En tryg start i vuggestue – samtaleværktøj til opstartsdialog

Præsentationer af emnet: "En tryg start i vuggestue – samtaleværktøj til opstartsdialog"— Præsentationens transcript:

1 En tryg start i vuggestue – samtaleværktøj til opstartsdialog
Ledermøde d. 20. sept.2019

2 Opsamling efter afprøvning af materialet
En systematisk opstartsdialog med et dialogisk udgangspunkt Der er afsat en time i institutionen eller i hjemmet Pædagoger i Toftekær og Lindegården har afprøvet materialet Vil I prøve det af hos jer?

3 Samtalekort

4

5 Materialer Forældrene skal have udleveret:
Et samtalekort, med følgebrev printet bagpå. Pædagogerne skal have: En ramme med samtalens formål og en konkret beskrivelse af opgaven samt et samtalekort til forberedelse af samtalen Et skema til at tage noter undervejs i dialogen og 4 spørgsmål til evaluering

6 Refleksioner vedr. den videre proces med opstartsdialogerne i institutionerne
Begge institutioner ønsker at fortsætte med opstartsdialogerne. Vigtigt at lederen italesætter dialogen som noget nyt når pædagogerne introduceres for værktøjet; at man som pædagog skal være afventende, være nysgerrig og lægge ekspertrollen fra sig. Nogle spørgsmål er grænseoverskridende til at starte med – men det forsvinder efter et par gange. Informationerne fra samtalen kan man fremover have med, når der skal afholdes samtaler med forældrene. Værktøjet kan også bruges ved opstart i børnehave eller når barnet har været i institutionen i et stykke tid.

7 Pædagogerne får mere viden om familien med værktøjet:
Det opleves at det skaber tryghed for forældrene, når pædagogen fortæller at den viden dialogen giver, betyder at vi kender mere til barnet og derfor kan gøre dét, som er bedst for barnet. Viden om hvordan familien er, hvilke typer mennesker de er og om deres behov for samarbejde med institutionen. Nogle forældre har brug for at blive set – og den viden kan man som pædagog bruge, når man skal gøre forældrene tryg fremover. De følsomme forældre synes det er enormt godt med samtalerne. Forældrene er åbne og det har været positive dialoger. Pædagogerne oplever at både de forældre der snakker meget og dem der snakker lidt får noget godt ud af dialogen. Det opleves at dialogerne betyder at der er mindre sårbarhed ift. at starte barnet op i institutionen. Dialogværktøjet gør det muligt at vende samtalen om – så i stedet for at pædagogen fortæller om hvordan det er i daginstitutioner, får forældrene lov til at fortælle om egne rytmer først. Spørgsmål om hvordan samarbejdet skal være fremover er rigtig godt. Forældrene kan ikke nødvendigvis svare på spørgsmålet, men signalet som pædagogen sender med spørgsmålet om at ville samarbejde opleves som rigtig godt.

8 Erfaring, læring og opmærksomhedspunkter
Pædagogerne oplever at de har en ny rolle – og her kan det hjælpe at holde fokus på at det skal være en dialog. Pædagogerne skal vænne sig til ikke at fortælle om praktiske informationer fra vuggestuen og i stedet være nysgerrig og spørge ind. Det er selvfølgelig helt OK at fortælle lidt om praktiske informationer. Pædagogerne oplever at de taler mindre og lytter mere til sammenligning fra tidligere. - at pædagogen skal udvise nysgerrighed. Forældrene har ikke tænkt at de skal ’styre’ mødet. Pædagogerne tager derfor mere styring på samtalerne og skal stille flere opfølgende spørgsmål end forventet. Pædagogerne oplever ikke umiddelbart at forældrene forbereder sig til dialogen Nogle forældre svarer meget konkret og kort – andre fortæller mere uddybende. Der er gør fleksibilitet i værktøjet der gør, at forældrene kan tale om det, der er vigtigst for dem. Når forældrene er mere kortfattet kan man som pædagog opleve det som et krydsforhør. Nogle forældre kan opleve at blive målt op mod nogle idealer – er det farligt at fortælle at barnet først rullede sent? Der kan være forståelsesmæssige barrierer som: forældrene ikke forstår hvad de skal bruge dialogen til, og sproglige barrierer hvis dansk er andetsprog. Nogle gange tager det kort tid – andre gange tager det længere.