Om anvendelse af forberedelse v. Jan Becher Sørensen Rektor, Paderup Gymnasium Konference d. 4. april 2011 1.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Et projekt til undersøgelse af udviklingsmetodologi.
Advertisements

Klager og den vanskelige samtale
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
Ankestyrelsen - en styrelse under Socialministeriet •Ankeinstans på arbejdsskadeområdet •Afgørelser i principielle sager truffet af kommunerne på det sociale.
Aalborg Handelsgymnasium på vej imod Det Digitale Handelsgymnasium.
1. HF Introduktionsforløb Langkær Gymnasium og HF
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen
Undervisningsplanlægning
Skolepolitiske visioner og mål
De sidste undervisningstimer
Studieretningsprojektet Styringsgruppen september 2007.
BGs evalueringsstrategi
Flipped Classroom IT-faciliteret omlagte undervisningsformer.
Design – en definition Dyrehaveskolen.
Slutkonferencen Vartov d ved Anders Bech Thøgersen, UC Syd
Et projekt til undersøgelse af udviklingsmetodologi.
Skolebestyrelsen  7 forældrerepræsentanter  2 medarbejderrepræsentanter  Alle skal udfylde en tavshedserklæring  2 elevrepræsentanter  Alle har stemmeret.
Dagens program Ankomst og morgenbuffet 9.00 Velkomst v/ OC Visionen for MED Gennemgang af MED-aftalen Pause Hvordan går arbejdet i TRIO? Hvad.
Klasseledelse og cooperativ learning
SAMARBEJDE OG MEDINDFLYDELSE. Overordnede bestemmelser Ledelse og medarbejdere skal i samarbejde føre de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål ud i livet.
-gensyn med den professionelle lærer
Et projekt til undersøgelse af udviklingsmetodologi.
individuel lønforhandling
Eksamen og eksamensbilag :
Rammeforsøg på TEC-HTX Studietid Formål At skabe større sammenhæng mellem uddannelsestid og elevtid At øge lærertilstedeværelsen sammen med eleverne At.
Tips & tricks Lærings-stile og it – den helt rigtige kobling Ny PIXI
Side 1. Deltagerne i undersøgelsen Undersøgelsen af elevtilfredsheden i efteråret 2003 har principielt omfattet alle EUD-elever på såvel grundforløb som.
Eksamen i KS -praktiske og gode råd samt eksempler på eksamensbilag
- Hvad kan I forvente som forældre?
Grupper – hvordan gøres det?
Faglig overgang – Næstved Gymnasium og HF Dansk. Formål Primært at løfte det faglige niveau for alle elever, og herunder også at bidrage til at udligne.
Kompetencevurdering og grundforløbspakker Rørvigseminaet Tirsdag den 26. august 2008 Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet.
Eksamen i AT Vejledningsplan Ma2VINTERFERIEVINTERFERIE 2Afle- vering Ti23 On32 To2223 FrSkrive -dag.
Mundtlig eksamen Mat B Spørgsmålene til den mundtlige prøve skal offentliggøres i god tid inden prøven Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand.
Gruppeudviklingssamtaler
IT-baserede retteformer –erfaringer fra et udviklingsprojekt Udviklingsprojektets titel: Udvikling af god praksis ved feedback på elevernes kollektive.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Et projekt til undersøgelse af udviklingsmetodologi.
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Sunds skole Evaluering
Skolebestyrelsen Forælder specialklasse Medarbejder Elev Leder Ekstern repræsentant?
Arbejdstidsaftale 08 - indholdet Disposition Central – lokal aftale Gennemgang af de vigtigste bestemmelser og bilag.
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Kvalitetssikring af lærerpræstationer - Hvordan?
Funktioner og roller i projekter
Studiemetodik og teamarbejde
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
LINK Camp 2012 Helle Karina Pedersen Uddannelseschef EAL.
Valgmøde 7. april Velkomst 2.Skolebestyrelsens arbejde - Det formelle - og i praksis 3.Tidsfrister 4.Opstilling / valgliste 5.Eventuelt.
Trepartsmidler FTF-området. Udgangspunktet De overordnede kriterier for fordeling af midlerne Kunne vi ”booste” regionen, så vi fokuserede på et bestemt.
Hovedudfordringer Fravær og frafald er en hovedpine. ”Second chance-kursister” er ofte utrænede i forhold til god skolegang, døjer med mistrivsel osv.
Kommuneqarfik Sermersooq Professionel udvikling - Kurser og uddannelser -
Søg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle Danielle Caspersen og Lærke Frøslev Bella Center, 15. april 2015.
Gruppefeedback Et par eksempler fra hverdagen Karen Lunden (klu)
Studieområdet på hhx Præsentation af EVA’s følgeprojekt vedr. studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse på stx Konference om Studieretningsprojektet.
1 OK13 - Det nye ledelsesrum Fra detailstyring til overordnede rammer Kursus for nye forstandere torsdag den 24. oktober 2013.
1 Efter Karl Henrik Flyums modeller At formulere spørgsmål - led 1- 7.
Skabelon til udarbejdelse af YoungCRM Årshjul
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 1 - Frivillighed.
Rammeaftale om samarbejde og medindflydelse. Formål: …at styrke medarbejdernes interesse for effektivitet i kommunens forvaltning og i dennes institutioner.
EKsamen på Horsens Gymnasium 2017
Evaluering.
Fællesfaglig naturfagsprøve på Øster Farimagsgades Skole
Overordnede bestemmelser
Efter Karl Henrik Flyums modeller
Træneruddannelsen Trænerrollen bliver mere kompleks og krævende, efterhånden som spillet udvikler sig, og kvalitetstænkning spiller en stor rolle i dagens.
Dialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger
Præsentationens transcript:

Om anvendelse af forberedelse v. Jan Becher Sørensen Rektor, Paderup Gymnasium Konference d. 4. april

Formål Tre overordnede typer af lokalaftaler 1.Differentierede faktorer 2.Kollektiv grundfaktor og målrettet pulje 3.Forberedelse med tilstedeværelse Ledelsesretten Disposition 2

Fortsat at kunne forbedre og videreudvikle mulighederne i gymnasiereformen. Bedre udnyttelse lærernes arbejdstid til at opfylde skolens pædagogiske og faglige mål. Bedre og mere attraktive arbejdsforhold for lærerne: - En lærer behøver ikke selv og alene at planlægge, forberede, efterbehandle og evaluere al sin undervisning. - Mere retfærdig aflønning. Formål (1) 3

Historisk siden 1999: Forberedelse1,33* Pauser0,22 Pæd. adm. (øvrige opgaver)0,11 I alt1,66 Enkelte skoler er i dag nede på en kollektiv faktor på 1,55, nogle skoler har 1,61, og mange har 1,66 (eller 1,67). *) I perioden havde de fleste skoler en såkaldt ”skolepulje” på ca. 0,10 og en kollektiv forberedelse på ca. 1,23. Formål (2) 4

Fra overenskomsten: Forberedelse til undervisning omfatter, at læreren og lærerteamet planlægger, forbereder, evaluerer og efterbehandler undervisning og undervisningsforløb alene og sammen med andre. Alt i det følgende ligger indenfor denne definition. Formål (3) Definition af forberedelse 5

Forskellige undervisningsformer og lærerroller Forelæsning Brobygning 2. deleøvelsestime to-lærer undervisning … Ekstra forberedelse til uerfarne lærere, mindre til erfarne. fx ”Ungereduktion” Modeller type 1 Differentierede faktorer 6

Eksempler: Grundfaktoren sættes til 1,28. De resterende 0,05 (ca. 20 timer pr. lærer) anvendes til målrettet forberedelse. Grundfaktoren sættes til 1,23. De resterende 0,10 (ca. 40 timer pr. lærer) anvendes til målrettet forberedelse. Modeller type 2 (1) Kollektiv grundfaktor og målrettet forberedelse 7

Modeller type 2 (2) Målrettet forberedelse 8 Mindre grupper af lærere kan udføre forberedelse/udvikling af undervisningsforløb eller lignende, som de øvrige lærere derefter kan anvende. Arbejdsgruppe kan forberede/udvikle forløb, som knytter sig til skolens strategi / udviklingsplan. Undervisningsrelateret pædagogisk arbejde generelt.

