”Vi skaber fremtidens skole – med plads til alle” VEJLE CENTER HOTEL Mentoring for udsatte unge på efterskoler…

Velkomst & baggrund Fremtidens folkeskole - Opgaven - Fundament, tilgang & grundsyn - Strategier - Udsatte unge & 95%: ”det lange seje træk” & ”overhalingssporet” - Opmærksomhedspunkter til Efterskoler Opsamling & dialog

Velkomst & baggrund Uddannet folkeskolelærer, 1987 Lærergerning, Niels Ebbesen Skolen, Skanderborg - Tovshøjskolen, Aarhus Kommune - Åby Skole, Aarhus Kommune Skoleledelse, 2002 – d.d. - Viceskoleleder Åby Skole, Skoleleder: Nordgaardskolen, 2005, Aarhus Kommune - Skoleleder: Søndervangskolen, 2008, Aarhus Kommune Diplomuddannelse i Ledelse, 2006, VIA University College med afgangsprojektet: ’Pionerlederen’

Velkomst & baggrund Søndervangskolen – her er vi : En folkeskole i Aarhus (Viby syd) 342 elever, 80 ansatte Op mod 80% af vores elever har en anden etnisk baggrund end dansk Vi har op mod 20 forskellige nationaliteter Vores 4 største hovedsproggrupper er dari/pashto, somali, tyrkisk og arabisk Vi er en heldagsskole for klassetrin (siden 2006) Vi har 5 kommunale specialklasser (byddækkende)

Kernen i heldagsskolen er: o En helhedsorienteret tilgang i opgave- løsningen via et tvær- og flerfagligt fokus o En samlet erfaring og viden – dermed en stor samlet faglig ekspertise med forskellige fagprofessioners bidrag til en fælles opgaveløsning o Lærere, pædagoger og øvrige medarbejdere er klar over, at monofagligheden ikke længere rækker o En erkendelse af, at ingen enkelt faggruppe alene kan løfte den komplekse opgave Søndervangskolen står overfor nu – og i fremtiden! Velkomst & baggrund Søndervangskolen – her er vi

Rammerne for heldagsskolen er:  Skoledagen er obligatorisk fra kl for alle skolens elever  SFO er en integreret del af skolens hverdag (kombineret skole/fritid) Vekselvirkning mellem undervisning og social- og fritidspædagogiske aktiviteter med gennemgående fokus på sprogtilegnelse  Udvidet timetal i folkeskolens fag  Særligt fokus på pædagogens rolle / og lærerens rolle  Tæt samarbejde med lokalområdets institutioner, erhvervsliv, centrale aktører og interessenter  Samarbejds- og partnerskabsaftaler  Obligatorisk studieværksted / lektiecafé  Sund mad: Dagligt: Morgenmad, frokost og eftermiddag (gratis)  Et GRATIS skoletilbud Et nyt skolekoncept med ny bagvedliggende tænkning og – tilgang! Velkomst & baggrund Søndervangskolen – her er vi

Vores (enkle) opgave Som ansatte i skolen har vi dybest set én opgave: - at hjælpe og understøtte det enkelte barn – at forstå det enkelte barn så det sikres det bedst mulige skoletilbud – og fremtid. Det betyder, at (Søndervang)skolen er til for børnenes skyld og ikke omvendt! At kunne hjælpe og forstå, kræver indsigt, viden og vilje…. Fremtidens folkeskole…

’putting the man on the moon’ Fremtidens folkeskole… Fundament, tilgang & grundsyn AMBITIONERNE MED VORES SKOLE SKAL VÆRE STORE. Balance ml. ’brandslukning’ og ’putting the man on the moon’ forstået på den måde, at vi vil tilstræbe den rette balance mellem ’ydre krav’ og egne visioner…

(Søndervang)skolens overordnede vision Vores vision er at være med til at skabe vindere i fremtidens globale verden Fremtidens folkeskole… Fundament, tilgang & grundsyn

Vi skal styre med hjertet og hjernen… Værdigrundlag Fremtidens folkeskole… Fundament, tilgang & grundsyn

Fremtidens folkeskole… Fundament, tilgang & grundsyn

Eks. på Søndervangskolens fem strategier i perioden : ’Styrket kommunikation ved branding og profilering’ ’Øget forældredialog og – empowerment’ ’Medarbejderudvikling og – kompetencer’ ’Faglig dokumentation’ ’Skolen som lokalt kraftcenter’ Enhver skoles strategier skal være klare og eksplicitte - såvel internt som eksternt – og så skal de fastholdes over en given aftalt periode. Dette handler om ledelse – om at stå fast, når alle andre har dagsordener for,hvad der skal ske med skolen… Fremtidens folkeskole… Strategier

Fremtidens folkeskole… - Udsatte unge & 95% - ’det lange seje træk’ & ’ overhalingssporet’ Unge der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse – hvad ved vi om dem? Vi ved fra undersøgelser (evidens): -At der findes en lille gruppe unge, som aldrig kommer i gang -At nogle af de unge, som kommer i gang, falder fra igen – og at flere af disse aldrig gennemfører en ungdomsuddannelse -Unge, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, har typisk haft et højt fravær i folkeskolen og har lave skolepræstationer/et svagt fagligt niveau -Drenge og unge af anden etnisk herkomst er overrepræsenteret -Unge med misbrugsproblemer, psykiatriske problemstillinger, sociale problemer eller på anden måde mistrives -Unge der har ’reduceret’ forældreevne og mulighed for at støtte den unge - herunder hvis forældrene har haft et manglende samspil med skolen -Unge der på et tidspunkt har modtaget en social foranstaltning (70% større risiko for frafald)

Fremtidens folkeskole… - Udsatte unge & 95% - ’det lange seje træk’ & ’ overhalingssporet’ Unge der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse -Hvordan kan vi hjælpe dem? -Hvad skal vi have fokus på ? -Hvilke initiativer skal igangsættes? 2 spor: ’Det lange seje træk’ ’Overhalingssporet’ Vores indsatser skal igangsættes NU indenfor hvert af de to spor! Børn og Unge i Aarhus Kommune: Den røde tråd som udgangspunkt for vores tilgang til at løse opgaven – med særligt blik for udsatte børn og unge.

Fremtidens folkeskole… - Udsatte unge & 95% - ’det lange seje træk’ & ’ overhalingssporet’ ”Det lange seje træk”: Sprog og inklusion på 0-6 års området. Tidlig sprogindsats til at ruste børnene i forhold til deres skolegang og dermed efterfølgende ungdomsuddannelse. ”Overhalingssporet”: Konkrete her og nu indsatser for unge, som er i risikogruppen i forhold til ikke af få en ungdomsuddannelse.

Fremtidens folkeskole… - Udsatte unge & 95% - ’det lange seje træk’ & ’ overhalingssporet’ Eks. på indsatser i Aarhus Kommune / ’overhalingsporet’ NY udskoling – Søndervangskolen klasse : Formålet er at skabe en fleksibel udskoling, der sigter mod at tilbyde folkeskolens ældste elever et sammenhængende, differentieret og udfordrende skoletilbud / uddannelsesforløb med særligt fokus på målgruppen drenge, etnicitet og udsathed. Formålet med NY udskoling er at bidrage til en kvalificering af elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer og samtidig medvirke til at bygge ’overgangsbroer’ fra grundskole til Ungdomsuddannelse Med NY udskoling vil vi arbejde for, at den enkelte elev i højere grad får oplevelsen af, ”at det er mig, der styrer – mit liv” – med vægt på oplevelsesorienterede undervisningsformer og – metoder og med en elevinvolverende tilgang…

Fremtidens folkeskole… - Udsatte unge & 95% - ’det lange seje træk’ & ’ overhalingssporet’ Eks. på indsatser i Aarhus Kommune / ’overhalingsporet’ NY udskoling – Søndervangskolen klasse : I NY udskoling foldes Læringsbegrebet ud. Den monofaglige undervisningstilgang afløses efterhånden af et fler- og tværfagligt læringsbegreb, der medfører at vores ældste elever fremover skal arbejde langt mere projektorienteret, deltage i netværksaserede interaktioner med andre – og hvor afsættet vil være iværksætteri, entrepreneurship og pionerånd. NY udskoling baseret endvidere på en helhedsorienteret studieordning mmed afsæt i et antal udvalgte profillinjer på et givent kl. trin på en given skole. Eksempel her på: ”Global”, ”Action” og ”Science” line (i daglig tale GAS line)

Fremtidens folkeskole… - Udsatte unge & 95% - ’det lange seje træk’ & ’ overhalingssporet’ Konkrete elementer i NY udskoling: 1)Profillinjer (-retninger) 2)Mentorordning 3)Fastholdelseskaravane 4)Projekt Fritidsjob – samarbejde med erhvervsliv / virksomheder 5)Partnerskabsaftale med HHX i Viby 6)Partnerskabsaftale med Efterskoleforeningen og 4 vestjyske efterskoler 7)Samarbejdsaftale med FU (Ungdomsskolen) 8)Unge Camps & True North’s læringssystem for undervisere 9)Ansættelse af skole/hjemvejleder (fokus: reduktion af elevfravær, øget forældreinvolvering)

Fremtidens folkeskole… - Udsatte unge & 95% - ’det lange seje træk’ & ’ overhalingssporet’ Udfoldelse af konkrete elementer i NY udskoling – Mentorprojekt:  Påbegyndelse i > Treårigt projekt  Baggrund: Elever med dansk som andet sprog klarer sig dårligere til afgangsprøven og har det største frafald på ungdomsuddannelserne  Formål: Støtte og vejledning til elever med dansk som andet sprog => gennemførelse af afgangsprøven og efterfølgende en ungdomsuddannelse

 Mentorerne er studerende fra videregående uddannelser og fungerer som rollemodeller  Skole/hjemvejleders -> kontaktperson: - Udvælgelse af mentees fra klasse ud fra deres faglige, sociale og personlige kompetencer i samarbejde med viceskolelederen og kontaktlærerne - Afsendelse af breve til forældre, udfyldning af menteeskemaer, sørge for menteematch i samarbejde med Mercuri Urval og afholde oplæg for mentorer  36 igangværende forløb  Stor begejstring hos lærerne, eleverne og forældrene

Fremtidens folkeskole… Opmærksomhedspunkter ’integration’ af udsatte unge på efterskoler: -Øget forældreinddragelse og – involvering -Mentorer, vejledere, rådgivere (nærværende voksne) -Sociale fællesskaber / kammeratskabsrelationer (’makkere’) -Hjælp til faglig fordybelse (studietid, lektiehjælp) -Samarbejde med UU -Evne, vilje lyst til modtagelse uden at opmærksomheden bliver for overvældende -Stille samme krav og forventninger som til alle andre unge

Opsamling & dialog