Mille Wilken Bengtsson 28. april 2016 Godt samarbejde med borgere.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Advertisements

Værktøj 3: Personlige og kollektive strategier Vi forebygger stress sammen.
Ledelse af frivillige i naturparker dag 2 Friluftsrådet V/Julia Bjerre Hunt, Ingerfair.
Hold gejsten - det motiverende frivilligmiljø. Hvad skaber motivation for en aktivitet/opgave? En oplevet følelse af;  Kontrol og forudsigelighed  Indflydelse.
Del 2:Rammer for en professionel samtale med en patient ETABLERE EN RELATION, ANERKEND E OG SKABE TRYGHED 2 LEDE OG SKABE STRUKTUR 1 Indlede samtalen,
Skriv tekster, der fænger – 7 tips der toptuner din rapport Rikke Dinnetz
+ Hold af dig selv - en workshop om at finde styrken I sig selv. Marie-Louise Wegener.
1 Løsningsfokuseret tilgang Fremtidens mål Fortidens successer.
Skriv den gode tekst ”Det er ikke sin mor, man skriver til. Hvis læserens opmærksomhed ikke bliver fanget i de første fem linjer, når han aldrig den sjette.”
Hvad skal I huske fra i dag! Viden, erfaringer, råd og redskaber.
Workshop 4 Anerkendelse i praksis Psykolog Susanna de Lima Aarhus Kommune Ungdomscentret Socialforvaltningen.
Hold balancen med et stærkt og velfungerende familieliv Workshop Balancekonference, Region Syddanmark, August 2010 Lisbeth Fruensgaard.
Tværfaglig tænkning i opgaveløsningen Bente Nissen, seniorkonsulent Cabi Korsør d hvordan spiller vi hinanden gode?
Integrationsrådskonference 24. marts 2012 Demokratisk Medborgerskab.
Rundt om stress Et dialogværktøj til hospitalspersonale Hvidovre Hospital Ledende lægesekretær Mie Kroll Udviklingskonsulent Pernille Scheuer.
UDDANNELSE ELEVERNE SKAL: LÆRE SÅ MEGET DE KAN I ALLE FAG OPLEVE ET UNDERVISNINGSMILJØ, DER GIVER LYST TIL FORDYBELSE OG ENGAGEMENT. VIDE, HVORDAN DE LÆRER.
VSBs Værdier: Kvalitet Vi gør os umage i alt, hvad vi gør. Vi følger VSBs formål og principper. Vi tilsikrer en høj standard i driften af klubben. Udvikling.
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
Hvem er jeg? Indlægsholderen præsenterer sig selv og kører bordet rundt.
Gennemførelse Lektion 6 Indhold: Faser i gennemførelsen Undersøgelsen
Forslag fra arbejdsgrupperne
Løsningsfokuseret Ledelse
OK18 nærmer sig Hvad er vigtigst for HK Kommunals medlemmer?
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Et fælles grundlag for forældresamarbejde Et godt samspil mellem forældrene og de ansatte i dagtilbud og på skolerne er en styrke i den lokale indsats.
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
DUBU Superbrugerrollen
Byrådets temamøde 15. januar 2015
Hvorfor resultatløn?.
Værktøj 2: Kan og skal krav - fokus på kerneopgaven
Projektbeskrivelse: Udarbejdet i af
Dagens program Time: Arbejde med ide og pitch Time: Pitche for 2. K.
Tværfagligt samarbejde om udsatte unge
Katrine Schepelern Johansen Leder, seniorforsker, ph.d.
Aula: hvordan vil vi bruge det i forældresamarbejdet?
Centralforeningen for Stampersonel
Fælles ledelsesgrundlag
Den gode tone Lse.
Til ambassadører: Hvordan kan Colibo understøtte jeres behov?
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
Hvilke punkter vil jeg komme ind på?
Walt Disneys kreativitetsmodel
- Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven.
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
1. dag - Modul 1A Velkomst og præsentation Indflydelse og interessevaretagelse Frokost (kl ) Områdeopdeling kommunal / privat Overraskelse (kl )
En god start på lægelivet
SUMO - analyse.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Tendenser i forældresamarbejdet
Rum for uformel læring, 28. april 2011
Hvad er vigtigt for dig? Onsdag den 6. juni stiller sundhedsprofessionelle dette spørgsmål til patienter, beboere, klienter, brugere og borgere Den.
Sådan bruger du præsentationen
Få succes med jeres næste projekt Et udviklings-forløb med DGI og DIF
MUNDTLIG FREMSTILLING
Hvem bestemmer dine valg? Tobaksforebyggelse i Sønderborg Kommune
Innovation i humanistiske fag
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
Hvem bestemmer dine valg? Tobaksforebyggelse i Sønderborg Kommune
Igangsættelse af tankeprocesser – at formulere spørgsmål i forbindelse med flerfaglige projekter 7-trinsmodellen Karl Henrik Flyums model.
Kompetencespillet Dialog om behovet for udvikling af kompetencer til fremtidens digitale arbejdsliv Velkommen til……. Fortæl hvem der er kommet med ideen.
arbejdspladsvurdering (apv) februar – 13. marts 2019
Mental sundhed Beskrivelse: Da Socialtilsynet var på tilsyn i august. 2017, blev begrebet ‘mental sundhed’ drøftet. Vi blev optaget af at identificere.
Hvordan opnår vi bedre kommunikation og dermed trivsel?
Metakognitiv behandling til børn med generaliseret angst
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
Værktøj 10: Forandringer og stress - Individet
Værktøj 5: Lederens opgaver med stress - stressforebyggende lederstil
Værktøj 4: Aktiverende APV
Præsentationens transcript:

