Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Anden nordiske konference om mentalisering København d

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Anden nordiske konference om mentalisering København d"— Præsentationens transcript:

1 Anden nordiske konference om mentalisering København d. 22. -23
Anden nordiske konference om mentalisering København d maj 2014 Frank Larsen, afdelingsleder, og Betina Evald, psykolog Nebs Møllegård Behandlingshjem

2 The Fog of War Vi vil gerne starte vores oplæg med et spring et godt stykke tilbage i tiden. For et stykke tid siden kom min efterhånden store søn og sagde til mig ”Far, jeg har set en rigtig spændende film som hedder ”The Fog of War”, den handler om Robert S. McNamara som bl.a. var forsvarsminister for USA under Kennedy”. ”Den skulle du tage at se”, siger han til mig. Nå ok siger jeg, hvad handler den så om?. Jo, siger min søn den handler om 11 lektioner om livet som McNamara har erfaret i løbet af sit liv, bl.a. som forsvarsminister for USA under Cuba-krisen. Og han siger at fornuften ikke kan redde os! Nå for søren, siger jeg så, det var jo ikke så godt, og det snakkede vi så lidt videre om, om hvad McNamara mon mente med det. McNamara fortæller i filmen at det der til sidst reddede os alle sammen og som er grunden til at vi alle sammen kan sidde her i dag, var held. Det var ikke fornuft som gjorde at krig blev undgået, det var held. Som en kobling til vores oplæg, og forhåbentligt et bedre alternativ end held, tænker vi, at det afgørende for at kunne tænke og handle med blik for flere perspektiver i dette må der ske en grundlæggende affektregulering, idet mentalisering ikke kan foregå hvis affekterne er for høje eller for lave. Derfor vil vi i vores oplæg koncentrere os om, hvordan vi i miljøterapeutisk praksis udvikler børnenes affektregulering for på denne måde at kunne udvikle deres mentaliseringsevne Som afslutning på denne indledning, kan man måske tænke, at hvor McNamara taler om held, overser han måske i virkeligheden sin egen og andres evne til at affektregulere både Kennedy og Khrustjev således at de kunne genvinde deres mentalisering og en katastrofe blev undgået. Lesson #2: Rationality alone will not save us. R.S. McNamara

3 Program for vores oplæg
Hvor kommer vi fra og hvorfor er mentaliseringsbaseret behandling velegnet på en døgninstitution for børn og unge? Hvordan har vi fokus på at tilrettelægge behandlingen, således at der sker affektregulering og dermed mulighed for udvikling af mentalisering? Vi ser på følgende områder: Struktur og rammer Relation mellem barn og pædagog Pædagogens mentaliseringsevne Opsummering i forhold til anvendelse af mentaliseringsbaseret teori og praksis på en døgninstitution for børn og unge Mulighed for spørgsmål Jeg vil starte med lige at ridse op, hvad vi vil tale om i dag. Til starte vil vi lige præsentere, hvor vi kommer fra og hvorfor vi tænker, at mentaliseringsbaseret behandling kan være velegnet som behandlingstilgang på en døgninstitution for børn og unge. Derefter vil vi sige lidt om, hvorfor vi mener, at det er afgørende med et fokus på affektreguleringen for at styrke udviklingen af mentaliseringsevnen. Vi vil forsøge at illustrere, hvorledes vi har fokus på dette i behandlingen i forhold til tre områder: struktur og rammer på institutionen, relationen mellem barn og pædagog og pædagogens mentaliseringsevne. Vi afslutter med en opsummering i forhold til anvendelse af mentaliseringsbaseret behandling indenfor døgninstitutionsmiljøet for børn og unge. Endelig vil der være mulighed for at stille spørgsmål eller komme med kommentarer i ca. 10 minutter til sidst.

4 Nebs Møllegård Vi kommer fra Nens Møllegård som er en specialbehandlingsinstitution for børn og unge og det I ser på billedet her er vores hovedbygning med administration og køkken. Den har eksisteret siden 1949 og ligger lidt udenfor Ringsted.

5 Præsentation Dag- og døgnbehandling til børn i aldersgruppen 6-17 år
Miljøterapeutisk behandling ud fra en psykodynamisk og udviklingsorienteret forståelsesramme Børnene bor i 3 levegrupper med tilknyttet gruppe af pædagoger, lærere, husassistent, socialrådgiver, psykolog og afdelingsleder På Nebs Møllegård tilbyder vi dag- og døgnbehandling til børn i aldersgruppen 6-17 år. Der er intern skole og mulighed for individuel terapiforløb. Der er tale om miljøterapeutisk behandling ud fra en psykodynamisk og udviklingsorienteret forståelsesramme, hvor især Klein, Bowlby og Stern er betydningsfulde teoretikere, som vi lægger os op af. Der er plads til ca. 24 børn i døgnbehandling og børnene bor i 3 levegrupper med tilknyttet gruppe af pædagoger, lærere, husassistent, socialrådgiver, psykolog og afdelingsleder

6 Målgruppen Normaltbegavede eller potentielt normaltbegavede børn, der har været udsat for omsorgssvigt, traumer og/eller tab allerede fra deres tidlige barndom Forskelligartede symptomer og diagnoser Den gruppe af børn, som kommer i behandling på Nebs Møllegård er normaltbegavede eller potentielt normaltbegavede børn, der har været udsat for omsorgssvigt traumer, og/eller tav fra den tidlige barndom. Deres symptomer kan være meget forskelligartede. Vi ser blandt andet børn, der har svært ved at indgå i sociale sammenhænge og har store vanskeligheder med at danne og bevare relationer. Som har svært ved at gå i skole og følge undervisningen, både pga. de sociale vanskeligheder og på grund af koncentrationsvanskeligheder. Børnene kan fremstå motorisk urolige, være udad reagerende eller meget ængstelige og selvdestruktive. Ofte har de utroligt vanskeligt ved at have tillid til andre mennesker ligesom de også har et forstyrret selvbillede som enten en der kan klare det heller eller et meget selvnedvurderende selvbillede. De har ikke alle fået en diagnose forinden deres indskrivning , men de diagnoser, som de har fået kan være ret forskellige. Oftest ser vi reaktiv eller ukritisk tilknytningsforstyrrelse, men vi får også børn, der er blevet set som børn med opmærksomhedsforstyrrelser eller forstyrrelser indenfor autismespektrummet.

7 Manglende affektregulering
Mangelfuld fornemmelse for egne indre tilstande Store følelsesmæssige udsving og impulsiv ageren Grundlæggende kan man sige, at deres kerneproblematikker ofte udspringer af en mangelfuld udvikling af evne til affektregulering og mentalisering. Vi ser det måske mere tydeligt i forhold til alvorlige forstyrrelser i deres selvopfattelse og relationer til andre mennesker. De har ikke udviklet en indre kontinuitet, selvfølelse og alderssvarende jeg-funktioner. Vi anser dog den manglende affektregulering og svækkede mentaliseringsevne som baggrunden for disse vanskeligheder. I forhold til affektregulering ser som udgangspunkt grundlæggende vanskeligheder med at fonemme egne indre tilstande og et mangelfuldt sprog for at beskrive og udtrykke de følelser, de præges af. Nogle kan fremstå meget garderede, hæmmede og uden følelsesmæssige udsving, men som oftest ser vi store følelsesmæssige udsving hos dem og en tendens til impulsiv ageren.

8 Mentaliseringsvanskeligheder
Vanskeligt ved at se forbindelser mellem egne følelser, tanker og handlinger Svært ved at forestille sig, hvilke tanker og følelser, der kan ligge bag andre menneskers handlinger De har svære mentaliseringsvanskeligheder. De har svært ved at se forbindelser mellem egne følelser, tanker og handlinger. Oftest forstår de deres handlinger som en reaktion fra dem selv på en hændelse i dagligdagen. Det er mere sjældent at de kan forbinde den med tanker og følelser hos dem selv. De har også svært ved har svært ved at forestille sig, hvilke tanker og følelser, der kan ligge bag andre menneskers handlinger. De bedømmer handlingen udfra hvordan den opleves af dem. Hvis det fører til gode oplevelser er personen god og vil gøre gode ting for dem og hvis det opleves frustrerende eller angstfyldt, bliver personen i stedet ond og ses som forfølgende. Deres relationer er derfor ofte præget af misforståelser og frustration

9 Mentalisering som en form for følelsesmæssig kundskab
Jon Allen beskriver mentalisering som at føle klarere Affektregulering er afgørende forbundet med mentalisering. Jon Allen beskriver mentalisering som at føle klarere. De mentale tilstande som vi udveksler med andre er altid forbundet med følelsesmæssige kvaliteter. Der findes ikke en tanke, som ikke er farvet af en følelsesmæssig stemning. Vi er så at sige i vores følelsers vold. På den måde kan man sige, at man igennem mentalisering over tanker og følelser hos sig selv og andre opnår en form for følelsesmæssig kundskab. Det er en kundskab som disse børn har meget brug for at udvikle for at kunne fungere i livet.

10 Hvorfor en mentaliseringsbaseret tilgang?
En samlet teori om børns normale og patologiske udvikling Fokus på tilknytning, affektregulering og spejling Velegnet til behandling af omsorgssvigtede og traumatiserede børn Praksisnær og giver positive forventninger til behandlingsudbyttet På Nebs Møllegård er vi blevet interesserede i mentaliseringsbaseret behandling, idet den tilbyder en samlet teori om børn normale og patologiske udvikling. Den ligger tæt op af vores egne reference rammer, hvor der også er fokus på betydningen af tilknytning, affektregulering og spejling. Herudover synes den at være velegnet til behandling af svært omsorgssvigtede og traumatiserede børn, fordi den netop kan give en forklaringsramme for deres vanskeligheder i forhold til selvfornemmelse, oplevelse af at være aktør i eget liv og betydningsfulde sociale vanskeligheder. Det er desuden en praksisnær teori med konkrete forslag til interventioner. Endelig giver den positive forventninger til børnenes udbytte af behandlingen, idet mentalisering anses som en evne, der kan udvikles igennem hele livet.

11 Mentaliseringsbaseret pædagogik
Fonagy: Mentaliseringsbaseret pædagogik kræver en menneskekærlig spædbarnsorienteret omsorgsperson, som kan påtage sig forældrerollen Fonagy beskriver mentaliseringsbaseret pædagogik på følgende måde: det kræver en menneskekærlig spædbarnsorienteret omsorgsperson, som kan påtage sig forældrerollen (det vil sige give basal omsorg, sætte grænser, skabe et udviklingsrum med passende forventninger. Det vil sige et empatisk, rummende menneske med blik for at se, spejle og regulere følelser og som har lyst til at drage omsorg for og knytte sig til barnet. Det som kan beskrives som en tryg tilknytningsrelation. Mere præcist handler det om at have mind in mind. Det vil sige, at barnet udvikler sin mentalisering ved i samspillet med et andet menneske, at møde et andet sind som er mentaliserende. I denne relation kan barnet støttes til at lære at registrere, kategorisere, italesætte og regulere følelsesmæssige tilstande

12 Mentaliseringsbaseret behandling på Nebs Møllegård
Ikke manualiseret mentaliseringsbaseret behandling Mentaliserende samtaler med barnet Den mentaliseringsbaserede pædagogik stemmer fint overens med behandlingstænkningen på Nebs Møllegård, hvor der lægges stor vægt på pædagogens omsorgs- og forældrerolle samt kontinuerligt spejlende funktion for barnet. Vi må dog understrege, at vi ikke anvender mentaliseringsbaseret behandling ud fra en manualiseret form. Igennem en længere årrække er der blevet en større og større interesse for, forskning i og metodeudvikling indenfor mentaliseringsbaseret behandling – også indenfor pædagogisk og terapeutisk arbejde med børn. Vi lægger os op af Jon Allen her, som siger at mentaliseringsbaseret behandling handler om at udvikle færdigheder i at være mennesker og i forhold til det kan det ikke manualiseres ligesom forældreskab og partnerskab ikke kan det. Men med mentaliseringsbaseret behandling kan vi få fokus på nogle af de specifikke teknikker, holdninger og interventioner, der kan fremme de uspecifikke virksomme faktorer som er afgørende for behandlingsudbyttet på tværs af terapiretninger. Det er blandt andet kvaliteter ved relationen såsom tillid, respekt, åbenhed og lignende.

13 Affektregulering Vores erfaring er, at de samtaler, hvor vi støtter barnets mentaliseringsevne først kan foregå, når barnet er affektreguleret Når vi skal have samtaler med barnet, hvor vi har fokus på at udvikle mentaliseringsevnen, er det vores erfaring, at det bedst kan foregår, når barnet er følelsesmæssigt påvirket, men dog ikke i for høj grad. De fleste af jer kender sikkert til udtrykket indenfor mentalisering med at smede mens jernet er lunkent. Det vil siger for at barnet skal kunne deltage i samtalen og tage imod omsorg, må han eller hun være følelsesmæssigt involveret, men på en måde der ikke er overvældende og forstyrrer tænkningen. Herudover er det vigtigt, at barnet lærer at bruge sin mentaliseringsevne under følelsesmæssig påvirket, da dette er afgørende for at kunne takle følelsesmæssigt udfordrende situationer. Vi arbejder på to akser for at hjælpe med denne affektregulering: Det er struktur og relation.

14 Miljøterapiens rammer og struktur
Erik Larsen, siger, at miljøterapiens primære opgave er at skabe rammer og muligheder for, at hver enkel kan arbejde med sin forandring. Miljøets psykologiske, sociale og materielle eller fysiske betingelser skal derfor tilrettelægges individets og gruppens situation og behov Den norske psykolog, som har været toneangivende indenfor miljøterapi, Erik Larsen, siger, at miljøterapiens primære opgave er at skabe rammer og muligheder for at hver enkel kan arbejde med sin forandring. Miljøets psykologiske, sociale og materielle eller fysiske betingelser skal derfor tilrettelægges individets og gruppens situation og behov. Det handler både om bygninger og omgivelser på et konkret plan samt hverdagens struktur og rammer. Som tidligere nævnt er børnenes udgangspunkt, at de kommer fra en ofte uforudsigelig og angstfyldt hverdag. Målet er at nedsætte angstniveauet og dermed sænke affektniveauet.

15 Struktur Midlet er blandt andet at skabe en forventelig hverdag med genkendelige rammer og strukturer på trods af forskellige voksne til at varetage omsorgen Midlet er blandt andet at skabe en forventelig hverdag med genkendelige rammer og strukturer på trods af forskellige voksne til at varetage omsorgen. Dette har de brug for fordi, at deres personlighedsudvikling er skadet på en måde, så de har store vanskeligheder med indre styring. Når vi arbejder med en dagsstruktur for børnene som er den samme dag efter dag, er det for at kompensere for den manglende indre styring, som børnene ikke har udviklet på normal vis. Strukturen er en forudsætning for at kunne arbejde med relationer, for uden strukturen bliver personligheden hos børnene endnu mere diffus og det bliver umuligt at arbejde med at opbygge den Miljøterapien indebærer, at det daglige miljø på afdelingen og i skolen omkring barnet indeholder en høj grad af gennemtænkte strukturer, hvor barnets dagligdag er nøje og detaljeret tilrettelagt i planlagte tilbagevende forløb. Det tilsigtes, at strukturerne omkring er konstante og troværdige, så barnet opnår en oplevelse af, at miljøet kan holde til dets forskellige reaktioner og udspil. Strukturerne er afstemt efter det enkelte barn og gruppen af børn, og skaber kontinuitet og genkendelighed, der bidrager til at dæmpe barnets uro. Dette skaber rammerne for andre dele af miljøterapien som tilbydes.

16 MT Grundstrukturer og personlige strukturer
De miljøterapeutiske grundstrukturer er gennemgående og forandrer sig (næsten) ikke. Individuelle strukturer bygger på de miljøterapeutiske grundstrukturer og forandres I takt med barnets behandlingsmæssige fremskridt Under observationsperioden forsøger vi at kortlægge sammen med barnet hvor der er brug for særlig støtte/hjælp. Kontaktpædagogen taler med barnet 1 gang om ugen om hvordan det går med fx at benytte en bestemt strategi i en given struktur. De overordnede miljøterapeutiske grundstrukturer består af en række af nøje gennemtænkte og planlagte strukturer som gennemføres hver dag i miljøet. Der er intet tidspunkt i løbet af dagen som ikke er indeholdt i de miljøterapeutiske grundstrukturer. Her er tale om yderst stabile og forventelige rammer der er i stand til at rumme børnenes vanskeligheder og som kan gennemføres af alle miljøterapeuter på stort set samme måde. Dvs. at dagen er beskrevet i strukturer fra børnene står op til de går i seng, hvor de skal være, hvilke personer som er tilstede, hvad opgaven er og hvor lang tid den varer. Der er fx også altid faste pladser for børnene i fællesrummene, når de ser fjernsyn, spiser morgenmad og aftensmad, og i skolen. Dette skaber i sig selv en platform for at give børnenes evne til mentalisering bedre mulighed for at komme til udtryk da denne organisering og strukturering i sig selv virker affektregulerende på børnene ( og de voksne). Når et barn flytter ind produceres der også en personlig struktur for barnet. I denne struktur søger vi at beskrive hvor på dagen og i hvilke miljøterapeutiske grundstrukturer der er brug for særlig støtte og opmærksomhed fra de voksne og hvilken strategi barnet kan/ skal forsøge at anvende når det udfordres. Dette forsøges i så vid udstrækning som muligt gjort i et samarbejde med barnet således at der gives mulighed for en oplevelse af selvet som aktør i forbindelse med tænkning og refleksion over udfordringerne og hvad der kunne være gode ideer og strategier for at arbejde med disse udfordringer i miljøet. Under observationsperioden på 3 måneder efter barnet er flyttet ind, forsøger vi kortlægge sammen med barnet hvor vi ser der er brug for særlig støtte, og hvor der måske ikke er. Nogle gange ser vi at problemstillinger der er beskrevet tilhørende barnet, efter indflytning minimeres ganske betydeligt hvorfor det kan være mere væsentligt at fokusere på andre udfordringer som måske nu fremstår mere relevante at arbejde med. Som kontaktpædagog for barnet er det i starten meget vigtigt at der som minimum én gang om ugen under samtale med barnet bliver talt om hvordan det går med at anvende besluttede strategier i de strukturerer hvor barnet udfordres særligt meget. Det kan være nødvendigt at lave små justeringer og disse justeringer kommunikeres til den samlede gruppe af miljøterapeuter som dermed bliver i stand til at handle og støtte barnet i overensstemmelse med hvad kontaktpædagogen og barnet har besluttet sammen. Et konkret eksempel herpå kunne være en dreng jeg var kontaktpædagog for som ofte blev meget ængstelig under aftensmåltidet og som havde et ønske om at kunne forlade denne grundstruktur før tid. Da jeg talte med ham om det gjorde han det meget klart at han ikke ville bryde sig om at skulle bede om lov verbalt til at forlade bordet. Vi snakkede om hvad man så kunne gøre når nu han ikke havde lyst til at udtrykke det med ord, vi drøftede om fx tegn ville være godt og besluttede at det skulle være mig som nikkede til ham, når han vendte sin gaffel på en bestemt måde og herefter ville han rejse sig fra sin plads og beskæftige sig selv på sit værelse indtil måltidet var overstået. Dette fungerede godt i et stykke tid hvorefter drengen selv udtrykte ønske om at slutte aftalen fordi han ikke mente det var nødvendigt mere, han ville egentlig hellere bare sige det, når han gerne ville rejse sig før tid.

