Ferdinand de Saussure, 1857-1913

Sprog som tegnsystem ”Saussures afgørende betydning består i, at han begrunder betragtningen af sproget som et system af tegn. Dermed grundlægger han den strukturelle lingvistik.” (Lübcke 1999 [1982], 367)

Tegnvidenskab - semiologi (af gr. semeion, tegn), generel videnskab om tegnsystemer. Eks. på systemer af tegn* er foruden sprogsystemet (fr. langue) signalsprog (f.eks. trafiksignaler), symbolske ritualer, omgangsformer (kutymer). Et tegnsystem er en kode el. et regelsystem for kommunikation inden for et fællesskab (samfund), og som sådan af mere el. mindre konventionel* karakter, dvs. en social dannelse. Det er følgelig en social institution. Heraf Saussures bestemmelse af s.: Den er ”en videnskab, som studerer tegnenes liv i del sociale liv”. (Lübcke 1996, 395)

Sprog som tegn If. den strukturelle lingvistik (Saussure) er tegn i det talte sprog kendetegnet ved et komplekst, sammenvævet forhold mellem det, som betegner, og det, som betegnes. Sprogtegn forbinder et ”lydbillede” og et ”begreb”. For at fremhæve den indre forbindelse i t. (fr. signe) kalder Saussure det abstrakte lydbillede signifiant (betegnende) og begrebet signifié (betegnet). Mellem de to sider, udtryks- og indholdssiden, er der et gensidigt og samtidig ”arbitrært” (vilkårligt. el. ubundet) forhold. At dette forhold, (selve t.) er arbitrært vil sige, at det er et spørgsmål om konvention el. social regel. Saussure skelner mellem sprogtegn (herunder ord) og symbol, idet der i symbolet er en rest af naturligt bånd mellem udtryk og indhold. Sprogtegn udmærker sig derimod ved sin gennemført arbitrære karakter .

Sprog som struktur SAUSSURE: det drejer sig om at forklare begrebet STRUKTUR (se nedenstående metaforer) – dvs. den omstændighed at sproget ikke består af enkelte tegn der repræsenterer/afbilder enkelte tanker/forestillinger, men at sprog vha. tegn (lyde, bogstaver) strukturerer = former/bestemmer/adskiller/ordner tænkningen.

Der er to elementer involveret i sprogets funktioneren: IDEER og LYDE. SPROGETS ELEMENTER Der er to elementer involveret i sprogets funktioneren: IDEER og LYDE.

Bevidsthed/tænkning uden sprog er umulig Psykologisk set – dvs. uden brug af tegn – er bevidsthed (thought) en figurløs, uadskillelig masse (99). Dvs. uden hjælp af tegn kunne vi ikke skelne mellem to forskellige forestillinger (ideas). ”Without language, thought is a vague, uncharted nebula.” (99) Dvs. tænkning uden sprog er en vag og uudforsket tåge. Med andre ord: VI TÆNKER VHA. SPROGLIGE TEGN. Der findes ikke ideer (begreber, forestillinger) forud for sprog; der findes ikke noget i vores bevidsthed der er bestemt (distinct), før sproget dukker op (99).

Sprog uden tænkning er umulig SPROG (phonic sybsstance) UDEN TÆNKNING ER LIGELEDES UBESTEMT (”neither more fixed nor more rigid”, 99). Sproglige tegn (lyde) er ikke en (støbe)form for tanker, men et PLASTISK STOF – dvs. en formbar substans – bestående (divided) af afgrænsede (distinct) dele der leverer de lyd- eller (grafiske) tegnformer (signifier) tænkningen har brug for (99).

SPROG SOM HELHED AF TEGN OG TÆNKNING FIGUR 1: SPROG SOM HELHED AF TEGN OG TÆNKNING = 2 RÆKKER (A, B) af tæt ved siden af hinanden liggende underafdelinger afgrænset både på ideernes og lydenes plan. Dvs. sprog er ikke et system af tegn der er adskilt fra, men repræsenterer et system af bevidsthedsindhold (ideas). Sprog er helheden og forbindelsen mellem et system af tegn og et system af bevidsthedsindhold.

FIGUR 1 Bevidsthed, lyd

SPROG = LINK MELLEM TÆNKNING OG LYD Forklaring af Figur 1 Sprog leverer ikke et lydmateriale som middel til at udtrykke ideer, men fungerer som forbindelse (link, stiplede vertikale linier i figuren) mellem tænkning og lyd, dvs.   SPROG = LINK MELLEM TÆNKNING OG LYD Tænkning (som i og for sig er kaotisk, dvs. uordnet) skal blive ordnet/struktureret i en adskillelsesproces (decomposition) (99). Sprog frembringer de gensidige begrænsninger af (de enkelte) elementer (99) (stiplede vertikale linier i figuren).