Mille Wilken Bengtsson 28. april 2016 Godt samarbejde med borgere

1.Udgangspunktet for samarbejdet 2.Grundlæggende overvejelser og viden 3.En plan for samarbejdet – skridt for skridt ❖ Formål ❖ Målgrupper ❖ Budskab(er) ❖ Aktiviteter/ Kanaler ❖ Tid ❖ Ressourcer ❖ Værktøjer 4.Øvelse: Nordfjordby Kommunes blå-grønne drøm Program

Udgangspunkt for samarbejdet InddrageGrundejere Lejere Beboere i bydel SamarbejdeFamilier Pensionister Børn & Unge ???????... BORGERE

HVAD – vil vi samarbejde med borgerne om? UDFORDRINGEN HVORFOR – vil vi have det samarbejde? MÅLET HVORNÅR – er det tanken, samarbejdet skal forløb? TIDSPERSPEKTIVET HVOR MEGET – omfang af samarbejdet og dets grænser RAMMER Udgangspunkt for samarbejdet

❖ Målgruppeanalyse – hvem skal vi have fat i, og hvordan tænker de? (bekymringer, behov, idéer, ønsker m.m.) ❖ Metoder og værktøjer – hvad har vi til vores rådighed? (workshops, byvandringer, møder, procesværktøjer, kommunikationskanaler, sociale medier...) ❖ Hvilke rammer har vi for vores samarbejde? Hvor går grænsen for indflydelse? Med andre ord: FORVENTNINGSAFSTEMNING Grundlæggende overvejelser og viden

Vi skal bruge vores viden om borgerne aktivt ❖... og tænke i livssituationer ❖... og møde dem andre steder end de gængse (f.eks. temauge i skolen/temamøde om klimatilpasning på skolen, strøgtur om lørdagen, arbejdspladsen, dagtilbud for ældre...) Grundlæggende overvejelser og viden

Form og effekt Grundlæggende overvejelser og viden StilMedietypeVirkning og grad af effekt Informere nyhedsbreve, sociale medier, hjemmeside, opslag, s Øger bevidstheden. Lav grad af ændring. Diskutere Mindre grupper informeres, borgermøder, præsentationer med spørgsmål/svar... Øger forståelsen – giraffen bliver set men... lav grad af engagement. DialogFaciliterede møder, fokus på det fælles og på, at de er samarbejdspartnere, gør noget uventet! Bygger motivation og stimulerer adfærdsændring og giver langt højere grad af engagement – skaber ejerskab

❖ Formål ❖ Målgrupper ❖ Budskab(er) ❖ Aktiviteter/ Kanaler ❖ Tid ❖ Ressourcer ❖ Værtøjer En plan for samarbejdet – skridt for skridt

I kommer til at justere jeres plan undervejs, fordi ❖ I kommer til at lære jeres målgrupper bedre at kende ❖ projektet kan ændre retning ❖ I får større viden om, hvad der virker godt og knap så godt En plan for samarbejdet – skridt for skridt

Formulér formålet med samarbejdet ❖ for at kunne prioritere rigtigt ❖ for at blive helt klar over, hvad I vil have ud af samarbejdet og hvorfor? Jeres kommunikation/ dialog skal som regel understøtte et overordnet formål, som I har med et projekt eller en indsats. PS: Dette kan også bruges, hvis I blot vil skabe øget opmærksomhed: Så skal ordet samarbejde blot udskiftes med kommunikation. En plan for samarbejdet – formål

Afdæk jeres vigtigste målgrupper: ❖ Hvem vil I have i tale for at opnå jeres mål ❖ Hvad er deres interesser, behov, bekymringer og mediebrug. Overvej, hvem der påvirker jeres målgrupper! (Lignende projekter med lignende målgrupper andre steder i landet, børn påvirker forældre, ejendomsmæglere om huspriser...) PS: Hvis I nu tænke: Hvad ønsker, bekymrer, behøver mine kollegaer i naboafdelingen/ teamet? Hvilke forhold arbejder de under (tidsfrister, opgaver, arbejdspres etc.) – kunne det så være med til at lette forståelsen for hinanden og bedre samarbejdet? En plan for samarbejdet – målgrupper

