Strategi for efteruddannelse og kompetenceudvikling Undervisningsministeriets konference i Vejle d. 21.4. Peter Henrik Raae, IFPR, SDU.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Advertisements

1 Trekant-drama i et UM perspektiv – en sammenligning af ’The Change Triangle’ og formuleringer i UMs ’Generelle principper’
MÅL-KATEGORIER FOR LÆRING OG UDDANNELSE
Instituttet for Blinde og Svagsynede, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup, T: , W: Kompetenceudvikling.
VEJLEDNING… … til brug af præsentationen:
At gøre projektbeskrivelsen til et nyttigt værktøj
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN,
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Ledelse af innovative medarbejdere
Fire aspekter Ledelsen (strategisk branding)
Fra undervisningsevaluering til skolens kvalitetsarbejde
Opsamling på gruppearbejde på SIP2. Tema SIP 3: ”At skolerne udvikler deres undervisningspraksis, undervisningsorganisering og årsplanlægning med henblik.
Risici for SAPA-projektet
Reform, intension og realisering - en kommenterende opsamling af hf2-netkonferencen d Peter Henrik Raae, IFPR1.
- et udviklingsprogram om forsøg med kompetencecentre Voksen- og efteruddannelse i centrum VEU-årsmøde 6. April 2006.
Teo.pæd. og den afsluttende opgave
Strategisk kompetenceudvikling
Biblioteket som læringssted: Nye bibliotekarroller – nye biblioteksydelser Handelshøjskolens Bibliotek Århus Odense 15. maj 2002 Fra et bibliotek i bevægelse.
Det almene gymnasium: informationskompetence i samarbejde mellem elev-lærer- bibliotekar Knud Holch Andersen, Thisted Gymnasium & HF.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Værdigrundlag AEU Chefkursus 2007 Hold 6.
SIP 3 Når hele skolen er med: KLAR-PARAT-STUDIERETNING
VEU-Centrenes rolle i løsning på voksen- og efteruddannelsesområde
Dan Zielke og 1.
Indsæt nyt billede: Format: B25,4 x 19,05 cm Klik på billed-ikonet midt på slidet. Find dit nye billede, højreklik på billedet og placér det bagerst. Hvis.
Bestyrelsen som arbejdsgiver Bestyrelseskonference Lørdag d. 16. juni 2012.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Gruppeudviklingssamtaler
1 Vi har brug for mange virtuelle læringsfunktionaliteter – og når vi har dem kan vi tage dem for givet og glemme dem for en stund - først herefter kan.
Henning Boddum Mobil tlf Kordegnenes Årsmøde Velkommen til Strategi og Social kapital.
Lærerkompetencer 6. oktober 2014 Caroline Kearney Projektleder & Uddannelsesanalytiker.
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Tydeliggørelse af anvendelsesdim ension i undervisningen Kvalitativ undersøgelse Vi afventer resultatet af vores undersøgelser ??? Kvantitativ undersøgelse.
Velkommen til Konference om rammeforsøgene: Studietid, Timepuljer og Studiefællesskaber 26. Februar 2013 Konference om rammeforsøg 26. februar
Årsmøde for ledere og chefer i den kommunale myndighed
Konference om efteruddannelse og kompetenceudvikling
Tørring Gymnasium Mission, vision, værdier, fokusområder.
Samarbejdet mellem medarbejderne i skolen. Petersmindeskolen
Skrivning i de store formater
Kontekst: - Kolding Kommunes tilbud for elever med autisme.
Rejseholdets anbefalinger - overblik Tema 1 Kompetenceløft til lærere og ledere Anbefaling 1: Lærernes kompetencer skal styrkes Anbefaling 2: Hæv kompetencen.
18. Strategisk analyse af interne forhold
Hhx-konference 3. december 2008 hhx-reformens planlægnings- og organisationsudfordringer.
Efteruddannelse og kompetenceudvikling. Efteruddannelse før reformen Eksterne faglige kurser Kurser for hele faggrupper Skolebaserede kurser Pædagogiske.
Lederkonferencen 9. juni 2010
Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
Bibliotekerne i Vejles CB-område? Udgangspunktet Kulturstyrelsen Central- bibliotekerne Kulturministeriet Finansministeriet Det kommunale,- politiske-
Vision mission værdier handleplaner
Lønforhandling. De vigtigste pointer Lønforhandling foregår hele året Der er penge – det er et spørgsmål om, hvem der får dem Din tillidsrepræsentant.
Børns sprogtilegnelse Hvordan arbejder vi med børns sprog i Vejen Kommune?
Peter Henrik Raae, IFPR, SDU1 Professionelle elever.
Kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning
Samarbejdsaftale Badminton
Ledelsens betydning for at lykkes!
SUF - gevinstrealisering
Overenskomst-forhandlinger 2018
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen
AP-Møller projekt: Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen – Læring, der ses Pia Gelardi og Julie Aarø-Hansen.
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
MEDLEMSTILFREDSHED Januar 2018.
Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Nye muligheder og potentialer
Observations-informeret lærersamarbejde og undervisningskvalitet
Præsentationens transcript:

Strategi for efteruddannelse og kompetenceudvikling Undervisningsministeriets konference i Vejle d Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

Gymnasiet mellem institution og instrument Gymnasiet som institution - styret af intern dynamik Gymnasiet som instrument - styret af ekstern dynamik Vurdering: Forandring: Faggymnasiet De enkelte fags standarder Forhandling, forskydning i koalitioner Gymnasiet som virksomhed Responsivitet ift brugere Konkurrence, udvælgelse Vurdering: Forandring: Dannelsesgymnasiet Dannelsens repræsentation Langsom genfortolkning Politisk styrede gymnasium De nationale formål Politiske beslutninger og skift