17 Relationsbehandling Miljøterapiens mest afgørende fokus er at anvende relationer til at hele relationsskader Men miljøterapi er mere end dette – det er først og fremmest relationsbehandling. Miljøterapiens mest afgørende fokus er at anvende relationer til at hele relationsskader. Det er de nye erfaringer som er afgørende for at skabe nye funktionelle indre arbejdsmodeller. Det er relationen mellem pædagog og barn som er afgørende. Barnet må opleve at være i et trygt miljø, hvor den voksne hjælper barnet med at forudsige den forventede og ønskede adfærd, støtte barnet til at blive affektreguleret samt fremme barnets empati og selvberoligende kompetencer.

18 Hverdagens øjeblikke Miljøterapi gør det muligt at have spontane samtaler Igennem miljøterapi på en døgninstitution er det muligt at have spontane samtaler dagen igennem. Pædagogen har observeret at noget er sket eller ikke sket, noget er blevet kommenteret eller observeret. Styrken er, at der er et konkret udgangspunkt, en hændelse der kan udforskes (det er også sådanne konkrete hændelser med socialt samspil man forsøger at fokusere på i mbt- terapi. For børnene kan sådannne spontane samtaler ved bordet, under cykelturen eller mens der lægges tøj i kufferten til weekenden, føles tryggere end formelle samtalerum som f.eks. terapi. Affektniveauet bliver lavere. På Nebs Møllegård har vi ud over disse spontane samtaler også mulighed for at bruge et mentaliseringsbaseret fokus på samtaler ved samlinger i løbet af dagen hvor aktiviteter planlægges og evalueres samt ved barnets særlige tid.

19 Pædagogens tilgang Støtte barnet til at registrere, kategorisere og sætte ord på følelsesmæssige tilstande, således at barnet begynder at kunne forstå hvad de fornemmelser barnet oplever handler om og kan forstås som I disse små øjeblikke i hverdagen kan barnets følelser overvælde dem og pædagogen må forsøge af affektregulere dem således at situationen ikke udvikler sig destruktivt samt at kontakten med barnet kan genetableres. Når dette er sket kan man sammen med barnet forsøge at udforske hvad det var der påvirkede barnet, hvad der evt. kunne ligge bag den anden persons handlinger samt hvordan relationen mellem dem kan genoprettes. I denne samtale er pædagogen opmærksom på at sætte sig i barnets indre verden, hvordan deres handlinger er forbundet med følelser, intentioner, tanker og ønsker i barnet. Her skal barnet mødes med en nysgerrig og ikke vidende holdning således at barnet selv inddrages som aktivt undersøgende i forhold til sine tanker og følelser. Hvis pædagogen gør arbejdet for barnet, bliver han eller hun frarøvet muligheden for sammen med et andet menneske at øve sig i mentalisere. En for bestemt tolkning af barnets følelser og sikkerhed omkring disse kan i stedet opleves som en kategorisering udefra, hvilket er skadeligt i sig selv. Hvis barnet ikke formår at tale om følelser, kan der tales om fornemmelser i kroppen, forskellige følelsesmæssige tilstande kan foreslås ligesom almindelige følelser i situationen kan illustreres igennem små historier fra andre personers oplevelser.

20 Interventionsspektrummet
Interventionsspektrummet Efter Bøje & Kjølbye (2009) i Østergaard Hagelquist (2012) Støttende og empatisk Afklaring og affektelaborering Basal mentalisering Tolkende mentalisering Mentalisering af overføring + Følelsesmæssig intensitet ÷ ÷ Mentalisering + Denne her model har vi fra Janne Østergaard Hagelquists bog ”Mentalisering i mødet med udsatte børn”. Pilen viser mentaliseringsniveauet og den følelsesmæssige intensitet. Som man kan se, er mentaliseringsniveauet lavt, når den følelsesmæssige intensitet er høj, men det stiger i kraft med at affekterne falder. I højre side er der forslag til interventionsform afhængig af mentaliseringsevne. På den måde er det tanken at behandlingsstrategierne hele tiden kan beære sig frem og tilbage indenfor et spektrum, der er tilpasset barnets følelsesmæssige intensitet og mentaliseringskapacitet. Når barnet er meget følelsesmæssigt påvirker er pædagogen fortrinsvis støttende og empatisk. Det er en nysgerrig, undersøgende og imødekommende tilgang. Det næste niveau kaldes afklaring og affektelaborering. Ved afklaring forstås at skabe mening i en adfærd, som er et resultat af mentaliseringssvigt og sætte det ind i en sammenhæng. Man forsøger at skabe overblik over hvilke følelser, der førte til et sammenbrud i mentalisering og de handlinger som så fulgte. Man går så at sige hele situationen igennem. Endelig så er det her muligt at hjælpe med at sætte ord på følelser, dvs. registrere, kategorisere og italesætte følelser. På det tredje niveau af spektrummet arbejdes der direkte med mentalisering. Man går endnu engang situationen igennem men ser her på, hvad der kunne ligge til grund for den anden persons handlinger. Hvilke andre muligheder kunne der være. Ved tolkende mentalisering forsøger pædagogen efter undersøgelse sammen med barnet at forbinde barnets udtalelser og fremlægge de mønstre som der ses med barnet. Hvordan minder den aktuelle situation om andre tidligere episoder, hvor barnet har følt det ligedan og reageret lignende. Endnu engang handler det ikke om at give svaret men udforske om det kunne hænge sådan sammen. På det sidste niveau kan man arbejde med mentalisering af overføringen. Her er det ikke som i traditionel psykoanalytisk terapi men handler om at den aktuelle relation mellem barnet og pædagogen. Formålet her er at få barnet til at interessere sig for den andens sind og at situationer kan opleves forskelligt alt efter personen.

21 En betydningsfuld relation
Den relation, som pædagogen indgår i med barnet skal være følelsesmæssig og med elementer af tilknytning Det er desuden afgørende at pædagogen er opmærksom på, at den relation som pædagogen indgår i med barnet skal være følelsesmæssig og med elementer af tilknytning. Målet er at skabe et personligt bånd, en tilknytningsrelation samtidig med at den behandlingsmæssige position bevares. Det er en afgørende balance, da begge positioner har betydning for barnets udvikling. Som det siges indenfor teorien, så avler tilknytning mentalisering ligesom mentalisering avler tilknytning. Indenfor vores område forsøger vi at fremme begge dele ved at møde barnet på en mentaliserende måde.

22 Implicit og eksplicit mentalisering
Dermed bliver alle de små øjeblikke i hverdagen i relationen mellem miljøterapeut og barn små potentielle rum for udvikling af mentaliseringsevnen Som det nu fremgår så bliver alle de små øjeblikke i hverdagen i relationen mellem pædagog og barn små potentielle rum for udvikling af mentaliseringsevnen. Det afgørende er pædagogens evne til at mentalisere i samspillet med barnet samt at tage imod og reagere på barnets udspil på en måde, der viser, at denne kan forstå barnet og vil det. Det sker ofte uden at pædagogen er specifikt opmærksom på det. Det vil sige, at der foregår en del implicit mentalisering – hvilket er den grundlæggende, automatiske og ikke-reflekteret opmærksomhed overfor sig selv og andre som er afstemt situationen. Men i mbt handler det om at gøre det implicitte eksplicit således at vi kan blive bedre til at fremme følelsesregulering og kommunikation. Vi skal hele tiden blive bedre til at lytte og formidle og blive mere selvbevidste om hvordan vi optræder i samspillet.

23 Intervention på relationsniveau
Pia og Ulla i regnen. En lille case. Affektregulering kan være svær uden relation, men det er ikke umuligt. Det kan være en stor udfordring at hjælpe børnene med deres affektregulering når relationen ikke er god nok. I den følgende case mener jeg at det udelukkende skyldes en god-nok relation mellem mig og især den ældste pige, som gør at interventionen til en vis grad lykkes. Jeg bliver ringet op en aften af en af miljøterapeuterne som fortæller at to piger er gået fra afdelingen og det har ikke været muligt at få pigerne tilbage til huset. De går rundt på området og er afvisende overfor at skulle tilbage i huset, det regner og klokken er ved at være mange. Miljøterapeuten er meget erfaren men er ny på vores afdeling, og hun mener ikke det vil være muligt for hende indenfor en overskuelig periode at få pigerne tilbage og I seng. Da jeg ankommer går både miljøterapeuten og jeg af sted for at finde pigerne. Vi finder pigerne stående udenfor en af de andre afdelinger et stykke fra vores egen afdeling. Meget af det der sker efterfølgende er baseret på implicit mentalisering. Vi ved begge voksne at vi ikke bør gøre antrit til at tage fat i pigerne, vi taler i et normalt toneleje, sørger for at se så rolige ud som vi kan, holde hænderne I ro, og forsøge at skabe kontakt til pigerne. Vi forsøger at møde pigerne så empatisk og indfølende som muligt men samtidigt med en klarhed i kommunikation om hvad det er vi skal. Vi skal tilbage og have varmen, det regner og pigerne har hoppet rundt i vandpytter og er gennemblødte og kolde. Den største af pigerne siger ikke noget men viser med sit kropssprog at hun er klar til at gå tilbage ved at begynde at gå I den rigtige retning. Den mindste pige udtrykker fortsat modstand mod at skulle tilbage, hvilket måske skyldes at hun ikke kan opgive en alliance med den anden pige da hun befinder sig nederst i hierarkiet blandt pigerne og sikkert har nydt deres fællesskab ved at være af sted sammen og følt sig mere betydningsfuld herved. Da miljøterapeuten og jeg tager hendes hænder for at hjælpe hende tilbage udtrykker hun verbalt modstand mod dette men gør inden fysisk modstand mod at blive taget i hånden og fulgt. Efterfølgende er den ældste pige meget opsøgende på kontakt med mig, og kalder mange gange på mig fra sit værelse. I starten er hun stadig præget af en vis modstand/affekt og vil ikke i seng, men langsomt dæmpes hendes affekt og inden vi siger godnat siger hun til mig at hun ikke kan lide når der er voksne på arbejde som hun ikke kender særlig godt (Kunne det her uddybes hvordan hun er i gang med at mentalisere? Hvordan hun ser hvordan en følelse medførte en handling hos hende? Og hvordan du støtter hende i den proces?) Jeg kender pigen godt og ved at det hjælper hende hvis jeg går til og fra flere gange for derved at vise at jeg kommer når hun har brug for mig, og forlader hende så hun kan tænke lidt inden hun kalder igen. Den mindre pige har et lidt andet forløb da hun kommer tilbage. Hun udtrykker højlydt modstand overfor at skulle i seng, have tørt tøj på, at få børstet tænder etc. Den anden miljøterapeut tager sig af denne pige og gør det ved at være mere konstant I kontakt med pigen end jeg var med den anden pige. Den mindre pige hjælpes ikke særlig godt ved at blive ladt alene med sin affekt og tanker hvorfor det er vigtigt at vedblive at være tæt på hende. Det tager længere tid at hjælpe hende med at dæmpe hendes affekter men også det lykkes til sidst hvorefter hun hurtigt falder i søvn. Ovenpå sådan en episode forestår at tale med børnene hver især for at undersøge hvad de kan huske særligt I tiden som leder op til at de beslutter sig for at gå fra afdelingen. Herefter at tale om hvad der kunne være bedre alternativer til at gå væk fx. (Hvordan foregår det med de her børn konkret?)

24 Miljøterapeutens betydning
Miljøterapeutens mentaliseringsevne og evne til at bevare denne i følelsesmæssigt pressede situationer er afgørende Som vi har nævnt igennem oplægget er der for at udvikle mentaliseringsevnen hos barnet behov for at barnet møder et menneske, der er i stand til at mentalisere med det. Miljøterapi er sårbart på den måde, at den aldrig er bedre end den enkelte miljøterapeut. Og denne står i en kontekst, hvor personen kan opleve at stå i vanskelige og følelsesmæssigt krævende situationer. Det er derfor en udfordring for de professionelle at opretholde sin egen mentalisering i de situationer, hvor der f.eks. er konflikt eller krise. Personens evne til mentalisering kan være afhængig af flere faktorer såsom personens egen opvæksthistorie, stressniveau, aktuelle følelsesmæssige stemning, menneskerne omkring ham eller hende og den kontekst som personen er en del af. På Nebs Møllegård forsøger vi at støtte og udvikle pædagogens mentaliseringsevne igennem kollegial sparring i huset, daglige møder med forstander, supervision og uddannelse.

25 Mentalisering i behandlingsmiljøet
Mentaliseringssvigt i behandlingsorganisationen Opretholde mentaliseringsevnen Der er først og fremmest brug for at alle I det terapeutiske team kan mentalisere. Nogle gange svigter denne evne hos den voksne/ de voksne og kan medføre næsten uoverskuelige konsekvenser. Der boede en dreng på afdelingen som stort set kun befandt sig I psyksisk ækvivalens modus, og havde meget svag affektregulering. I starten af behandlingsforløbet gik det rimeligt godt, drengen udviklede sig og faldt til på afdelingen. Da han voksede til og blev større begyndte der at vise sig problemer med at rumme ham han blev af flere miljøterapeuter anset for fejlanbragt og hvis han fortsat skulle være på afdelingen så måtte der ske en opnormering af personalet. Vi mente dengang og mener stadig at drengen var velanbragt men angsten for drengen og fantasierne om hvad han kunne finde på kom til at betyde at for en del af miljøterapeuterne et sammenbrud I deres mentaliseringsevne. Der er ingen tvivl om at vi fra afdelingsleder og psykolog har fejlet I forhold til at håndtere angsten hos miljøterapeuterne således at de kunne holde deres mentalisering intakt. Da drengen selv var meget angst betød dette at hverken barn eller mange af de voksne omkring ham kunne mentalisere hvilket førte til en eskalering af konflikter og endnu mere angst. Sidst I forløbet så vi en næsten absurd situation hvor en af vores miljøterapeuter afsluttede sin uddannelse I miljøterapi ved at fremlægge en opgave om hvordan netop denne dreng kunne have gavn af at blive forstået ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang, hvorefter hun umiddelbart efter fremlæggelsen gik på arbejde og handlede stik imod hvad hun netop havde sagt, blev overfaldet af drengen og var sygemeldt I et stykke tid. Dette overfald betød samtidigt at drengen blev ekskluderet fra institutionen, og anbringende myndighed måtte finde et andet sted til ham. (Kan vi uddybe med hvordan der skete mentaliseringssvigt hos os? Hvilket niveau kom vi til tider på?) Et eksempel på hvornår mentaliseringsevnen hos miljøterapeuterne udfordres men hvor den kan opretholdes gennem sparring eller supervision. Måske med Jion, som kan udfordre mentaliseringsevnen og hvor der hele tiden er behov for at miljøterapeuterne håndterer deres egne affekter – eller et helt andet eksempel.

26 Opsummering Mentaliseringsbaseret behandling på døgninstitutioner handler om affektregulering på flere planer Miljøet dvs. rammer og strukturer Barnet i relationen Miljøterapeuten Organisationen I forhold til mentaliseringsbaseret behandling på en døninstitution, vil vi fremhæve betydningen af affektregulering. Og som vi har illustreret kan det være brugbart at se på hvordan det kan ske i forhold til de punkter som vi har fremhævet her. Igennem de rammer og strukturer, som er i miljøet. I relationen mellem miljøterapeut og barn, med fokus på at regulere barnets følelser. At styrke og udvikle miljøterapeutens mentaliseringsevne. Og endelig på et organisatorisk plan, hvor følelser også kan vandre rundt i forskellige dele af behandlingsmiljøet og er nødvendige at tage hånd om

27 Afklaring og affektelaborering
Støttende og empatisk Afklaring og affektelaborering Basal mentalisering Tolkende mentalisering Mentalisering af overføring Mentaliseringsevne Verbalt niveau Følelsesmæssig intensitet Mentalisering Tid i behandlingsforløb


Download ppt "Anden nordiske konference om mentalisering København d"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google