Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Målgruppen i formidlingen på nettet

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet 1.Lidt om sidst 2.Lidt om kursushjemmesiden 3.Hvad er målgruppeanalyse? 4.Kategorisering 5.Tilrettelæggelse af information 6.Brugerscenarier 7.Litteratur til næste gang 8.Øvelse og plenum Plan for i dag

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Lidt om sidst TILLID:RisikoForankringRelation Aktiv (handling) Til: Troværdighed Kompetencer Kompetencer Sikkerhed Sikkerhed Skæbnen osv. Skæbnen osv. Implicerer en modtager TROVÆRDIGHED: Egenskab, beskrivelse Fortolkningsafhængig Kan have slagside (Thyssen) Implicerer ikke nødv. modtager Etos: hvem man er Patos: appel til f ø lelserne Logos: den saglige begrundelse Ole Thyssen:

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Trekantmodel Forundersøgelsen

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Kompleksitet

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet ”Tillidsrelationer er grundlæggende for den tid-rum udstrækning, der er forbundet med moderniteten” der er forbundet med moderniteten” Anthony Giddens: Modernitetens konsekvenser Ansigtsløs kontakt kræver tillid til abstrakte systemer Kompleksitet

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Tillid er assymetrisk i og med, at den kan være svær at etablere og kan mistes øjeblikkeligt. Tillid kan ikke skabes instrumentelt, hvorfor det er problematisk med standardiserede planlægninger eller strategier til at sikre tillid. Tillid kan ikke kun opnås gennem det man siger, men først og fremmest gennem det man gør. Kompleksitet

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet 4. Kommunikation Modtagerens redskaber: 1.Viden om afsenderen – f.eks. ”hvad er afsenderens motivation?” 2.Viden om sig selv – f.eks. ”hvad er relevant for mig i denne situation?” 3.Viden om den kommunikative sammenhæng – f.eks. ”hvad er en Internetbaseret søgemaskine, hvilke fordele/ulemper er der i forhold til face-to-face kommunikation, i hvilken sammenhæng indgår denne hjemmeside?” 4.Indeksikalitet – f.eks. ”forstår jeg afsenderens sprog- og symbolbrug?” 5.Institutionaliseret erfaring – f.eks. ”hvad er mine tidligere erfaringer med tilsvarende søgemaskiner?” 6.Visuel orientering – f.eks. ”hvordan lever designet op til min smag, og kan jeg forstå det anvendte visuelle sprog?” 7.Tillid som forankring – f.eks. ”virker hjemmesiden troværdig på mig?” 8.Rekontekstualisering – f.eks. ”på baggrund af mine præferencer og kulturelle baggrund fylder jeg de tomme pladser ud mellem hjemmesidens enkeltdele”. 9.Relevans – f.eks. ”er sammensætningen af hjemmesidens indhold, funktionalitet og det grafisk-æstetiske udtryk relevant for mig?”

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Hvad kan målgruppeanalyse løse af problemer? Hvad er Målgruppeanalyse?

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Hvordan kan man kategorisere hjemmesidens brugere? (Er der tale om f.eks. f ø lgende gruppeinddeling: presse, privatpersoner, potentielle ø konomiske st ø tter, konkurrenter, politikere, organisationer og studerende?) Hvis der er tale om forskellige kategorier af brugere – er der da overlap mellem hvad de skal bruge af informationer? Er der nogle typer af informationer som bedst varetages p å andre m å der end gennem en hjemmeside – f.eks. gennem personlig henvendelse? Hvad slags sprog er m å lgrupperne interesserede i? Er de interesserede i f.eks. billedmateriale, informationer om organisationens politiske tilh ø rsforhold, hvilke lande organisationen arbejder i, jobtilbud og diverse artikler? Har m å lgrupperne andre behov i forbindelse med hjemmesiden som organisationen ikke har t æ nkt over? Hvad findes der af udbytterige strategier til at udbrede kendskabet til hjemmesiden? Hvad er Målgruppeanalyse?

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Det v æ sentligste arbejde for m å lgruppeanalytikeren er at besvare f ø lgende sp ø rgsm å l: Hvilken afgr æ nsning af m å lgruppen er relevant samt hvilken metode er relevant for at finde frem til m å lgruppens behov og pr æ ferencer M å lgruppeanalyse er unders ø gelse af: Hvad er relevant afgr æ sning af m å lgruppe i forhold til den konkrete case. Hvad er m å lgruppens behov og pr æ ferencer vedr ø rende casen. Svarene p å disse sp ø rgsm å l leder frem til at kunne give redeg ø re for hvilke forhold der b ø r tages i betragtning i forbindelse med produktudviklingen og kommunikation. Hvad er Målgruppeanalyse?

