Vidensprofilering og mind-mapping

Præsentationer af emnet: "Vidensprofilering og mind-mapping"— Præsentationens transcript:

1 Vidensprofilering og mind-mapping
Frit modul ved Susanne Ørnager og Torkild Thellefsen

2 Fagsprogssemiotikken
I fagsprogssemiotikken er fokus på fagsprogets evne til at indeholde, organisere og formidle information. Vidensprofilen indgår som metode i fagsprogssemiotikken

3 Fagsprogssemiotikken
Inspireret af Charles S. Peirces ”Ethics of Terminology”, hvori Peirce skriver følgende: Gode [videnskabelige] tanker kræver et godt (fag)sprog Nødvendigt at præcisere betydningen af [det videnskabelige] sprog Præcisering af de [videnskabelige] begrebers betydning kræver samarbejde Forskningsfrihed

4 Fagsprogets funktion og præmisser
Fagsprogets funktion er, at kunne indeholde, organisere og formidle de idéer, resultater, politikker, målsætninger og værdier et givent vidensdomæne har. Såvel videnskabelige som semi-videnskabelige vidensdomæner har brug for præcise fagsprog for at kunne overleve i konkurrencen fra beslægtede og evt. økonomisk stærkere vidensdomæner.

5 Forestillingsmæssige forudsætninger
Fagbegreber er socio-kognitive satellitter. Fagbegreber er selvorganiserende. Vidensdomænets begrebsstruktur er centreret omkring et fundamentaltegn. Fundamentaltegnet er vidensdomænets fællesskabsfølelse som gør vidensdomænet forskelligt fra andre.

6 Kort om vidensprofilen
Målet for vidensprofilen er at kunne identificere vidensdomæners socio-kognitive informationsorganisationer med henblik på at kunne konstruere realistiske repræsentationer af disse.

7 Vidensprofileringens tre faser
Før vidensprofileringen Begrebsafklarende diskussioner Under vidensprofileringen Her foregår selve vidensprofilen. Jo grundigere fase 1 har været, jo nemmere vil denne fase forløbe. Efter vidensprofileringen Her forholdes vidensprofilen til omverden og her kan den diskuteres, kommenteres og redigeres

8 Sådan tegner man en vidensprofil

9 Mind-mapping Mindmapping en metode til at skabe mentale kort over et vidensdomæne. Strukturen kan være tekst- og/eller billedbaseret, men der kræves en vis grad af formalitet omkring strukturen f.eks. i form af standarder for vidensområder. Mindmapping bruges ofte til at stimulere forståelse af domæner mellem forskere.

10 I Mindmapping indgår flere elementer:
1. Emnet der skal kortlægges placeres i centrum af papiret. 2. Nøgleord (navneord eller udsagnsord) til at repræsentere ideerne. Kun et ord (så vidt muligt) skrives per linje. 3. Ideerne (nøgleordene) forbindes med centrum gennem hovedgrene 4. Farver og symboler kan anvendes for at understrege ideer 5. Nye relationer.

11