Undervisning i teknologi i naturfagene

Præsentationer af emnet: "Undervisning i teknologi i naturfagene"— Præsentationens transcript:

1 Undervisning i teknologi i naturfagene
Strandby Skole, 26. januar 2015

2 Program: Mål for dagen:
· Vi stiller skarpt på forskelle mellem teknik og teknologi · Vi kigger på teknologi’s rolle i de nye fælles mål · Du får konkrete ideer med hjem til din undervisning · Vi afprøver i fællesskab forskellige aktiviteter med teknologi Program: 13.00 Teknologi og fælles mål, hvordan hænger det sammen? Teknik eller teknologi? Definitioner og undervisning 13.30 ”Teknologididaktik” – hvordan kan man arbejde målrettet med teknologi? Oplæg til værksteder Kaffe og kage Arbejde i værksteder, rotationer á 30 min Naturfagslokalet på Strandby Skole – præsentation og fælles udforskning 15.50 Evaluering Tak for i dag

3 Guide til naturfagenes Fælles Mål
kortlink.dk/etvu

4 Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi
Naturfaglige undersøgelser Evolution Økosystemer Krop og sundhed Mikrobiologi 1. Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelses-metoders anvendelsesmulig-heder og begrænsninger Eleven kan undersøge organismers systematiske tilhørsforhold, herunder med digitale programmer Eleven har viden om biologisk systematik og klassifikation Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser Eleven har viden om organismers livsfunktioner Eleven kan undersøge fødens sammensætning og energiindhold, herunder med digitale databaser Eleven har viden om kroppens næringsbehov og energiomsætning Eleven kan undersøge mikroorganismer Eleven har viden om mikroorganismers opbygning 2. Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven har viden om organismers morfologiske, anatomiske og fysiologiske tilpasninger Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser i forskellige biotoper, herunder med kontinuerlig digital dataopsamling Eleven har viden om miljøfaktorer i forskellige biotoper Eleven kan undersøge bevægeapparat, organer og organsystemer ud fra biologisk materiale Eleven har viden om menneskets bevægeapparat, organsystemer og regulering af kroppens indre miljø Eleven kan undersøge mikroorganismer ud fra biologisk materiale Eleven har viden om mikroorganismers vækst og vækstbetingelser 3. Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion på miljøforandringer Eleven har viden om miljøforandringers påvirkning af organismers fænotyper Eleven kan undersøge og sammenligne græsnings- og nedbryderfødekæder i forskellige biotoper Eleven har viden om fødekæder, fødenet og opbygning og omsætning af organisk stof Eleven kan undersøge sundhedsmæssige sammenhænge mellem krop, kost og motion, herunder med digitale redskaber Eleven har viden om faktorer med betydning for kropsfunktioner, sundhed og kondition Eleven kan undersøge mikroorganismers funktion i forskellige miljøer Eleven har viden om mikroorganismers betydning i forhold til mennesker og økosystemer Modellering Eleven kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i biologi Naturfaglig modellering Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Eleven kan med modeller forklare arters udvikling over tid Eleven har viden om grundlæggende evolutionære mekanismer Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer, herunder med digitale databaser Eleven har viden om stoffer i biologiske kredsløb Eleven kan med modeller forklare funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem Eleven har viden om sammenhænge mellem stimuli og respons Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering, herunder med digitale programmer Eleven har viden om opbygning af dyre- og planteceller Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika Eleven kan med modeller forklare miljøforandringers påvirkning af arters udvikling Eleven har viden om faktorer med betydning for arters opståen og udvikling Eleven kan med modeller af økosystemer forklare energistrømme, herunder med digitale databaser Eleven har viden om energikrævende livsprocesser hos organismer i økosystemer Eleven kan med modeller forklare reproduktion og det enkelte menneskes udvikling Eleven har viden om menneskets udvikling og reproduktion fra undfangelse til død Eleven kan med modeller forklare dna’s funktion, herunder med digitale programmer Eleven har viden om celledeling og proteinsyntesen Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger* Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller Eleven kan vurdere anvendelighed og begrænsninger ved modeller for arters udvikling Eleven har viden om vurderingskriterier for evolutionære modeller Eleven kan med modeller forklare sammenhænge mellem energistrømme og stofkredsløb Eleven har viden om modeller af stofkredsløb og energistrømme Eleven kan med modeller forklare kroppens forsvarsmekanismer Eleven har viden om faktorer, der påvirker menneskets forsvarsmekanismer Eleven kan med modeller forklare arvelighed Eleven har viden om arvelighed og genetik Perspektivering Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Perspektivering i naturfag Anvendelse af naturgrundlaget Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Eleven kan sammenligne karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, herunder med digitale databaser Eleven har viden om klimaets betydning for økosystemer Eleven kan forklare sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår hos sig selv og mennesker i andre verdensdele Eleven har viden om sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår Eleven kan beskrive erhvervsmæssig anvendelse af bioteknologi Eleven har viden om anvendelse af bioteknologier i erhverv Eleven kan sammenligne konventionelle og økologiske produktionsformer Eleven har viden om dyrkningsformers afhængighed af og indflydelse på naturgrundlaget Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer Eleven har viden om geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer Eleven kan forklare miljø- og sundhedsproblemstillinger lokalt og globalt Eleven har viden om biologiske baggrunde for sundhedsproblemstillinger Eleven kan koble biologiske processer til anvendelser inden for bioteknologi Eleven har viden om biologiske processer knyttet til bioteknologi Eleven kan diskutere interessemodsætninger forbundet med bæredygtig produktion Eleven har viden om principper for bæredygtig produktion Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles Eleven har viden om processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Eleven kan diskutere miljøpåvirkningers betydning for biodiversitet Eleven har viden om biodiversitet Eleven kan diskutere aktuelle løsnings- og handlingsforslag og relaterede interessemodsætninger i forhold til miljø- og sundhedsproblemstillinger Eleven har viden om den biologiske baggrund for forebyggelses- og helbredelsesmetoder Eleven kan forklare mulige fordele og risici ved anvendelse af bioteknologi Eleven har viden om interessemodsætninger i relation til bioteknologi Eleven kan diskutere løsnings- og handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt Eleven har viden om naturforvaltning Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold i biologi Formidling Argumentation Ordkendskab Faglig læsning og skrivning Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Eleven har viden om metoder til at formidle naturfagligt stof Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Eleven har viden om begrundelser og påstande Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber Eleven har viden om naturfaglige ord og begreber Eleven kan målrettet læse og skrive naturfaglige tekster Eleven har viden om naturfaglige tekster s formål og struktur og deres objektivitetskrav Eleven kan vurdere kvaliteten af egen og andres kommunikation om naturfagligt stof Eleven har viden om kildekritisk formidling af naturfagligt stof Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation Eleven har viden om kvalitetskriterier for forskellige typer af argumenter i naturfaglig sammenhæng

5 Færdigheds- og vidensmål (efter 9
Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klasse) – Fælles for alle tre naturfag Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Undersøgelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi Naturfaglige undersøgelser 1. Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelses-metoders anvendelsesmulig-heder og begrænsninger 2. Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data 3. Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser Modellering Eleven kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i biologi Naturfaglig modellering Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger* Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller Perspektivering Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Perspektivering i naturfag Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles Eleven har viden om processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold i biologi Formidling Argumentation Ordkendskab Faglig læsning og skrivning Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Eleven har viden om metoder til at formidle naturfagligt stof Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Eleven har viden om begrundelser og påstande Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber Eleven har viden om naturfaglige ord og begreber Eleven kan målrettet læse og skrive naturfaglige tekster Eleven har viden om naturfaglige tekster s formål og struktur og deres objektivitetskrav Eleven kan vurdere kvaliteten af egen og andres kommunikation om naturfagligt stof Eleven har viden om kildekritisk formidling af naturfagligt stof Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation Eleven har viden om kvalitetskriterier for forskellige typer af argumenter i naturfaglig sammenhæng

