EVALUERING AF LÆREPLANER SNULLERNE Krop og bevægelse

Snullernes afdelingsaftale siger følgende om Krop og bevægelse Mål: Børnene udvikler deres grovmotorik (koordination og balance, labyrintsans), finmotorik og sansemotorik. De udvikler glæde ved at bevæge sig.

Mål for konkrete aktiviteter Leg med bolde, bygge duplo, magneter Børnene gynger i skallen Går på deres ben, når vi går tur. Papir rulles ud på gulvet til tegning Malerprojekt Leg

Spørgsmål 1.Hvordan har vi arbejdet med målene for den pædagogiske læreplan? 2.Hvordan er det synligt i vores institution, at vi har arbejdet med målene fra læreplanerne? 3.Hvilke pædagogiske metoder og aktiviteter har vi benyttet os af, for at nå målene? 4.Hvordan har vi arbejdet med vores læringsmiljøer, og hvordan har børnene været inddraget heri? 5.Hvordan har vi forholdt os til børn med særlige behov? 6.Hvilke pædagogiske metoder har vi anvendt og, hvilke overvejelser ligger til grund herfor? 7.Hvad har vi lagt vægt på i forældresamarbejdet og hvad vi vil fremover fokusere på?

Projekttema konstruktion For at udvikle børnenes grovmotorik har børnene leget med mælkekartoner, de er blevet stablet og der blev bygget baner som der blev kravlet på. Vi har leget i sandkassen på legepladsen, hvor vi har konstrueret kager/mad/sandslotte, både med spande, gryder, kopper, sandforme m.m. som konstruktionsredskaber. Vi har stimuleret finmotorikken ved at børnene har stablet små klodser. Børnene har sanset forskellige materialer, har mærket forskellig former som hårdhed, blødhed, kanter mm. med hænder og mund.

Spørgsmål 2 Materialerne og redskaber har været tilgængelige og synlige på stuen og på legepladsen. Der har været hængt billeder op på stuen. Vi har lavet små laminerede bøger af/til børnene fra projektet. Bøgerne har ligget fremme i børnehøjde. Refleksionsskemaer har hængt synligt for alle på vores dokumentationstavler.

Spørgsmål 3 Overordnet har stuen brugt konstruktions materialer. Til at starte med har børnene haft mulighed for at være nysgerrige på materialerne uden indblanding fra de voksne både inde og ude. Personalet har været motiverende og idémagere som børnene kan spejle sig i. De har vist børnene, hvordan man bygger højt, langt, stabler m.m. Personalet har været støttende, de har bakket op og været fastholdende i processen. Vi har brugt sproget til at tale om, hvad vi har lavet. Vi har bl.a. brugt stemmeføring til at begejstre og vi har vist begejstring med kroppen. - Brugt kroppen til at vise at vi bygger højt, fx ved at løfte armene i vejret. Der er anvendt mælkekartoner, 3 forskellige slags klodser, sand og sandlegetøj.

Spørgsmål 4 Børnene har været inddraget via deres interesse for at stable forskellige materialer. Heraf udsprang projekttemaet ”konstruktion”. Vi har lavet en læringsstation kun med byggematerialer. På legepladsen har vi brugt sandkassen som læringsstation. Nogle materialer har været tilgængelige hele tiden og andre kun ved projektarbejdet.

Spørgsmål 5 og 6 Børn med særlige behov inkluderes i børnegruppen bl.a. ved at vi: Arbejder i små grupper under projektet max 4 børn Vi har taget hensyn til og anerkendt det enkelte barns udfordringer fx et meget tilbageholdende barn fik lov at være observerende på afstand, men barnet blev inviteret til deltagelse, når vi så en åbning fra barnets side til at deltage. Der har været mange overvejelser i situationen mht. at den voksne skal være foran, bagved og ved siden af.

Spørgsmål 7 At informere forældrene omkring projektet, så de ved hvad børnene er optaget af. Forældrene har bidraget med materialer til konstruktion. Daglig tæt dialog om barnet og hverdagen. Synlig dokumentation skriftlig og med billeder. Fremover: stuen vil fortsætte med at lægge vægt på den tætte daglige dialog omkring barnet.

Evaluering og refleksion Hvordan har vi arbejdet med evaluering og refleksion i hverdagen og hvad har vi lært? Hvordan bliver ny viden til nye handlinger? Vi har haft ugentlige refleksionsmøder hvor vi har udfyldt refleksionsskemaer. Refleksionsskemaerne skaber større bevidsthed om den læring vi ser hos børnene, den generelle opmærksomhed på børnegruppens inklusion og deltagelse skærpes. De voksne bliver mere opmærksomme på egen praksis (kunne noget gøres anderledes). Vi ser nye spor under refleksionen som kan dreje projektet, så det følger børnenes nysgerrighed. TUL, SUMO. Der er tanker på at lave nye evalueringsskemaer i området.

Særligt fokusområde de kommende år Hvad skal vi særligt fokuseret på i det kommende år? – SNULLERNE: sanseintegration Hvilke pædagogiske indsatsområder skal vi særligt fokuseret - både på kort og på lang sigt? – Snullerne særlig fokus på primærsanserne (vestibulære-, taktile- og proprioceptive sanserne) Skal vi involvere samarbejdspartnere udefra? – Snullerne evt. involvere fysio- og ergoterapeut.