Nødebogårds miljøterapi

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Danehofskolens værdigrundlag
Hjerterum og opsøgende funktion
Svend Gønge-skolens værdier...
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Set i forældreperspektiv
Anden nordiske konference om mentalisering København d
Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
Vigtig diagnoseforståelse i pædagogisk arbejde:
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Anerkendende refleksion
John.M.Nielsen Metode & Co.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Psykoedukation til unge i OPUS
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Forædremøde den
Bokstav børn.
Lærerprofessionen.
Tryllefløjten tilbyder børnene kulturelle oplevelser indenfor drama, kunst, kulturhistorie og musik i børnehøjde i tæt samarbejde med kulturinstitutioner.
Forældremøde X årgang.
Sprogpakken Forældresamarbejde.
Inklusion i Børneinstitution Højme
Den lille forskel - der gør så stor forskel Kære familie og venner Selvom I alle kender til Daniels diagnose, så ved vi at det kan være svært helt at forstå.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Del projekt i Inklusionsprojektet Aktivitetscenter Kernen Projektet er gennemført i samarbejde mellem: Helene Hansen (pædagog) Kernen Jeanette Sanderhoff.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Byggesten til en (mere) inkluderende skole (2) DPU, Aarhus Universitet
- Hvad kan I forvente som forældre?
Dansen omkring handicapbegrebet
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Metoder til involvering af børn og unge ved anbringelser
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Psykiatriskole for pårørende - Autisme
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Skolens fællesskab er for alle. Hvordan arbejder vi i DH med inklusionsbegrebet ? Et paradigmeskift: Fra de gode viljer til rettigheder Fra parallelle.
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Lærerprofessionen.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Jo mere man læser, jo tidligere bliver man en hurtig og sikker læser.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
Hvad vil det sige, at man har ADHD? Det vil sige, at man har problemer med at: være opmærksom opfatte fortolke huske planlægge orientere sig kunne styre.
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
KVALITET I SAMSPIL OG LÆREPROCESSER I DAGTILBUD Oplæg v/ Maybritt Larsson Institutionsleder Barnets Hus-Amerikavej.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Introduktion Nationale retningslinjer - for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser april 2016.
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Kommunikation og samvær med den skizofreniramte Undervisere:
Forældreundervisning for forældre/pårørende til børn/unge indlagt på BU1.
Mentalisering Recovery Christian Bæk, cand.psych. Blå Kors Medarbejderkonference.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
De syv fortællinger - hvad var det, vi ville, og hvad gjorde vi?
At motivere til forandring
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi?
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Nødebogårds miljøterapi Asperger Personale Træf d. 18. september 2014

Indhold Målgruppen på Nødebogård Tilbud på Nødebogård Miljøterapi som begreb Miljøterapi på Nødebogård Miljøterapi i praksis på Nødebogård Vilkår for miljøterapi

Diagnoser: Skizotypisk sindslidelse og psykosenære tilstande. Skizofreni Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (bl.a. Aspergers syndrom) Personlighedsforstyrrelser Affektiv sindslidelse Nervøse og stressrelaterede tilstande (OCD og fobiske tilstande)

De har alle problemer med det indre liv..

Nødebogårds tilbud og Miljøterapi i døgn- og dagregi Botræning Individuel terapi Undervisning og uddannelse (STU) Aflastning Psykiatrisk udredning Rådgivning og behandlingen foregår i forskellige grader af samarbejde og familieudviklingsarbejde med forældrene.

Miljøterapi som begreb Konkrete tilbagevendende aktiviteter i grupper (noget man går til) eller.. Et generelt begreb for den pædagogik som foregår i hverdagslivet på institutioner og bosteder Et udtryk for en helhedsbeskrivelse af en institutions struktur, mødeformer, værdier, behandlingstilgang mv. eller….

Relationsarbejdet er altid en vigtig komponent, og underforstået, når Relationsarbejdet er altid en vigtig komponent, og underforstået, når begrebet miljøterapi anvendes.

Miljøterapi er baseret på nogle psykologiske teorier hvoraf man kan udlede en meningsfuld pædagogisk behandlingsindsats kaldet Psykodynamisk miljøterapi Skal man lykkes som miljøterapeut, skal man kende til disse teorier. De handler om det indre liv, som børn, unge og voksne kæmper med, og giver en forståelse af, hvordan de kan hjælpes.

Miljøterapi opfattes ofte som en indsats baseret på rammer og struktur På Nødebogård spiller strukturtilgangen en noget mindre rolle og udgør en af flere komponenter i arbejdet

Miljøterapien på Nødebogård er meget individuelt tilrettelagt og følger det enkelte barns særlige behov, som de fremtræder. Der er grundlæggende ikke forskel på indsatsen ift. psykotiske sygdomsbilleder eller f.eks. gennemgribende udviklingsforstyrrelser Uanset hvad problemerne skyldes fremtræder der nogle psykiske strukturer, som man kan møde, forstå og bearbejde.

Nødebogårds miljøterapi er centreret om to centrale forhold. Relationsarbejde og tilrettelæggelse af et individuelt tilpasset hverdagsmiljø.

Det relationelle aspekt:

Fra det personligt guidende til relationsopbygning/etablering. Relationsopbygning/etablering. er vanskeligt ift. børn/ unge med autisme. Principperne ovenfor opretholdes Men det personlige tilbud er her mere guidende og containende end det er egentligt relationsopbyggende.

Vi tilbyder barnet/ den unge muligheder for at være i en personlig relation, hvor deres angst, skræmmende tanker og adfærd mm. kan blive rummet og undersøgt med forståelse. Vi må kunne bruge vores egen person som redskab. Vi må kunne rumme, og ind imellem blive personligt prægede af, overførte følelser fra eleverne. Dette indebærer, at vi må arbejde med de følelser og spændinger, som udfolder sig imellem eleverne og os

En vigtig del i tilegnelsen af en forståelse af børnenes problemer er at iagttage hvad der sker med os selv og hinanden i samværet med børnene. Dette er derfor ofte et meget centralt element i behandlingen. Af den grund er supervision i forhold til disse forhold et nødvendigt element i miljøterapien. Almindelig sund voksenkontakt som positive og forudsigeligt opdragende rollemodeller, er helt utilstrækkeligt i forhold til vores unge!

Når man slås med diagnoser som: Skizotypisk sindslidelse og psykosenære tilstande. Skizofreni Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (bl.a. Aspergers syndrom) Personlighedsforstyrrelser Affektiv sindslidelse Nervøse og stressrelaterede tilstande (OCD og fobiske tilstande)

Har man problemer som... Angst og usikkerhed, rastløshed, uro og nedtrykthed sociale problemer, følelsesmæssige problemer Forstyrrelser i tænkemåder, oplevelser af egne og andres væremåde Fantasier, impulser og behov som de er bange for.

Disse oplevelser kan man have uanset om man er diagnosticeret det ene eller det andet…

Når man har disse problemer har man brug for hjælp af andre mennesker i sin nærhed som.. ved noget om det indre liv generelt og ift. den enkelte har indlevelsesevne kan bruge sig selv og sit eget følelsesliv kan støtte og hjælpe til, at holde sammen på ens tanker og oplevelser kan undre sig og være undersøgende ift. ens problemer kan holde til ens adfærd og tanker kan holde ud og holde ved kan bistå i omfattende udviklingsforløb, kaotiske perioder og kriser kan guide, forklare afgrænse, udfordre og perspektivere

Overordnede principper:

Den undersøgende tilgang: Det centrale er, at forsøge at forstå adfærd og at gøre det sammen med de unge. Ikke nødvendigvis det som man ser, men snarere forstå hvad der ligger til grund for adfærden. At acceptere børnene og de unges adfærd, som noget de oplever, at de er nødt til at gøre for at opnå indre stabilitet. At have respekt for dette - og ikke fordømme det. Vi undgår at svare og handle impulsivt og bestræber os på at forholde os neutrale i forhold til barnets vrede, lyster og fantasier.

Med denne forståelse og holdning kan man forsøge at opnå den bedst mulige forståelse af deres problemer og disses baggrund. Dette kræver tid – god tid! - men når vi har denne indsigt, kan vi opnå den nødvendige arbejdsalliance og tillid.

Det gælder også for mennesker med Aspergers syndrom

At være medspillere i den unges hverdag Vi skal være medspillere i de unges strategier for at mestre hverdagen. Det er et samarbejde Der er noget der er bedre end at klare hverdagen selv. Det er ellers ikke den erfaring mange unge har! - Der har ofte ikke været nogen, som har kunnet hjælpe dem De isolerer sig f.eks. og styrer omgivelserne mest muligt for at opnå den ønskede indre ro og stabilitet.

