UBU i folkeskolens forenklede Fælles Mål? GGI-møde 15. december 2014 *

UBU i... Folkeskolens formål Fagenes formål Fagenes Fælles Mål Fagenes Læseplaner Folkeskolereformteksten Nyttige links: ffm.emu.dk, UVM’s vidensportal for grundskolen http://ntsnet.dk/folkeskolereformen, NTS-centerets temaside okr@nts-centeret.dk, projektleder på NTS’ UBU-projekt *

Folkeskolens formål § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Fagenes formål - eksempel fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik og kemi – og forskning i fysik og kemi – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i fysik/kemi tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt vigtige anvendelser af fysik og kemi. Stk. 2. Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser, blandt andet ved laboratorie- og feltarbejde. Elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere. Stk. 3. Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Fælles Mål - læringsmål Lærernes indgang Kompetencebaseret undesøgelse, modellering, perspektivering, formidling Fra undervisningsmål til læringsmål Mål for det, eleverne skal lære Tydelige og konkrete Evaluérbare kortlink.dk/etvu

Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi   Naturfaglige undersøgelser Evolution Økosystemer Krop og sundhed Mikrobiologi 1. Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelses-metoders anvendelsesmulig-heder og begrænsninger Eleven kan undersøge organismers systematiske tilhørsforhold, herunder med digitale programmer Eleven har viden om biologisk systematik og klassifikation Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser Eleven har viden om organismers livsfunktioner Eleven kan undersøge fødens sammensætning og energiindhold, herunder med digitale databaser Eleven har viden om kroppens næringsbehov og energiomsætning Eleven kan undersøge mikroorganismer Eleven har viden om mikroorganismers opbygning 2. Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven har viden om organismers morfologiske, anatomiske og fysiologiske tilpasninger Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser i forskellige biotoper, herunder med kontinuerlig digital dataopsamling Eleven har viden om miljøfaktorer i forskellige biotoper Eleven kan undersøge bevægeapparat, organer og organsystemer ud fra biologisk materiale Eleven har viden om menneskets bevægeapparat, organsystemer og regulering af kroppens indre miljø Eleven kan undersøge mikroorganismer ud fra biologisk materiale Eleven har viden om mikroorganismers vækst og vækstbetingelser 3. Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion på miljøforandringer Eleven har viden om miljøforandringers påvirkning af organismers fænotyper Eleven kan undersøge og sammenligne græsnings- og nedbryderfødekæder i forskellige biotoper Eleven har viden om fødekæder, fødenet og opbygning og omsætning af organisk stof Eleven kan undersøge sundhedsmæssige sammenhænge mellem krop, kost og motion, herunder med digitale redskaber Eleven har viden om faktorer med betydning for kropsfunktioner, sundhed og kondition Eleven kan undersøge mikroorganismers funktion i forskellige miljøer Eleven har viden om mikroorganismers betydning i forhold til mennesker og økosystemer Modellering Eleven kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i biologi Naturfaglig modellering Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Eleven kan med modeller forklare arters udvikling over tid Eleven har viden om grundlæggende evolutionære mekanismer Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer, herunder med digitale databaser Eleven har viden om stoffer i biologiske kredsløb Eleven kan med modeller forklare funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem Eleven har viden om sammenhænge mellem stimuli og respons Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering, herunder med digitale programmer Eleven har viden om opbygning af dyre- og planteceller Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika Eleven kan med modeller forklare miljøforandringers påvirkning af arters udvikling Eleven har viden om faktorer med betydning for arters opståen og udvikling Eleven kan med modeller af økosystemer forklare energistrømme, herunder med digitale databaser Eleven har viden om energikrævende livsprocesser hos organismer i økosystemer Eleven kan med modeller forklare reproduktion og det enkelte menneskes udvikling Eleven har viden om menneskets udvikling og reproduktion fra undfangelse til død Eleven kan med modeller forklare dna’s funktion, herunder med digitale programmer Eleven har viden om celledeling og proteinsyntesen Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger* Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller Eleven kan vurdere anvendelighed og begrænsninger ved modeller for arters udvikling Eleven har viden om vurderingskriterier for evolutionære modeller Eleven kan med modeller forklare sammenhænge mellem energistrømme og stofkredsløb Eleven har viden om modeller af stofkredsløb og energistrømme Eleven kan med modeller forklare kroppens forsvarsmekanismer Eleven har viden om faktorer, der påvirker menneskets forsvarsmekanismer Eleven kan med modeller forklare arvelighed Eleven har viden om arvelighed og genetik Perspektivering Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Perspektivering i naturfag Anvendelse af naturgrundlaget Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Eleven kan sammenligne karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, herunder med digitale databaser Eleven har viden om klimaets betydning for økosystemer Eleven kan forklare sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår hos sig selv og mennesker i andre verdensdele Eleven har viden om sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår Eleven kan beskrive erhvervsmæssig anvendelse af bioteknologi Eleven har viden om anvendelse af bioteknologier i erhverv Eleven kan sammenligne konventionelle og økologiske produktionsformer Eleven har viden om dyrkningsformers afhængighed af og indflydelse på naturgrundlaget Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer Eleven har viden om geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer Eleven kan forklare miljø- og sundhedsproblemstillinger lokalt og globalt Eleven har viden om biologiske baggrunde for sundhedsproblemstillinger Eleven kan koble biologiske processer til anvendelser inden for bioteknologi Eleven har viden om biologiske processer knyttet til bioteknologi Eleven kan diskutere interessemodsætninger forbundet med bæredygtig produktion Eleven har viden om principper for bæredygtig produktion Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles Eleven har viden om processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Eleven kan diskutere miljøpåvirkningers betydning for biodiversitet Eleven har viden om biodiversitet Eleven kan diskutere aktuelle løsnings- og handlingsforslag og relaterede interessemodsætninger i forhold til miljø- og sundhedsproblemstillinger Eleven har viden om den biologiske baggrund for forebyggelses- og helbredelsesmetoder Eleven kan forklare mulige fordele og risici ved anvendelse af bioteknologi Eleven har viden om interessemodsætninger i relation til bioteknologi Eleven kan diskutere løsnings- og handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt Eleven har viden om naturforvaltning Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold i biologi Formidling Argumentation Ordkendskab Faglig læsning og skrivning Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Eleven har viden om metoder til at formidle naturfagligt stof Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Eleven har viden om begrundelser og påstande Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber Eleven har viden om naturfaglige ord og begreber Eleven kan målrettet læse og skrive naturfaglige tekster Eleven har viden om naturfaglige tekster s formål og struktur og deres objektivitetskrav Eleven kan vurdere kvaliteten af egen og andres kommunikation om naturfagligt stof Eleven har viden om kildekritisk formidling af naturfagligt stof Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation Eleven har viden om kvalitetskriterier for forskellige typer af argumenter i naturfaglig sammenhæng