Gymnasiet som institution - styret af intern dynamik Gymnasiet som instrument - styret af ekstern dynamik Vurdering: Forandring: Faggymnasiet De enkelte fags standarder Forhandling, forskydning i koalitioner Gymnasiet som virksomhed Responsivitet ift brugere Konkurrence, udvælgelse Vurdering: Forandring: Dannelsesgymnasiet Dannelsens repræsentation Langsom genfortolkning Politisk styrede gymnasium De nationale formål Politiske beslutninger og skift Den faglige ekspertise - læreren som den faglige suveræn Dannelse - læreren som dannelsesrepræsentant Den brugerorienterede ydelse - læreren som innovativ org. medarbejder Implementering af politisk besluttede mål - læreren som effektiv implementator Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

Implementeringsgymnasiet Den effektive implementator Faggymnasiet Den fagligt suveræne lærer Gymnasiet som virksomhed Den innovative medarbejder Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

Hvordan beskriver gymnasierne sig? Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

Det faglige gymnasium – et eksempel ”Skolen prioriterer den enkelte lærers faglige og pædagogiske udvikling meget højt. Hertil kommer en styrkelse af lærersamarbejdet. I den senere tid er fokus faggruppebaserede kurser – et af de centrale mål. Skoleudvikling og udvikling af skolens profil er naturligvis også centralt…” Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

Implementeringsgymnasiet ”Skolen har i de sidste reform-år især været opmærksom på de krav, som stilles til læreren som faglærer, teamlærer og tutor… Skolen har i det hele taget givet mulighed for at deltage i kurser som har kunne opdatere ud fra reformens krav.” Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

Virksomhedsgymnasiet – et eksempel ”Faglig og pædagogisk udvikling samt styrkelse af lærersamarbejdet prioriteres højest. Det skal afspejle skolens profil – en forudsætning for, at vi kan tiltrække og fastholde elever og for at vi kan gøre nye tiltag, der kan differentiere os i forhold til andre tilbud.” Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

Et nyt mix? – et eks: ”Prioritering sker i følgende rækkefølge: 1.Skoleudvikling 2.Pædagogisk udvikling for den enkelte lærer 3.Faglig udvikling og fornyelse for den enkelte 4.Karriereudvikling 5.Styrkelse af lærersamarbejdet” Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

Hvordan identificeres behov? Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

Implementeringsgymnasiet Den effektive implementator Faggymnasiet Den fagligt suveræne lærer Gymnasiet som virksomhed Den innovative medarbejder Den direktive ledelse Den lyttende ledelse Den dialogiske ledelse Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

Den lyttende leder ”I dette skoleår har der vist sig et stort behov for faglige kurser – nu har lærerne igen overskuddet til fagligheden. Vi har derfor valgt at prioritere de faglige kurser.” Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

Den dialogiske leder ”Behovet identificeres Ved MUS, hvor et af emnerne er efteruddannelse. Begge parter kan fremkomme med ønsker Ved TUS. Begge parter kan fremkomme med ønsker Ved… ” Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

Den direktive leder ”På skoleniveau: I forlængelse af kvalitets- strategiens nøgleområder: Kvalificering af AT mshp sammenhæng og progression Skriftlighed i undervisningen På individniveau: …” Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

Fagligt suveræne opdatering ’faglige fortynding’ didaktik som fag- formidling Innovative medarbejder strategisk analyse idéudvikling ’strategisk didaktik’ Dygtige implementator intern-taktisk analyse sammenlign./benchmarking ’programdidaktik’ En samlet refleksion over efteruddannelse Peter Henrik Raae, IFPR, SDU Skoleeksterne rammerSkoleinterne rammer FaghenvendtOrganisationshenvendt

Ekskurs 1: Læring mellem kvalifikation og kompetence Kvalifikationsaspektet: at løse de givne opgaver Kompetenceaspektet: at udforme komplekse situationer til opgaver Andersen, Jensen og Prahl: Kompetence i et organisatorisk persektiv, 2000 Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

Ekskurs 2: Videnstyper i professionsorganisationen EksplicitSkjult EksplicitKombineringInternalisering (RRR…) SkjultEksternalisering (refleksion…) Socialisering (imitation..) Peter Henrik Raae, IFPR, SDU Nonaka og Takeuchi: The knowledge-creating Company

Organisationens kompetenceudvikling - at lære i i stedet for om Peter Henrik Raae, IFPR, SDU Til spørgsmålet efteruddannelse og/eller kompetenceudvikling:

Et uopdyrket fokus - blandt de nødvendige flere Ikke formelle vidensdelingstrukturer, men fælles udviklingsprojekter Ikke interne eller eksterne kurser, men hvordan ekstern viden giver mening til intern udvikling Ikke sikre realiseringen af det strategiske mål, men sigte mod udvikling af kompetence – dvs. mod evnen til at skifte mellem analyse og improvisation Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

Stikord til en konklusion om ledelse af strategisk kompetence udvikling: En pædagogisk forpligtet ledelse, der har didaktisk indsigt til at kunne formulere overordnede udviklingsbehov (3-heden) har kapacitet til at fungere som tæt-på-ledelse (sparringsfunktionen) Ved om projektledelse i løskoblede systemer (snak og slack) Peter Henrik Raae, IFPR, SDU