Modeller type 2 (3) Målrettet forberedelse 9 Forberedelse/udvikling af NV-forløb Forberedelse/udvikling af AP-forløb Forberedelse/udvikling af forløb til AT-uger. Materiale og forberedte elektroniske tavler formidles til øvrige lærere. Forberedelse og udvikling af forløb eller temaer, hvor de elektroniske tavler anvendes og udnytter deres muligheder. En lille gruppe lærere i hvert fag forbereder materiale til anvendelse af de øvrige lærere.

Modeller type 2 (4) Målrettet forberedelse 10 Forberedelse/udvikling af forløb, som egner sig til inddragelse af anvendelse af ny skriftlighed. Forberedelse/udvikling af ”studieretningsforløb”. Dvs. forløb i den almindelige undervisning, der egner sig til tværfagligt samarbejde med et eller flere af studieretningsfagene. (En særlig udfordring i blandede studieretninger). Forberedelse af forløb til brobygning.

Modeller type 2 (5) Målrettet forberedelse 11 Forberedelse/udvikling af forløb, som knytter sig til skolens strategi / udviklingsplan. Evt. internationalisering. Forberedelse af differentieret undervisning med særligt henblik på talenter, i henhold til skolens talentpolitik. En lille gruppe lærere i hvert fag forbereder en række temaer eller lignende for det indledende talentarbejde integreret i undervisningen. og sikkert meget mere…

Modeller type 2 (6) Målrettet forberedelse 12 Ikke en spareøvelse. Udmøntningsgaranti på puljen. Eventuelt anvendelsen puljen kendt og fastlagt på forhånd fra år til år. Aftaleret på enten principper for anvendelsen af puljen eller på den konkrete anvendelse.

Modeller type 2 (7) Overholder overenskomsten 13 At sænke den kollektive forberedelsesfaktor for alle 100 % af undervisningen kan lade sig gøre ved i den lokale aftale at benytte bestemmelsen om, at den del af undervisningen som den lokale aftale vedrører, kan hæves til 100 %. I overenskomst 2008 er det §20, stk. 7: Procenten i henhold til stk. 3 [de 30 %] kan forhøjes ved lokal aftale.

Modeller type 3 (1) Forberedelse med tilstedeværelse 14 Alle arbejdsopgaver kan gøres til genstand for tilstede- værelse på skolen, forudsat det giver mening og de fysiske rammer er i orden. Forberedelse sammen med andre lærere giver i høj grad mening af udføre på skolen. Eventuelle ”mellemtimer” i dette arbejde kan udfyldes med individuel forberedelse eller rettearbejde. Det giver stadig mening.

Modeller type 3 (2) Forberedelse med tilstedeværelse 15 Alle lærere eller evt. en faggruppe indkaldes til at forberede forløb eller andet sammen. Fælles forberedelse med tilstedeværelsespligt. Mindre grupper af lærere forbereder/udvikler forløb eller andet (fx som modellerne i type 2), men uden at få ekstra forberedelse i forhold til de lærere, der ikke deltager. Ledelsen definerer opgaven, som ligger indenfor forberedelse. Valget mellem type 2 eller type 3 er et spørgsmål om aflønningsform.

Ledelsesretten (1) 16 Ledelsen definerer og fastlægger en arbejdsopgave, som ligger tydeligt indenfor forberedelsen. Forberedelse sammen med andre om en bestemt forberedelsesopgave. Herefter konsulteres overenskomsten vedrørende aflønning af den af ledelsen fastlagte arbejdsopgave. Det konstateres, at retfærdigheden i aflønningen afhænger af den lokale aftale om forberedelse. Enten tilgodeses de lærere, der udfører arbejdsopgaven, eller også ligger opgaven indenfor den kollektive faktor. Ledelsen bestemmer ikke aflønningen, ledelsen bestemmer arbejdsopgaven.

Ledelsesretten (2) 17 Ledelsen på den enkelte skole vælger indsatsområder og vælger, hvilken af modellerne man eventuelt vil satse på. Valgene afhænger af lokale forhold. Forskellighed mellem skoler er derfor logisk. Det er ledelsens ret at udnytte ledelsesrummet til at udvikle og forbedre den faglige og pædagogiske undervisning for eleverne. Overenskomsten gør dette svært, da ledelsesrummet pga. aftaleretten på forberedelse er meget lille. Men det bør prøves.