Studieområdet på hhx Præsentation af EVA’s følgeprojekt vedr. studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse på stx Konference om Studieretningsprojektet.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Digitalisering.
Advertisements

Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
Udbredelse af Travellers i de gymnasiale uddannelser
SRP på Faaborg Gymnasium 2013
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen
Undervisningsplanlægning
Et væksthus for børn og voksne
Almen studieforberedelse
Studieretningsprojektet Styringsgruppen september 2007.
3/1 – 15/1: Synopsis og AT-eksamen
Reform af de gymnasiale uddannelser Esbjerg 5. nov 03 / TC.
Udvikling af informationskompetencer hos folkeskoleelever i 9. klasse
AT-EKSAMENSOPGAVEN 2013 februar 2013 / MG & RO. Tidsplan UgeMandagTirsdagOnsdagTorsdagFredag 5AT-opgaven udleveres IntrolektionVejledning om valg af emne.
Reformmesse på Sofiendalskolen
Velkommen til Handelsgymnasiet hhx
Fra undervisningsevaluering til skolens kvalitetsarbejde
Rammeforsøg på TEC-HTX Studietid Formål At skabe større sammenhæng mellem uddannelsestid og elevtid At øge lærertilstedeværelsen sammen med eleverne At.
Velkommen! Til projektseminar på ferskvandscentret marts 2008 ___________________ Udviklingsprojekt Invention og Innovativ Naturvidenskab i teknologiundervisningen.
Kulturforståelse niveau C
Rammeforsøg C: Studiefællesskaber Opstartskonference 30. august 2012 Tradium Handelsgymnasiet (hhx): ”Studiefællesskaber efter varierende elevbehov” 1.
Eksamen i KS -praktiske og gode råd samt eksempler på eksamensbilag
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Esbjerg 5. nov 03 / TC1 Reform af de gymnasiale uddannelser.
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
Refleksionsmodel – hvad går det ud på?
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Hvordan lettes overgangen relevant
Kompetencevurdering og grundforløbspakker Rørvigseminaet Tirsdag den 26. august 2008 Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet.
Problemstilling Hvordan tilrettelægges et læringsforløb der understøtter lærens kompetenceudvikling ved implementering af ipads i undervisningen Lærerne.
Evaluering af dagtilbud Oplæg til DLO’s konference København 25. april 2007 Anne Kjær Olsen og Pia Vinther Dyrby konsulenter på Danmarks Evalueringsinstitut.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Fagdidaktisk kursus i biologi
Det Internationale Område
Velkommen til Konference om rammeforsøgene: Studietid, Timepuljer og Studiefællesskaber 26. Februar 2013 Konference om rammeforsøg 26. februar
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Gymnasiernes tiltag for tosprogede elever Oplæg ved rektor Niels Jørgen Helms Mulernes Legatskole.
N YE ELEVTYPER – FOKUS PÅ TYDELIGHED, ANERKENDELSE OG STUDIEKOMPETENCE.
Matematikfaglighed i samfundsfag og EU
Skrivning i de store formater
INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING Qeqqata Kommunia Prøveresultater 2010 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009.
Årsplan – en kort en lang
Statusrapporter fra de faglige fora Indtryk fra en læsning
Sprogfagenes metoder Rungstedgaard den 3. maj 2010 Dorte Fristrup, tlf
1 Skriftlighed på nye måder efter reformen Pædagogiske udfordringer: Bedre studiekompetence – større progression Mere fordybelse – bedre individuel vejledning.
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
Om anvendelse af forberedelse v. Jan Becher Sørensen Rektor, Paderup Gymnasium Konference d. 4. april
Evaluering af undervisningen: samfundsfag Vi skal i dag evaluere (bedømme) undervisningen ift. disse emner: Planlægning Fagligt udbytte Arbejdsformer Lektiemængden.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Greve Gymnasium Skemalagt elevtid Forsøg med start i skoleåret Forsøget omfatter hele skolen: -Alle fag med skriftlig dimension -Alle lærere og.
Den 29. september 2009 FURESØ SÆTTER LYS PÅ BØRN OG UNGE VELKOMMEN TIL KONFERENCE OG UDSTILLING De gode overgange – det vi vil.
Kort om de gymanisale ungdomsuddannelser Ligheder og særlige karakteristika Mette Brinch Thomsen Oplæg på mentorkurset for SubUniversity 16. august 2016.
Erfaringer med brug af 7-trins-skalaen, DPU 27. august 2007
Skriveperiode (synopsis)
Udkast til justering af KS
Kompetenceudvikling i Studieområdet del 2
Fagdidaktisk kursus i biologi
Digital præsentation som grundlag for den faglige samtale om projektarbejdet ved eksamen i dramatik.
Styrkede gymnasiale uddannelser
AP-Møller projekt: Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen – Læring, der ses Pia Gelardi og Julie Aarø-Hansen.
Det handler om eleverne
Temadag om grundfag og de pædagogiske intentioner i eud-reformen
Praktik. Censorformand: Niels Tange Lokaler: Århus: D2.02 Kbh: K5.18
Dialogmøde Engelsk B, HTX – vejledende opgavesæt
Velkommen til fagligt samspil
Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb Bjørn René Hansen, Erik Engel og Rasmus Schou Christensen Styrelsen.
Videnskabsteori og fagligt samspil Aarhus, januar 2018
Præsentationens transcript:

Studieområdet på hhx Præsentation af EVA’s følgeprojekt vedr. studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse på stx Konference om Studieretningsprojektet og det internationale område Handelsskolen Minerva den 25. september 2008

Slagplan Rammerne for følgeprojektet vedr. studieområdet Overordnede iagttagelser gennem tre år Erfaringer med DIO DIO som del af Studieområdet DIO som del af hhx-uddannelsen

Følgeprojektets formål Formålet er: at fremdrage gode eksempler og væsentlige problemfelter i skolernes arbejde med at implementere og udmønte studieområdet/AT Fokuspunkter: konkrete aktiviteter i implementeringen de pædagogiske overvejelser og progressionen i arbejdet med studieområdet sammenhængen mellem aktiviteterne i studieområdet og prøveformer og -indhold sammenhængen mellem aktiviteterne i studieområdet og undervisningen i fagene.

