Lene Tortzen Bager Ph.d., lektor Studieprocessamtalen Vejledningsseminar 15. November 2007 Aarhus Universitet.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Advertisements

Rullende indskoling på Skovbyskolen.
Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Kandidatuddannelsen i Sygepleje
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Deltagere Cirkelledere Cirkel I – målgruppe: normalklasser
Lederudvikling.
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Grundlæggende IT, niveau G
Introduktion til Sprogpakken
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
Hjælpemiddel under forløbet. •Kendt fra kunstnere, som en samlingsmappe over deres værker. •Vi bruger det her, som en samling over hvad du har lavet mens.
Team 9 gruppe eksamen, evalueringsproces
Darum skole 4. november 2013.
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Ledelse af frivillige i det kirkelige arbejde v. Dorte Kappelgaard Roskilde d. 5. september 2011.
Dansk med it © Duncker & Ruus DIT-systemet Dansk med it Generel præsentation for studerende Dorthe Duncker og Hanne Ruus Institut for Nordiske Studier.
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
SVS intro 7. december 2010 v/LH Dias 1 Specialeseminarer på Institut for Statskundskab, KU Henrik Jensen Professor, Dr.Scient.Pol. & Ph.D. Department of.
Lene Tortzen Bager og Tine Wirenfeldt Jensen
Læsegruppel ederen. Kursets ethos  Den ethos som kendetegner Læseforeningens aktiviteter er, at litteraturen kan blive genstand for menneskelig erkendelse,
Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
ATV – Science i skolen 3. maj 2010 Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet.
PRAKTIK SOM GYMNASIELÆRER MIDTVEJSMØDE
Lene Tortzen Bager Ph.d., lektor A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling Det Humanistiske Fakultet og Teologi Studieprocessamtale.
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Det almene gymnasium: informationskompetence i samarbejde mellem elev-lærer- bibliotekar Knud Holch Andersen, Thisted Gymnasium & HF.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Case-studiets 7 skridt 1.Læs og forstå casen og afklar/tydeliggør ukendte begreber/ord 2.Opstil problemer/begreber som skal studeres 3.Brainstorm for at.
RARRT© RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI
Dansk Magisterforenings mentorordning
Henriette Lungholt Formidling og metode – uge 47, efterår 08 Mundtlig kommunikation.
Bacheloropgavens mundtlige dimension torsdag d. 19/1-12 Mål med mødet: 1.At etablere et forum for refleksion over opgavens mundtlige del. 2.At I efterfølgende.
Opfølgning på trivselsundersøgelsen
Læse/studiegrupper.
Eksamen.
STUDIETEKNIK EUX - REBSLAGERVEJ.
Introduktion til 6. semesters temakurser Ved Studievejledningen og undervisere Sådan ændres nummeret for det samlede antal dias i præsentationen: 1.Gå.
Pædagogisk forår i København
Bacheloropgavens mundtlige dimension onsdag d. 4/5-11
Det autentiske menneske Autentisk lederskab © Udviklings & Kompetencegivende Coachingforløb.
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 1. undervisningsgang Anja Hønnerup Nielsen November 2011.
Infomøde cand.selv – cand.mentor
OOMI Præsentation 28: Eksamen. Ingeniørhøjskolen i Århus Slide 2 af 6 Pensum Pensum har været noget fragmenteret (ny struktur for faget, nyt indhold og.
Mundtlig matematik eksamen
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Bg · Udvikling af MUS 2. Netværksmøde 3. Sept
Studieprocessamtale og forsinkelsessamtale
Oplæg til 3. møde i udvalget vedr. professionsspor Formål og læringsmål.
HD Regnskab og økonomistyring Lektor Claus Holm, Ph.D. og Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen.
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 3. undervisningsgang Anja Hønnerup Nielsen November 2011.
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
DPU – Aarhus Universitet
Institut for Socialt Arbejde, onsdag den 6. maj 2015
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
Kompetenceudvikling for pædagogmedhjælpere FØR. Indledende samtaleguide - kursisten Indledende samtaleguide - lederen UNDER. Kursistportfolio og underviserportfolio.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Planlæg din kommunikation. Dette værktøj er til dig, som Står over for en kommunikationsindsats Vil sikre, at dine budskaber kommer frem Vil kommunikere.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Introduktionsperioden 1.
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
Hvorfor dansk på GF1?.
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Lene Tortzen Bager Ph.d., lektor Studieprocessamtalen Vejledningsseminar 15. November 2007 Aarhus Universitet

Lene Tortzen Bager Ph.d., lektor Hvem? Hvor? Hvorfor? Studieprocessamtalen blev udviklet af studievejlederne ved Æstetik og Kultur, IÆF i Studieprocessamtalen er en form for helhedsvejledning, der er tiltænkt at skulle løse en række opgaver i studievejledningen.

Lene Tortzen Bager Ph.d., lektor Realisering af samtalerne:  Samtalerne er obligatoriske og arrangeres af studievejlederen.  Samtalerne foregår i grupper af studerende på op til 6 sammen med en studievejleder.  den studerende har på forhånd fået udleveret et handout med spørgsmål, er blevet bedt om selv at overveje sine svar og om at diskutere sine svar i sin faste læsegruppe. Herefter afholdes samtalen, der varer en time med 6 tilfældigt tilmeldte studerende.  Det samlede holds samtaler holdes i samme uge. Således er holdet samlet set optaget af disse overvejelser og kan bruge pauser, læsegruppemøder og sociale anledninger.

Lene Tortzen Bager Ph.d., lektor Samtalens indhold En studieprocessamtale udspinder sig over tre elementære spørgsmål:  Hvordan befinder jeg mig?  Hvad kan jeg?  Hvad vil jeg?

Lene Tortzen Bager Ph.d., lektor Plan for placering af samtalerne  Ba: 2. og 3. semester  Suppleringsfag: 2. semester  Ka.uddannelse: 2. semester

Lene Tortzen Bager Ph.d., lektor Studieprocessamtalen i praksis handoutet til den studerende Forberedelse til studieprocessamtaler En studieprocessamtale er en mulighed for:  begyndende faglig afklaring  at få fokus på egne kvalifikationer og kompetencer  at træffe mere kvalificerede valg  at reflektere over egen studieproces  at etablere en karrierebevidsthed på et tidligt stadium  Studieprocessamtalen varer max. 1 time og foregår i grupper af ca. 5-6 personer. Grupperne sammensættes tilfældigt, men din forberedelse til samtalen skal foregå i samarbejde med din læsegruppe. Her skal I i fællesskab diskutere spørgsmålene på de følgende sider. Afsæt minimum ½ time til formålet og sørg for at holde en rimelig stram form på diskussionen, så I får tid til at komme omkring alle emnerne. Alle skal reflektere individuelt over spørgsmålene – det er altså ikke meningen, at I skal nå frem til de samme svar. Det betyder, at alle skal tage personlige notater undervejs i diskussionen. Desuden er der lavet plads på forberedelsesarket til, at den enkelte kan foreslå øvrige emner eller spørgsmål, som man gerne vil diskutere eller have svar på i løbet af samtalen.

Lene Tortzen Bager Ph.d., lektor Handout ba 2. semester  2.semester, BA-uddannelsen  Hvordan befinder du dig på studiet?  Overvej f.eks. spørgsmål som:  I hvor høj grad er dine forventninger til og ambitioner for dit studium på ÆK blevet indfriet? / Hvordan svarer din oplevelse af det at læse på ÆK til dine forventninger til studiet?  Hvordan oplever du relationen mellem studiet på ÆK og dine øvrige interesser?  Hvordan strukturerer du din arbejdsuge?  Hvordan er omgangstonen på holdet?  Hvordan er forholdet mellem undervisere og studerende?  ____________________________________________________________________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________________________________________________________________ ____________________________________________________________  Hvad kan du?  Overvej hvilke færdigheder/kompetencer du synes, en bacheloruddannelse i Æstetik og Kultur giver dig.  Hvor ser du dine faglige svagheder og styrker?  Hvilke arbejdsformer arbejder du bedst med?  Hvordan ser du din egen rolle i gruppearbejde?  Hvordan har du oplevet eksamensformerne – hvilke eksamensformer passer bedst til dig?  ____________________________________________________________________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________________________________________________________________ ________________________________  ________________________________________________________________________________  Hvad vil du?  Overvej hvilken retning du gerne vil give dit studium fremover - og hvorfor?  Overvej f.eks.:  Hvilke aspekter af fagligheden på ÆK har din primære interesse?  (Hvordan kan du understøtte dine interesser i dit videre studieforløb? (f.eks. ved valg af supplerings- og kandidatuddannelse))  Hvilke tanker gør du dig om dit videre studieforløb og evt. om din fremtidige karriere?  ____________________________________________________________________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________________________________________________________________ ________________________________  Andre emner som du ønsker at berøre i samtalen:

Lene Tortzen Bager Ph.d., lektor Hensigter og formål med studieprocessamtalen  at udvikle de studerendes bevidsthed om og evne til at udtrykke sig om egen studieproces, dvs. faglige valg, kompetencer og arbejdslivsperspektiver.  at styrke den studerendes oplevelse af læringsmæssig og faglig progression gennem den studerendes indsigt i egen studieproces og faglige tilegnelse.  at kvalificere udviklingen af undervisning gennem de studerendes styrkede kompetencer til at evaluere læringsforløb

Lene Tortzen Bager Ph.d., lektor Og mere ambitiøst: at udvikle kompetencer Studieprocessamtalen er fomuleret som et redskab til at udvikle reflekterende og evaluerende kompetencer hos såvel studerende som undervisere.  den studerende: kompetenceopbyggende i forhold til at arbejde evaluerende og reflekterende med egen studieproces, kompetencer og faglige profil  underviseren: kompetenceopbyggende i forhold til at forholde sig aktivt til den studerendes læringsproces, til den studerendes arbejde med stoffet, og dermed til at udvikle faglige forløb, der indfrier studieordningens hensigter. studerende og undervisers reflekterende og evaluerende kompetencer udmøntes i sammenhæng i studieordningerne, så læringsmål og undervisningstilrettelæggelse hænger sammen.

Lene Tortzen Bager Ph.d., lektor Og mest ambitiøst: at styrke studiekulturen  at indgå i og styrke en studiekultur på universiteterne, som anser den personligt faglige afklaring som et naturligt og myndiggørende element i de studerendes faglige processer.  at bygge den personlige, faglige kompetencerefleksion ind i de akademiske studieformer, så den ikke er udenoms- arrangementer, den studerende kan opsøge - men et indbygget refleksionsniveau i uddannelserne, som også faglærene forholder sig eksplicit til.

Lene Tortzen Bager Ph.d., lektor Forudsætninger: samtaleteknik  Samtalerne er struktureret ud fra systemisk samtaleteknik, som bl.a. anvendes i Kollegial Supervision.  Nødvendig fortsat kompetenceopbygning af vejledere og faglærere, der varetager studieprocessamtaler.

Lene Tortzen Bager Ph.d., lektor Flere forudsætninger  De nye vejledningscentre kan komme til at fungere ikke alene for de studerende, men for ledelserne og faglærerne.  Ledelserne stimulerer og bakke op om initiativer fra vejledningscentre, studerende og faglærere.

Lene Tortzen Bager Ph.d., lektor Vigtige erfaringer fra første generation af samtaler:  at de er kollektive, foregår i plenum og i et tidsligt forløb henover en uddannelse  det giver indsigt i læringens virkning på den enkelte gennem den fælleserfaring/kollektive.  at refleksionen foregår i mundtlige formuleringer af den enkeltes kompetencer, som kammerater lytter til og går i dialog med.  træning i at sprogliggøre, hvad jeg kan, ønsker og vil.  At samtalerne for det enkelte hold foregår over en uge, dvs. hver enkelt studerende kan regne med at studiekammeraterne går og tumler med samme spørgsmål.  der bliver skabt en studiekultur, hvor refleksion i fællesskab over studieprocesserne er legale og udvikles.

Lene Tortzen Bager Ph.d., lektor Nye generationer af studieprocessamtaler er på vej Nye specialeregler er en aktuel anledning til at øge, differentiere og systematisere vejledningstilbud på ka-uddannelserne. Ex IÆF: vejledningstilbud på institut- og fag-niveau: 1. Semester: fagniveau 2. Semester: institutniveau: 4+4 og specialeskrivning fagniveau: studieprocessamtaler for alle ka-studerende varetaget af VIPer. 3. semester: Institutniveau: 4+4, specialeskrivning og karriere 4. og 5. semester: Speciale kreds

Lene Tortzen Bager Ph.d., lektor referencer Lene Tortzen Bager Studieprocessamtale som led i udvikling af universitetsuddannelse Kirsten Floris & Hanne Leth Andersen Gruppe- og mentorvejledning: praksis og perspektiver Elektronisk på web: