Undervisningsobservation - som læringsmulighed Tidsramme: 45 min.

Observation af undervisning vs Observation af undervisning vs. ”se på undervisning” (reprise af mandagspointer) OBSERVE! Principielle vanskeligheder: Undervisning er multifacetteret og kompleks Forforståelser styrer, hvad man ser Med mindre andet tilstræbes: subjektivt og ofte implicit Nødvendige kvalificeringer: Fokusering – styret opmærksomhed gerne evidensbaseret og eksplicit Systematisk & struktureret registrering og fastholdelse Popper! Popper skulle angiveligt have brugt dette som optakt

Erfaringer ift. undervisningsobservation Hvor mange har tidligere selv lavet undervisningsobservation? Hvor mange har tidligere prøvet at blive observeret, mens de selv underviste?

Et kig ind i et autentisk klasserum Video-clip fra HF-undervisning i kemi En rutineret lærer HVAD SER I HER? Skriv stikord (= ”field notes light”)

Opsamling Diskuter lige et par minutter med sidem/k’en: Hvad har I set og hæftet Jer ved? Et antal bidrag til plenum Elever, læreradfærd, interaktion? Observerbar adfærd – eller tolkning? Hvilke refleksioner knytter der sig til? Hvilke pædagogisk-didaktiske tematiseringer og diskussionsmuligheder? Især med udgangspunkt i formidlingskurset, so far?

Generelle tematikker & inputs fra kurset so far Sekvensering (1. kursusgang) Progression – typisk efter taxonomi (1. kursusgang) Bloom SOLO Spørgeteknik & håndtering af svar (1. kursusgang) Kropsprog og retoriske aspekter (2. kursusgang) Elevaktivering (2. kursusgang)

Specifikke teoretiske optikker på lærerens spørgeteknik og dialog Åbne og/eller lukkede spørgsmål Det taxonomiske niveau af spørgsmålene Simpel version: Hvor-Hvem-hvad-hvordan-hvorfor? Wait-time – tiden fra spørgsmålets slut til en elev harpuneres Den kommunikative struktur: Input-Response-Evaluation (IRE, ”inkvisition”) Værdsætning, optag… Kommunikativ tilgang: autoritativ diskurs vs. flerstemmighed, monologisk vs. dialogisk/interaktiv Vælg én eller et par af disse som observations-fokus for et gensyn med videoen

OBSERVING CLASSROOMS What should you be observing and why? What do classrooms look like? How lessons begin The structure of a lesson and transitions Teacher talk and oral feedback Pupil talk and interaction Focus upon pupil learning Observing pupil management and encouraging pupil behaviours which maximise learning Observing assessment for learning. How does the teacher use learning resources and aids during the lesson? Subject content focused observation. From: Learning to Teach in the Secondary School 5th edition, Routledge © 2009

Gensyn med video-clippet Nu som observationsopgave: Skriv ”Field-note” (kort noteform, stikord) som fastholder key events, kritiske træk og refleksioner knyttet til de(t) valgte fokus.

Kort opsamling Del kort dine observationer med naboen? Diskutér dernæst, hvorvidt den fokuserede, teori-drevne observation har et nyt syn på, hvad der sker Diskuter også anvendeligheden af det omdelte Observationsskema omkring spørgeteknik ift. seneste observation Få & kortere tilkendegivelser i plenum

Eksempel på struktureret observationsskema

Flere observationsskemaer m.m. kan tilgås … http://owww.phys.au.dk/holbech/gym-praktik_Sciencedidaktik/

Teori-fokuserede observationsskemaer (eksempel) Udgangspunktet: social-konstruktivistisk læringsteori Det er eleverne der skal lave læringsarbejdet Minds-on, talk-on, evt. hands-on (uddrag)

1.g’ere i mekanik-undervisning

Teoribundet observation af eksperimentelt arbejde (eksempel) Kritiske aspekter (i lyset af forskning): Elever ser ofte et andet formål end læreren For lidt ”minds-on” undervejs: megen fokus på at ”følge opskriften” for ringe kobling til relevant teori Subsidiært: for megen ”eftervisning” af kendt teori Frihedsgrader ift. én eller flere af disse er nyttigt: problemstilling-udførelse-fortolkning Det svære for eleverne ligger ofte i at drage valide konklusioner ud fra data med usikkerhed, fejlkilder o.s.v. Læs evt. Millar-teksten (kap.6): Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation – en beskrivelse af nuancerne i praktisk arbejde

Kognitivt niveau og kognitiv udvikling Piaget: stadier for den enkeltes udvikling. Biologien sætter grænsen Udviklingstrenden er universel (”gælder alle”) Etablerede mønstre kan anvendes generelt (abstrakt fx på tværs af domæner) Nutidigt syn: Det sociale kan accelerere udviklingen (”kan trænes”) Den enkelte kan ikke entydigt beskrives ved et kognitivt niveau Men tankemønstrene er gode mål for faglig kompleksitet! Abstrakt Konkret

Teoribundet observation af kognitivt niveau i naturfag Hvad forudsætter lærerens spørgsmål, de stillede opgaver, lærebogen m.m., at eleverne kan byde ind med? Check evt.Shayer og Adey’s Curriculum Analysis Taxonomy (som viser, hvorledes kognitive niveauer kommer til udtryk i konkret stof)

Anbefalinger for observation (I) Opmærksomhed: Fra Åben til Fokuseret? Prøv forskellige foci: Lærer: oplæg, spørgeteknik, classroom management, feedback og relationsarbejde, fleksibilitet ift. lektionsplan…… Elever: læring, motivation, hvad sker der i gruppearbejde/eksperimentelt arbejde etc.?, hvor forskelligt opfører target-elever sig i forskellige fag?... … (implicit ligger heri også muligheden for at kigge på interaktioner). Brug gerne forskellige fastholdelsesformater Field noter/observationslog, skemaer/checklists , interaktionsmapping eller lignende.

Anbefalinger knyttet til indramningen af observationen Forud: Forsøg at få lærerens plan & mål for timen forud - på skrift eller mere uformelt Umiddelbart efter: afklarende, refleksive dialoger Fx med læreren: Afklaring af hændelsesforløbet/det deskriptive: oplevede du dem som engagerede/støjende? Refleksion og fortolkning: Er du tilfreds med den måde det forløb på? Ift. planen – hvorfor evt. afvigelser? Hvad tænkte du om..? Kunne du have gjort noget anderledes?... Eller elever – hvis de har været genstand for observationen Åbne & ikke-dømmende spørgsmål!!

Når du selv bliver observeret Involvér læreren i din time-plan på forhånd NB: timeplanen er ikke kun et indhold!! Fortæl læreren, hvad du er særlig gerne (men ikke udelukkende) vil have tilbagemelding på. Dermed er du med til at definere lærerens fokus Kæmp for at få feedback fra både lærer og elever – og fasthold denne.

Observation som læringsværktøj i læreruddannelse og efteruddannelse Vigtigste bidrag til professionel udvikling: ”Professional vision” (Stipek, 1998) “Propositionally interpreted practical knowledge” (Thiessen, 2000) Adgang til erfaringer, dialoger og feedback ifm undervisning Selvtillid gennem andenhåndserfaringer Hyppige formater: Supervision (fx vejleder/kollega-) Lesson study, video-clubs m.m.

Observationens rolle ift. Jeres gymnasiepraktikrapporter Observation = dominerende praktikaktivitet!! Eksplicitte krav, jf. læringsmål: Observere og dokumentere væsentlige træk ved undervisningen og gymnasieelever Reflektere disse træk i lyset af formålene med gymnasiet og undervisningen, samt inputs fra forudgående teoretiske kurser Dokumentere, begrunde og evaluere (eventuelle) egne undervisningsbidrag i praktikperioden Anbring direkte observationer i bilag. Sørg for at reflektere vigtige træk i hovedteksten!

SPØRGSMÅL?

Kursuslitteratur knyttet til indslaget : Jack Richards: Classroom Observation in Teaching Practice,  in Richards & Farrell: Practice Teaching – A Reflective Approach, pp. 90-105. Cambridge University Press, 2011