Evaluering som et ledelsesredskab Doku:SEN. Hvorfor og hvordan? Udarbejdet af Toke Knudsmark, Varde Ungdomsskole.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Advertisements

Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
Socialstyrelsens nye vidensnotater
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Ungdomsskole – mellem reform af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og vejledningsindsatsen Storbynetværk den 12. september 2013 Direktør Per B. Christensen,
Udvikling og implementering af en kommunal model for
Kvalitet i arbejdet med anbragte børn og unge
Arbejdsgruppe Mariagerfjord kommune
At udforske sin egen praksis
Ekspert i Undervisning 1. delrapport Projektgruppemøde 6. august 2009 Læreruddannelsen i Silkeborg Projektgruppemøde 6. august 2009 Læreruddannelsen i.
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Inspiration til reformarbejdet
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Alle børn er alles ansvar
Refleksionsmodel – hvad går det ud på?
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Væksthuset Henrik Hansen Leif Tøfting Kongsgaard
Læring og inklusion i skolen
Hvad er en god evaluering?
Akademiuddannelse i Ledelse Februar 2010
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
1 Marianne Tewes, Hjertecentret Implementering af en klinisk retningslinje – effekt af et uddannelses- & træningsforløb for erfarne sygeplejersker Dokumentationskonference.
Samarbejdet mellem medarbejderne i skolen. Petersmindeskolen
M EDIEPÆDAGOGISK OG ORGANISATORISK VEJLEDNING Intro Rikke Schultz
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Opstartsworkshop Tirsdag d. 17. marts 2015.
Generelle udfordringer og perspektiver i kommunernes arbejde med kvalitet, effektivitet og styring  Oplæg ved Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen,
Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012
Workshop om evaluering 19. januar FORMÅL OG PROGRAM Blive klædt lidt bedre på til at planlægge og gennemføre evalueringer Udgangspunkt i akkrediteringskravene,
Om indsatsteori.
Doku:SENtorium Onsdag d. 27. maj Velkommen Program Siden sidst Tendenser i indsatsteorierne Succeskriterier og indsamlingsmetoder Frokost Sparring.
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
Lederskab og organisering - Om at skabe dynamiske rammer Børnechef Kirsten Pamperin.
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
Doku:SENtorium For LU Midt- og Vestjylland. Program for dagen  Intro til Doku:SEN  Statistik  Evaluering og Narrativer  Intro til Indsatsteori  Indsatsteori.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At evaluere læring.
IDEBESKRIVELSER a)Udviklingskraft i lokalområderne B) Inspirationsseminar om lokal udvikling - tilbud til lokalområderne om procesbistand til ‘hvidbøger’
Workshop Fremmedsprog.  Eleverne skal fremstille en bordgrill i det fagspecifikke fag  Eleverne skal på fremmedsproget lave en fremstillingsbeskrivelse.
Opstartworkshop Onsdag d. 16. marts Velkommen Programmet for i dag  Baggrund og koncept  Intro til indsatsteori og brainstorming  Aktivitetskæde.
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING Vores næste skridt Hvad tager vi med videre?
Muligheder og perspektiver1 Indledning. Muligheder og perspektiver2 Processen – formål # 1 Den forestående 2-årige proces har som mål: 1. At brancheskolerne.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
En jobrettet indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Netværksmøde på Sjælland 10. december 2014.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
OPLÆG TIL PRAKTIKVEJLEDERTRÆF SOSU NORD, EFTERÅR 2016.
DokuSENtorium Tirsdag d. 16. august Program  Velkommen  Opsamling fra sidst v/Louise  Sparringsrum – Antagelser og virkninger  Sparringsrum.
Indsatsteori for årshjulet (EN)
Kort om mig: Oprindeligt udd cand.scient.pol
SUF - gevinstrealisering
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
Vidensbaseret praksis i botilbud
Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen
Den pædagogiske læreplan
AP-Møller projekt: Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen – Læring, der ses Pia Gelardi og Julie Aarø-Hansen.
DELTAGELSE I SAMARBEJDE
Naturvidenskabelig metode
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Læringsmål og niveaubeskrivelser
Barnesyn og børneperspektiv
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Evaluering som et ledelsesredskab Doku:SEN. Hvorfor og hvordan? Udarbejdet af Toke Knudsmark, Varde Ungdomsskole

?

Vejen fra A til B er ikke altid snorlige!

Hvad kommer der til at ske? Hvorfor Doku:sen? Indsatsrammen Ledelsesmæssige refleksioner Hvad er evaluering? Hvor er vi på vej hen? Metodevalg og overvejelser herom Evaluering i et sprogligt perspektiv Doku:SEN et visuel redskab Ledelsens rolle

Hvorfor Doku:SEN? Doku:SEN og refleksionspraksis Formål: At etablere en refleksions – og evalueringskultur, som udvikler og synliggør Ungdomsskolens virke. En refleksionspraksis, hvorigennem der etableres et fælles sprog, og dokumentation, som tydeliggør Ungdomsskolens nytteværdi i det kommunale billede.

