Ledelse af frivillige i naturparker dag 2 Friluftsrådet V/Julia Bjerre Hunt, Ingerfair.

Præsentationer af emnet: "Ledelse af frivillige i naturparker dag 2 Friluftsrådet V/Julia Bjerre Hunt, Ingerfair."— Præsentationens transcript:

1 Ledelse af frivillige i naturparker dag 2 Friluftsrådet V/Julia Bjerre Hunt, Ingerfair

2 Har I noget på hjertet? Er der noget vi skal samle op på fra i går?

3 Vi fortsætter hvor vi slap I går arbejdede vi med ledelse, organisering, målgrupper og rekruttering – alt det I kan arbejde med og handle på. I dag handler det mere om de frivillige, hvad de bliver motiverede af, hvordan man arbejder med en bæredygtig frivilligkultur og understøtter selvkørende frivillige og frivilliggrupper. Sidst på dagen, samler vi tingene – og lægger en plan for, hvordan I kan og vil arbejde med det i praksis.

4 Motivation Der er to sider af motivationen: Den frivilliges motivation Motiver Fællesskaber Motivation i praksis Strukturel motivation Faktorer for motivationen Fællesskaber Alternativ valuta

5 De frivilliges motiver Motiverne er ikke hierarkiske – der er ikke nogen motiver som er bedre end andre, eller giver mere ‘rigtige’ eller ‘loyale’ frivillige. Det handler om, at I skal forholde jer til, at de frivillige har mange grunde til at ville bidrage. Udfordringen er, hvis der kommer et A og et B hold ift. motiverne. Så bliver det indspist og nytænkningen kan blive hæmmet.

6 De frivilliges ønske om fællesskaber Sagen tiltrækker Fællesskabet fastholder

7 Motivation i praksis

8 Ejerskab Gør, som jeg siger. Gør, som I vil, men fortæl mig det først Gør, som I vil, og fortæl mig om det bagefter. Gør som I vil, og fortæl mig ikke om det

9 Ejerskab Ejerskab handler om at være med til at bestemme målet såvel som metoden Giv ejerskabet fra dig, i det omfang du kan og vil, og tilpas det den frivilliges evner og ønsker Det er demotiverende at blive undervurderet, men det er lige så demotiverende når forventningerne er for høje Skal vi have stole eller stå op? Eller skal vi gå rundt, eller sidde på gulvet? Det er op til dig!

10 Tillid og ansvar Her er det metoden, der gives ansvar for Vis den frivillige, at du tror på, at de kan løse opgaven, som du giver dem – og undgå at blande dig Giv ansvar fra dig for præcist det, som du kan og vil. Det indebærer, at du skal acceptere andre løsninger end den, du selv ville have valgt. Vi skal have plads til mindst 50 mennesker, som skal sidde ned. Jeg er sikker på, at du kan finde den bedste måde!

11 Resultatorientering Her handler det om resultaterne. Vi er ofte ikke så gode til at måle og veje det frivillige arbejde – men nogle frivillige motiveres netop af resultater! Det er nemmest at kommunikere resultater, hvis man har en målsætning. Sørg for at skab synlighed om den forskel I gør, og det I har opnået! Den måde du satte stolene på gjorde, at der kunne være 15 mere end vi plejer, og alle kunne se og høre hvad der blev sagt – godt gået!

12 Anerkendelse Anerkendelse er det vi oftest forbinder med motivation Det er blandt andet – men ikke kun – ros, taksigelser, tid og lyst til den frivillige og ikke mindst fællesskabet. Understreg hvilken forskel den frivillige gør, og vis at du kender dem, og tager dig tid til dem. Det er virkelig dejligt, at du har hjulpet med de stole. Jeg kan godt forstå hvis du er træt, men vi kunne ikke have gjort det uden dig!

13 Hvad med jeres frivillige/potentielle frivillige? Hvad tror I, at de frivillige I har eller gerne vil have, har af motiver? Hvilke fællesskaber søger de? Hvilke kan I tilbyde? Hvordan bliver de motiverede i praksis? Snak om det ved bordene

14 Strukturel motivation Der findes også ting i den frivilliges omgivelser og strukturer, som kan fremme eller hæmme motivationen. Disse faktorer har ofte betydning for den enkeltes motivation: Den frivilliges hverdag; skole, arbejde, familieliv osv. Kommunikationen til den frivillige Relationerne til de andre

15 Relationer i fællesskabet I får den lige igen - for fællesskaber er afgørende. Hvis relationerne ikke længere fungerer i gruppen, så tager det ikke lang tid før motivationen forsvinder. Det har ikke altid noget med typen af fællesskabet at gøre – det kan også være dynamikken og de menneskelige forhold. Vi kommer tilbage til det senere i dag.

16 Alternativ valuta Den alternative valuta er alt det I giver tilbage Det kan være titler, kurser, biografbilletter, middage og alt muligt andet. Det vigtige er, at den alternative valuta passer til de fællesskaber de frivillige søger, og som I ønsker at understøtte, og samtidig passer med de frivilliges motiver. Hvis de søger et professionelt fællesskab og har læring eller sagen som motiv, er konferencer eller bøger godt – men hvis identitet er motivet og det findes i et kammeratligt fællesskab, er sociale arrangementer bedre.

17 Arbejd på jeres alternative valuta += Når det skal gøres i praksis, skal I tænke på jeres frivilliges motivation. Motiveres de af ejerskab skal de spørges (hvilken fest), af ansvar skal de gives opgaven (lav festen), af resultater skal de opnå noget (find deltagere) og af anerkendelse skal de have det som påskønnelse (kom og deltag).

18 Den bæredygtige frivilligkultur Den bæredygtige frivilligkultur kommer af det sammenhængende arbejde med de frivilliges ressourcer Det er OK at gå ‘professionelt’ til værks, på den måde bruger I jeres tid mest effektivt. Samtidig sikrer I, at de frivillige har gode rammer for arbejdet, således at de ikke spilder deres tid eller bliver skuffede. Det er naturligt, at nogle ting bliver personafhængige – i relationer, i evner og i overskud. Men når I skal sikre en bæredygtig kultur, skal I væk fra personerne og fokusere på organisering, roller og ansvar.

19 Arbejd på en bæredygtig kultur Når I skal arbejde med en bæredygtig kultur handler det hele tiden om balance og sammenhæng: Jeres behov for involvering af frivillige ↔ de frivilliges ønsker Opgaver der skal løses ↔ frivillige ressourcer Mulighed for ejeskab og ansvar ↔ de frivilliges motivation Jeres tid og overskud ↔ frivilligkulturens behov for understøttelse Det er bedre at være realistiske og inddrage i et omfang hvor I kan få succes, end at sætte ting i gang, som I ikke kan følge til dørs.

20 Arbejde og organisatorisk opbakning De frivilliges engagement Naturen og opgaver Balancen

21 Find de rette tidspunkter Yderste ring: Skraver de perioder hvor du typisk har travlt med andre opgaver, holder ferie, er presset på andre ting og derfor ikke har generelt overskud. 2. ring: Skraver de perioder hvor din ledelse, og eventuelle politikere ikke har fokus på dit område, fx grundet budgetforhandlinger, ferier og andre emner som også fylder på den politiske dagsorden. Notér hvorfor i margen – og hvorvidt det påvirker dine muligheder for inddragelse. 3. ring: Skraver de perioder hvor dine ’typiske’ frivillige ikke er tilgængelige, eller dit emne ikke er relevant for dem fx pga. ferier, arbejdspres, sæsonen/vejret og andet. Notér hvorfor i margen. 4. ring: Marker de perioder hvor der er luft for dig og enten dit bagland, eller dine borgere (eller begge dele). Noter ca. hvor meget tid i uger der er imellem de ’grå zoner’. Dér skal du igangsætte nye initiativer og projekter, og sikre dig at der er tid nok til at de kan blive selvkørende inden du trækker dig

22 Det samlede overblik - I skal altså involvere og understøtte: De rigtige frivillige (hvem) I de rigtige beslutninger/projekter (hvad) På de rigtige tidspunkter (hvornår) På den rigtige måde (hvordan) Tænk på dit årshjul og på dit arbejde fra i går med organisering, roller og ansvar. Er der nogle opgaver/ansvarsområder som passer bedre til bestemte tidspunkter? Noter det på papiret.

23 Gruppedynamik

24 For at nå ‘præstationsfasen’ Gruppen skal være en samlet enhed (fælleskab) med et fælles mål, over tid. Det fælles mål skal være bærende for gruppens arbejde Der skal ske ingen eller få udskiftninger

25 Hvad kendetegner en selvkørende gruppe?

26 Hvordan kommer man derhen? Rammer Mulighed for indflydelse Accept og anerkendelse i organisationen Tydelige forventninger Organisering Tovholdere eller kernefrivillige med loyale Eget projekt/område/mandat Ledelse Flippermaskinen Stødpude overfor uhensigtsmæssige rammer Frivillige Bærende kræfter der motiveres af ejerskab og ansvar ROLF skal være selvkørende! MEN det kræver stadig organisatorisk opbakning, tid og ressourcer – det bliver aldrig gratis, I kan aldrig trække jer helt!

27 Hvor giver det mening for jer? Se på alt det I har lavet indtil videre Hvor giver det mening at arbejde på selvkørende grupper?

28 Nu skal vi arbejde med køreplaner! Køreplanen handler om at identificere initiativer/aktiviteter I vil prøve I kan ikke nå så meget inden 9/12, så det I skal inden da, er planlægning og afstemning i egen organisation og muligvis med de frivillige Vi følger op på det, når det har været muligt at afprøve i praksis

29 Tak for nu Vi ses d. 9. december Ring eller skriv hvis der er noget julia@ingerfair.dkjulia@ingerfair.dk / 26194635