvordan arbejder man med faget? Hvordan arbejder de tre fag sammen? Hvilken funktion har sport i samfundet? Hvorfor anvendes terrorisme som protestmiddel? intet Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund Hvordan har samfundet ændret sig fra det traditionelle enhedssamfund til det senmoderne. Konsekvenser for familie og arbejdsliv Interview i familien + opsamling VelfærdssamfundetVelfærdsstatens opståen, baggrund og muligheder for overlevelse. Hvorfor er den universelle velfærdsstat opstået i vesten/Skandinavien? Synopsis – fokus på indlæring af formen - lærerstyret KulturmøderHvordan har kulturmøder påvirket samfund og individ gennem tiden? Minoriteters vilkår i samfundet og reaktioner på deres tilstedeværelse Synopsis med større grad af selvstændighed og inddragelse af særfagligt stof samt supplerende materiale Områdestudium – Israel/PalæstinaÅrsager og konsekvenser af konflikten. Betydningen af etnicitet og religion i konflikten. Områdets mulige fremtid Fuldt udfoldet synopsis under eksamenslignende vilkår Ofte brugt emne i øvrigt: vestlige værdier/ demokrati og menneskerettigheder

15 Religionsfaglige bidrag til emnerne EmneReligionsfaglige problemstillinger Brillekursus – sport, terrorisme eller andet Hvordan bruges religion til at legitimere terror? Hvordan kan sport siges at være en vigtig civilreligiøs faktor i et samfund? Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund Hvad forstås ved begrebet sekularisering? Hvilken rolle har religion i hhv. trad., mod. og senmoderne samfund? Hvorfor ses tendenser til afsekularisering i det senmoderne? Hvilken betydning har sekulariseringen haft for arbejde og familie? VelfærdssamfundetEr der en sammenhæng mellem velfærdssamf. og kristendom? Hvilken rolle spiller Luthersk teologi? Er der sammenhæng mlm. katolicisme/protestantisme og et lands velfærdsmodel? Hvordan bidrager kristne organisationer til velfærden i DK? Findes en særlig kristen etik? KulturmøderHvilken rolle har religion spillet i kulturmøder, historisk og i nutiden? Hvorfor ses islam af nogle som en trussel? Hvordan kan religion bruges som redskab i opbygningen og fastholdelsen af fjendebilleder? Områdestudium – Israel/Palæstina Hvordan ser det religiøse landskab ud i området? Hvad er zionisme? Hvad er jødedom? Hvilke religiøse krav gøres på området og med hvilke begrundelser? I hvilket omfang er religion en hæmsko for løsningen af konflikten?

16 Kristendom i et KS forløb - Velfærdssamfundet 4. lagNutidig debat om velfærd og kristendom: læsning af avisartikler, netsøgning om diakoni og velfærd, besøg af Blå Kors medarbejder. 3. lagKristendommen i Europæisk kontekst: Luthers teologi, reformation, protestantisme vs. Katolicisme. Film. 2. lagBaggrundslæsning om kristendom; Kernetekster til kristendom: problemmyte, løsningsmyte, begreber som pagt, lov, nåde – nedslag i GT, Jesu lære: Bjergprædikenen, 4 lignelser, Paulus’ Romerbrev 1. lagOptakt til emnet – definition af ’det gode samfund’: Etik efter sekulariseringen; pligt-, nytte-, diskurs- og interdependensetik. Diskussion af etiske dilemmaer, etik i anvendelse.

17 Kristendom i andre forløb • Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund: kristendommen som en del af middelalderens religiøse enhedssamfund, kalkmalerier, reformationen, naturvidenskab vs. kristendom –Galilei som eksempel, kristendommen i oplysningstiden, religionskritik i 1800-tallet, afmytologisering og afsekularisering, kulturkristendom.

18 Kristendom i andre forløb - fortsat • Kulturmøder: historisk brug af kristendom til legitimering af korstog og erobring af Sydamerika, dansk folkekirkekristendom som kontrast til traditionel islam blandt minoriteter. • Demokrati og menneskerettigheder: kristendommens relative fravær af religiøs lov i sammenligning med islam og jødedom, og betydningen af dette for udviklingen af verdslig lovgivning og menneskerettigheder. Konflikten mellem kristen fundamentalisme eller konservatisme og menneskerettigheder (abort, prævention, skilsmisse, dødsstraf, homoseksualitet mv.)

19 Kursistsynopsis - eksempel Velfærdssamfundet Problemformulering Er vi på vej til at miste det velfærdssystem vi har kendt i det senmoderne samfund? Problemstillinger • Hvordan har velfærdssystemet udviklet sig i Danmark (de sidste 200 år?) • Hvilken indflydelse har religion haft på vores velfærdssystem? • Hvordan er Danmarks økonomiske situation? • Hvad er de politiske partiers (S. og V.) holdninger til velfærdssystemet? • Hvilke muligheder har Danmark hvis vi ønsker at bevare VFS? (resten af synopsen på pdf)

20 Øvelse: • Du skal sammen med kollegerne i samfundsfag og historie arbejde med emnet ’Vestlige værdier – menneskerettigheder og demokrati’. • Find forslag til fællesfaglig problemformulering (jeres udgangspunkt for holdets arbejde med emnet). • Find forslag til religionsfaglige problemstillinger indenfor emnet og evt. forslag til materiale.