Grundlæggende Webdesign – Internettet som offentligt medie Bjarne Sandstrøm IT-højskolen 2.5.2002

Plan for i dag Cathy Toscans vision : Hypertekst som en tilbagevenden til ældgamle mundtlige traditioner. Jürgen Habermas : den kommunikative handlen og borgerlig offentligheds vilkår på nettet. Paul Virilio : lysets hastighed, cyberworld og det værstes politik.

Cathy Toscans vision Medarbejder ved Forskning i Informatik, Semiotik og Kulturanalyse (FISK) ved Aalborg Universitet. “På vej til Interaktivitet” , in: Internet, World Wide Web, Netværkskommunik@tion, redigeret af Jens F. Jensen, Aalborg Universitetsforlag, 1999.

Tendenser ved interaktiviteten Den teknologiske udvikling åbner for en delvis tilbagevenden til ældgamle traditioner : fra lineær skrivekultur mod mundtlig fortælleteknik fra passiv mod aktiv fra envejs kommunikation mod flervejs fra centraliseret mod decentraliseret fra det lukkede og forudbestemte mod det åbne og uforudsigelige

Skriftkulturens periode sættes i parentes Sokrates’ advarsel (o. 420 f.Kr.) den skriftlige fremstilling umyndiggør læseren den mundtlige debat sætter tilhøreren fri sandheden lader sig kun udvikle igennem dialogen Platon i Faidros ved tilegnelsen af skriften svinder hukommelsen tilegnelse af viden bliver udvendiggjort og overfladisk

Ny teknologi ændrer vidensmonopoler Med bogtrykkerkunstens udbredelse blev forhen skjult viden tilgængelig for mange. Et monopol blev nedbrudt. Net-mediet tilbyder fri adgang til viden, men de kapitalistiske monopolers tvang kan true nettet. Vi har endnu ikke realiseret at skabe interaktivitet, kun noget man kunne kalde ‘reaktivitet’.

Nettets ’vending’ WWW vendte en del af adfærden på nettet på hovedet : Fra emails beskeder, der sendes fra én afsender til én eller flere modtagere, – til skærm-siden på en bestemt adresse, hvor et ukendt antal modtagere kommer og kigger. Den afsendte besked bliver stående, mens modtagerne kommer og går. Nicholas Negroponte, 1996

Jürgen Habermas’ position Jürgen Habermas (1929- ), professor i filosofi og sociologi i Frankfurt (tilhører den sådaldte Frankfurterskole). Habermas angriber den forestilling, at positivisme og moderne natur-videnskab er objektive og værdifri. Hans synspunkt er, at videnskab altid involverer interesser. Han mener, at samfundets teknologisering og bureaukratiets vækst har medvirket til at bevare statens institutioner og medført en depolitisering af borgerne. ’Fornuft’ og videnskab er blevet redskaber til undertrykkelse i stedet for frigørelse. Habermas mener ikke, at det behøver at være sådan. Han forudser en tid, hvor kommunikationen vil være herredømmefri og tillade den fornuftige borger at handle positivt, politisk og frit.

Habermas’ teser om kommunikativ handlen Kommunikationen er det sted, hvor man ved det rationelle argument efterprøver sine egne og en modstanders synspunkter og prøver at nå frem til en fælles forståelse. Den kommunikative handling forudsætter gensidig åbenhed og beredvillighed til at lytte. Den kommunikative handling kan overvinde modsætningen mellem ‘erkendelse og interesse’. Den kommunikative handling er i stand til at overvinde kulturrelativistiske modsætninger.

Habermas’ diskursive etik Alle med kompetence til at tale og handle må tage del i debatten. Alle har ret til at betvivle enhver antagelse. Alle må introducere en hvilken som helst påstand i debatten. Enhver må udtrykke sine holdninger, ønsker og behov. Ingen deltager må forhindres i - af ydre eller indre grunde - at udøve sin ret (som anført øverst).

Nettet som mediet for fri kommunikation Udfra Habermas’ forestilling om kommunikativ handlen (konkluderer Charles Ess) må den frie adgang til informations-søgen og fri debat på internettet betragtes som et demokratisk gode. Alle har fri adgang til at bidrage til en offentlig, global debat. [Informationssøgning og debat er ikke det samme !] Fri mulighed for at søge information gør ‘læringen’ fri.

Mediet som ‘offentligt medie’ Ted Nelson har i bogen “Dream Machine. New Freedom through Computer Screens” entusiastisk talt om, at “hundrede millioner samtidige bruger vil hver time tilføre hundrede millioner dokumenter til systemet”. Men er der så nogen til at ‘høre efter’ ? Og bliver debatten ikke snarere privat end offentlig ?

Mediet i den offentlige debat Montesquieus model (1748) for magtens tredeling: Adskillelsen af den lovgivende den udøvende og den dømmende magt medierne / pressen som den 4. statsmagt

Styreform og mediesituation Mediets rumbeherskelse den græske bystat folkeforsamlingen på bytorvet Rousseaus tanker om den sociale kontrakt (1766) Nationalstaten og det regionale den angelsaxiske og den kontinentale tradition lokal repræsentant og parti pragmatik og ideologi

Habermas’ borgerlige offentlighed Før-borgerlig offentlighed: Stat Samfund Erhverv Privatsfæren Borgerlig offentligheds samfundsmodel: Erhvervsfæren Privatsfæren Politisk Social- Kulturel Intimsfæren offentlighed sfære offentlighed Politik Forretning Kultur Privatliv

Den kantianske etik Det kategoriske imperativ for en etisk handling: Du skal handle efter den maxime alene, som du ville ophøje til almen gyldig lov. Herved underkaster individet sig en lov, der gælder for alle, og ophæver derved et eventuelt skisma mellem ‘erkendelse’ og ‘interesse’, dvs. mellem indsigt i det alment rigtige og det personligt fordelagtige.

Avisen: mediet i det offentlige rum Avisen - og den borgerlige fornuft Den Danske Mercurius (1666) [Geheime meddelelser o. 1720] Den politiske debat (partiavisen o. 1870) Den moderne omnibusavis (fra o. 1905) information (nyheder, reportage) meningsdannelse (avisens leder) debat (kronikker og læserbreve) i dag: Omnibusavisen (og -bladets) tilbagegang.

Nettet som offentliggjort privathed Ingen censur, men heller ikke nogen selektering. Synspunkter på nettet er ikke nødvendigvis socialt repræsentative. Nettets merkantile / anarkistiske karakter. Frit løb aggressioner (‘hadesider’). Nettet som medie for de sider, som ikke tåler dagens lys og offentlighedens kendskab.

Paul Virilio født 1932 i Paris, byplanlægger, militærforsker, ‘dromolog’ ( = en udforsker af hastigheden) [“En slags moderne Rousseau over for den tekniske kultur.”] – Han kalder sig selv “begrebsaktivist og fremtidsarkæolog”. Grundtese: Krigsteknologien bestemmer den samfundsmæssige struktur krigen er en slags ‘sandhedens øjeblik’, hvor et samfund mobiliserer de yderste af sine ressourcer i en overlevelseskamp

Dromologiens teori Hastighedens logik er, at den vil forsøge at stige – alt hvad der kan accelereres vil blive accelereret; den hastighed, en bevægelse foregår med, påvirker udseendet af det, som bevægelsen foregår i eller på, hvorfor bevægelsens hastighed er bestemmende for indretningen af verden; indretningen af verden ændres i takt med hastig-hedens stigninger.

Virilios model (et eksempel) FORM: MILITÆR URBAN POLITIK Belejrings- krig Befolknings- regulering Feudalisme bevægelse rum tid materiale KONFIGURATION: HASTIGHED: Bevægelses- krig Fri bevægelse Revolution

Den krigshistoriske udvikling Fra forsvarsvåben til angrebsvåben; fra 1. verdenskrig føres krigen ikke længere kun horisontalt, men også vertikalt, flyvemaskinen inddrager luftrummet, ubåden fungerer under havets overflade. Med StarWars-projektet flytter krigen ud i rummet Fra Golfkrigen føres krigen i de elektroniske skærm-medier Nyeste udvikling: fra transport til transmission

Accelerationens bagside Bevægelse – Allestedsnærværelse / Inerti Rum – Punktualitet / Ikke-rum Tid – Øjeblikkelighed / Ikke-tid Materiale – Immaterialitet / Ikke- materialitet

Information og refleksion Mod lysets hastighed fra TELEVISION : repræsentation i forskudt tid, behandlet, redigeret og sat ind i en sammenhæng, der giver plads for kritik og refleksion; mod VIDEOSKOPI : præsentation i reel tid, videregivet som råt, ube, uredigeret “synsmateriale” (reality), der ikke levner plads for kritisk refleksion. INTERNETTETS on line