En mulig metode i begynderundervisningen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skolens profil Den lille skole er et trygt og udfordrende læringsmiljø for elever 0 til 9 klasse, hvor den faglige og sociale læring er forankret i en.
Advertisements

Workshop Cooperative learning
Skabelse af dialogiske rum ”
Svend Gønge-skolens værdier...
Faglig læsning i naturfagene
Det narrative og narrative undervisningsformer.
Læring i bevægelse - hvorfor?
Struktur: ”Quiz og byt”
Forsøgsskoleprojekt – med inspiration fra John Dewey
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
E-Læring Gruppe #3. Definition af E-læring Udgangspunktet med E-læring er, at læringsprocessen bliver individuel og der bliver taget højde for den enkeltes.
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Lærerprofessionen.
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Evaluering.
Udvikling af informationskompetencer hos folkeskoleelever i 9. klasse
Kladde til informationsdias
Kids n’ Tweens, Leg og læring
Et systematisk værktøj til Udvikling af Pædagogisk praksis
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Værktøjskassen Anvendelsesorienteret undervisning
- fortsat midt i en flekstid?
Fagets formål, fokus og fagmål
Jeg støtter barnet ved:
Tidlig skriftsprog i dagtilbud
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Lærerprofessionen - en definition.
Læsebånd i skolereformens læringssyn
Literacy I Leg Early Years Transistion Programme Ole Henrik Hansen Tirsdag, d. 17. februar 2009 Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Dansk med it © Duncker & Ruus DIT-systemet Dansk med it Generel præsentation for studerende Dorthe Duncker og Hanne Ruus Institut for Nordiske Studier.
Fagdidaktisk kursus i religion
Forskningsperspektiver på læremidler
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Temaeftermiddag om design af sociale læringsmiljøer.
Undervisningsforløb i 8. klasse.
Folkeskolereform 2014.
Det vi skal på dette møde Tale om de nye input til principperne for skole-hjem samarbejde, som I, bestyrelse og elevråd fandt frem til for nogle uger siden.
Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af et undervisningsforløb.
Opgaver og drøftelser kristendomskundskab og dansk 8. – 9
Barndommen er fremtiden Fremtidens institutioner 2015
Oplæg: Formål, mål og målsætninger.  § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til.
Skyggen – en række fortolkninger
Workshop Sund By Netværket
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Læreren som læringsleder
Formål Opnå større viden om verden omkring dem. Udforske andre kulturer, religioner og livsstile. Udfordre egne holdninger og meninger. Opnå bedre forståelse.
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
Undervisning på fantasiens vinger
SKABELON.
At gøre virksomhedens ambitioner synlige
Sprogbaseret læring i naturfag
FILUR Nyt materiale til børnehavebørn med udgangspunkt i dialogisk læsning.
INNOVATIV KIRKE Et forløb for menigheder, der ønsker at være mere kreative og nyskabende.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 1 - Frivillighed.
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Cooperative Learning i sprogfagene  Hillerød, Vejle og Aalborg Helle Kirstine Petersen.
Dagens program Hvem er jeg Formålet med workshoppen Forskning omkring fysisk aktivitet i undervisningen Formål med fysisk aktivitet i undervisning Hvordan.
0. Kl 2016/2017.  I bh.kl skal undervisningen tilrettelægges og udføres således at eleven får kompetencer inden for:  1)Sprog  2)Matematisk opmærksomhed.
-GIV SPROGET VOKSEVÆRK Gyldendals 5. maj KORT OM MARY FONDEN OG BAGGRUNDEN FOR LÆSELEG.
Tidlig sprogstart i skolen- oplæg ved bogreception d. 14./
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
Talentudvikling SOSU elever.
Leg, kreativitet dannelse
Læringsmål og niveaubeskrivelser
BAGGRUND FOR DEN INTERAKTIVE ASSISTENT
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

En mulig metode i begynderundervisningen Storyline En mulig metode i begynderundervisningen Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling

Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling Grundelementer i en storyline Grafisk fremstilling ved Peter Hallgaard Christensen STORYLINE Tid Sted Personer Hændelser Nøglespørgsmål Nøglespørgsmål Storyline Nøgle- spørgsmål Aktivitet Organisation Materialer Produkt Faglige intentioner Overskrifter spørgsmål der holder læreprocessen i gang. Hvad skal der foregå? Hvordan skal eleverne arbejde Hvilke materialer er der brug for? arbejdsprocessen munde ud i? færdigheder kundskaber holdninger Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling

Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling Storyline – 7 principper Cecilie Falkenberg: Storylinebogen. Kroghs Forlag, 2000 Storyline tilrettelægges, så der arbejdes i fortællingens form sådan at den faglige og saglige læring sker i den kontekst, storylinen giver sådan, at der tages udgangspunkt i den viden om verden, eleverne allerede har, og at denne forståelse udfordres problemtaklende sådan, at eleverne er aktive i læringsprocesserne sådan, at elevernes kreative og argumenterende tænkning værdsættes og sådan, at fortællingen visualiseres ved, at eleverne skaber modeller af deres forestillinger Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling

Storyline – 7 principper a) i fortællingens form Det bærende i undervisningsforløbet er en historie (ikke et emne, ikke et problem) Eleverne bidrager til historien med ideer (det bliver deres historie) En fortælling har en tid, et sted, nogle personer og nogle hændelser personerne giver eleverne mulighed for at identificere sig – se side 33-34 om hvordan en figur får liv Hvis storylineforløbet bliver for kort, får man ikke tid til hændelserne – og derved går man glip af refleksions- og handlingsperspektiverne (s. 35) Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling

Storyline – 7 principper b) faglig og saglig læring Nedenstående skema kan anvendes til at planlægge storylineforløbet sammen med det faglige (Falkenberg 2000, s. 36) Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling

Storyline – 7 principper c) udgangspunkt i elevernes viden Nøglespørgsmålene skal være åbne, så der er flere svarmuligheder (det gælder om at få eleverne til at forestille sig noget, at tænke, at undres, at undersøge, at forklare, at argumentere…) Nøglespørgsmål vil ofte begynde med hvad, hvordan og hvorfor (se mere om gode nøglespørgsmål s. 39) Nøglespørgsmålene har tre funktioner: De får fortællingen til at udfolde sig Arbejdet med at finde svar giver børnene en oplevelse af, at deres bud på svar er værdifulde (dvs. at det stimulerer handlekompetence) De sikrer, at børnene kommer i gang med den faglige og saglige læring, som læreren har planlagt. At starte med hvad læreren ved, og ikke med, hvad læreren ved, lader til at være en af de største udfordringer i forsøgene på at efterleve det konstruktivistiske læringssyn, som ligger bag storyline (Falkenberg 2000, s. 38) Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling

Storyline – 7 principper d) problemtaklende Et storyline-forløb er mere lærerstyret end et projektarbejde Men fordi storyline bygger så meget på elevernes medbestemmelse, medansvar, egen-aktivitet og kreativitet kan man sige, at storyline-forløb ”opdrager” børnene til senere at kunne magte mere selvstændige projektforløb. Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling

Storyline – 7 principper e) elevernes aktivitet Storyline-metoden bygger på et læringssyn, der har hentet inspiration 3 steder: I Deweys erfaringspædagogik. Learning by doing I Vygostkys (og andres) virksomhedsteori. Læring sker i en social kontekst og læring sker i zonen for nærmeste udvikling I Piagets konstruktivisme. Læring/viden er noget eleven selv må konstruere – og denne konstruktion kan foregå på forskellige måder Assimilation (når man hænger mere på et allerede eksisterende mentalt stativ – sit indre skema/sin forestilling) Akkomodation ( når man bliver nødt til at ombygge el. udbygge stativet – altså ændre sine skemaer/forestillinger) Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling

Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling Storyline – 7 principper f) fokus på elevernes kreativitet og argumentation Fordi storyline bygger på elevernes egne bidrag, kan storylineforløb ifølge Falkenberg påvirke elevernes tiltro til egne muligheder. De får derved større frimodighed til at afprøve andre muligheder. Ved at tale om forløbets spørgsmål og ved at arbejde med sproglige og praktiske opgaver kan børnene vinde ny indsigt. Ifølge Vygotsky kan man betragte sproget som tænkningens sociale redskab – og det er gennem sproget, at storylineforløbet kan bliver fælles og det er gennem sproget børnene gør sig erfaringer med at argumentere. Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling

Storyline – 7 principper g) vigtigt med visualisering Falkenberg medgiver, at man kan diskutere hvor vigtigt det er at visualisere storylinen, men hun nævner en række fordele ved visualiseringen: Visualiseringen befordrer fællesgørelsen Visualiseringen fastholder historiens kontekst Visualiseringen repræsenterer meget stof til begrebslæring Visualiseringen stimulerer fantasien og konkretiserer børnenes forestillinger Visualiseringen giver mulighed for færdighedslæring (i forhold til praktisk billedproduktion o.l.) Visualiseringen giver læreren vigtig information om børnenes forestillinger og forståelse Gode tip til visualisering s.131-141 Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling

Om sprogets funktion Falkenberg 2000, s. 153-155 Hvad bruges sproget til? at gøre sig forståelig for andre (at kommunikere betyder at gøre fælles) at skabe fællesskab at uddele og tage ansvar at love noget at skabe love at bygge civilisation at skabe og fastholde kultur Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling

Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling Konkrete story-line-forløb Beskrevet i Storylinebogen af Cecilie Falkenberg Kroghs Forlag, 2000 Skovfolket og flodfolket (tværfagligt) s. 9-27 Trolde (dansk 0-2.klasse) s. 123-129 Butiksgaden (skriftsprog 0-3.klasse) s. 162-178 Novelleskrivning (dansk 7.-9-klasse) s. 183-185 Se desuden flg. bøger: Storylinemetoden for de yngste. Mosegaard, 1995 Storylinemetoden 1.-5.klasse. Mosegaard, 1997 Man ska’ ku’ læse. Falkenberg. Dansklærerforeningen, 1996 (omtaler bl.a. et forløb med Aladdin og den vidunderlige lampe).Bog + video Med venlig hilsen 3@. Falkenberg. Dansklærerforeningen, 1998. Bog + video (om at få en venskabsklasse) Lærerens bog til Freja og Eskil for fulde sejl. Frost. Gyldendal, 2004 (s. 36-46 præsenteres 3 forløb om henholdsvis lege, venner og håndværk) Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling