Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger

Generation Y Alice – Hypervælgeren Bastian – Lystfiskeren Shamir/Aisha -

Generation Y – blikket udefra Curlingbørnene er blevet store De s å kaldte curlingbørn, om hvem alting drejede sig, og p å hvis vej alle forhindringer er blevet fejet bort. Generation Y er opvokset i en verden af muligheder og overfører dette til jobverdenen. Men at komme op klokken syv og møde til tiden og g ø re, hvad den nærmeste leder beder dem om, har mange svært ved.

Unges forventninger til sig selv- blikket indefra Jeg bør være lykkelig Jeg bør have et spændende sex- og privatliv Jeg bør more mig Jeg bør se godt ud Jeg bør være i stand til at købe alt muligt Jeg bør have den rigtige uddannelse og det rigtige arbejde

Det økonomiske pres Mange unge uden økonomisk sikkerhedsnet To ud af tre af dem, der hverken kan få kontanthjælp eller understøttelse er unge mænd Ledighedsrisikoen er dobbelt så høj for mænd som for kvinder

Uddannelsespresset Unges uddannelsesniveau steg gennem 90’erne Fra 2000 er det faldet Hver fjerde dreng, hver femte pige er uden ungdomsuddannelse 10 år efter at de forlader folkeskolen. ( Profilmodellen UNI-C )

Generelle tendenser Dramatisering af uddannelses- og erhvervsvalg Risikofornemmelsen er blevet større Forældres anderledes opbakning Resultatet = Paradoks

Unge tæt på Konflikter fylder mere Større sårbarhed og sarthed Hurtigere kedsomhed Subjektivering af indhold Anderledes koncentrationsevne Ønske om en personlig interesseret voksen

Den vigtige voksenperson Begejstring for den voksne, der gør noget for dem Tilsvarende skuffelse, hvis den voksne ikke lige leverer varen Dilemma for den voksne ”Jeg fik ros af læreren”

Her er hjælpen Elevplaner,(Uddannelsesbøger) Uddannelsesplaner, Tidlig indsats ift. udsatte unge (6.klasse), Brobygning, Opsøgende indsats ift. udsatte unge Inddragelse af for æ ldre, V ejledning af mange slags, Mentorordninger,Kontaktlærere, Pjækkepatruljer, Pusterum, Værested, Gadeteam, Ungehuse, Udrykningshold,Psykologtilbud,Tests, screening osv. Klasser for udlændinge, Særlige forløb for udsatte unge, Kunstprojekter, Friluftsprojekter, Hold fast projekter, Bus projekter, Restaurant projekter, Sundhedsprojekter, UP – klasser, Arbejdstræningsprojekter, Afklaringsprojekter, Kommercielle aktiveringsprojekter.

Udsatte unges strategier i mødet med uddannelse Unge med en passivstrategi Unge med en konfronterende strategi Unge med en viljesstrategi Unge med en standby-strategi

Forankring i skolekulturen afgørende. Del af en samlet strategi mod frafald. Koordinering og planlægning tager tid. Erfaringsopsamling og effektmåling. Ændre kultur og praksis – langsigtet plan. Grundlag for succes 1: Organisering

Fælles ansvar og ejerskab til projektet. Kollegial og ledelsesmæssig opbakning og deltagelse. Positiv energi og interesse for arbejdet. Ressourcer; løn, tid og travlhed. Grundlag for succes 2: Fælles indsats

Opmærksomhed på vanskeligheder. Mulighed for at søge hjælp. ”Drop-outs” eller ”Push-outs” Følelsen af at høre til, at være ligestillet. Grundlag for succes 3: Perspektivet på elevernes situation.

At ville udruste og støtte de svage elever – den rette tilgang? Ændring af praksis og kultur!? Behov for grundlæggende ændringer i uddannelsessystemet? Taber og vinderpositioner. Kompensatorisk pædagogik

Projekter igangsat og båret af ildsjæle – projektets styrke og svaghed. Giver energi – og dræner for energi. Ledelsesmæssig og kollegial opbakning. Ressourcer til at følge projektet til dørs. Ansvarsfordeling – og aflønning for merarbejde. Hvor meget kan ildsjælene trække?