EN LIDT MYSTISK KENDSGERNING (jf. s. 100) SPROG UDVIKLER SINE ELEMENTER (STØRRELSER) MENS DEN TAGER FORM MELLEM TO FORMLØSE MASSER (dvs. tænkning og lyd). Det kan man kalde strukturdannelse. For at forklare hvordan det foregår bruger Saussure 2 metaforer.

SPROG SOM KRUSNINGER/BØLGER PÅ EN VANDOVERFLADE STRUKTURDANNELSE METAFOR 1 Det illustrerer Saussure med en stor vandoverflade i kontakt med luft. Skifter lufttrykket så opstår der krusninger eller bølger på vandoverfladen; disse bølger ligner forbindelsen mellem tænkning og lydsubstans. (100)   SPROG SOM KRUSNINGER/BØLGER PÅ EN VANDOVERFLADE Bølgerne giver vandet et mønster – en erkendbar struktur. Dvs. SPROGLYDE STRUKTURER VORES TANKER TANKER STRUKTURER SPROGLYDE

STRUKTURDANNELSE forts. METAFOR 2 (100):   SPROG SOM ET BLAD PAPIR: TÆNKNING = FORSIDE LYD = BAGSIDE Dvs. SPROGETS TO SIDER – TANKE og LYD – ER UADSKILLELIGE: Man kan hverken adskille lyd (signifikant) fra tanke (signifikat) eller tanke fra lyd (100).

Signifikant - signifikat For at fremhæve den indre forbindelse i tegn (fr. signe) kalder Saussure det abstrakte lydbillede signifiant (betegnende, signifikant) og begrebet signifié (betegnet, signifikat). Mellem de to sider, udtryks- og indholdssiden, er der et gensidigt og samtidig ”arbitrært” (vilkårligt. el. ubundet) forhold. At dette forhold, (selve t.) er arbitrært vil sige, at det er et spørgsmål om konvention el. social regel. Saussure skelner mellem sprogt. (herunder ord) og symbol, idet der i symbolet er en rest af naturligt bånd mellem udtryk og indhold. Sprogt udmærker sig derimod ved sin gennemført arbitrære karakter .

Figur 2: signifikant – signifikat: vertikal strukturdannelse

Semiologi som formvidenskab KOMBINATIONEN AF LYD OG TANKE PRODUCERER EN FORM – IKKE EN SUBSTANS   Dvs. SPROGVIDENSKAB (TEGNVIDENSKAB: SEMIOLOGI) ER IKKE EN VIDENSKAB OM EN BESTEMT SPROGLIG ELLER TEGN-SUBSTANS; SPROGVIDENSKAB/SEMIOLOGI ER EN VIDENSKAB OM FORM(NING) AF TANKER GENNEM TEGN (jf. Peirces definition af logik som semiotik eller formel tegnvidenskab! Peirce p. 93: ”logik [er] i almindelig forstand blot et andet navn for semiotik …, den quasi-nødvendige eller formelle doktrin om tegn”).

Semiologiens abstrakte komponenter Adskiller man signifikant og signifikat alligevel og foretager en ABSTRAKTION, så får man enten REN PSYKOLOGI eller REN FONOLOGI (lydlære). LINGVISTIK er derfor en GRÆNSEVIDENSKAB MELLEM EKENDELSESTEORI (PSYKOLOGI) OG LYDTEORI (AKUSTIK, FYSIK). (jf. 100)

Sproglig værdi (mening) og reference (signifikation) Betragter man sprogets elementer (lyd-billede, bevidsthedsoplevelse/tanke/koncept) isoleret – som i figur 2 – så opstår et paradoks: ”på den ene side ser konceptet ud at være modstykket af lyd-billedet, på den anden side er tegnet selv modstykket af de andre sprogtegn” (102). Det sidste betyder: ”Sproget er et system af gensidig afhængige udtryk hvor værdien af ethvert udtryk alene resulterer af de andre udtryks samtidige tilstedeværelse” (l.c.). Dette vises i efterfølgende figur 3:

Figur 3: horisontal strukturdannelse

Sproglig værdi (mening) og reference (signifikation) forts. Saussure prøver her at afklare en forveksling mellem det han kalder signifikation, og det han kalder værdi. Et tegns signifikation er dets henvisning eller reference til et bevidsthedsindhold. Det er grundlaget for at man kan bytte (exchange) signifikant og signifikat – ligesom man kan bytte penge og vare. Tegnet (signifikant) repræsenterer (= kan byttes for) eller refererer til et bevidsthedsindhold. Hvad denne repræsentation eller reference er værd viser sig dog kun i sammenlignelse til alle de andre sproglige repræsentationsforhold.