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet A nsvarsomr å der: At v æ re m å lgruppens talsmand At v æ re æ rlig. At v æ re med til at give brugeren en positiv overraskelse. At v æ re kompromil ø s. Sammenlagt kan man sige, at m å lgruppeanalytikerens vigtigste kvaliteter er at v æ re alsidig, reflekterende og kritisk. Hvad er Målgruppeanalyse?

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller flere faktorer. Kategorisering

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Demografiske variable: Alder, bopæl, køn. Socio-økonomiske variable: Arbejde, indtægt, uddannelse, socialgruppe. Kulturelle variable: Etnicitet, seksualitet, subkultur, værdier, livsform og livsstil. Kategorisering

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Demografiske og Socio-økonomiske variable. Kategorisering VariabelSkala AlderIntervalGeneration (alder)Generation (opvækst) Livsfase TeenagerComputer- generation Studiesøgende Sen karriereBlomster- generation Overgangsalder ÆldreKrigs-generationPensioneret

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Demografiske og Socio-økonomiske variable. Variablen bopæl kan tilsvarende skaleres på forskellig vis: Geografisk navn: byens navn, kommunens navn, amtets navn. Bopælstype: f.eks. villa, landbrugsejendom, lejlighed – herunder ejer, andel, leje osv. Overordnet geografisk placering: i land eller byområde. Kategorisering

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Demografiske og Socio-økonomiske variable. Tilsvarende er det muligt at opdele arbejde p å forskellig vis, f.eks.: Det specifikke arbejde: postbud, tømrer, revisor osv., eller Overordnet kategori: funktionær, tjenestemand, selvstændig, ufaglært osv. Kategorisering

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Demografiske og Socio-økonomiske variable. Socialgruppe I: Selvstændige med store virksomheder og funktionærer med mere end 50 underordnede samt selvstændige og funktionærer med akademisk uddannelse. Socialgruppe II: Selvstændige med større virksomheder og funktionærer med underordnede med mellemlang teoretisk uddannelse. Socialgruppe III: Gårdejere med 0-3 ansatte, mindre selvstændige og funktionærer med 1-10 underordnede eller i stillinger, der kræver en vis oplæring. Socialgruppe IV: Faglærte arbejdere, funktionærer uden underordnede samt husmænd. Socialgruppe V: Ikke faglærte arbejdere og specialarbejdere. Kategorisering

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Kulturelle variable: Etnicitet, seksualitet, subkultur, værdier, livsform og livsstil. En kultur er et fælles betydningsunivers, hvor deltagerne forstår verden og udtrykker sig tilnærmelsesvist på samme måde. Kategorisering

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Kulturelle variable: Etnicitet, seksualitet, subkultur, værdier, livsform og livsstil. Segmenteringsmodeller: Minerva og Kompas Udgangspunktet er livsstil: Livsstil er systematisering af livsførelse på typiske måder. Kategorisering

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Kulturelle variable: Etnicitet, seksualitet, subkultur, værdier, livsform og livsstil. Dimensioner (livsførsel og orienteringer): Minerva Moderne – Traditionel Pragmatisk - idealistisk - giver fire segmenter (+ et gråt) Kompas Moderne – neutral - Traditionel Fællesskab – neutral - individ - giver 9 segmenter (inkl. et ”gråt” – kaldet ”center”) Kategorisering

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Uanset hvordan man differentierer sin målgruppe, er der kun én metode hvormed man kan lære målgruppen at kende: Ved at møde den og ved at interviewe den. Kategorisering

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet 1) For at danne sig et overblik over en kompleks verden. 2) For at legitimere vores status som eksperter overfor omverdenen - dvs. at bemyndige sin analyse overfor andre menneskers fagligheder (programmører, designere og ikke mindst den kunde, der har bestilt analysen) for at analysen vil fremstå som indiskutabel. 3) For rent faktisk at vide noget mere om den målgruppe vi beskæftiger os med. Kategorisering

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet 5. Kategorisering "Det er forbudt at forbyde noget som helst" Bourdieu, Pierre og Wacquant, Loïc J. D. 1996: Refleksiv Sociologi. Nogle gange vil Minervamodellen vise sig at være relevant, men andre gange vil anden slags kategorisering (eller mangel på samme) vise sig at være det mest hensigtsmæssige.

