Skriftlig dansk efter reformen – januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen – januar 2007 Læreplanens intentioner Baggrund for ændringerne af den danske stil Generelt om de nye opgavetyper De fire genrer på hf De tre genrer i stx

Den politiske dagsorden Opprioritering af den sproglige dimension/de sproglige færdigheder Det studieforberedende og det almendannende formål Stx og hf hver sin profil

Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) – eller Sproget som redskab (for at kunne udtrykke betydning) Fagets identitet: At integrere den sproglige og den litterære dimension i tekstarbejdet – med fokus på betydning Metodisk: sprogiagttagelser dokumenterer og nuancerer den litterære læsning Didaktisk: inddragelse af det skriftlige og det mundtlige arbejde i tekstlæsningen og af inspiration fra litterær og retorisk praksis i det skriftlige arbejde

Det studieforberedende og det almendannende aspekt i skrivningen Den akademiske genre: de større skriftlige opgaver, fx: 2. g-opgaven, at-projekter, synopsisprøven, sr-projekt i stx Tværfaglige projekter og den større skriftlige opgave på hf De offentlige genrer: den danske stil: Den litterære artikel, kronikken og essayet i stx Det analyserende oplæg, den introducerende, den diskuterende og den kommenterende artikel på hf

Baggrund Manglende genrebeherskelse Analysere og redegøre = referere Diskutere = at være enig/uenig Essayopgaven: Manglende udgangspunkt eller kommenteringsopgave Manglende danskfaglige (især analytiske) færdigheder Valg af ’ikke-danskfaglige’ opgaver

Hvad er ændret, og hvad er bevaret fra den gamle opgave? Ekspliciterede genrekrav Øgede krav om et fagligt indhold

De gamle opgavers fremstillingsformer De nye skrivegenrer i stx De nye skrivegenrer på hf At analysere og fortolke en litterær tekst Den litterære artikel Det analyserende oplæg At redegøre for og diskutere en teksts synspunkter Kronikken Den diskuterende artikel At reflektere over eller kommentere et emne (det gamle essay) Essayet Den kommenterende artikel

Hvorfor genreskrivning? Genren understreger sproghandling og arbejdsmetode Genren fastholder det formidlingsmæssige aspekt Fra lærer/censor til intenderet autentisk modtager Fra (tilfældig) ophobning af viden og iagttagelser til tekstlingvistisk sammenhæng og metodisk/genrebevidst målrettethed Fra indforstået fremstilling til klar danskfaglig formidling

Hvorfor fagligt indhold? Kvalificering af besvarelsen Forankring i læreplanens faglige mål ’Manden fra gaden’-problematikken

Krav til den skriftlige prøve i dansk Den skal evaluere elevernes/kursisternes beherskelse af (dele af) læreplanens faglige mål. Den skal være tydelig og præcis i sine opgavekrav. Den skal have pædagogisk slagkraft ved at operationalisere de relevante faglige mål ved at omsætte dem konkret undervisningsmæssig praksis.

Vejledende papirer vedr. de nye opgavetyper Vejledende opgavesæt stx, maj 2006 Ordinære eksamenssæt hf, maj og august 2006 Følgebrev af 3. maj 2006 (stx) Følgebrev af 3. april 2006 (hf)

HF: De fire genrer Det analyserende oplæg Den introducerende artikel Den diskuterende artikel Den kommenterende artikel

Det analyserende oplæg Det analyserende oplæg ligner den gamle analyse- og fortolkningsopgave ved at foretage en analyse, fortolkning og perspektivering af en tekst. Men den adskiller sig ved ikke i så høj grad at være forpligtet på en udtømmende tekstanalyse. I stedet skal besvarelsen perspektivere til tema og fællestekster og fungere som oplæg til en videre behandling af tekst eller emne.

Eksamenssæt – maj 2006, opg. 1 Skriv et analyserende oplæg til et hf-hold om eventyrgenren. Som en del af besvarelsen skal du analysere og fortolke H.C. Andersens eventyr (tekst 4). Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hæfte 1. Holdet har læst materialet i hæfte 1, men ikke tekst 4.

Den introducerende artikel Den introducerende artikel informerer om og skaber interesse for et emne eller en problemstilling. Den redegør for synspunkter eller karakteriserer en tekst og har som sådan træk fælles med den gamle redegørelsesopgave. Men i stedet for at diskutere foretager den en saglig vurdering og en perspektiverende sammenfatning af emnet eller problemstillingen.

Sygesæt – aug. 2006, opg. 3 Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en introducerende artikel om sproglige nydannelser i dansk Som en del af besvarelsen skal du karakterisere Henriette Lind og Lotte Thorsens romanuddrag (tekst 6) med særlig vægt på sammenhængen mellem sprog og personskildring. Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hæfte 1. Materialet i hæfte 1 forudsættes ikke læst af tidsskriftets læsere. Tekst 6 er optrykt i tidsskriftet, men forudsættes ikke læst af tidsskriftets læsere

Den diskuterende artikel Den diskuterende artikel redegør ligesom den gamle ’redegør for og diskuter-opgave’ for synspunkter på et emne eller aspekter i en problemstilling. Men i modsætning til mange tidligere besvarelser, hvor skribenten (blot) har erklæret sig enig eller uenig i de fremsatte synspunkter, foretager den diskuterende artikel en neutral, argumenteret afvejning af de inddragne holdninger eller synspunkter. Diskussionen følges op af en sammenfatning i form af et debatgrundlag og evt. af en personlig tilkendegivelse, som i givet fald er underordnet diskussionen.

Eksamenssæt – maj 2006, opg. 2 Skriv en diskuterende artikel til avisen om, hvordan børn og unge bruger og påvirkes af forskellige former for eventyr. Som en del af besvarelsen skal du redegøre for og diskutere de synspunkter, der præsenteres i Else Marie Nygaards artikel (tekst 5) og i Bruno Bettelheims tekst (tekst 3). Du kan desuden inddrage andet materiale fra hæfte 1. Materialet i hæfte 1 og tekst 5 forudsættes ikke læst af avisens læsere.

Den kommenterende artikel Den kommenterende artikel har lighedspunkter med den diskuterende artikel, idet den på baggrund af en redegørelse behandler et emne eller en problemstilling. Men hvor den diskuterende artikel tilstræbes at være neutral, er den kommenterende artikel styret af en personlig holdning og en mere personligt farvet argumentation. Hvor det i den diskuterende artikel er andres synspunkter, der sætter dagsordenen, er det her skribentens. Den kommenterende artikel har ikke læserbrevets overfladiskhed. Den fremlægger en saglig, men personlig kritisk vurdering af en tekst, et emne eller en problemstilling og foretager på baggrund heraf en personlig stillingtagen.

Eksamenssæt – maj 2006, opg. 3 Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en kommenterende artikel om forholdet mellem fantasi og virkelighed i litteratur og medier. Som en del af besvarelsen skal du redegøre for og vurdere de vigtigste synspunkter i Kristian Lindbergs artikel (tekst 6) Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hæfte 1. Materialet i hæfte 1 forudsættes ikke læst af tidsskriftets læsere. Tekst 6 optrykkes i tidsskriftet, men forudsættes ikke læst af tidsskriftets læsere.

Skriftlig dansk 2006 – 2hf http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/evaluering/2006/dansk-A-2hf-200605eva.pdf Karakterfordeling Sammenfatning af censorernes tilbagemeldinger Kommentarer til de spørgsmål, censorerne rejser Udmelding af opgaveformuleringernes opbygning Råd og vink til lærerne i forbindelse med arbejdet med den danske stil på hf

Opgaveformuleringernes opbygning – tre led: Fastlæggelse af genre, medie og emne Præciserende krav om behandling af den pågældende særtekst Oplysning om, hvorvidt modtageren forudsættes at have læst de anvendte tekster.

Fastlæggelse af genre og medie – to typer kombinationer: Et analyserende oplæg til et hf-hold En introducerende, diskuterende eller kommenterende artikel til et almenkulturelt tidsskrift eller til avisen

Særtekstens vægtning i besvarelsen Af opgaveformuleringerne fremgår det, at besvarelserne skal omfatte dels en behandling af de respektive særtekster, dels inddragelse af dele af materialet fra hæfte 1. Det forudsættes, at arbejdet med særteksten har forskellig vægt i de forskellige opgavetyper. Således vil arbejdet med særteksten i det analyserende oplæg og i den diskuterende artikel typisk optage hovedparten af besvarelsen i form af analyse og fortolkning hhv. redegørelse og diskussion, mens det i den introducerende og den kommenterende artikel som hovedregel vil udgøre en mindre (men dog vægtig) del.

Modtagerens forudsætninger – to tilfælde: I det analyserende oplæg forudsættes fællesteksterne læst af modtageren, men ikke særteksten. I den introducerende, den diskuterende og den kommenterende artikel forudsættes såvel fællestekster som særtekst ikke læst af modtageren. Opgaveformuleringers tidligere oplysning om, at en tekst kan være optrykt i det pågældende tidsskrift, vil ikke optræde fremover.

Stx: De tre genrer Den litterære artikel Kronikken Essayet

Den litterære artikel Den litterære artikel har som sit centrale indhold en analyse og fortolkning af en eller flere tekster. Der lægges som ved den tidligere analyse- og fortolkningsopgave vægt på faglig præcision og metodisk grundighed. Der vil endvidere som oftest stilles krav om fx litteraturhistorisk eller genremæssig perspektivering eller om sammenligning med anden litteratur. Den litterære artikel findes bl.a. i litterære tidsskrifter.

En rose Skriv en litterær artikel om En rose (tekst 4). Artiklen skal indeholde en analyse og fortolkning af teksten samt en perspektivering, som placerer den litteraturhistorisk.

To heder Skriv en litterær artikel om Jylland mellem tvende have (tekst 4) og Tilbageblik om en del årtier (tekst 5). I en sammenlignende analyse og fortolkning af de to digte skal du belyse forholdet mellem tid og natur samt karakterisere digtenes tidstypiske træk.

Tørdokken Skriv en litterær artikel om Tørdokken (tekst 6). Artiklen skal indeholde en analyse og fortolkning af teksten samt en perspektivering, som placerer den genremæssigt.

Kronikken En plads i en avis: fra videnskabelig artikel, anmeldelse og personlig kommentar til rent fiktive genrer som noveller og digte En danskfagligt bestemt (skrive)genre gennem de præciserende krav i opgaveformuleringen

Kronikken Kronikken karakteriserer et emne eller en tekst, redegør for og sammenholder en teksts synspunkter eller diskuterer en problemstilling. Genren har således træk fælles med den gamle ’redegør for og diskuter-opgave’, men der lægges med de nye opgaver ikke op til en drøftelse af helt almengyldige eller samfundsmæssige emner. Redegørelse og diskussion er knyttet til et danskfagligt emne/stof, og diskussionen føres først og fremmest på grundlag af en neutral, argumenteret afvejning af sit emne eller sin problemstilling.

Sprog og kulturel identitet Skriv en kronik om sprog og kulturel identitet. I kronikken skal du give en sammenfatning af de holdninger, der kommer til udtryk i Grønlands historie eller danskernes historie i Grønland (tekst 2), i interviewet med Karen Risager (tekst 3) og i udstillingsplakaten Melting Barricades (s. 10-11). Du skal endvidere i lyset af opgavens tema diskutere disse holdninger.

Fortællende journalistik Skriv en kronik om fortællende journalistik. I kronikken skal du karakterisere de fortællemæssige og stilistiske virkemidler i En luder steg af toget (tekst 1). Du skal desuden med inddragelse af eksempler diskutere betydningen af, at nyhedsmedier anlægger subjektive vinkler i skildringen af begivenheder.

Essayet Essayet er karakteristisk ved, at skribenten ud fra faglig viden og indsigt undersøger, overvejer og reflekterer over et emne eller et begreb. Det adskiller sig fra den tidligere essaybesvarelse ved et klarere danskfagligt sigte i sit emne og i sit metodiske udgangspunkt. Essayet i relation til prøven i skriftlig dansk ligner det klassiske essay, ved at skribenten i meget høj grad sætter den indholdsmæssige dagsorden. Men det afviger fra de mere fabulerende og sprogligt meget kreative essays, man kan møde i det offentlige rum..

Grænsebrydende kunst Skriv et essay om grænsebrydende kunst. I dit essay skal du indkredse fænomenet grænsebrydende kunst og litteratur samt overveje, på hvilken måde ODALISK-SKØNHED (tekst 1), Drømmen om kniven (s. 6) og Now That You Are Mine (s. 7) kan karakteriseres som grænsebrydende. Du kan inddrage andre eksempler.

Mellem billede og virkelighed Skriv et essay, hvori du overvejer billedets betydning for vores tilværelses- og omverdensforståelse. Dit essay skal tage udgangspunkt i en undersøgelse af, hvordan billeder opfattes i Billeder, billeder (tekst 2) og i Selvfølgelig skal I se det billede (tekst 3).

Litterær artikel - kronik - essay Den litterære artikel adskiller sig således fra kronikken og essayet ved sit stærke fokus på tekstanalysen. Kronikken og essayet har i højere grad et emne som sit genstandsområde. Men mens kronikkens emne eller problemstilling fortrinsvis er knyttet til fagets stofområder (kernestoffet), har essayet tendens til at bevæge sig op over dette. Mens kronikken i en tragtformet bevægelse arbejder sig ned mod en afsluttethed, en form for konklusion, er essayets struktur formet som en omvendt tragt, idet det ud fra en undersøgelse af et emne eller et begreb som resultat har mere åbne overvejelser og pointer.

Udviklingsprojekter i den skriftlige dimension i gymnasiet og på hf Formidlingsskrivning på hf Skriftlighed i dansk i stx Udarbejdelse af kursusmateriale Udbud af efteruddannelseskurser