Fra vejledning til biologi c

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Advertisements

Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Kompetenceudvikling gennem SPIDO-konceptet
De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Natur og naturfaglige fænomener – en undersøgende tilgang
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
Design – en definition Dyrehaveskolen.
Supervision og faglig feedback
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
En dansk personlig kommentar til forslag til læreplan i naturfag og til fysikk 1 og 2 Albert Chr. Paulsen, IMFUFA, Roskilde Universitet.
Hvem skal være med til at definere kerneopgaven – og hvordan
Inquiry based science education
Velkommen! Til projektseminar på ferskvandscentret marts 2008 ___________________ Udviklingsprojekt Invention og Innovativ Naturvidenskab i teknologiundervisningen.
Økonomiske kompetencer
Gymnasietid Lektielæsning Læringsstile. Lektielæsning Hvad er god lektielæsning? ◦ Man når at lave det, man har planlagt (realistisk planlægning) ◦ Man.
Orienteringsmøde 11. november Trørødskolen - en attraktiv skole! rummelighed og anerkendelse faglighed og arbejdsglæde klare regler og godt humør.
- Klimaet og den globale opvarmning
Råstoffer og bæredygtighed
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra kommunale repræsentanters selvevaluering.
Refleksionsmodel – hvad går det ud på?
Sprogpakken Praksisopgaven.
Humanistisk fagsprog og læringsstile Dagens program
Den anerkendende interviewform
Vejlederens kommunikation
Inquiry Based Science Education - IBSE
Karl Tomms Spørgsmålstyper Coaching øvelse Frokost
Fra sanseindtryk til fagudtryk
Inquiry Based Science Education
Introduktion til opgaveskrivning
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
Udvidet problemformulering
Innovation i AT/SO.
Barndommen er fremtiden Fremtidens institutioner 2015
Fagdidaktisk kursus i biologi
Skriftlighed i biologi
Hvad er det gode skolelederliv? - Et selvevalueringsforløb.
Understøttende undervisning, lektiehjælp og fordybelse Agi Csonka Formand for Rådet for børns læring.
Et kritisk perspektiv på helhedssyn Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet
Sæt jer ikke for godt til rette! I vil blive flyttet rundt på…
Carl Winsløv ”Didaktiske elementer”
INNOVATION I FAGENE - KONFERENCER ÅRHUS OG FREDERIKSBERG SEPTEMBER 2014 MEDIEFAG.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG Eksperimenter.
Læring i praksis Tirsdag den 22. maj 2012.
Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet
Undersøgelsesbaseret naturvidenskabelig undervisning
SKABELON.
Sprogbaseret læring i naturfag
Synlig læring i praksis Workshop på konference Lise Mayland, Impact Uddannelse.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
AT Problemformulering, problemstillinger og innovation.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
Stress Billedkilde: stress/?lang=da.
Hvorfor skal naturfagene samarbejde? For elevernes skyld! Oslobåden, Peter Norrild
Innovation i biologi og AT Trine Iversen Gl. Hellerup Gymnasium.
FAGDIDAKTIK i teknologihistorie og idehistorie Workshop om problemorienteret arbejde i idehistorie.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
UNIVERSITY OF COPENHAGEN
TEMA 6 Præsentation: Sælg idéen
Kommunikation/dialog i e-læringsforløb
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Pædagogiske intentioner ved inspirationsforløb i erhvervsøkonomi
IBSE & matematik til småbørn i naturformidling Hvad skal vi bruge det til? Og hvordan? Læreplaner – Sprog – Noget med ud ad døren.
Naturfag.
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
Præsentationens transcript:

Fra vejledning til biologi c I læreplanen præciseres det, at undervisningen er tematisk og tager udgangspunkt i biologiske problemstillinger, der har personlig eller samfundsmæssig relevans. I vejledningen forslås det: Tilrettelæggelse af tematisk undervisning med udgangspunkt i en biologisk problemstilling kan i høj grad lægge op til en udforskende og undersøgende undervisning. Eleverne kan stille spørgsmål til problemstillingen og med vejledning og mere og mere selvstændigt arbejde med at finde svar, der belyser den konkrete problemstilling både teoretisk og eksperimentelt.

Inquiry based science education IBSE Konstruktivisme Inquiry based science education

Hvad tror du? Tager udgangspunkt i elevernes hverdagsforestillinger. Får eleverne til at stille spørgsmål og udpege problemstillinger. Kognitive konflikter. Rekonstruktion. http://www.learner.org/vod/vod_window.html?pid=77

IBSE Inquiry: undersøgelse! Men ikke mindre vigtigt: af egne forestillinger, spørgsmål og problemstillinger Eleverne skal forstå naturvidenskab som en metode til at opnå viden der bygger på afprøvede hypoteser.