Hvorfor Doku:SEN? Hvad får vi for pengene? (effektmåling) Mange aktører (kampen om pengene i kommunen) Reformer og strukturelle forandringer Ungdomsskolen: Merværdi i et lokalt perspektiv? Udvikle Ungdomsskolen til gavn for de unge

Indsatsrammen

Indsatsteorien skal: Være så nem og enkel som muligt (ressourcer) kunne implementeres i jeres daglige praksis uden de store ændringer give mening for organisationens medlemmer (målgruppe) belyse need to have og ikke nice to have

Ledelsesmæssige refleksioner Hvilke evalueringsredskaber anvender I allerede i dag? Giver jeres organisationsform mulighed for, at I kan systematisere jeres evalueringsaktiviteter yderligere? Kommunens krav til Ungdomsskolen -hvad skal I varetage? Hvordan skaber I motivation hos medarbejderne og de unge?

Hvad er evaluering?

Evaluering handler om, på et velfunderet grundlag, at reflektere over tidligere handlinger, mål og resultater, med det formål at opnå bedre resultater i fremtiden. Formativ eller summativ evaluering

Hvor er vi? Og hvor er vi på vej hen? Fælles fokus, fælles indsats Induktion, eller induktive ræsonnementer, bevæger sig fra de partikulære, specifikke observationer til det generelle - empiriske generaliseringer Deduktion, eller deduktive ræsonnementer, bevæger sig fra det generelle til det specifikke. Fra en teori eller begrundet hypotese om struktur eller mønster, tester eller undersøges observationer for om det faktisk forholder sig således for disse observationer

Metode og overvejelser herom Kvalitative metoder orienterer sig efter mange karakteristika blandt få undersøgelsesenheder Kvantitative metoder orienterer sig efter få karakteristika blandt mange undersøgelsesenheder Stæreflokken vs. de(n) enkelte stær(e) Hvad er I fokus?

Evaluering i et sprogligt perspektiv Fællessprog og begrebsafklaring Hvilken indsats kan organisationen få mest glæde af at få dokumenteret? Hvordan ser de mest centrale målsætninger og succeskriterier for indsatsen ud? Hvilke indsatser kan afvikles inden for budgetrammen?

Evaluering som et dialogredskab Antagelse / hypotese Fællessprog og begrebsafklaring Hvad virkede? Hvordan virkede det? For hvem og under hvilke omstændigheder virkede det? Hvad virkede ikke? Hvad kan vi gøre fremover for at få indsatsen til at virke endnu bedre?

Doku:SEN et Illustrativt redskab Illustrer: Antagelser Indikator Tegn Empiri og dataindsamling Aktivitetskæde

Antagelse/hypotese For at målsætninger og evalueringsspørgsmål skal give mening for underviserne skal de være med til at udvikle dem! Antagelse/hypotese For at underviserne bruger de 3 F’er, som en del af deres målsætninger, skal vi udforske de 3 F’er og derved skabe et fælles sprog! Antagelse/hypotese For at underviserne bruger og aflevere Målsætninger Skal der udvikles et dialogredskab Antagelse/hypotese For at synliggøre elevernes kompetenceudvikling, skal der skabes rum for elev - refleksion over egen mål og læring. Evalueringsdesign bruges som et dynamisk redskab til at skabe refleksion over praksis som bidrager til et Kompetence løft Ungdomsskoledag: Evalueringsmetoden præsenteres Principper for de 3 Fèr udarbejdes i plenum Dataindsamlings- metode Hvilken oplevelse har underviserne af den nuværende undervisningsplan -Livsverdensinterview -fokusgruppe Ungdomsskoledag: De 3 F`er sættes i spil med fokus på den metodisk tilgang i forhold til kommende undervisningsforløb Der skal udarbejdes en lille folder til eleverne som skal bruges til refleksion over egen mål og læring Indikator Elever oplever øget motivation for undervisningen Og kan sætte ord på egen læring Dataindsamlings- metode Hvilken oplevelser har eleverne af undervisningen. -Livsverdensinterview Der skal oprettes en fokusgruppen til sparring og udvikling af en ny evalueringsmetode Underviserne bruger 5 min. til eva sammen med eleverne hver undervisningsgang. Her kommer folderen i spil Dataindsamlings- metode Cafee metoden Indikator Begreberne bruges i den sproglige og skriftlige kontekst Den første del af målsætningerne bruges til at indgå aftaler om ansættelsesforhold Målsætningerne og evalueringsspørgsmålen e afleveres/ evalueringsmøde med eleverne

Hvad er ledelsens rolle?

Ledelsens rolle Simpelt Tydeligt formål Tidlig involvering Gennemtænkt metodevalg Klare spilleregler Grundig kommunikation Systematisk opfølgning Fokus på udvikling Opmærksomhed på vilkår Nødvendig support Til fast implementering!

Udformning af evalueringsdesign Formål Anvendelse (ledelses-, refleksions- og dialogredskab) Evalueringshypoteser (hypoteser med afsæt i teori) Interessenter Måling af effekter Procesevaluering - evaluering af processen - fokus på læreprocessen Elevens mål og forventninger til forløbet (ikke bare et karakterløft) Udfordringer Fejl ses som potentiale for udvikling og læring Validitet (måleinstrumentets pålidelighed) Læring via evaluering: Formativ evaluering At give feedback med henblik på handling, hvad skal der gøres og hvad kan der gøres næst Den evaluerende involverer sig for at understøtte ændring og udvikling

Triangulering som forskningsmetode Underviser Leder Elev

Triangulering som forskningsmetode Leder: Beskrivelse af overordnet målsætning for fritidsundervisningen (faglighed, fordybelse og fællesskab) Underviser: 3 målsætninger for undervisningen med eleven i centrum Elever: Ønsker og forventninger til og oplevelser af undervisningen