Færdigheds- og vidensmål (efter 9 Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klasse) – Fælles for alle tre naturfag Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Undersøgelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi   Naturfaglige undersøgelser 1. Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelses-metoders anvendelsesmulig-heder og begrænsninger 2. Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data 3. Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser Modellering Eleven kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i biologi Naturfaglig modellering Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger* Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller Perspektivering Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Perspektivering i naturfag Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles Eleven har viden om processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold i biologi Formidling Argumentation Ordkendskab Faglig læsning og skrivning Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Eleven har viden om metoder til at formidle naturfagligt stof Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Eleven har viden om begrundelser og påstande Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber Eleven har viden om naturfaglige ord og begreber Eleven kan målrettet læse og skrive naturfaglige tekster Eleven har viden om naturfaglige tekster s formål og struktur og deres objektivitetskrav Eleven kan vurdere kvaliteten af egen og andres kommunikation om naturfagligt stof Eleven har viden om kildekritisk formidling af naturfagligt stof Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation Eleven har viden om kvalitetskriterier for forskellige typer af argumenter i naturfaglig sammenhæng

Eksempel fysik/kemi

Læringsmål styrer…

Fællesfaglige fokusområder Fra læseplanerne for både biologi, fysik/kemi og geografi: For at styrke elevernes tilegnelse af de naturfaglige kompetencer skal naturfagene i trinforløbet for 7. – 9. klassetrin periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks fællesfaglige undervisningsforløb. Dette kan gøres som fælles undervisningsforløb med to eller alle tre naturfag. Disse undervisningsforløb skal tage udgangspunkt i fagenes kompetencemål og i nedenstående fællesfaglige fokusområder.

Fællesfaglige fokusområder Produktion af fødevarer ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til atmosfæren Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Til hvert af de fællesfaglige fokusområder skal elever og naturfagslærere sammen formulere en overordnet problemstilling, der skal afgrænses af et antal arbejdsspørgsmål, som ofte vil have enkeltfaglige synsvinkler. Der kan arbejdes med de fællesfaglige fokusområder på mangfoldige måder, som relevant kan inddrage alle tre naturfag samt øvrige fag.

Reformteksten Ikke ét ord om Bæredygtighed… (Ny Nordisk Skole var UBU-orienteret…) Styrket samarbejde mellem lærerne - fagteams anbefales Mere anvendelsesorientering, praksisnær undervisning Den åbne skole - foreninger, virksomheder, skolens omgivelser Mere bevægelse Understøttende undervisning Mulighed for valgfagspakker Mere fokus på faglighed, kompetencer og måling inden for de enkelte fag UBU findes ikke som fagligt mål i faget dansk Matematik (naturfagi reformen): Udvikling og vurdering af matematiske ræsonnementer - måske mulighed for UBU-samarbejde

Pointe Der er masser af plads til at arbejde med UBU i skolereformen Lærerne skal opfylde konkrete læringsmål UBU er stadig et anliggende for naturfagene, men ikke for ret mange andre Samfundsfag og historie er stadig oplagte UBU-fag (men centreret om egne fagmål) Naturfagene skal samarbejde om UBU i de fællesfaglige fokusområder Fælles projekt, produkter i 2015: Forløb til inspiration - flere fag i fsk UBU på EUD-forløb UBU på EUX, STX og HTX Didaktiske artikler om UBU i fsk, gym, EUD UBU-spor på Big Bang Følg med i nyhedsbrev fra NTS, GFGS og på EMU