Regnskabsanalyse HA 5. semester.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Resultatopgørelsen – grundlæggende begreber
Advertisements

Copyright: Lektor Ole Sørensen, Ph.D.
7. Produktionsvirksomhedens regnskab
God regnskabspraksis i DLBR
Investeringsstrategi under svingende prisforhold
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Byerhverv i Ø90 Økonomi og Jura.
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Kapitel 4 - 7
Resultatopgørelsen – grundlæggende begreber
Erhvervsøkonomi på HG Line Vinterberg.
Hvad kan din virksomhed gøre for at leve op til banker og leverandørers krav ? 6. oktober 2009.
Emner/Indlæringsmål lekt. 5+6
MOMS - GENERELT Generelle betragtninger omkring moms(merværdiafgift):
Regnskabsanalyse og Aktievurdering Kapitel 17
Nøgletal Metodemæssig fokus.
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
4 centrale konti NB: Virksomheden fortsætter (going concern)   Resultatopgørelse Balance =Driftsregnskab.
26.2 Kapacitetsomkostninger
Regnskabsvurdering og - analyse
16. Regnskabsanalyse Regnskabsanalysens formål og indhold Formål
Økonomistyring og budgettering
L 5 Ekstern Økonomi Forretning og ledelse 2012.
18.3 Kommentarer til budgetterne
12.6 Kommentarer til årsregnskabet
Behovet for regnskabsvæsen
HD AUC 2010 Ekstern økonomirapportering Johnny V. Jensen Pengestrømsopgørelsen Offentlige tilskud.
Opsamling regnskabsvæsen 1.Virksomhedens bogholderi Alle transaktioner ud af huset bogføres 2 steder, debet og kredit. Alt kunne bogføres over balancen,
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
13. Regnskabsanalyse Regnskabsanalysens formål og indhold Formål
8. Årsrapport for selskaber
6. Udarbejdelse og præsentation af årsregnskabet
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Faglige orienteringsmøder Regnskabspraksis Januar 2009.
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
1 juni 2002 Topdanmark Juni juni 2002 Hvorledes Topdanmark ønsker at skabe værdi Driftsmæssigt: En præmiefremgang som overstiger markedsniveauet.
Risikospørgsmål i forbindelse med finansiering af ejendomme Undervisningsministeriet.
Pengestrømsopgørelser
Investering og Finansiering
12 - Regnskabsanalyse.
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Regnskabsanalyse, HA 5. semester Lektion Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Kap. 11 Virksomhedens årsregnskab
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Statsautoriseret revisor Ove Frederiksen
Årsrapport 2010 Beskrivelse af indhold ”Ny ekstern”
PASSIVER EGENKAPITAL (Hvad virksomheden kan tåle at tabe)
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Disposition: A.Nogle bemærkninger om det finansielle system B.Generelt om fastsættelse af en virksomheds værdi C.Generelt om fastlæggelse af et aktivs.
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Økonomistyring og budgettering
BALANCEN PASSIVER AKTIVER Egenkapital Anlægsaktiver - Selskabskapital
Økonomisk virksomhedsbeskrivelse Kapitel 7
Skab vækst - Med Omniveta som din finansielle partner
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Resultatopgørelse og balance for et APS (anpartsselskab)
Regnskabsanalyse Idé og grundlag.
Investering og Finansiering
Finansiering Peter Lynggard Investering og Finansiering Kapitel F1-3.
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Kapitel 5 - 7
pwc Dagens program: Opvarmning Pengestrømsopgørelser – hands on
Afskrivninger Hvad er anlægsaktiver? Er aktiver, som virksomheden anvender i længere tid f.eks. Biler Bygninger Inventar (borde, reoler, IT-netværk mm.)
Økonomisk virksomhedsbeskrivelse © Charlotte Flyger, Ove Hedegaard og Preben Melander Regnskabsanalyse Økonomisk virksomhedsbeskrivelse Kapitel 4.
Strategisk investering & finansiering Budgettering af cash flow Kapitel 3.
Strategisk investering & finansiering 2016
Kapitel 11 Anlægsaktiver.
Kapitel 4 Regnskabet.
KAPITEL 8 Likviditetsrisiko
Strategi og styringsform Kompetencer og ressourcer
Præsentationens transcript:

Regnskabsanalyse HA 5. semester

Formål med kurset Opgavegennemgang Analyse af rentabilitet og indtjening i eHuset Analyse af finansiering og likviditet Forstå forskellige måder at beregne likviditetsnøgletal Forstå likviditetsgrader og deres begrænsninger Forstå sammenhænge mellem vækst og likviditet Pengestrømsanalyser Forstå opstillingsform ved udarbejdes af pengestrømsanalyser Forstå hvad analytiker skal og kan bruge pengestrømsanalyser til Øvelse/opgave Kunne kommentere de to virksomheders pengestrømsopgørelser Kunne kommentere de to virksomheders likviditets-nøgletal

Likviditetsgrader

Likviditetsgrader Likviditetsgrader (LG) Med andre ord… viser forholdet mellem aktiver, der indenfor en kort periode (indenfor 1 år) kan omsættes til likvide betalingsmidler, og gæld, som indenfor en kort periode (indenfor 1 år) vil formindske de likvide betalingsmidler Med andre ord… et forsøg på at vise virksomhedens kortsigtede betalingsevne!!!

Likviditetsgrader (fortsat) Likviditetsgrad 1 (acid test) Ingen faste definitioner jf. DFF - men følgende kan bruges: Mest likvide aktiver = likvider, værdipapirer og varedebitorer Kortfristet fremmedkapital = kortfristet gæld i balancen, evt. reduceret med ikke-likviditetskrævende ”periodeafgrænsningsposter”

Likviditetsgrader (fortsat) Likviditetsgrad 2 (current ration) Ingen faste definitioner jf. DFF - men følgende kan bruges: Omsætningsformuen = omsætningsaktiver i balancen, evt. reduceret med ikke-lividitetsskabende ”periodeafgrænsningsposter” Kortfristet fremmedkapital = kortfristet gæld i balancen, evt. reduceret med ikke-likviditetskrævende ”periodeafgrænsningsposter”

Likviditetsgrader (fortsat) Hvornår er likviditetsgraden god? Likviditetsgrad 1 LG 1 viser den mest kortsigtede likviditetssituation (betaling af gælden nu og her) skal være > 1 Likviditetsgrad 2 LG 2 viser likviditetssituationen på lidt længere sigt bør være > 2 hvorfor > 2? bl.a. fordi det lidt længere sigte nædvendiggør større hensyntagen til den langfristede gæld, investeringer, etc. og bl.a. fordi der inddrages aktiv-poster med større usikkerhed på værdiansættelsen (f.eks. varelager) NB! - grænsen på 2 må ikke overfortolkes (bare en tommelfinger regel)

Likviditetsgrader (fortsat) Problemer med likviditetsgrader LG 1 & 2 antager egentlig non-going-concern kun i en sådan situation realiseres aktiver og gæld - ved going concern vil der jo altid være f.eks. både debitorer og kreditorer ligesom kassekreditten ofte er fortløbende HVIS non-going-concern så ville aktiverne typisk være mindre værd!!! f.eks. varelager som skal sælges på ”likvidations-basis” KONSEKVENS - de beregnede likviditetsgrader vil være overvurderede en virksomheds likviditet kan påvirkes af andre forhold end driften alene (det bogen kalder ”varekredsløbet”) f.eks. kan man jo godt sælge en bygning, som regnskabsmæssigt står opført under ”Anlægsaktiverne” f.eks. kapitalindskud, aktieemissioner o.l.

Likviditetsgrader (fortsat) Problemer med likviditetsgrader ”betalingsprofilen” på aktiv- henholdsvis gælds-elementet kan være meget varierende - f.eks. stor omsætningshastighed på debitorer og varelager, ctr. lav omsætningshastighed på kreditorer se eksempel i bogen side 68-71!!!