6 Nedbrydning af Fælles Mål til læringsmål for undervisningsforløb

7 Nedbrydning af Fælles Mål til læringsmål for undervisningsforløb
Målpar Stadig større grad af konkretisering

8 Fælles Mål og teknologi - øvelse
Hvor i naturfagenes Fælles Mål indgår arbejde med teknologi? Undersøgelse af: Natur/teknologi, 3 trinforløb Biologi Geografi Fysik/kemi 6 grupper, 2 i hver, 7 min undersøgelse, 1 min fremlæggelse/ visning

9 Hvorfor nedbryde målene?
Hvilke organismer? I hvilken kontekst? - læringsmålene for et forløb stiller skarpt

10 Relationsmodel til læringsmålstyret undervisningsplanlægning

11 Teknik eller teknologi?
Teknologi : anvendelse af videnskab til løsning af problemer med et industrielt eller kommercielt mål for øje. Teknik : gennemførelse af opgaver, som knytter sig til og med udgangspunkt i kunst, håndværk, industri, sport osv., når dette har henholdsvis en kompleks udformning, struktur og bevægelse.

12 Teknik eller teknologi?
Fra natur/teknik til natur/teknologi - hvad er der sket? Keld Nørgaard: “Da begrebet ‘teknik’ af mange opfattes som ‘mekanik’, var det hensigstmæssigt at benytte lejligheden til at ændre fagets navn…” “... teknik omfatter samspillet mellem den nødvendige viden, måden at organisere på og det produkt, som teknikken indgår i.” (i fysik/kemi oktober 2014)

13 Teknik eller teknologi?
Tænk på noget du har undervist i i naturfagene og overvej, om det har været teknik eller teknologi Overvej også, om det ændrer sig nu, hvor der er fokus på teknologi fremfor teknik

14 Hvordan kan man undervise i teknologi i naturfagene?
Teknologi-didaktik Hvordan kan man undervise i teknologi i naturfagene?

15 Teknologianalyse Teknologianalyse
Materialer: Ca. 20 forskellige hverdagsting Eleverne arbejder sammen to og to. Hvert par får udleveret en hverdagsting og skal finde svar på følgende spørgsmål: • Hvad er det? • Hvilket problem løser den? • Hvad er den lavet af? • Hvad kunne det ellers være lavet af? • Hvad kan den ellers bruges til?

16 Inspireret af nysgjerrigper.no og nysgjerrigpermetoden.no
6. Fortæl, hvad I har fundet ud af til andre 1. Vi undrer os over…. 2. Hvorfor tror I, det er sådan? Forkastet - Gå til 2. igen 4. Indsamle oplysninger 3. Læg en plan for, hvad I vil undersøge og hvordan... 5. Dette fandt vi ud af - konkluder Inspireret af nysgjerrigper.no og nysgjerrigpermetoden.no

17 Ingeniørens udfordring

18 Introduktion til de praktiske øvelser
Robotter Hvad er en robot? Hvad kan den bruges til? Opgave: Lav et diskotek, med interaktivt lys! 2. Hverdagens apparater - Økologisk rygsæk Åbn de “sorte boxe” Skil en dims og angiv et rygsæktal Opgave: Find dele til at lave et selvkørende køretøj 4. Hverdagsprodukt - termostaten Undersøg hvordan termostaten virker Hvilke naturfaglige principper gælder? Foreslå evt. andre teknologier og lav enkelte forsøg, der underbygger 3. Hverdagsteknologi - at vaske hænder Hvorfor vasker vi hænder? Hvad er problemet? Analyser sæbe som teknologi og foreslå andre teknologier. Lav enkelte forsøg der underbygger