Tænk over og formulér det budskab (de budskaber) I vil ud med? ❖ Hvad er det I vil i samarbejde med jeres målgrupper om? ❖ Formulér få præcise kernebudskaber ud fra jeres formål. ❖ Ret budskaberne til – at vinkle dem – så de passer til jeres enkelte målgrupper og deres forskellige interesser og bekymringer etc. Husk: Nogle målgrupper nås bedst gennem 3. part, så skal andre måske være med til at levere jeres budskab? En plan for samarbejdet – budskaber

Afdæk hvilke kanaler/ aktiviteter, der er bedst, når I skal samarbejde eller nå jeres målgrupper? ❖ I skal vælge de rigtige aktiviteter eller medier for at nå jeres målgrupper ❖ Jeres valg vil være afhængige af mange ting: Hvilke medier anvender målgrupperne? Er det indledningsvist sociale medier, lokalradio/-tv, lokalaviser, opslag på biblioteker/ supermarkeder, eller personlige breve, som I følger op på med konkrete samarbejdsaktiviteter? Dette skal også ses i forhold til, hvilke ressourcer I råder over, sat overfor de ressourcer aktiviteterne kræver = vælg de kanaler/ aktiviteter, der giver størst effekt med de ressourcer, I har. En plan for samarbejdet – kanaler/ aktiviteter

Tænk over tiden i jeres samarbejdsplan ❖ hvornår I skal samarbejde med borgerne om hvad ❖ tiden i jeres kommunikation skal være på plads og harmonere med de mål I har sat jer for jeres projekt/ indsats. ❖ Tænk i faser: ✓ Før projektet implementeres (evt. endelig vedtagelse afhængigt af, hvad I vil opnå) ✓ Mens projektet bliver implementeret ✓ Når projektet står færdigt (og hvad hvis det nu ikke fungerer, som ønsket!) En plan for samarbejdet – tiden

Tænk grundigt over jeres egne og andres ressourcer: ❖ Hvor meget arbejdstid afsætter I til den enkelte aktivitet ❖ Hvilke omkostninger er forbundet med den? ❖ Vælg indsatser, hvor I vurderer, at I får størst effekt for pengene ❖ Undersøg hvor andre samarbejdspartnere kan løfte planen med jer Afklar ansvar for de enkelte indsatser og aktiviteter: ❖ Hvem er ankerperson for hvad? (Undgå, at aktiviteter lander mellem to stole) En plan for samarbejdet – ressourcer / ansvar

Når det IKKE virker efter hensigten: ❖ Hvad vil I gøre ved det? Handlingerne ❖ Hvornår? Tidsperspektivet ❖ Hvem kan borgerne kontakte for at få mere at vide? Hotline (afhængigt af alvorsgraden) ❖ Hvordan kommunikerer I med dem i situationen? Vælg aktiviteter, der giver mest ro på. Husk: I har opbygget tillid gennem hele projektet, så I håndterer situationen sammen. En plan for samarbejdet – hvis det går galt

Værktøjer fra KLIKOVANDs guide Forarbejde til plan Målgruppeanalyse Plan for samarbejdet FORMÅLMÅLGRUPPERBUDSKABERAKTIVITETTIDRESSOURCERANSVARLIG MÅLGRUP- PE VERDEN INTERES- SER BEHOV BEKYMRING- ER PÅVIRKNINGMEDIER BUDSKAB- ER HVORNÅR KANALER/ AKTIVITETER BESKRIVELSEMÅLGRUPPERBUDSKABERANSVARLIG

❖ Tænk samarbejde og proces! Det er en proces, der er en integreret del af jeres projekt/ en fælles indsats ❖ Sæt jer grundigt ind i, hvem jeres målgrupper = samarbejdspartnere er. Spørg, lyt, lær. ❖ Planlæg samarbejdet tidligt, dvs. samtidig med, at I planlægger selve projektet/ indsatsen ❖ Undgå faldgruben hvor vi underretter, informerer, redegører…Skab engagement og ejerskab ❖ Forklar og afstem forventninger med nøglepersoner, sæt tidsfrister/ handlingsplaner på og indbyd ALTID til dialog ❖ Forbered møder og direkte kontakt nøje – tal ALDRIG ned men hen. I har faglig viden – de har lokal / anden viden Gode råd – opsummering

❖ Formål ❖ Målgrupper ❖ Budskab(er) ❖ Kanaler ❖ Tid ❖ Ressourcer ❖ Ansvarlige Case: Nordfjordby Kommunes blågrønne drøm Retning fjorden Retning bykerne Udsnit af Nordfjordbys vestlige del