Likviditetsgrader (fortsat) Konklusion på anvendelsen af likviditetsgrader brug dem som indikator for forholdet mellem kortfristede poster aktiver gæld og især udviklingen heri faldende likviditetsgrad kan indikere problemer med at få skabt likviditet (og måske indtjening) stigende pengebindinger i varelager og debitorer nødvendigt for at skabe salg? faldende ”finansierings-muligheder” hos leverandørerne vurderer kreditorerne at der er større kreditrisiko? MEN - fortolkning af likviditetsgraderne kan IKKE stå alene!!! se pengestrømsopgørelsen

Sammenhængen mellem likviditet og vækst

Sammenhængen ml. likviditet og vækst Har virksomheden den nødvendige likviditet til at skabe vækst? Vækst kan finansieres på tre/fire måder selvfinansiering tilførsler til egenkapitalen (emissioner evt. inkl. overkurs) øget gældsandel mellemfinansieringsformer konvertible obligationer warrants hvis udvidelse af aktiekapitalen eller øgelse af gældsandelen inkl. mellemfinansiering ikke er mulig lægger selvfinansieringen loft over virksomhedens muligheder for vækst!!!

Sammenhængen ml. likviditet og vækst (fortsat) Selvfinansiering virksomhedens evne til selv at skabe den nødvendige likviditet via driftsresultater - dvs. via overskud/positivt cash flow ekskl. udbytte behandles nærmere i lektion 27-28 Kapitaltilførsel aktie emission (udstedelse af nye aktier) overkurs - bunden reserver = bunden likviditet??? udstedelse af fondsaktier - skaber det likviditet??? ”støj” i nøgletalsberegningerne (justeringsfaktor - lektion 25-26)

Sammenhængen ml. likviditet og vækst (fortsat) Øget gældsandel optagelse af kreditforeningslån o.l. NB! - øger virksomhedens finansielle risiko!!! afhængighed af renteudviklingen optagelse begrænset af långivernes risikovurdering af virksomheden Mellemfinansieringsformer konvertible obligationer lån med ret til indenfor løbetiden at konvertere til aktier - rentebærende warrants tegningsret på aktier i en fastsat periode til fastsat pris - ikke rentebærende ”støj” i nøgletalsberegningerne (justeringsfaktor - lektion 25-26)

Pengstrømsanalyse

Pengestrømsanalyse Statements HUSK fra lektion 3-4 Profit is an opinion Cash is a fact HUSK fra lektion 3-4 investors fokus er på de fremtidige pengestrømme udbytte aktieavance DCF-model o.l. To grundskoler til regnskabsvæsen!

Pengestrømsanalyse (fortsat) Lovkrav iht DK GAAP Ingen lovkrav iht. ÅRL og bekg. Regnskabsvejledning nr. 1: Større virksomheder skal/bør udarbejde en finansieringsanalyse Oplysningspligt for udstedere af børsnoterede værdipapirer Årsregnskaberne for børsnoterede aktieselskaber skal indeholde en finansieringsopgørelse Regnskabsvejledning nr. 11 Pengestrømsopgørelsen Hvis ingen pengestrømsanalyse? prøv evt. selv at lave en ”rå” analyse - især så cash flow fra driften kan estimeres

Pengestrømsanalyse (fortsat) Formål med pengestrømsanalysen at give information om virksomhedens pengestrømme for en periode at knytte forbindelsen mellem resultatopgørelsen samt balancen og vise, hvorledes og i hvilket omfang periodens drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet har påvirket virksomhedens likvider

Pengestrømsanalyse (fortsat) Hvad kan man anvende pengestrømsanalysen til? analyse af virksomhedens finansielle fleksibilitet evnen til at klare uventede likviditetsproblemer via træk på uudnyttede kreditrammer, salg af driftsfremmede aktiver, etc. kan anlægsinvesteringerne finansieres via nettopengestrømmene fra driften? eller skal der lånes analyse af virksomhedens afhængighed af ekstern kapital og dermed udviklingen i de finansielle markeder og renten analyse af, hvorvidt udbyttepolitikken er nært forbundet med virksomhedens generering af nettopengestrømme fra driften f.eks. resultat på 20 mio, CFFO på 5 mio og udbytte på 15 mio