Sproglig værdi (mening) og reference (signifikation) forts. Tegnet byttes med (refererer til) noget der ikke ligner tegnet selv – et bevidsthedsindhold. Tegnet sammenlignes med noget som ligner tegnet selv – andre tegn. Tegnets værdi beror på begge dele – dets signifikation (reference) og dets forhold (opposition) til andre (lignende) tegn (jf. 103). Dvs. for at kende et ords betydning skal man ikke kun kende dets reference (til et bevidsthedsindhold), men også hvordan ordet gør det i forhold (sammenlignet med) de andre ord af samme sproget.

Eksempel Tager man kun forholdet mellem signifikant og signifikat i betragtning så kan man sige at det danske ord træ refererer (repræsenterer) en bestemt planteart. Det samme gør det tyske ord Baum. Det er dog sådan at træ samtidig refererer til det stof den omtalte planteart består af. Det gør det tyske ord Baum derimod ikke. Mens et bord på dansk kan være lavet af træ, kan det på tysk ikke være lavet af Baum, men kun af Holz. Dvs. at to ord har samme reference medfører ikke altid at de har samme værdi (mening).

Forhold mellem sprogtegn (symbol) og betydning er arbitrært EN KONSEKVENS af lingvistik som FORMVIDENSKAB (se slide 17) er TEGNENES ARBITRARITÆT (VILKÅRLIGHED, KONVENTIONALITET) (100):  Det er fuldstændig vilkårligt at vælge en bestemt lydkombination til at benævne en bestemt idé (100-101):   SYSTEMET AF SPROGLIGE VÆRDIER (= af lyd/tanke-kombinationer) er ARBITRÆRT = VÆRDIERNE ER FLUDSTANDIG RELATIVE (101). Dvs. lydegenskaberne af ordet HEST byder ikke et grundlag for at kalde begrebet ’hest’ HEST. Omvendt: begrebet ’hest’ har ikke noget (meningsindhold) i sig der nødvendiggør at kalde begrebet HEST.

Arbitræritet - konventionalitet SOM FØLGE AF SPROGVÆRDIERNES ARBITRÆRITET og RELATIVITET (dvs. afhængighed af de andre sprogtegns værdier) kan sprog kun fungere i forbindelse med et SPROGFÆLLESKAB:   KUN DEN SOCIALE FAKTOR KAN SKABE ET SPROGSYSTEM (101) ET FÆLLESSKAB ER NØDVENDIGT FOR AT SKABE VÆRDIER SOM FULDSTÆNDIG ER AFHÆNGIGE AF BRUG OG GENEREL GODKENDELSE (101)

Sprog som tegn-, betydnings- og kommunikationssystem Et individ kan ikke alene skabe et sprog (jf. Wittgensteins privatsprogargument). Man kan heller ikke bygge at sprog op tegn for tegn for at danne en helhed. Man skal starte ved en (gensidig afhængig) helhed (bevidsthed-, lydmasse) for gennem analyse at vinde (obtain) dens elementer (101)

Struktureringsformer: syntagme, association Da sprogets funktion – signifikation og mening – fuldstændig beror på sprogelementernes indbyrdes relation er det et interessant spørgsmål hvordan disse relationer fungerer (jf. 110). Ifølge Saussure findes grundlæggende 2 former for at danne sammenhænge (relationer) mellem sprogets elementer: Syntagmatiske relationer associative relationer

Syntagmer Syntagmer er alle former hvordan man kan kæde sproglige udtryk på en meningsfuld måde sammen. Det er fx alle sammensatte ord: hest + hale giver syntagmet hestehale bøjningsformer: stol + -e giver flertalssyntagmet stole fraser: dejligt + vejr giver frasesyntagmet ’dejligt vejr’ sætninger: vi + havde + dejligt + vejr + til + påske giver sætningssyntagmet ’vi havde dejligt vejr til påske’. Det er et sprogs grammatik der afgør hvilke syntagmer der kan dannes i dette sprog og hvilke ikke.

Associationer En anden form for sproglig sammenhængsdannelse er associationer – dvs. meningsforbindelser mellem forskellige udtryk. Sprogudtryk der repræsenterer et bestemt bevidsthedsindhold har tendens til at fremkalde andre udtryk med et lignende eller kontrastivt bevidsthedsindhold. Det hænger sammen med bevidsthedens funktionsmåde (jf. konceptualisering) i det hele taget. Eksempler: Kat, killing  kattekilling (meningsassociation) Kat, mat, skak (lyd- og meningsassociation) høj, lav; stor, lille (kontrastassociation)

Sproglig struktur: syntagme, association