Oplæg til 3. møde i udvalget vedr. professionsspor Formål og læringsmål.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
v/ afdelingsledelsen VELKOMMEN!
Advertisements

Hvad har DAK-E gang i?. Til verdens bedste håndværkere Vi er tildelt den opgave, det er at udvikle et værktøj til nogle af verdens bedste håndværkere.
At forholde sig professionelt Anne Skov
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Patientpakker Angina /NSTEMI
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Kandidatuddannelsen i Sygepleje
Fælles kompetenceudviklingsdag 25. september 2012, CABI
3-timersmødet 2013 TEMA: Samarbejde i teams og om patientforløb • Tankegangen bag den forløbsorienterede organisationen (FLO) er, at patienten og patientforløbet.
Overgangsordninger Praktik- og uddannelsesrådgivningen januar 2013
Modul 3 Kommunikation Referencer til de enkelte redskaber findes i bilag 1 i ’Sikker Mundtlig Kommunikation. Baggrund, begreber og litteratur’. Dette.
Gode råd og eksempler på faldgruber
Forslag til Strategi for sygeplejens bidrag til udvikling og forskning ved de somatiske sygehuse i Vejle Amt År
Censorformandskabets møde 25. oktober 2012
Begrundelse for ændringer i uddannelsen
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Om ”kommunikation” •Kommunikator er en af de syv roller i speciallægeuddannelsen •Samtale med patienter, pårø- rende, kolleger og andre perso- nalegrupper.
3-timersmøde 2010 Børneafdelingen Hvad gør vi godt: •Feedback og supervision i Børnemodtagelsen og Børneambulatoriet. •Enkelte yngre læger er kontaktpersoner.
3-timers møder Aarhus Universitetshospital 2014
Brug piletasterne eller musen til at skifte slides
Sygeplejerskeuddannelsen
Klinisk etiske komiteer Temadag Vibeke Krøll Aarhus Universitetshospital Hospitalsledelsen.
9. semester 9. semester studerende med blandede erfaringer 9. semester studerende med blandede erfaringer Ali Ghotbi Ali Ghotbi.
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Dilemmaer i supervision Døgninstitutionskonferencen november 2007 Merete Hilden.
Kompetent til at støtte livet med kræft
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Hvordan bygge bro mellom klinik og forskningsmiljø?
Roller og ansvar i forandringsnetværket
Forløbsprogrammer – et værktøj i kronikerbehandlingen
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Lægedage Almen medicinsk uddannelse Nuværende uddannelsesforhold.
Usystematisk patientinformation ved overflytning
1 Marianne Tewes, Hjertecentret Implementering af en klinisk retningslinje – effekt af et uddannelses- & træningsforløb for erfarne sygeplejersker Dokumentationskonference.
Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde Uddannelseskode: 44859
Læge i HU anæstesiologi SATS foredrag onsdag d. 25. april 2012
Introduktion til 6. semesters temakurser Ved Studievejledningen og undervisere Sådan ændres nummeret for det samlede antal dias i præsentationen: 1.Gå.
Uddannelseslæger i front
Social- og sundhedshjælper retning
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
6. maj Henning Nilausen, vicekommunaldirektør, Gribskov Kommune Kommunernes rolle og udfordringer i forhold til sygehus- og specialeplanlægning.
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
DSKB’s Generalforsamling Vision og strategi 24. Maj 2011.
Om projektarbejdet ved Keld Helsgaun. Disposition Formål Tidsmæssigt omfang Gruppedannelse Valg af projektemne Arbejdsforløbet Vejlederens rolle(r) Projektrapporten.
Sygeplejersken Vi er modul 5 studerende og går på Via University College i Silkeborg. I vores klasse er vi 40 piger og 2 drenge.
Præsentation af resultaterne fra casestudie
1 Oplæg om kronikerstrategien - fokus på kommuner Kommunale repræsentanter: Charlotte Scheppan (delt formandskab), Odense Kommune Sten Dokkedahl, Faaborg.
Patientforløb for onkologiske patienter
”Struktureret klinisk observation”
Pakkeforløb for kræftpatienter
Udvalg for professionsspor
Rollen som professionel indebærer i følge speciallægekommissionen, at man Præsterer høj kvalitet i behandling med integritet, ærlighed og medfølelse Udvise.
Institut for Socialt Arbejde, onsdag den 6. maj 2015
TEMA 2014: KOMPETENCEVURDERING Målbeskrivelserne er ved at blive/er reviderede i alle specialer Der lægges større vægt på kompetencevurdering Der lægges.
Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers Elektronisk 360°’s feedback.
Præsentation af studieordning /vejledning. Studievejledning 2 Modul Vf8: Mentorskaber og mentorordninger ECTS-point: 5 Læringsmål: Viden Skal have indsigt.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
SAM:BO Samarbejde om borgerforløb Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle borger/patientforløb.
Kvalitetsarbejdet i speciallægepraksis - Hvorfor du’r DDKM? FAS Årsmøde Munkebjerg
31. januar 2007 Workshop Klinisk kontakt v. Marianne Møller, EPJ-koordinator Vibeke Riis, EPJ-koordinator.
Hvordan ved MUS? Anvend uddybende redskaber i RMUK og e. dok FØR
Længdegående integrerede klinikophold
ProfessionelP Specialernes Professionelle figur – Hvad er kompetencen og hvordan skal den kompetencevurderes.
AVA Vision og værdier ”En vision, der kommer indefra – fra medarbejdere, der dagligt leverer varen og håndterer måden at gøre det på troværdigt og individuelt,
Den ny social- og sundhedsassistentuddannelse
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
Uddannelsesgivende afdelinger
Mette Rosendal Darmer, Centerchefsygeplejerske
Præsentationens transcript:

Oplæg til 3. møde i udvalget vedr. professionsspor Formål og læringsmål

Formål med professionssporet Det overordnede formål med professionssporet er at bidrage til, at den nyuddannede læge fra Aarhus Universitet besidder de nødvendige forudsætninger til at kunne agere professionelt i forhold til patienter, pårørende og kolleger. Professionssporet stiler dermed efter at give de studerende en række analytiske, metodiske og praktiske værktøjer til at takle lægeprofessionens udfordringer og dilemmaer. Professionssporet skal bidrage til, at der skabes progression og koordination i opbygningen af faglige kompetencer gennem kandidatuddannelsen. Professionssporet skal desuden sikre, at kompetencebeskrivelsens faglige, intellektuelle og praksiskompetencer forenes. Professionssporet består af tre typer undervisningselementer: –Forberedende elementer, der klæder den studerende på til at optimere udbyttet af det kliniske ophold. Disse elementer består især af kliniske færdigheder, herunder også færdigheder i kommunikation, samarbejde og ledelse –Støttende elementer, som hjælper den studerende med at: lære af erfaringer i klinikken, kende til de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for lægefaget, forholde sig til holdningsmæssige aspekter af lægegerningen, bl.a. etiske principper og dilemmaer i lægefaget og se på egen faglig udvikling, herunder valg af fremtidigt speciale –Integrerede elementer: det vil sige professionselementer indlejret i faglige problemstillinger, som den studerende møder i klinikken.

Læringsmål: Professionselementer Den studerende skal kunne: 1.optage en sygehistorie, gennemføre en objektiv undersøgelse, og dokumentere (journalføre) oplysninger 2.udføre simple kliniske undersøgelser og procedurer samt fortolke disse 3.skitsere en simpel behandlingsplan 4.udfærdige henvisninger, epikriser, attester og recepter knyttet til simple kliniske problemstillinger 5.redegøre for principperne for den patientcentrerede kommunikation og anvende disse i praksis 6.indgå en respektfuld relation med patienter uanset kulturel eller social baggrund 7.informere patienter om en rutinebehandling eller simple fund (fx. blodprøvesvar) på et forståeligt dansk og sikre sig, at patienten føler sig relevant informeret 8.fremlægge og diskutere en simpel klinisk problemstilling for kolleger og andre samarbejdspartnere 9.kunne gennemføre en samtale omkring livsstilsændringer 10.kende principperne for, hvorledes man overbringer en alvorlig besked

Læringsmål: Professionselementer Den studerende skal kunne: 11.gå en stuegang på få nogle få udvalgte patienter under supervision af en erfaren læge 12.beskrive og diskutere problemstillinger, der knytter sig til samarbejde i den kliniske hverdag (fx samarbejde mellem: forskellige personalegrupper, forskellige afdelinger eller forskellige dele af sundhedsvæsenet. 13.gennemføre en ambulant konsultation med en patient med en simpel klinisk problemstilling under supervision af en erfaren læge 14.beskrive, analysere og reflektere over patient cases, herunder forholde sig til egen rolle i et konkret patientforløb 15.administrere egen arbejdsindsats og prioritere pålagte arbejdsopgaver, herunder tildelte patienter 16.modtage og give konstruktiv feedback 17.analysere, formidle og håndtere væsentlige etiske forhold og dilemmaer i sundhedsfaglige problemstillinger 18.beskrive væsentlige lovgivningsmæssige forhold af betydning for den enkelte læges arbejde og ansvar og anvende lovgivningen i praksis mht. tavshedspligt, journalføring, information af patienter og udfyldelse af attester. 19.lede relevante behandlingsteams (fx hjertestopteam) i et simulations set-up 20.formulere egne læringsmål og beskrive strategier for at fortsætte egen kompetenceudvikling og specialisering