LP på CPH WEST Læringsmiljø – og pædagogisk analyse Symposium for forskere og fagfolk Fastholdelseskaravanen Der er blandt undervisere på erhvervsskoler.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

PPR og Samarbejdet om børn som mistrives
Set i forældreperspektiv
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser
Læring i bevægelse - hvorfor?
Læringsmiljø – og pædagogisk analyse
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
En anderledes skoledag for de yngste elever. Temamøde for skolebestyrelser.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Udviklende Læringsforløb for Lægesekretærer og øvrigt Administrativt personale med tæt kontakt til patientforløb ULLA Sektion for Rekruttering og beskæftigelsesfremme.
Folkeskole-reformen August 2014.
DE TRE KLARE MÅL - REFORMEN  Folkeskolen skal udfordre alle eleverne, så de bliver så dygtige de kan.  Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Voksnes læreprocesser – hvad er vigtigt i tilrettelæggelse af kompetenceudvikling for voksne? Norskkonferencen 2013 VOX 24. april 2013 Bjarne Wahlgren.
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
LP-MODELLEN LP-modellen Hamar uge Mandag aften
Skolereform august 2014………………
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Fælles bestyrelsesmøde Ødis skole
Ledelsesudvikling på Københavns Universitet
Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer.
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Velkommen til SKJOLDHØJ FORSAMLINGSHUS. Historien om Mahmoud Hvordan var det engang……
Velkommen til Absalonskolen i Holbæk
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Inspiration til reformarbejdet
Øget fokus på differen- tierede CL struktureres anvendelighed i forhold til en generel kønsspecifik indlæringsproblematik Nye arbejdsmetoder/nyt værktøj.
Alle børn er alles ansvar
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
1 Evaluering af faget grønlandsk I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for.
Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner.
Den inkluderende skole
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Forhistorie. Indtil Tidligere amtsskole med tilknyttet ”fælles kommunal” SFO. ”fælles kommunal” SFO. 2 adskilte budgetter. Lærerne arbejdede.
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
DATO: NAVN: INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Teori og praksis i pædagoguddannelsen ›V. Lene Storgaard Brok, UCC og Lisbeth Haastrup,
Hva er god klasseledelse ?
Kommune Kujalleq Professionel udvikling - Kurser og uddannelser -
Et fagligt løft af folkeskolen.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Program Velkomst Digital indskrivning Forårssfo på Holluf Pile Skole
implementering af sprogbaseret undervisning
Skolen og den sociale arv
Jette Rasmussen Demenskonsulent
Odense tirsdag d. 8. december 2009 Workshop
Uddannelsespolitik set i et kommunalt perspektiv
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Samarbejde og konflikter
Grænseløs læring Virtuelle valgfag. Hvem deltager? Undervisere og elever på valgfag i to uddannelser: Pædagogisk assistent (PAU) Social- og sundhedshjælper.
AKT på Dybbøl Skolen.
Reform til Kærbyskolen Overordnede mål - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. -Folkeskolen skal mindske betydningen af.
PI-modellen: fra Projektidé til Innovation
Kompetenceudvikling og Teamsamarbejde Projekt ”Fælles Værdier – Fælles Fodslaw” - når vejen dertil er gennem vores pædagogiske praksis.
LÆRING, DER SES!.
LP-MODELLEN ● FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Fra måske egnet til egnet Eud-Start Træningsbanen til en erhvervsuddannelse.
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
Skolelederforeningens årsmøde 24. oktober 2013 v/adjungeret professor, tidl.kommunaldirektør Jens Christian Birch Hvor går ledelsen hen? fri agent Jens.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Program for dagen Intro ved Eva og Mette 5 min Den didaktisk ramme og erfaring fra Canada Nikolaj Schnurre. 15 min Den didaktiske model og rundtur på EMU.
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
Implementering af PALS
Undervisning i kommunikation - på Pædagogisk assistent uddannelsen
Dagtilbudsreformen ”Stærke dagtilbud,- alle børn skal med i fællesskabet” Den styrkede pædagogiske læreplan Arbejdsgruppernes udkast til temabeskrivelser.
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

LP på CPH WEST Læringsmiljø – og pædagogisk analyse Symposium for forskere og fagfolk Fastholdelseskaravanen Der er blandt undervisere på erhvervsskoler et behov for kompetenceudvikling. Mange undervisere har ikke de nødvendige faglige/pædagogiske forudsætninger for at løfte målsætningerne i erhvervsskolepædagogikken. Der vil derfor være brug for kompetenceudvikling af underviserne. Det er et ledelsesansvar på de enkelte skoler at sikre, at den pædagogiske linje er defineret tydeligt for hele personalet, ligesom det er ledelsens ansvar at sikre, at rammerne er dækkende i forhold til udviklingen og udfoldelsen af erhvervsskole-pædagogikken. Det var arbejdsgruppens vurdering, at der på mange erhvervsskoler er behov for en mere tydelig pædagogisk ledelse.

Motivation Sammenhæng mellem teori/forskning og praksis. Et behov for at kvalificere projektmøllen. Et behov for at komme nærmere på kerneydelsen på alle niveauer. At få synliggjort god praksis. At få et fælles pædagogisk sprog. Et behov for at arbejde med "indre" tiltag fremfor "ydre" tiltag. At få pædagogik på dagsorden Professionalisering af lærerne (2 ben; pæd. og faglighed)

Udfordringer Tværgående samarbejde: tovholdere fra andre afdelinger: kultur, sprog og samarbejdsformer. Brugerundersøgelse: fra forsvar til professionel nysgerrighed og analyse, fra vi synes/mener til vi ved! Selvoplevet dygtighed bliver sat under lup! Det vi ikke kan gøre noget ved, det parkerer vi! Ændring i det vi taler om, bruger tid på og i sidste ende arbejder med. Læsning af litteratur inden for det aktuelle felt. Vælger vi "tæt på" eller "langt fra" problemstillinger! Analyse og undersøgelser: fra tanke til handling! Det er ikke endnu et projekt men en ny måde at arbejde på i hverdagen!

Processen Uddannelse af lærerne, tovholdere og vejledere + ledelse. Etablering af LP grupper med tovholdere Kommunikation tværgående og opad Planlægning af arbejdsgange og mødestruktur Organisering

Resultater (so far!) Et fælles pædagogisk sprog (begreber) En metode til udvikling Fælles læring Forskningsbaseret viden Tværgående samarbejde Vi taler pædagogik! Et vilkår er et vilkår Eleverne i fokus Mindre frafald Større elevtilfredshed (UV) Større variation

Resultater fra LP undersøgelsen 1 De generelle spørgsmål

Resultater fra LP undersøgelsen 2 De specifikke spørgsmål

Hvordan arbejder vi?

Blomsten… Kontekstperspektiv med fokus på læringsmiljøet og den pædagogiske virksomhed Aktørperspektiv med fokus på barnets virkelighedsopfattelse og mestringsstrategier Individperspektiv med fokus på barnets udvikling, hjemmeforhold, vanskeligheder og forudsætninger (patologi)

Hvad forventer vi? De faglige præstationer øges De sociale kompetencer forbedres Uro i undervisningen reduceres Motivationen øges Konflikter mellem elever og mobning mindskes Lærernes arbejdsglæde øges Mere samarbejde mellem lærere/pædagoger Eleverne har fået bedre relationer til deres lærere Elever og lærere oplever, at der er en bedre struktur i undervisningen Relationerne mellem eleverne/klassemiljø er bedre og mere inkluderende