5E 5E er en konkret model for hvordan man i praksis kan organisere IBSE. Andre modeller, såsom cooperative learning, kan også bruges til IBSE og inkorpereres i 5E-modellen.

5E Forudsætning Fang Forsk Forklar Forlæng Feed-back Engagement Exploration Explanation Elaboration anvendelse/vurdering/perspektivering Evaluation Forudsætning Fang Forsk Forklar Forlæng Feed-back

Engagement Hvordan vil I præsentere eleverne for fotosyntese uden at: Forklare hvad fotosyntese er Give definitioner og svar Konkludere Men snarere: Skabe interesse Generere nysgerrighed Få rejst spørgsmål Identificere hvad eleverne ved og tror de ved

Eksempel En borger havde klaget til kommunen over at en sø lugtede og virkede meget forurenet. Hvordan finder vi ud af hvordan søen har det?

”Vores” sø

Hvad mener vi at vi kan vi sige om denne sø? Søen er forurenet Der er mange alger Slam på bunden er døde alger Ingen dyreliv ud over småkryb Ikke så meget ilt- bruges til nedbrydning af døde alger Iltsvind Der er meget humus i søen Mange insekter der spiser døde alger Gødninger fra marker kan medføre mange alger

Hvad undrer os, hvad er vi usikre på, hvad vil vi gerne finde ud af om søen? Hvorfor er søen forurenet? Hvorfor er vandet så forholdsvist klart? Er der klart? Hvorfor lugter vandet af ”prut”? Er vandet næringsrigt eller næringsfattigt? Hvilke dyr er der i søen? Hvor kommer vandet fra? Hvilken forurening kunne der være tale om? Hvor meget ilt er der i vandet?

Exploration På hvilke måder kan I lade eleverne undersøge søen uden selv at: Give svar Forklare hvordan de skal løse problemer og finde svar Fortælle dem når de tager fejl Men snarere: Få eleverne til at arbejde sammen om en løsning uden direkte at instruere dem. Stille snedige spørgsmål der kan lede dem i den rigtige retning (skabe kognitive konflikter)

Explanation Hvordan kan I lade eleverne forklare resultaterne af undersøgelserne og svarene på deres spørgsmål uden at: Acceptere forklaringer der ikke er valide Dreje og omformulere deres forklaringer Men snarere: Opfordre eleverne til at give forklaringer med deres egne ord. Stille spørgsmål til validiteten af og argumenter for deres forklaringer. Hjælpe dem til, ved hjælp af deres egne forklaringer og deres erfaringer fra de to første E’er, at nå frem til en gyldig definition og forklaring af fotosyntese.

Elaboration Hvordan kan I få eleverne til at elaborere på de definitioner og forklaringer de er nået frem til, så de: vurderer deres måde at finde frem til definitionen og forklaringen, oplever hvordan deres nye viden kan anvendes i andre biologiske sammenhænge og perspektiverer, f.eks. til en hverdagsbetydning af fotosyntesen.

Evaluering Metoden er til dels selvevaluerende da eleverne løbene får efterprøvet deres nye viden på nye niveauer. Evaluering er ikke hverken mere eller mindre vigtig ved 5E modellen end ved andre metoder. Udnyt muligheden for at få eleverne til at reflektere over hvornår og på hvilken måde de lærte noget nyt (meta…)

Andre eksempler på konkrete forløb Hvad er forskellen på at gennemføre 2000 meter roning og 48 timers ultraløb (viden om)? Hvad er liv (hvilke ting er levende)? Hvad er muskeltræthed (få mening ud af en svær artikel)?

Ideer til organisering af E’erne Engagement: hvilke ting er levende? Hvad er forskellen på det levende og det ikke levende? Exploration: Hvis dem målemetoder, f.eks. hånddynamometer og EMG, kondicykel og pulsmåler, etc., som de selv kan bruge til at designe egne undersøgelser.

Ideer til organisering af E’erne Explanation: elevposters med egne forklaringer  kammerater og lærer sætter post-it’s på posterne med spørgsmål  eleverne bearbejder og laver ny poster

Ideer til organisering af E’erne Elaboration: ekstern formidling hvorfor er nogen bedre egnet til 2000 meter roning end til ultraløb?

Skal der IBSE’s? Hvad ser I af muligheder? Hvad ser I af begrænsninger?

Konkret forløb - karse Se på forsk, forklar og forlæng. Kom med forslag til hvordan man i praksis kunne organisere undervisningen i denne fase. Diskuter hvilken rolle i som lærere har i denne fase.