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Kategorisering Bourdieus bud på en løsning:

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Kategorisering Bourdieus bud på en løsning: Sociale kapital – målgruppens sociale liv, dvs. sociale baggrund og sociale kontakter. kulturelle kapital – målgruppens kulturelle liv, dvs. smag for kunst, uddannelse, opdragelse eller anden kulturel dannelse, der betinger ens præferencer og de valg man foretager. Symbolske kapital – målgruppens sprog og baggrundsviden, dvs. evnen til at beherske symboler, sprog og love som gælder indenfor det område der er tale om. Økonomiske kapital – penge og købekraft, dvs. ikke kun penge men også andre materielle ressourcer, man er i besiddelse af.

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Kategorisering Bourdieus bud på en løsning: Dette betinger hvad folk synes er vigtigt/ikke-vigtigt, smukt/grimt, klogt/dumt højt/lavt, åndelig/materielt, fin/groft, let/tungt, frit/tvungent, bredt/smal, unikt/almindelig, lyst/mørk osv.

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Idealtyper: Både hvordan det burde være, og en beskrivelse af hvordan det er – afhængigt af hvad den bruges til: 1)Respondentudvælgelse 2)Beskrivelse af målgruppen som den er. 3)Beskrivelse af produktets ideelle anvendelse. 4)Beskrivelse af en problematisk anvendelse Idealtypescenarier kan både anvendes til beskrivelse af både nuværende arbejdsgange og til beskrivelse af udkast til nye – evt. problematiske arbejdsgange. Det vigtige er at der redegøres for brugerscenariets anvendelse og pointe Kategorisering

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Bourdieus bud på en løsning: Kategorisering Kombination af en eller flere kapitalformer

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Bourdieus bud på en løsning: Sociale kapital – målgruppens sociale liv, dvs. sociale baggrund og sociale kontakter.Sociale kapital – målgruppens sociale liv, dvs. sociale baggrund og sociale kontakter. kulturelle kapital – målgruppens kulturelle liv, dvs. smag for kunst, uddannelse, opdragelse eller anden kulturel dannelse, der betinger ens præferencer og de valg man foretager.kulturelle kapital – målgruppens kulturelle liv, dvs. smag for kunst, uddannelse, opdragelse eller anden kulturel dannelse, der betinger ens præferencer og de valg man foretager. Symbolske kapital – målgruppens sprog og baggrundsviden, dvs. evnen til at beherske symboler, sprog og love som gælder indenfor det område der er tale om.Symbolske kapital – målgruppens sprog og baggrundsviden, dvs. evnen til at beherske symboler, sprog og love som gælder indenfor det område der er tale om. Økonomiske kapital – penge og købekraft, dvs. ikke kun penge men også andre materielle ressourcer, man er i besiddelse af.Økonomiske kapital – penge og købekraft, dvs. ikke kun penge men også andre materielle ressourcer, man er i besiddelse af. Kategorisering

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Bourdieus bud på en løsning: Dette betinger hvad folk synes er vigtigt/ikke-vigtigt, smukt/grimt, klogt/dumt højt/lavt, åndelig/materielt, fin/groft, let/tungt, frit/tvungent, bredt/smal, unikt/almindelig, lyst/mørk osv. Kategorisering

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Kært barn med mange navne Personas User scenarios Bruger scenarier Idealtypificeringer […] dens betydning består i å være et rent ideelt grensebegreb, som virkeligheten måles med i den hensikt å tydeliggjøre bestemte betydningsfulle empirisk foreliggende forhold, og som den empiriske virkelighet sammenlignes med. Max Weber: Magt og bureakrati (1922) 3. Kategorisering

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Idealtyper (brugerscenarier) Ikke muligt med objektive beskrivelser At synliggøre sammenhænge Konstruerede tankebilleder Ikke idealer men ideel Ikke generelle betragtninger men det egenartede Karakteristika ved målgruppen

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Både hvordan det burde være, og en beskrivelse af hvordan det er – afhængigt af hvad den bruges til: 1)beskrivelse af målgruppen som den er, eller 2)beskrivelse af produktets ideelle anvendelse, eller 3)evt. beskrivelse af en problematisk anvendelse Det vigtige er at der redegøres for brugerscenariets anvendelse og pointe 3. Kategorisering Kært barn med mange navne

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Idealtyper:ØVELSE Vælg 2 af følgende i forhold til jeres projekt. Introducer kort projektet og beskriv en idealtype 1)Respondentudvælgelse 2)Beskrivelse af målgruppen som den er (gerne flere typer). 3)Beskrivelse af en realistisk ideel anvendelse af produktet (fra start til slut). 4)Beskrivelse af en realistisk problematisk anvendelse (fra start til slut). Kategorisering

Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet februar 2005 Formidling på Nettet Litteratur til næste gang Litteratur: (2) Side ”Set gennem nettet”: side