1. Introduktion 2. Opgørelse af indsatsbehov 3. Virkemidler

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst
Advertisements

Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug Naturerhverv.dk
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Tilskud til naturpleje. - 1-årig eller 5-årig ordning
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Aktuelle vandprojektindsatser.
Markvandingsbehov gennem 25 år
Kunsten at finde tons kvælstof
Vandplanerne – den videre proces
Effekt af nye virkemidler
Orientering om Vandrammedirektivet
Vandmøller og vandplaner
Forvaltningsgrundlaget
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Vandplaner Henning Mørk Jørgensen, vandmand i DN
Chefkonsulent Leif Knudsen,
Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 ”Punktkilderne – Indsats og forventninger” Nels Markussen Natur- og Vandchef Miljø- og Teknik Randers.
Landbruget omkring Gudenåen - landbrugets indsats og forventninger Gudenåkonferencen 9. maj 2008 konsulent Eja Lund, Dansk Landbrug Midt-Østjylland.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
Omkostninger ved reduktion af næringsstofbelastningen - nationalt og regionalt Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut og Berit Hasler, Danmarks.
AGWAPLAN Side 1 · · Projekt om balance mellem produktions- og miljøhensyn Vandplan – indhold, udarbejdelse og realisering.
6. december 2012Lejre Vandråd Der bydes velkommen 19.05Leon Buhl fra Teknologisk Institut fortæller om tilbagestrømssikring 20.15Pause 20.35Westy.
Effekter af vandmiljøplanerne og vandmiljøets tilstand
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
Grøn Vækst og vandplaner
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
AGWAPLAN Green Network konference den 23. oktober 2006 Side 1 · · AG RICULTURE AND WA TER PLAN S ”AGWAPLAN” Integration af miljø- og landbrugsmål 23. oktober.
Henrik Skovgaard og Lasse Werling Miljøcenter Århus Miljøministeriet
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Vurdering af kriterier.
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Skov- og Naturstyrelsen
Ammoniakdeposition og husdyrbrug
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Vandrammedirektivets plancyklus
Hvad vil vandrammedirektivet koste – for samfundet?
Regler om drift af naturarealer
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Miljøchef, Hans Roust Thysen
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Fremtidige tiltag til reduktion af DHG fra landbruget Ulla Blatt Bendtsen, Funktionsleder, Miljøstyrelsen Klimaændringer og CO2-målenes betydning for fremtidens.
Af Tommy Dalgaard, Inge T
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Flemming Gertz, Landscentret Vådområder - perspektivering og nytænkning.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Miljømålsloven - planproces
Danmarks Miljøundersøgelser Vandrammedirektivet, indhold og status Indlæg på konferencen: Planteproduktion 2004 Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser.
Hvad bringer fremtiden ?. Det er svært at spå om Skørring Å.
Biodiversitet og miljøvurdering - fragmenter af et nyt plansystem Per ChristensenAaUNaturrådet.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
H:\EJO\Præsentationer\Vandramm.ppt Vandrammedirektivet – set fra tegnebogen Niels Peter Nørring Vicedirektør i Dansk Landbrug Plantekongressen.
Oplandsanalyse af næringsstoftab og driftsøkonomi Indlæg på Planteproduktion Herning 14/ af Tommy Dalgaard Christen.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Danmarks Miljøundersøgelser Denitrifikation på oplandsniveau mellem rodzone og overfladevand Gitte Blicher-Mathiesen Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvordan implementeres Vandrammedirektivet i andre lande Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl, Afdelingen for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Hvad vil jeg sige noget om? Miljøordningerne Landmændenes tilgang til ordningerne Barrierer Mål med ordningerne Kan målene opfyldes? Mere fokuseret rådgivning.
Implementation of the Water Framework Directive in Europe Implementering af Vandrammedirektivet i Europa Seniorforsker Brian H. Jacobsen Fødevareøkonomisk.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA.
Omkostningseffektivitet og inddragelse af eksternaliteter Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet BioM møde den
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Vandplanernes spildevandsindsats i spredt bebyggelse
Vandområdeplaner og landbrugspakken
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Landbrugsseminar 2018
Ny målrettet regulering
Præsentationens transcript:

1. Introduktion 2. Opgørelse af indsatsbehov 3. Virkemidler Plantekongres 2008. 8-9. januar 2008, Herning Kongrescenter Session C2. Vandrammedirektivet – Tacklet fra oven og fra neden Odense Pilot River Basin Vandrammedirektivet set fra ”oven” Områdechef Harley Bundgaard Madsen, Miljøministeriet, Miljøcenter Odense 1. Introduktion 2. Opgørelse af indsatsbehov 3. Virkemidler 4. Omkostningseffektivt indsatsprogram 5. Fordelingsanalyse – kommuner 6. Konklusion

Vand- og naturplanlægning Stat – kommuner - regioner Vandplaner (4 vanddistrikter) Indsatsprogram Natura 2000-planer (16500 km2) Indsatsprogram Kommunale handleplaner Plan med virkemidler og tiltag Aftaler, tilskud, påbud, forbud Regional udviklingsplan (Regionens visioner) Kommuneplan

Vanddistrikter og oplande 4 vanddistrikter i Danmark 23 hovedoplande/delvandplaner

Odense Pilot River Basin Arealanvendelse: Areal:1050 km2 Indbyggere: 250.000 Bebyggelse m.v.: 16% Landbrug: 68% Skov: 10% Natur (enge, moser, overdrev, vådområder): 6% Landbrug: Ca. 1400 ejendomme (Ca. 60% husdyrbrug) Husdyrproduktion: 60.000 DE (59% svin, 37% kvæg), 1,45 mill. svin/år Husdyrtæthed: 0,9 DE/ha Natura 2000 områder

Påvirkninger Skibsværft Losseplads Landbrug Kraftværk Spildevand (industri) Losseplads (forurenede grunde) Landbrug Kraftværk Spildevand Fysisk påvirkning

Søsalat og trådalger i Odense Fjord Trådalger og ålegræs Søsalat

Opgørelse af indsatsbehov i Odense Fjord-opland Prognose Diffuse tilførsler Basisforan-staltninger Suppl.foran-staltninger Foreløbigt mål Spildevand

Basisforanstaltninger og plantiltag Ønsket tilstand 2015 Virkemiddel n Virkemiddel 4 Virkemiddel 3 Afstand til målet Virkemiddel 2 Virkemiddel 1 Baseline 2015 Effekt af allerede vedtagne og besluttede tiltag Tilstand i dag

Virkemidler - Hovedkategorier (ca. 40 i alt) Miljømæssige effektivisering af landbrug på omdriftsarealer – henholdsvis lavbund/ådale og højbund (f.eks. Efterafgrøder, nedsat norm) Udtagning/omlægning af landbrugsarealer i omdrift på lavbund/ådale og højbund (f.eks vådområder, vedvarende græsningsarealer) Forbedring af vandløbenes fysiske forhold (f.eks fjernelse af spærringer, bræmmer langs vandløb, gensnoninger af vandløb) Særlige grundvandsbeskyttelsesvirkemidler (f.eks. vedvarende græsningsarealer, pesticidfri dyrkning ved boringer) 5. Reduktion af påvirkninger fra punktkilder (spildevand og forurenede grunde) 6. Særlige virkemidler, natur (f.eks. større arealer, naturpleje)

Virkemidler - Landbrug Miljømæssige effektivisering af landbrug på omdriftsarealer – henholdsvis lavbund/ådale og højbund, f.eks: Øget areal med efterafgrøder + 5% udnyttelse af N i husdyrgødning Reduceret N-gødningsnorm (- 10% i ådale) P-gødskningskrav Udtagning/omlægning af landbrugsarealer i omdrift på lavbund/ådale og højbund, f.eks: Arealer til skovrejsning (højbund) Arealer til vedvarende græs Arealer til genskabelse af vådområder Dyrkningsrestriktioner på erosionspotentielle arealer

Virkemidler - Fysiske forhold Fjernelse af spærringer for fisk (220 lokaliteter) Udlægning af gns. 15, 50 og 150 m bufferzoner langs små, mellem og store vandløb Ophør af vandløbsvedligeholdelse Genslyngning og restaurering af vandløb

Integreret indsatsprogram ”Dosering af virkemidler således at målene nås billigst muligt” Omkostningseffektivitet Uforholdsmæssigt store omkostninger (disproportionale omkostninger) Fuld omkostningsdækning De økonomiske analyser skal foretages på oplandsniveau (og ikke på f.eks. kommuneniveau)!

Integreret indsatsprogram Retentionszoner i oplandet

Omkostningseffektivitet

Indsatsprogram - Hovedresultater Effektivisering: 7% af omkostninger, 32% af N-reduktion Udtagning: 23% af omkostninger, 38% af N-reduktion (Budgetøkonomisk: 65 mio. kr. årligt) Effektivisering: 7% af omkostninger, 32% af N-reduktion Udtagning: 23% af omkostninger, 38% af N-reduktion

Fordelingsanalyse

Fordeling af indsats mellem kommuner i oplandet - Metode Respektive kommuners landbrugsareal inden for Odense Fjord –oplandet beregnes opdelt på højbund og lavbund (ådale) Doseringspotentialerne for de enkelte arealrelaterede virkemidler fordeles i forhold til kommunernes landbrugsareal (højbund/lavbund) Aktuelle N-indsats og dosering af arealrelaterede virkemidler fordeles i forhold til doseringspotentialerne i de enkelte kommuner således at hver kommune får en N- og P-kvote Indsats vedrørende fysiske forhold i vandløb, spærringer, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse, forurenede grunde mv. fastlægges ud fra konkrete behov i den enkelte kommune (vandområder i risiko, jf. basisanalysen)

Supplerende foranstaltninger Eksempel på kvotetildeling til en kommune Faaborg-Midtfyn kommune Supplerende foranstaltninger Dosering N-Effekt P-Effekt Økonomi   Ha Ton 1000 kr. Totaler 319 3,50 29.309 Miljømæssige effektiviserings-tiltag højbund (ha) 20.114 51 0,02 2.268 Miljømæssige effektiviserings-tiltag lavbund (ha) 11.102 52 0,00 768 Omlægning af landbrugsarealer i omdrift højbund (ha) 1.466 15 0,15 4.999 Omlægning af landbrugsarealer i omdrift lavbund (ha) 1.510 116 1,10 5.939 Forbedring af fysiske forhold i vandløb 652 65 0,65 2.380 Grundvandstiltag 1.588 0,03 5.121 Punktkildetiltag 4 1,55 7.835

Konklusion 1 Det mest omkostningseffektive velfærdsøkonomiske VRD-indsatsprogram i OPRB koster 94 mio. kr. årligt, hvoraf punktkilder udgør 40 mio. kr. Det mest omkostningseffektive budgetøkonomiske VRD-indsatsprogram i OPRB koster 65 mio. kr. årligt, hvoraf punktkilder udgør 32 mio. kr. Rørlagte vandløb og visse øvrige fysisk stærkt modificerede områder er ikke inkluderet i planperioden (uforholdsmæssig store omkostninger (VRD’s undtagelses-bestemmelser)). Allerede vedtagne planer vil koste 126 mio. kr. årligt. De samlede nuværende udgifter til vandanvendelse i oplandet er på 612 mio. kr. årligt. Indsatsprogrammet vil forøge udgifterne til vandanvendelse med fra 0,5% til 0,6% af den samlede produktionsværdi og indkomst i oplandet.

Konklusion 2 Indsatsprogrammet vil betyde omlægning af 19 % af landbrugsarealet i omdrift, som vil reduceres fra nuværende ca. 68% til ca. 56% af oplandsarealet. En del af det omlagte areal (8%) vil fortsat kunne drives ekstensivt (græsning). Naturarealerne i oplandet vil øges fra 6% til ca.16% af oplandsarealet. Opfyldelse af naturmål vil øge omkostningerne med 7 mio. kr. årligt plus udgifter til ammoniakreduktion. Der er stor synergieffekt (”besparelse” 21 mio. kr.) ved sammentænkning af Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet. Indregnes værdisætning af de miljømæssige gevinster må der forventes betydelige økonomiske gevinster fordi indsatsprogrammet skaber megen ny ”rekreativ” natur. Det anbefales at fordele den samlede vandplanindsats i hovedoplandet på de enkelte kommuner efter en N- og P-kvotemodel, og at det endelige valg af virkemidler og den konkrete placering af disse foretages i den kommunale handleplan i samspil med lokale interessenter

Tak for ordet!