Værkstedsundervisning

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Portfolioeksamen Studieområde 2
Advertisements

Orientering om AT-eksamen Fredag d. 16/1 i 2. og 3. lektion.
Eksamensprojektet 2014 Hf-enkeltfag.
Hvad synopsen skal indeholde fremgår på de
Metode i AT Religion.
Det Internationale Område Studieområde 3/
Grundlæggende IT, niveau G
Prøveformer og evaluering af kompetencer i biologi
Almen studieforberedelse
Studieretningsprojektet Styringsgruppen september 2007.
Retorik og eksamen - den mundtlige eksamen i samfundsfag
Den mundtlige præsentation/PowerPoint: Rammer
For vejledere i opgaver og projekter i 2g og 2hf Dynamokursus d
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
AT Opgaven  Du skal ud fra de overordnede problemstillinger for emnet Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger udforme.
Eksamen og eksamensbilag :
Skriftlige opgaver. SSO og EP.
Formål Emne & produktkrav Tidspunkt Aflevering Sygdom & snyd Pjecen
AT - Viden i spil.
- Formål - Emne & produktkrav - Tidspunkt - Aflevering - Sygdom & snyd.
Eksamen i KS -praktiske og gode råd samt eksempler på eksamensbilag
”Ny skriftlighed” Elevernes studieforberedende skrivekompetencer
PRAKTIK SOM GYMNASIELÆRER MIDTVEJSMØDE
Det humanistiske fakultet – didaktiske virkemidler og metoder
Synopsis VIP3/2012.
Fællesfaglig og faglig skrivning Ideer til sammenhæng Odense, oktober 2011 Birgitte Darger Det frie Gymnasium (i projekt med Ørestad Gymnasium)
december 2010 Dansk-historie opgave. Store skriftlige opgaver 2.g: dansk-historie opgave (intro) 2.g: SRO (mini SRP) 3.g: SRP/AT.
Formalia ved opgaveskrivning
Eksamen.
Større Skriftlig opgave
Skriftlighed er bundet til arbejdet med: Genrer Formidling Læsning
Skriftlighed i biologi
Synopsis VIP13 HH3.
Eksamen psykologi synopsis synopsiseksamen 2013.
HVAD ER EN PROBLEMFORMULERING ?
Eksamensprojektet 2015 Hf-enkeltfag.
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 1. undervisningsgang Anja Hønnerup Nielsen November 2011.
Stilladsering af det skriftlige arbejde i samfundsfag
Fællesfagligt emne: Fra Osmannerriget til det moderne Tyrkiet
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 3. undervisningsgang Anja Hønnerup Nielsen November 2011.
Synopsis.
SO1.6 (Det kulturelle område, del 2): SPROG OG KOMMUNIKATION
Problemformulering En problemformulering er et sæt af åbne spørgsmål.
- Formål - Emne & produktkrav - Tidspunkt - Aflevering - Sygdom & snyd - Pjecen.
SKABELON.
KNÆK KODEN Opgave 1. Erhvervsøkonomiske område opgave 1 Med udgangspunkt i en af dig valgt virksomhed skal du udarbejde en økonomisk analyse af den valgte.
Intern mundtlig prøve Skriveperiode (synopsis) Vejledning Område, opgave, fag Dansk, engelsk, fransk/tysk/spansk Sprog, kommunikation & kultur Samfundsfag,
Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.
Workshop Fremmedsprog.  Eleverne skal fremstille en bordgrill i det fagspecifikke fag  Eleverne skal på fremmedsproget lave en fremstillingsbeskrivelse.
KNÆK KODEN SO 1 Det samfundsfaglige område Uge 45.
1 FoU-projekt om studieretningsprojekt i de økonomiske fag 5. september 2007 Vejle Handelsskole.
SRO SKRIV!.
Sso SKRIV!.
SO 1 Det samfundsfaglige område Uge 50-51
Skriveperiode (synopsis)
Udkast til justering af KS
Formål Emne & produktkrav Tidspunkt Aflevering Sygdom & snyd Pjecen
Teoretisk pædagogikum
SSO - Større skriftlig opgave
SSO - Større skriftlig opgave
Mindset og formativ evaluering i sprogfagene:
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
På stx og hf efter reformen
SSO og EP Helle Dreyer Møller, VUC Aarhus
AT1 PROBLEMFORMULERING | problemstillinger FAGLIGE METODER
SRO SKRIV!.
Skrivedag 7: Resumé, konklusion og henvisninger
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Præsentationens transcript:

Værkstedsundervisning Hvad? Hvorfor? Og hvordan? v. Lise Ludvigsen

Hvad er værkstedsundervisning? Formål at støtte kursisterne i: udvikling af gode studie- og arbejdsvaner bevidsthed om læreprocesser, metoder og mål udvikling af metakognitiv tænkning Fra: Hf-bekendtgørelsen bilag 6

Hvorfor værkstedsundervisning? Fokus: Læring og studiekompetencer - kursistniveau - at indsamle, forstå, huske og anvende viden = kompetence Forbinde metafaglighed og fagfaglighed - lærerniveau - at arbejde anvendelsesorienteret med kursisternes læring

