”Supervision og feedback” Skoletjenesten Den 10. september 2015.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Medarbejderudviklingssamtalen
Advertisements

Workshop 5.
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
Haslebo, relationer i organisationer kap. 14/15
Modul 3 Kommunikation Referencer til de enkelte redskaber findes i bilag 1 i ’Sikker Mundtlig Kommunikation. Baggrund, begreber og litteratur’. Dette.
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
- gennem Marte Meo metoden
Mercantec NU forstår jeg det! Gennem bedre faglig læring til større faglig forståelse Mercantec.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Modul C Kommunikation Referencer til de enkelte redskaber findes i bilag 1 i ’Sikker Mundtlig Kommunikation. Baggrund, begreber og litteratur’
Darum skole 4. november 2013.
Kommunikation Dit budskab består af: 7% ord 38 % toneleje
Opsamling på gruppearbejde på SIP2. Tema SIP 3: ”At skolerne udvikler deres undervisningspraksis, undervisningsorganisering og årsplanlægning med henblik.
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Inspiration til reformarbejdet
- Hvad kan I forvente som forældre?
Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
ATV – Science i skolen 3. maj 2010 Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet.
Det humanistiske fakultet – didaktiske virkemidler og metoder
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Sprogpakken Praksisopgaven.
Sprogpakken Praksisopgaven.
Omgangstone og kollegialitet
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Karl Tomms Spørgsmålstyper Coaching øvelse Frokost
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
Hva er god klasseledelse ?
Barndommen er fremtiden Fremtidens institutioner 2015
Pædagogik & kompetenceudvikling i SPIDO-forløbene Knud Erik Jensen, konsulent og underviser på SPIDO
Oplæg om videoobservation Den 9. december 2014 UCC.
Lærings- og praksisfortælling
Dagsorden Alle ”kender” Hattie
Læreren som læringsleder
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
Kvalificeret selvbestemmelse i afdelinger. Dele viden Beslutte fælles mål Koordinere handling.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Hvordan kan forældre støttes og inddrages i støtten omkring de unge? Af: Pædagog Lone Walsøe og forældre Merete Jensen.
Krogerup Højskole, 19. oktober,  Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning  FFM og matematiske kompetencer  FFM, læringsmålsstyring og.
Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer med.
Introduktion til første lektionsstudie. Uddannelsesplan.
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
Workshop om multimodalitet Formål: Bedre læring for eleverne Multimodal materialebank som en del af vores projekt i udviklingen af en aktionslæringsmodel.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING Vores næste skridt Hvad tager vi med videre?
Kunsten at give god feedback
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
OPLÆG TIL PRAKTIKVEJLEDERTRÆF SOSU NORD, EFTERÅR 2016.
Målrettet kommunikation
Læring gennem registrering og indberetning
Hvordan motiverer vi de unge?
SUF - gevinstrealisering
NU forstår jeg det! Gennem bedre faglig læring til større faglig forståelse Mercantec.
Balance mellem ydre bestemt målstyring og selvbestemthed
Karen Sandfær Lysholm Norbøll
Evaluering af projektet ”Transfer i AMU”
Den pædagogiske læreplan
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
Personalemøde – opfølgning på MTU
Sundhedspraksis - At blive bevidst om transfer
Sæt dit aftryk – udvikling af ideer
RELATIONS KOMPETENCE SOM LEDELSESGREB I BØRNEFORTÆLLINGEN
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Læringsmål og niveaubeskrivelser
Observations-informeret lærersamarbejde og undervisningskvalitet
Værktøj 6: Omgangstone og kollegialitet
Barnesyn og børneperspektiv
Værktøj 8: Supervision og sparring
Præsentationens transcript:

”Supervision og feedback” Skoletjenesten Den 10. september 2015

Forskellen på supervision og feedback?

Formålet med supervision/feedback At kvalificere elevernes læring At arbejde med praksis Udfordre måden at forstå praksis på Bringe tavs viden frem Præcisere sproget om læring At imødekomme lokal relevans

Praksis-viden Refleksiv distance til egne erfaringer Teoretisk viden Erfarings- viden

Min opgave Hvordan skaber vi god kommunikation med underviserne om udvikling af god pædagogisk praksis? Hvad er gode betingelser for at supervision/feedback kan lykkes? Hvilke konkrete redskaber kan anvendes?

Jeres relationskompetence er afgørende Kontakt før og efter opgaven Se og følge Vente Bekræfte Benævne underviseren

Relation Opgave

God kommunikation Fokus på det der lykkes Tal om eksisterende kompetencer og derefter udviklingsmuligheder Enkle og konkrete arbejdspunkter Tydelig struktur giver tryghed

Eksempel på feedback

Min opgave Hvordan skaber vi god kommunikation med underviserne om udvikling af god pædagogisk praksis? Hvad er gode betingelser for at supervision/feedback kan lykkes? Hvilke konkrete redskaber kan anvendes?

Hvordan kan I observere? Etik mestring mulighed ”Tre enigheden” elevens Initiativ underviserens Respons Effekt hos eleven I R E

Hvordan kan I observere? 5 min. Ca. 3 x 5 min. aktivitet(samle – sprede – samle) When ”det gode øjeblik” What aktive kompetencer Why effekt hos eleven Teknik

Begreber I kan kigge efter? Opstart Indhold Afslutning Klar start Det undersøgende spørgsmål Forforståelse Instruktion Positive forventninger Variation Deltagelse Guidning Gentagelser Feedback Opsamling Klar slut Struktur Fælles sprog

Hvordan kan I analyse? Hvad kan eleven/klassen? Hvad skal eleven/klassen støttes i? Hvad kan underviseren? Hvad skal underviseren støttes i?

Eksempel på observation

Min opgave Hvordan skaber vi god kommunikation med underviserne om udvikling af god pædagogisk praksis? Hvad er gode betingelser for at supervision/feedback kan lykkes? Hvilke konkrete redskaber kan anvendes?

Min opgave Hvordan skaber vi god kommunikation med underviserne om udvikling af god pædagogisk praksis? Hvad er gode betingelser for at supervision/feedback kan lykkes? Hvilke konkrete redskaber kan anvendes?

Hvordan kan I give feedback?

Struktur for supervision Aftale - Hvad ønsker du supervision på? Beskriv situationen? Forklar situationen? - mønstre og sammenhænge Vurder… hvad synes du? Hvordan tror du, at eleverne vil B. F. V? Andres tilbagemeldinger/refleksioner Hvad tænker du om tilbagemeldingerne? Næste skridt? B FV

Proces for feedback 1. Gør ønske om feedback klar Aftal rammen / fokus 2. Tre positive ting én forbedring (80% 20%) 3. Beslut handlingstrin 4. Afslut med opsummering og evt. aftale om opfølgning ©Ulla Nedergaard

Samtale om praksis

Erfaringsudveksling

Spørgsmål Hvordan forstår jeg det? Hvilke konkrete muligheder ser jeg? Hvad kan jeg gøre i den virkelighed jeg står med?

Tak for nu