19 Evaluering Evaluering med Delphi-metoden
Kommentarer og fælles opsamling

20 EKSTRA, omkring teknologi i de nye Fælles Mål
indeholder klip fra læseplanerne

21 Tydelige læringsmål HER ER VI
Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne - altså mål for elevernes læringsudbytte. Læringsmål skal ikke kunne fortolkes på forskellige måder - derfor skal de formuleres så præcist som muligt. Det skal være meget tydeligt, hvad eleven skal kunne, når undervisningen er gennemført. Læringsmål skal formuleres i et sprog, som eleverne kan forstå. Med klare mål for læringen ved eleverne, hvad de bliver evalueret på baggrund af - og kan selv være med i vurderingen af, om målene er nået. Læringsmål er målbare. Læringsmål er skridt på vejen til at nå Fælles Mål. Centrale overvejelser bliver: Hvad har eleverne allerede lært? Hvad er det nye, de skal lære nu i dette forløb? Hvilket grundlag kan det give for det, eleverne derefter skal lære?

22 1. trinforløb for 1.-2. klassetrin
Undervisningen koncentreres om elevernes interesse for natur og teknologi i deres hverdag…….. Undersøgelse: Teknologi og ressourcer i hverdagen fokuserer på undersøgelser af hverdagens enkle mekanismer. Trinforløbet tager udgangspunkt i, at der undersøges genstande fra hverdagen, der omfatter bevægelige dele og mekanismer. Det kan være mekanismer, der kan åbne, lukke, dreje, sammenhæfte, adskille, være magnetiske, fx dørhængsler, skabsmagneter, musefælder og skruelåg. Eleverne undersøger, hvordan nogle af disse mekanismer bevæger sig, virker og kan hjælpe os i hverdagen Modellering: Teknologi og ressourcer i hverdagen sætter fokus på enkle afbildninger af genstande fra hverdagen Eleverne skal kunne anvende enkle rumlige modeller, tegninger materiale anvendes enkelt udstyr, som eleverne selv kan anvende, herunder insektsugere, net, fotobakker, luppe og fælder til brug for videre undersøgelser på skolen. Der samtales om organismernes levesteder, næring og årscyklus. Perspektivering: Teknologi og ressourcer i hverdagen fokuserer på ressourcer, som bruges i hverdagen. Eleverne arbejder med ressourcer, der indgår i hverdagen herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald. Eleverne skal kunne fortælle om, hvor ressourcerne kommer fra, og hvordan de bruges i egen hverdag.

23 2. trinforløb for 3.- 4. klassetrin
Undervisningen tager stadig afsæt i elevernes nære omverden, men temaerne perspektiveres både i forhold til tid, sted og menneskets samspil med naturen. Undersøgelse: Produktion og produkter fokuserer på materialekendskab, sortering og enkel produktudvikling. I starten af trinforløbet arbejder eleverne med sortering og klassifikation af stoffer og materialer, herunder sortering af affald i fraktioner, identifikation af stoffer og materialer i produkter fra hverdagen samt forskelle på udvalgte menneskeskabte og naturskabte materialer. Sidst i trinforløbet skal eleverne lære om enkel produktudvikling fra ide til implementering. Dette kræver kendskab til behov og efterspørgsel samt til materialer og teknikker. Eleverne skal som minimum fordybe sig i ét produkt. Modellering: Naturfaglig modellering er naturfaglige mål og fokuserer på konstruktion, symbolsprog og design af modeller. Først i trinforløbet konstruerer eleverne modeller på baggrund af procesbeskrivelser og opskrifter (ma-nualer) og egne ideer. Modellerne antager en stigende grad af abstraktion fra naturtro modeller til mo-deller med større kompleksitet. Eleverne præsenteres for skalamodeller, men også modeller, hvor der benyttes symboler og signaturer samt diagrammer og grafer. Undervisningen har fokus på, at eleverne opnår viden om symbolsprog i modeller, herunder modellers signaturer, symboler og farvevalg.

24 2. trinforløb for 3.- 4. klassetrin
Sidst i trinforløbet designer eleverne modeller over genstande, bygninger, systemer og naturområder i den nære og fjerne omverden. Der arbejdes med modeltyper, der har flere deltaljeringsniveauer, herun-der kortudsnit, delfigurer i større målestok og zoom. Perspektivering: Produktion fokuserer på lineære produktionskæder og historisk teknologiproduktion. Først i trinforløbet konstruerer eleverne modeller på baggrund af procesbeskrivelser og opskrifter (ma-nualer) og egne ideer. Modellerne antager en stigende grad af abstraktion fra naturtro modeller til mo-deller med større kompleksitet. Eleverne præsenteres for skalamodeller, men også modeller, hvor der benyttes symboler og signaturer samt diagrammer og grafer. Undervisningen har fokus på, at eleverne opnår viden om symbolsprog i modeller, herunder modellers signaturer, symboler og farvevalg. Sidst i trinforløbet designer eleverne modeller over genstande, bygninger, systemer og naturområder i den nære og fjerne omverden. Der arbejdes med modeltyper, der har flere deltaljeringsniveauer, herun-der kortudsnit, delfigurer i større målestok og zoom.

25 3. trinforløb for 5.- 6. klassetrin
Der lægges vægt på, at eleverne får større sammenhæng og perspektiv i deres viden. Elevernes evne til at arbejde med komplekse forhold og abstrakte modeller udvikles gennem undervisningen samtidig med, at der fortsat arbejdes med undersøgelser samt oplevelser i natur og nærmiljø. Undersøgelse: Materialer og produktvurdering Først i trinforløbet undersøger eleverne stoffers og materialers egenskaber, herunder isoleringsevne, ledningsevne og genbrugsmuligheder. Eleverne undersøger, hvordan disse egenskaber udnyttes i udvalgte produkter. Sidst i trinforløbet lærer eleverne at udvikle produkter ud fra et givent behov eller problem, herunder at bygge robotter, der inddrager styring og enkle sensorer. Eleverne arbejder desuden med, hvordan man kan vurdere produkter og komme med forbedringsmuligheder ud fra spørgsmål som bl.a. Hvilket problem løser den? Hvordan er den opbygget? Hvordan virker den? Kunne den være lavet af noget andet? Kunne den være konstrueret på en anden måde? Kunne den anvendes til noget andet? Modellering: Produktion og produkter Først i trinforløbet anvender eleverne enkle procesmodeller til at beskrive udvalgte forsyningsproduktioner som el, papir, vand og varme - herunder affald som ressource. Eleverne fremstiller egne todimensionelle procesmodeller. Sidst i trinforløbet arbejder eleverne med prototyper i form af egne mockups/model-udkast, der er designs af rumlige modeller af en teknologi til brug for præsentation og promovering. Perspektivering: Teknologi og miljø Først i trinforløbet arbejder eleverne med at beskrive de interessemodsætninger, der kommer til udtryk i forbindelse med udnyttelse af naturgrundlaget, herunder vandreservoirer og potentielle steder at op-stille vindmøller. Sidst i trinforløbet arbejder eleverne med enkle miljøvurderinger af teknologier. Der fokuseres på res-sourcebesparende teknologier, herunder vandsparere, isoleringsmaterialer og energisparepærer.

26 Biologi og teknologi Undersøgelse Modellering Perspektivering
- der er intet direkte

27 Geografi og teknologi Undersøgelse Modellering Perspektivering
- der er intet direkte

28 Fysik/kemi og teknologi
Undersøgelse Produktion og teknologi fokuserer på undersøgelser af udnyttelsen af råstoffer, produktionsmetoder samt teknologier vedrørende elektronisk og digital styring. Produktion og teknologi Trinforløbet tager udgangspunkt i elevernes undersøgelser af proteiner, fedt og kulhydrater. Herigennem udbygges elevernes kendskab fra natur/teknologi til fødevarers opbygning og energiindhold. Undervisningen fokuserer på fødevareproduktion, herunder konservering, emulgatorer og farvestoffer. Der arbejdes endvidere med gæringsprocesser og produktion af alkohol. Senere skal eleverne med udgangspunkt i råstoffer som olie, kalk, salt og produkter fra landbrug og fiskeri, lave undersøgelser af industriens produktionsmetoder, herunder redoxprocesser, katalyse, elektrolyse og brug af enzymer. Eleverne skal bl.a. kunne undersøge, hvilke danske råstoffer der indgår i store industrielle produktioner samt selv kunne gennemføre dele af produktionsprocessen i mindre skala. I sidste fase skal eleverne gennem undersøgelser af elektroniske og digitale apparater fra hverdagen opnå kendskab til, hvordan de fungerer og bliver reguleret. Gennem elevernes viden om opbygningen af elektriske kredsløb, simpel programmering og transmission af data, kan eleverne begynde selv at udføre eksperimenter vedrørende elektronisk og digital styring fx til styring af procesrobotter. Det er ikke et mål i sig selv, at eleverne lærer at programmere, men derimod at de arbejder systematisk, eksakt og reflekteret med at løse problemstillinger.

29 Fysik/kemi og teknologi
Modellering Produktion og teknologi fokuserer på modeller af tekniske anlæg og processer, samt modellering af tekniske løsninger. Produktion og teknologi Trinforløbet tager udgangspunkt i elevernes egen udvikling af modeller, bl.a. på baggrund af egne observationer af teknologiske processer på et større teknisk anlæg. Modelleringen skal give eleverne mulighed for at kunne forstå anlæggets funktioner, sammenhænge og udfordringer og på den baggrund kunne forstå ændringer af forhold på anlægget. Senere skal eleverne arbejde med modeller af virkelige systemer fra landbrug og industri. En forståelse af hvordan digitale apparater fra hverdagen og i forskellige procesanlæg fra landbrug og industri virker, kan illustreres gennem simpel programmering og styring af procesrobotter. Eleverne skal kunne udforme en fysisk eller digital model af dele af en teknologisk proces i landbrug eller industri. Sidst i forløbet skal eleverne arbejde med egne ideer til teknologiske løsninger på hverdagsproblemer. I dette arbejde skal der hentes inspiration i udviklingen af produkter i bl.a. industrien, hvor der anvendes modeller til at analysere teknologiske systemer. I den proces skal elevernes undersøgelse være styret af, hvilke kriterier der skal være opfyldt for, at produktet fungerer efter hensigten.

30 Fysik/kemi og teknologi
Perspektivering. Produktion og teknologi fokuserer på teknologihistorie og -udvikling, produktionsprocesser og teknologiers bæredygtighed. Produktion og teknologi I starten af trinforløbet arbejder eleverne med sammenhængen mellem udvikling af teknologi og den øvrige samfundsudvikling. Fokus er på udviklingen af teknologiske systemer, der har været markante i menneskehedens historie, bl.a. udviklingen af dampmaskinen, glødepæren og el-systemet, atombomben, produktion af plast og lagring af store datamængder. Senere skal eleverne opnå forståelse af sammenhænge mellem råstoffer, teknologiske processer og produkt i industri og landbrug, herunder skal eleverne kunne vurdere muligheder for genanvendelse og deponi. Sidst i trinforløbet skal eleverne, ud fra viden om samfundets produktionsteknologier og energiteknologier, kunne vurdere og diskutere forbindelsen mellem fysisk og kemisk viden. Herudover fremkomsten af nyere, store teknologiske systemer, som computere, elforsyning, industrirobotter eller delvis automatiseret landbrug. I diskussionen og vurderingen af teknologierne indgår påvirkning af det omgivende miljø.