EVALUERING AF LÆREPLANER 2013-2014 REGNBUEN Kulturelle udtryksformer og værdier.

Præsentationer af emnet: "EVALUERING AF LÆREPLANER 2013-2014 REGNBUEN Kulturelle udtryksformer og værdier."— Præsentationens transcript:

1 EVALUERING AF LÆREPLANER 2013-2014 REGNBUEN Kulturelle udtryksformer og værdier

2 Regnbuens afdelingsaftale siger følgende om Kulturelle udtryksformer og værdier Mål: At børnene udvikler nysgerrighed og forståelse, for forskelligheder, traditioner mm. At børnene lære, at udtrykke deres fortælling. Kendskab til ugedage, årstider, farver, former mm.

3 Mål for konkrete aktiviteter Afholder traditionelle arrangementer som julefrokost, påskefrokost, fødselsdage mm. Lave kreative/forandrelige værksteder. Arrangerer stationer med henblik på, projekt, det børnene pt er optaget af.

4 Spørgsmål 1.Hvordan har vi arbejdet med målene for den pædagogiske læreplan? 2.Hvordan er det synligt i vores institution, at vi har arbejdet med målene fra læreplanerne? 3.Hvilke pædagogiske metoder og aktiviteter har vi benyttet os af, for at nå målene? 4.Hvordan har vi arbejdet med vores læringsmiljøer, og hvordan har børnene været inddraget heri? 5.Hvordan har vi forholdt os til børn med særlige behov? 6.Hvilke pædagogiske metoder har vi anvendt og, hvilke overvejelser ligger til grund herfor? 7.Hvad har vi lagt vægt på i forældresamarbejdet og hvad vi vil fremover fokusere på?

5 Spørgsmål 1 Hvordan har vi arbejdet med målene for den pædagogiske læreplan? Børnene har igennem en længere periode, været meget optaget af eventyr/fortællinger. både em vi læser med bøger og den uden. Vi vil til start introducere børnene for 6 kendte eventyr ”Rødhætte”, ”Guldlok”, ”Fyrtøjet”, De tre bukkebruse”, ”klodshans”, og ”Hans og Grethe. Vi valgte at dele stuen her har gruppen været delt i 3 aldersgruper. Vi vil gøre børnene bekendt med eventyrene på forskellige måder. Fortællingerne vil blive fortalt flere gange, og på forskellige måder, fx dukketeater, børnene laver teater for hinanden. Børnenes fortællinger ønsker vi at inddrage i projektet ved, at børnene gentager fortællingerne, selv digter, optræder, tegner, leger, udformer kreative kreationer, og fortæller historierne for hinanden på stuen. Børnene fra storegruppen leger ”De tre Bukkebruse” med træfigurer. De samarbejder og alle omkring bordet er med i legen.

6 Spørgsmål 2 Hvordan er det synligt i vores institution, at vi har arbejdet med målene fra læreplanerne? Vi har lavet synlig dokumentation i børnehøjde på stuen, hver gruppe har fået deres egen dokumentationsvæg på stuen. Børnene har tegnet eventyrene, og til nogle af eventyrene har nogle af grupperne fortalt/beskrevet deres eventyr ved egen fortælling. Vi har udarbejdet refleksionskemaer, der sammen med ugeskeaerne har hængt synligt fremme, så forældrene har haft mulighed for, at vide hvor i processen vi har været, og kan være med i processen hjemme som i institutionen. Den mellemste børnegruppe har tegnet Rødhætte og ulven, og fortalt deres egen version af historien til deres billede. som inspiration hertil, har gruppen set en film med Rødhætte, samt film af rigtige ulve.

7

8 Spørgsmål 3 Hvilke pædagogiske metoder og aktiviteter har vi benyttet os af, for at nå målene? Børnene har i grupperne sammen udvalgt det eventyr de ønskede, at arbejde videre med. Børnene har fortalt eventyr for hinanden.

9 Vi har set og læst forskellige udgaver af eventyrene. Vi har af flere gange været i skoven, hvor vi bla. legede ”De 3 bukkebruse” fortalte ”Hans og Grethe” og mange andre eventyr.

10 Vi har sammen med børnene, leget eventyrene som rolleleg, hvor vi har gjort brug af rekvisitter, som udklædning, møbler mm.

11 Vi har brugt it, med IPad, computeren, projektor mm hvor vi har ledt efter svar på spørgsmål som: kan en ulv spise 2 mennesker? Må børn gå alene i skoven mm.

12 Spørgsmål 4 Hvordan har vi arbejdet med vores læringsmiljøer, og hvordan har børnene været inddraget heri? Forældrene er blevet inddraget, ved at børnenes ligeledes har været optaget af eventyrene hjemme. Vi har set film fra eventyrene, og talt om HC Andersen. Der er blevet sat teater møbel op i den gamle dukkekrog. Bøgerne fra de udvalgte eventyr, har været tilgængelige for børnene. Vi indrettede en ”eventyrkrog” med fortælle stol mm. Der blev i ”eventyrkrogen” sat billeder på væggen fra de udvalgte eventyr.

13 Der blev lavet kasser med rekvisitter til eventyrene. Der blev lavet en kasse med masker til Bukke Bruse, disse lavede børnene selv. Fra en anden stue, lånte vi træfigurer til et par af eventyrene. Der blev lavet magnet figurer til eventyrene, som der blev leget med på vores store white borad tavle. Børnene kunne bygge eventyrene op med huse træer mm. samt de kendte figurer fra de udvalgte eventyrer. Vi gik tur i vores nærområde, her døbte børnene fx broen over vores lille sø for Bukke Bruse broen.

14 Det har været muligt, for alle børn at deltage i projektet. Det har været små grupper, som disse børn har kunne profilere af. Vi har haft specielpædagoger fra IC, hvor timerne er blevet lagt således, at der har været ekstra personer på i vores projektforløb/dage. Der har været mulighed for, at de børn der har haft særlige behov, kunne gå fra med en voksen, når interessen ikke længere er til stede.

15 Evaluering og refleksion Hvordan har vi arbejdet med evaluering og refleksion i hverdagen og hvad har vi lært? Hvordan bliver ny viden til nye handlinger?

16 På vores p-møder har vi reflekteret over, hvordan vi ser børnene inddrage eventyrene i deres leg dagen igennem. Vi har løbende tilført nyt til stuens stationer. Fx da børnene begyndte at bruge borde og store til at lege Bukke Bruse (der blev lave masker og andre rekvisitter, som blev lagt i kasser tilgængeligt for børnene) Vi blev overrasket over hvad børnene kunne, og hvor meget det kom til at fylde af deres dag. Fx begyndte børnene selv, at ville fortælle hinanden eventyr under vores eftermiddagsmad (billede 7) Vi har løbende måtte ændre, det vi har haft i tankerne omkring projektet. (børnene fulgte egne spor)

17 Særligt fokusområde de kommende år Hvad skal vi særligt fokuseret på i det kommende år? Hvilke pædagogiske indsatsområder skal vi særligt fokuseret - både på kort og på lang sigt? Skal vi involvere samarbejdspartnere udefra?

18 Vi har fået øjnene op, for hvor vigtigt det er at vi hele tiden, er opmærksom på de enkelte grupper. Her tænkes at se gruppen, og ikke bare fokusere på alder. Børnegrupperne er forskellige. Vi skal være opmærksomme på hvilke forventninger, vi stiller til grupperne og rette ind herefter. (zone for nærmeste udvikling) Vi ønsker at bruge ”ud af huset” mere, fx kunne være at tage til Kbh. og se hvor HC Andersen ligger begravet. Få/låne eventyr fra andre kulturer mm.