Tidsplan for følgeprojektet Tre faser der følger den første årgang efter reformen gennem hele det treårige forløb: 1. Grundforløbet (efteråret 05) 2. Resten af 1. år og hele 2. år (06/07) år - på hhx særligt fokus på DIO (07/08) Hver fase afrapporteres særskilt. Slutrapporten sammenfatter de to tidligere delrapporter så studieområdet i hele det treårige forløb ses i sammenhæng. (primo 2009)

Tilrettelæggelse af følgeprojektet Deltagere: Syv skoler: 2 hhx, 2 htx, 3 stx 2 klasser/team pr. skole Dokumentationsmateriale: Skriftligt materiale fra skolerne: Lokale styredokumenter, ”manualer” el. lign. Forløbsplaner Skolernes evalueringsresultater 5 besøg på hver skole med interview (hhv. med lærere, ledelser, elever og evt. koordinationsgrupper) Seminarer for de deltagende skoler

Projektet i en EVA-kontekst Evaluering af gymnasiereformen (ultimo 2008) Evaluering af fagområder (ultimo 2008) - herunder Fremmedsprog på hhx og stx Det økonomiske fagområde på hhx Evalueringer af fag (primo 2009) - herunder Engelsk på hhx, stx og htx Dansk på hhx, stx og htx Matematik A på hhx, stx og htx Følgeprojekt om AT/Studieområdet (primo 2009)

Overordnede iagttagelser (1) 2006: Positive tilbagemeldinger fra elever og også fra mange lærere, men også en vis usikkerhed. Eleverne overraskede positivt til eksamen efter grundforløbet. Det påvirkede den overordnede vurdering i positiv retning. 2007: Det er blevet hverdag! Blandede holdninger blandt lærerne. Eleverne er mere kritiske. Især oplever de ikke at studieområdets identitet fremstår tydelig nok. 2008: Både lærere og elever har oplevet DIO som kaotisk – stor usikkerhed om mål og midler. Gryende opmærksomhed på behovet for bedre sammenhæng på langs

Overordnede iagttagelser (2) - Styring og ledelse Et generelt skisma mellem ønsket om overordnede retningslinjer og synlig ledelse på den ene side, og ønsket om frihed og selvbestemmelse på den anden side En generel bevægelse fra stor styring på grundforløbet mod en ringere grad af styring på studieretningsforløbet …og en delvis erkendelse af at der alligevel er behov for mere styring end først antaget

Overordnede iagttagelser (3) Studieområdet opfattedes i høj grad som noget kendt – i modsætning til stx. Det er en god ide at fastholde eller etablere en gruppe som kan anlægge et overordnet blik og udvikle styredokumenter og inspirationspapirer der kan bidrage til den nødvendige metodiske og faglige progression og sikre at lærerne skaber et fælles begrebsapparat om studieområdet. Der er stor risiko for at der opstår en variation i forståelsesniveauer omkring studieområdet i forskellige dele af organisationen. Det er derfor vigtigt at finde organisatoriske løsninger der sikrer at alle lærere får en fælles forståelse af intentionerne i studieområdet.

Erfaringer med DIO (1) Store forskelle på tilrettelæggelsen skolerne imellem Tilsyneladende en fordel med et overordnet emne Dårlige erfaringer med at knytte forløbet til en studietur Behov for klarhed omkring vejledning mellem rapport og eksamination Svært at få kulturvinklen i spil (Behov for efteruddannelse?) Og hvad med metode og refleksioner?

Erfaringer med DIO (2) - bedømmelse og eksamination Forskellige principper for afgivelse af årskarakterer Forskellige vurderingskriterier til eksamen Fokus på særfagene Fokus på metode Fokus på (refleksion over) læring (Fokus på kulturteori). Forskellige oplevelser af samarbejdet mellem lærer og censor

DIO som del af Studieområdet Studieområdet er i sin struktur tidsmæssigt adskilt i tre dele der ikke umiddelbart har nogen væsentlig sammenhængskraft. En vis modvilje mod at ændre på det der fungerer godt. Det er vigtigt at tilrettelæggelsen af arbejdet med studieområdet fokuserer på de kompetencemål der fremgår af læreplanerne.

DIO som del af studieområdet (2) - Tværfaglighed som konstituerende faktor? ”Tværfagligheden er det bedste ved studieområdet” …og det sværeste! Der er behov for at øget indsigt i andre fag og i didaktiske problemstillinger der er knyttet til overfaglighed, og generelt for videndeling mellem lærerne i forhold til forløbene. Der er desuden behov for at de enkelte fag(grupper) bliver skarpere på formuleringen af egne fag og metoder som udgangspunkt for samarbejdet.

DIO i en hhx-kontekst Der har manglet overskud på 3. år til at videreføre de gode takter fra grundforløbet. Placeringen af DIO (Kronen på værket?) Placeringen af eksamen Øgede studiekompetencer? Om kunsten at navigere i kaos

Rikke Sørup