Nødebogårds miljøterapi var jo centreret om to centrale forhold. Relationsarbejde og tilrettelæggelse af et individuelt tilpasset hverdagsmiljø.

Tilrettelæggelse af et individuelt tilpasset hverdagsmiljø.

Vi forsøger at tilrettelægge et særligt miljø og en hverdag, som på Vi forsøger at tilrettelægge et særligt miljø og en hverdag, som på en gang har den karakter, at børnene og de unge kan leve i den uden at blive for pressede og angste, og som samtidigt kan udfordre og udvikle dem.

Struktur Det er en grundsætning, at barnet ikke skal passe til den struktur vi laver, men omvendt. I spørgsmålet om struktur skal vi følge det enkelte barns behov. Der er tale om en vekselvirkning imellem det regressive/ gratificerende og at stille krav.

Dilemma: Vi skal på en gang være indstillede på at trække os, at være tålmodige, at afvente og at undlade at stille krav, samtidigt med, at vi skal afgrænse, stille krav, udfordre tilrettelægge regler, rammer mv. Dette er netop udfordringen! Det stiller store krav til information, beslutninger og koordination i hverdagen.

Instanser som skal spille sammen: Boafdelinger Skole/uddannelse/arbejde Individuel terapi Forældre og familie Eksterne samarbejdspartnere Og meget mere..

Vilkår for Miljøterapi Behandlingsmøder - Konferencer - Formiddagsmøder - Tværfaglige teammøder - Supervision - Ad-hoc møder - Psykiatermøder - Forældresamtaler - Fælles uddannelses- og erfaringsmøder

Skriftlighed: Journaler Behandlingsplaner Undervisningsplaner Uddannelsesplaner

En overordnet beskrivelse af den samlede indsats vedr En overordnet beskrivelse af den samlede indsats vedr. relationsarbejde og struktur Vi forsøger løbenende at opnå den bedst mulige forståelse af de unges problemer og disses baggrund. Når vi har denne indsigt, kan vi møde dem rigtigt. Denne forståelse giver os mulighed for at tilrettelægge et særligt miljø og en hverdag, som på én gang har den karakter, at de unge kan leve i den uden at blive for pressede og angste, og som samtidigt kan udfordre og udvikle dem.

I hverdagen

Vi stiller kun få krav om aktiviteter og samvær med os eller andre unge. Vi holder vores aftaler. Det er provokerende, angstfyldt, ubehageligt, hvis vi ikke gør det og vil modarbejde tillidsforholdet mellem de unge og os. Vi arbejder på, at det er tiltrækkende, at deltage i aktiviteter og i samvær. Indsatsen foregår løbende og over meget lange stræk. Gerne flere år. Vi laver mange aftaler i god tid, så de har tid til at vænne sig til tanken og har organiseret og planlagt i lang tid inden. Det kræver ofte ud ad boksen tænkning og stiller store krav til personalet. Det er den gode idé, og det kreative element, som får noget til at ske.

Vi anvender ikke oversigtstavler, piktogrammer, skemaer eller andre traditionelle værktøjer indenfor autismebehandling Strukturen udgøres af vores kontakt, nærvær og opmærksomhed. Vi er der for dem, når de har det svært. Vi arbejder ikke med at opstille rammer, for at afdække, hvor det bliver svært for de unge at fungere i dem

Det fælles 3. At bruge de unges interesser som indgang og være sammen med dem om det. At lege med, at gå med i deres verden At skrive historier sammen med dem Computere, tegne, male, bygge, skrive historier sammen

Miljøterapi og organisationen Miljøterapi og miljøterapiens vilkår hænger sammen Det irrationelle, ubevidste og primitive i organisationer

Det er vigtigt at.. Etablere tydelighed og synlighed omkring: - Roller, mødefora, kompetencefordeling Have opmærksomhed omkring kultur og værdier i institutionen Have opmærksomhed omkring tendenser, forventninger og krav fra omverdenen

Forældres rolle i miljøterapien Inddragelse Forældrenes rolle i behandlingen

Spørgsmål og kommentarer