Hvordan værkstedsundervisning? Opgave: Skrivning i 3 grupper ud fra hver sit spørgsmål. Hvorfor er det vigtigt at lære noget? Hvordan lærer man noget? Hvornår ved man, at man har lært noget? Fremlægning i matrixgrupper. Opsamling: kompetencer og taksonomi

Hvordan? Didaktiske overvejelser Metafaglig undervisning skal give: Give mening for kursisten Støtte og udfordre kursistens læring Indeholde en klar progression Indeholde variation og aktiv deltagelse af kursisten Knække koden på faglige forventninger, krav og bedømmelseskriterier Fra: Studievaner på hf, Systime 2011 s.7

Hvordan? Hf-årsplan & vu-plan Vu i 1. hf Gruppearbejde og samarbejde De gode studievaner Faglig læsning Skriftlig formidling - historieopgave - evalueringsopgave Mundtlig formidling Mundtlig eksamen Fra: Studievaner på hf s. 130-131 Vu i 2. hf Eksamenserfaringer Studiemetoder og faglig læsning Skriftlig formidling - SSO - synopsis Mundtlig formidling Mundtlig eksamen

Hvordan? Opgavetyper i KS – kend genren & knæk koden Historieopgaven Opgaveformulering Sammenhængende sætninger Taksonomiske niveauer formuleret i sætninger Undgå brug af punktopstilling Fra: Studievaner på hf s. 63-65 Eksamensprojekt /synopsis Problemformulering Et overordnet spørgsmål Taksonomiske niveauer i underspørgsmål Udpræget brug af punktopstilling

Hvordan? Om historieopgaven * Formidling og dokumentation af fagligt stof i sammenhæng * Peger frem mod større skriftlig opgave Skriftlige studiekompetencer: Opgaveformulering Genrebevidsthed Dokumentation Disposition Formidling Se: Studievaner på hf s. 73

Hvordan? Historieopgaven -taksonomi Tag udgangspunkt i materialet og lav en redegørelse for problemet med flugt før Berlinmurens opførelse i 1961. Lav ud fra materialet en analyse af USSR´s og USA´s syn på Berlin før og efter murens opførelse. Tag udgangspunkt i kilde 12 i materialet og diskuter Vestberlins reaktioner på opførelsen. Opgave: Er der ord i opgaveformuleringen, som I ikke ved, hvad betyder? Hvilke taksonomiske niveauer indgår i opgaveformuleringen? Sæt streg under centrale ord. Hvordan kan opgaveformuleringen hjælpe med at strukturere rækkefølgen af afsnit? Skriv ned. Opsamling: Gennemgang af fælles opskrift på disposition. Se fx: Studievaner på hf s. 75

Hvordan? Historieopgaven - refleksion Hvad gik godt med arbejdet med opgaven? Og hvad var svært? Hvad har du lært? Hvad skal du huske til større skriftlig opgave (SSO), som du skal skrive i 2. hf? Sammenlign herefter dine svar med din lærers tilbagemelding på din opgave. På hvilke punkter er I enige og uenige? Fra: Studievaner på hf s. 76

Hvordan? KS-eksamensprojekt religion samfundsfag historie

Hvordan? Om synopsis * Formidling og dokumentation af fagligt stof i punkter og til mundtlig fremlæggelse Problemstillinger Er flere spørgsmål, som uddyber din problemformulering. Består af 3-6 underordnede spørgsmål. Uddyber emnet med forklaringer, sammenhænge og perspektiver. Problemformulering Er et spørgsmål, som du undrer dig over og vil have svar på. Består af et overordnet spørgsmål. Beskriver og afgrænser en vinkel på et fællesfagligt emne. Fra: Studievaner på hf s. 78

Hvordan? Synopsis - taksonomi Opgave: Læs nedenstående eksempler på problemformuleringer, og diskuter 2 og 2, hvad der er galt med dem. Hvad er en ideologi? Hvor stammer terrorisme fra? Er det Darwin eller Biblen, som har ret? Opsamling: gennemgang af fælles opskrift på synopsis Fra: Studievaner på hf s. 80. Opskrift/disposition s. 77

Hvordan? Synopsis - respons Emne Indhold Responsgiver (e) Produktet Disposition og genrekendskab Lærere Processen Materiale(søgning) Læseteknikker Samarbejde Planlægning af tid PowerPoint Kursister og lærere Fremlægningen Form (hvordan) Indhold (hvad) Frit emne (aftales med holdet)

Hvordan? Responsgivning Opgave: Nærlæs billedet. Hvordan foregår formidlingen og responsen? Og hvad er der fokus på? Begrund jeres svar. Opsamling: Hvad er god formidling? Hvad er god respons? Se fx: Studievaner på hf s. 106-107, 117

Hvordan? Fra metafaglighed til fællesfaglighed & retur Hvilke succeskriterier kan man opstille? Bevidst planlægning Klar progression Fælles metafagligt sprog Fællesmængden i de tre fag i KS Synlighed og mening for alle

Afslutning Til sidst en (meta)faglig lærerudfordring: ”… sproget i gymnasiet er et parallelsprog for en del af eleverne, og de vanskeligheder disse elever møder, minder om problemer, ”almindelige” tosprogede støder ind i”. Fra: Lars Ulrichsen m.fl.: Når gymnasiet er en fremmed verden, Samfundslitteratur 2010 s. 98