Litterære tilgange og metoder En gennemgang ud fra ”Stjernebilleder”

Program Gennemgang ved RABO (ca. 10.50) Arbejde i ekspertteams (ca. 12.30 inkl. frokost) Præsentation af læsninger i teams (ca. 13.10) Opsamling på holdet (13.30)

Litterære metoder Forholdet mellem analyse, fortolkning og perspektivering Vi er hermeneutiske dyr… Hermeneutikken er læren om fortolkningen Den hermeneutiske cirkel – man skal cirkulere mellem delene og helheden at overskride ens for-forståelse af teksten, fokus på skiftet mellem fordom og forståelse

Vendeltrappemetaforen Mig selv og mit syn på verden Mødet med teksten – et andet syn på verden Mig selv – med selvfordobling – jeg ser på mig selv fra et nyt perspektiv under indflydelse af teksten

Dannelse og dansk ”Fagets arbejde er altså dobbelt-fokuseret: DE forståelsesformer teksterne udfolder og de forståelsesformer læserne udfolder i arbejdet med disse tekster. På den måde er litteraturundervisningens ideale grundfigur selvoverskridelsen – den selvfordobling, der er forbundet med at læse og forstå forskellige udtryk og med de muligheder, der herved skabes for indblik i en række kulturelt og historisk forskellige udtryks- og bevidsthedsformer, herunder elevernes egne.” (Mortensen)

Dannelse og Dansk Litterær dannelse ligger altså i refleksionen over andre fortællinger (i stiliseret form) og muligheden for derved at opretholde og skabe (udvikle) ens egen livsfortælling: Den personlige og kulturelle identitetsdannelse (obs. fælles mål)

Dannelse og Dansk Hertil arbejdes der i dansk med: Læsning (konsumption) af tekster i bred forstand Analyse og fortolkning af tekster i bred forstand Produktion af egne tekster i bred forstand

Litterære metoder Den biografiske metode Det genetiske spor – hvor, hvordan og under hvilke omstændigheder er teksten blevet til? Det portrætterende spor – linjer i forfatterskabet: udvikling, brud, indbyggede konflikter og tematiske knuder

Litterære metoder Eks. H.C. Andersen: Hans tekster fortolkes ofte biografisk Den grimme ælling: Fortællingen om Andersens liv med opvækst i fattigdom i Odense, mange nederlag i KBH, og den forløsende anerkendelse til sidst, hvor forfatteren er en del af den kulturelite, han har stræbt efter at tilhøre.

Litterære metoder Nykritikken: Værket/ teksten er autonom Det giver ikke mening at spørge efter forfatterens hensigter Det fiktive univers må tale for sig selv Fortælleren er den instans, der står mellem forfatter og det fiktive univers Læsningen må starte i værket selv De grundige nærlæsning af teksten på dens egne præmisser er i centrum

Litterære metoder Værkets strukturelle lag må undersøges Stratamodellen: Værkets grafiske lag Værkets lydlige lag Det syntaktiske lag Det fortællemæssige lag Planstrukturlaget Storelementernes lag Fortællerholdningens lag Det livsbilledlige lag

Litterære metoder Strukturalisme: Optaget af at undersøge teksters menings- og forløbsstruktur Anskuer teksten som autonom på linje med nykritikken Teksten består af et overfladeniveau (konkrete personer, handlinger, følelser etc.) og et dybdeniveau (funktionerne i fortællingen – fortællingens særlige grammatik)

Litterære metoder Eks. Aktantmodellen, betydningens grundstruktur og kontraktmodellen Narratologien beskæftiger sig med fortællingens forløb og en forløbsanalyse Modsætningspar findes og beskrives i forhold til deres gentagelser og variationer

Litterære metoder

Litterære metoder

Litterære metoder

Litterære metoder Ideologikritikken Læsning af litteratur har et formål: At bevidstgøre læseren om de værdier og tendenser teksten giver udtryk for At afsløre tekstens potentiale til enten at legitimere eller at kritisere magthavernes udbytning af underklassen (marxismen) Relevans i dag: tekster siger altid noget om samfundet – hvad siger de? Hvordan siger de det? Hvilke perspektiver ligger der i udsagnet? Kontekstens betydning for teksten fremhæves

Litterære metoder Psykoanalyse: Freudiansk påvirkning En slags dybdehermeneutik, hvor de dybere lag skal findes frem og fortolkes Tekstens manifeste lag over for det latente lag Typiske genrer: reklamer, gysere, kunstværker, erotik, fantasy, folkeviser og eventyr Optræder oftest sammen med andre positioner – eksistens og samfund

Litterære metoder Læserorienterede metoder: Reader-Respons – radikal læserorienteret metode udviklet i USA Stanley Fish: ”Is there a text in this class?” Elevernes fortolkningsfællesskab konstruerer teksten/ giver teksten mening Receptionsæstetikken – interaktionsteorier Interaktionen mellem tekst og læser – fortolkningen ligger mellem de to Tekstens intention og læserens intention

Jacobs-Rosenbaum Levin Thorne Hayes Ohman Et digt? Jacobs-Rosenbaum Levin Thorne Hayes Ohman

Litterære metoder Wolfgang Iser: de tomme pladser (Leerstellen): Læsning fordrer en udfyldning af alt det, der i teksten fremtræder ubestemt: Afskæring – den valgte synsvinkel afskærer os fra andre synsvinkler Negationer – tekstens uudtalte normer og fravær af figurer og ting (moderfiguren i ”Mærkelige billeder”) Almindelig ubestemthed – vagt beskrevne personer eller ting Udeladelser – elementer, der mangler i beskrivelser Metonymiske del-for-helhed-repræsentationer Vacancies – manglende forbindelse mellem tekstens dele eller fragmenter; læseren medskaber og udfylder

Litterære metoder T.I. Hansen: Vi må undersøge teksternes over- og underbestemthed: Det overbestemte i teksten er de særlige kompositoriske, fortælletekniske, sproglige og symbolske forhold i teksten, der danner et betydningsmønster – vi kan ikke komme uden om disse for at forstå teksten Det underbestemte i teksten er de tomme pladser – læseren må selv danne inferenser og udfylde de tomme pladser

Opgave i teams omkring ”Drivhuset” Vi arbejder med CL-strukturen ”Ekspert-puslespil”: Holdet inddeles i teams á 4 Hvert teammedlem får en opgave, som han/hun skal løse sammen med eksperterne fra de andre team: Foretag en biografisk læsning af ”Drivhuset” Foretag en nykritisk læsning af ”Drivhuset” … en strukturalistisk læsning af ”Drivhuset” … en læserorienteret læsning af ”Drivhuset” (læs ”Drivhuset” grundigt (to gange) og brug ”Stjernebilleder”)

Opgave i teams omkring ”Drivhuset” Eksperterne løser opgaven i fællesskab (uddeleger evt. delopgaver) og forbereder en præsentaion for de andre i teamet Eksperterne vender tilbage til teamet og præsenterer deres læsning i ordet rundt Fælles opsamling på holdet