Kompleksitet, relevans og tillid

Præsentationer af emnet: "Kompleksitet, relevans og tillid"— Præsentationens transcript:

1 Kompleksitet, relevans og tillid
Målgruppeanalyse Kompleksitet, relevans og tillid Troværdighed Elisabeth H. Clausen Relevans: bevidst og ubevidst

2 Plan for i dag Kompleksitet Relevans og Tillid Gruppearbejde
Opgave og litteratur til næste gang

3 Først et side (frem) spring
DR TEMA: Afghanistan ”Danmark mister flest soldater i Afghanistan”. 3,8 døde soldater pr. 1 mio indbyggere. Årsag: DK soldater i Helmand, med flest kamphandlinger. HVILKEN OPLYSNING MANGLER? Til at skærpe opmærksomheden omkring statistiske oplysninger, og muligheden for bevidst/ubevidst manipulation. Sammenlignelige tal om hvormange døde soldater pr udstationerede soldater.

4 I Æ F GENERALIST-modellen INTERNETTET SOM MEDIE AFSENDER MODTAGER E
Men hvor befinder modtagerne sig? Hvilken verden tænker og agerer de i, således at de kan knytte an i forhold til de kommunikationsmuligheder, de bliver sat overfor. Det vigtige er, at der er tale om en lang række muligheder. Man kan sammenligne det med den enkelte sædcelle der skal knytte an til ægget. Der er en kæmpe chance for at anknytningen ikke kommer til at foregå -> MODTAGER E Æ F

5 Kompleksitet Førhen var de kulturelle fællesskaber mindre overlappende. Tjek noter.

6 Individet i de mange kontekster = komplekse mennesker:
Kompleksitet Individet i de mange kontekster = komplekse mennesker: En større og større gruppe af mennesker falder uden for de traditionelle segmenteringskasser Man skal ikke henvende sig til forbrugeren eller modtageren, men til forbrugeren/modtageren i forskellige eller bestemte situationer

7 Henrik Dahl om Minerva. Interview i Kommunikationsforum.dk:
Kompleksitet Henrik Dahl om Minerva. Interview i Kommunikationsforum.dk: ”Den største misforståelse er, at de enkelte livsstile skal opfattes bogstaveligt. Det er en total vildfarelse at tro, at de eksisterer som andet idealtyper. De er hjælpekonstruktioner for en teori om virkeligheden. Videre skriver han: ”Det er ikke bogens påstand, at de enkelte typer er virkelige typer, som man kan møde på gaden. Der er jo heller ikke nogen, der forventer at ramle ind i en længdegrad eller en breddegrad, når de er ude at rejse. De er også nyttige hjælpekonstruktioner. Segmenterne er først og fremmest redskaber til at tænke mere klart. Der er også en misforståelse at se typerne som psykologi. De et kun et udtryk for en tendens i det sociale felt. Den sociale tyngdekraft.”

8 Kompleksitet "[…] multicentreret samfund, dvs. et samfund som har mange centre - mange forudsætninger - og heraf følger, at vi ikke længere kan antages at være skabt af samme skaber [deocentrisk samfund] eller at være skabt over samme skabelon [antropocentrisk samfund]." Qvortrup (1998) Side 150. Deocentrisk: Gud er centrum. Antropocentrisk: Mennesket er i centrum Det hyperkomplekse samfund

9 Kompleksitet er som den moderne storby
Vigtige pointer: Kompleksitet er som den moderne storby Verden er kompleks – både for målgruppen og for os! Kompleksitet stiller krav til navigation: At vælge/fravælge Narrowing down contract (Ulf Hannertz) Kompleksitet er ikke kun negativt (MAYA – igen) Også hjemmesider er komplekse (næste slide) Bruno Latour om at mennesket ikke oplever kompleksitet, men opfatter – i modsætning til aben – at verden er kompliceret – dvs. KAN regnes ud, om end det er meget svært. En amerikansk undersøgelse om at vi i dagligdagen bliver udsat for ca indtryk/valg om dagen, fra vi står op til vi går i seng. Derfor er vi blevet gode til at sorterer de irrelevante fra... ...det gør at vi skal være rigtig gode for at nå folk med vores informationer

10 Også hjemmesider er komplekse:
Kompleksitet Også hjemmesider er komplekse: 1.  Vedrørende indhold kan man sige, at en hjemmeside ofte vil indeholde forskellige typer af informationer, der henvender sig til en bredspektret målgruppe. 2. Vedrørende medie vil man på samme hjemmeside finde en blanding af tekst, billede, lyd, video, animation – altså hjemmeside fungerende som multi­medie. 3. Vedrørende aktiviteter vil de fleste hjemmesider bestå af en blanding af, hvad Grünbaum(1999) kaldte de fire internetaktiviteter: Information Kommunikation Transaktion Distribution

11 Redskaber til at foretage forankring (Narrowing down contracts):
Kompleksitet Redskaber til at foretage forankring (Narrowing down contracts): Relevans og tillid Ulf Hannertz

12 Definition (Sepstrup)
Relevans Definition (Sepstrup) ”At noget er relevant betyder her som i almindeligt sprogbrug, at det er væsentligt, vedkommende og har betydning generelt eller i en bestemt sammenhæng.” ”Tilrettelæggelse af information”, s. 144)

13 Relevansens betydning
”Sandsynligheden for, at en person bliver eksponeret, indledende og fortsat opmærksom, påvirkes alene af den subjektive oplevelse af emnets relevans. Relevansopfattelsen er afgørende for om der etableres en informationsproces, og for hvordan den forløber.” ”Tilrettelæggelse af information”, s. 60) Dette gælder, hvad enten der er tale om en bannerreklame, et computerspil eller en blog.

14 Schutz´s (1899-1959) definition
Relevans Schutz´s ( ) definition 3 typer relevans: 1. Tematisk relevans: Når man i mødet med noget fuldstændigt nyt og ukendt (ex. australske stammedanse) bliver nysgerrig og forsøger at forstå, hvad disse handler om. Og om de er relevante for en.

15 Schutz´s (1899-1959) definition
Relevans Schutz´s ( ) definition 3 typer relevans: 2. Fortolkningsrelevans: Med udgangspunkt i velkendt viden forsøger man at definere, hvorledes et nyerfaret objekt passer ind, ex. mail fra en ny kilde eller virus?

16 Schutz´s (1899-1959) definition
Relevans Schutz´s ( ) definition 3 typer relevans: 3. Motivationsrelevans: Mest almindelige form for relevans. Ting bliver relevante, fordi de passer ind i vores mål eller planer. Eks. at tjekke rejseplanen, fordi vi skal nå et tog. Der eksisterer en dynamik internt imellem disse relevansformer. Fra tematisk til motivationsrelevans, men også den anden vej.

17 Måske en mere relevant opdeling af relevans:
Bevidst opfattelse af relevans Ubevidst opfattelse af relevans Pointen er, at vi i vores undersøgelse skal finde frem til både de reflekterede og ureflekterede oplevelser af relevans. Er der nogen der kan komme med eksempler på ureflekteret relevans? Igen handler det jo om at vi ikke skal genforhandle alt vi oplever på vores hverdag. Der er ting vi konstant ureflekteret tager stilling til. Ellers ville det tage 14 dage at komme igennem én dags rutinemæssige beslutninger. Men disse rutinemæssige beslutninger er i høj grad med til at bestemme om vi kommer til at knytte an i bestemte kommunikationer eller ej ->

18 Kompleksitet Førhen var de kulturelle fællesskaber mindre overlappende.

19 (Vedkommende/har betydning for én)
Relevans (Vedkommende/har betydning for én) Eksponering (kendskab) Indledende opmærksomhed (første brug) Fortsat opmærksomhed (forventning tilgodeses) Forståelse (oplevelse af nytte) Erindring (positiv vurdering af erfaringen) Forstærkning (tages i videre brug). Sepstrup nævner at relevans beslutningerne foregår i alle de led der kan gøre sig gældende i forbindelse med kontakten til et produkt/idé

20 Ansigtsløs kontakt kræver tillid til abstrakte systemer
Anthony Giddens: ”Forhold er bånd, der bygger på tillid – en tillid, som ikke er givet på forhånd, men som der må arbejdes med.” "Tillidsrelationer er grundlæggende for den tid-rumudstrækning, der er forbundet med moderniteten." Et problem med relevansdiskussionen, er at der her Primært tages udgangspunkt i modtagerens valg. For at komme med et mere omsigsgribende bud på hvad der kan løse komplesitetsproblematikken, er der flere teoretikere der argumenterer for, at TILLID i princippet er det eneste eller i hvert fald vigtigste redskab for at knytte an til en verden der er umulig at forholde sig til i alle dens enkeltdele. ARKITEKTUREN, de åbne facader.

21 Tillid 1.  Tillid er asymetrisk i og med, at den kan være svær at etablere og kan mistes øjeblikkeligt. Risiko. 2.  Tillid kan ikke skabes instrumentelt, hvorfor det er problematisk med standardiserede planlægninger eller strategier til at sikre tillid. 3.  Tillid kan ikke kun opnås gennem det man siger, men først og fremmest gennem det man gør. 4. Tillid kan ikke skabes ved at tale målgruppen efter munden. MAYA. Tjek skiftlige noter.

22 Tillid Vil du læse mere:
- Giddens, Anthony. 1984: The Constitution of society. Berkeley: University of California Press. - Giddens, Anthony. 1995: Modernitetens konsekvenser. København: Hans Reitzels Forlag. - Knudsen, Morten. 2000: Krop, suverænitet og skabelsen af tillid. Oplæg af Ph.d. stud. ved Institut for ledelse, politik og filosofi. Handelshøjskolen i København. - Luhmann, Niklas. 1999: Tillid - en mekanisme til reduktion af social kompleksitet. Oversat og med introduktion af Nils Mortensen. Hans Reitzels Forlag, København. - Luhmann, Niklas. 2000: The Reality of Mass Media. Stanford University Press, Stanford California.

23 Tillid og troværdighed
Risiko Forankring Relation Aktiv (handling) Til: Troværdighed Kompetencer Sikkerhed Skæbnen osv. Implicerer en modtager TROVÆRDIGHED: Egenskab, beskrivelse Fortolkningsafhængig <-Kan have slagside (Thyssen) Ikke nødv. et fokus på modtager Etos: hvem man er, respekt Patos: appel til følelserne Logos: den saglige begrundelse, taler til fornuften Set gennem nettet – organisationers troværdighed på hjemmesider Ethos på hjemmesiden Tre apelformer. Hvor især Etos handler om troværdighed. For mig lidt uklart. Ofte sættes Etos lig troværdighed, nogle gange er den en kombination af de tre der giver et samlet billede af eventuel troværdighed – hvilket for mig også virker mest logisk. Ole Thyssen: ”Det handler om tillid” og foredrag ”Tillidens Anatomi”

24 Tillid eksempler www.cityterapi.dk www.viharalt.dk www.jyskenetbank.dk

25 Øvelse – sendes til mig senest mandag
Skriftlig forberedelse på en halv side: - Findes der tilsvarende produkter? - Artikler om emnet? - Undersøgelser? Facebook – gamle klassekammerater.

26 Litteratur til næste gang
Kompendie: Side 1-13 (Andersen), side (Sepstrup). + ”Målgruppeanalyse”: Side øverst. Sekundær litteratur: Kompendiet: Side (Dahl)