Pengestrømsanalyse (fortsat) Hvad kan man anvende pengestrømsanalysen til? analyse af stabiliteten i nettopengestrømmene fra driften som finansieringskilde kilde til selvfinansieret vækst analyse af virksomhedens valg af finansieringsformer til finansiering af vækst og opkøb analyse af virksomhedens investerings- og finansieringsmønster

Pengestrømsanalyse (fortsat) Pengestrømsanalysens opbygning Pengestrømme fra Driftsaktivitet 1.000 Investeringsaktivitet -450 Finansieringsaktivitet 300 Periodens forskydning i likvider 850 Likvider, primo 250 Likvider, ultimo 1.100 Uudnyttede kreditrammer 2.500 Likviditetsreserve 3.600

Pengestrømsanalyse (fortsat) Driftsaktivitet betalinger afledt af virksomhedens hovedaktivitet og af andre aktiviteter, der ikke er investerings- eller finansieringsaktivitet Investeringsaktivitet betalinger afledt af køb og salg af anlægsaktiver og andre investeringer, der ikke indgår som likvider Finansieringsaktivitet betalinger afledt af ænderinger i størrelsen eller sammensætningen af virksomhedens egenkapital eller lån Likvide midler likvider kortfristede værdipapirer evt. kortfristet gæld

Pengestrømsanalyse (fortsat) Pengestrømsmodeller Indirekte metoder beholdningsforskydningsmodellen nettoomsætning omkostninger ekskl. regnskabstekniske poster (ej likviditet) ændringer i driftskapital afstemningsmodellen årets resultat regulering for regnskabstekniske poster Direkte metode (betalingsstrømsmodelle) indbetalinger fra kunder udbetalt til leverandører udbetalt til personale m.v. Sammenhæng til salg (aktivitet) skal ”håndteres” særskilt Meget svært at se sammenhængen til aktivitet / rentabilitet

Pengestrømsanalyse (fortsat) Afskrivninger Andel af resultat i associeret virk. Renteindtægter o.l. Renteudgifter o.l. Skat af årets resultat Tilgodehavender Varebeholdninger Levarandørgæld m.v. Materielle anlægsaktiver 2.250 Varebeholdninger 10.000 Tilgodehavender 12.250 Udskudt skat -2.500 Kortfristet gæld -16.000 Koncerngoodwill 1.250 Kontant ansk.sum 7.250

Pengestrømsanalyse (fortsat) Fortolkning af pengestrømsanalyser generelle retningslinier for hvad et tilfredsstillende cash flow er findes IKKE se dog cash flow i forhold til følgende årets resultat jo kortere afstand - jo færre regnskabstekniske poster - ”quality of earnings” hvor nær er overskuddet dets realisation i nettobetalinger (sammenhold til DCF-model) nettoomsætningen (aktiviteten) stigende omsætningen - stigende CFFO? osv. omkostninger ekskl. regnskabstekniske poster ændringer i driftskapitalen debitorer, varelager og kreditorer

Pengestrømsanalyse (fortsat) Fortolkning af pengestrømsanalyser investeringer / afskrivninger frit cash flow = pengestrøm fra driften (CFFO) - investeringer frihedsgrader (finansiel fleksibilitet) valgte finansieringsformer og udvikling heri selvfinansiering gældsoptagelse egenkapital udvidelse finansieringsbehov fremover herunder finansiering af vækst udbyttepolitik ”strategisk” cash flow - hvor er virksomheden? BCG-matrix og produkt-livscyklus f.eks. investeringsbehov ctr. ”cash cow” Dyr / billig finansiering?

Pengestrømsanalyse & Likviditetsgrader Opgave Pengestrømsanalyse & Likviditetsgrader

Opgave Med udgangspunkt i regnskaberne for Flügger og eHuset laves følgende: Beregn og kommenter likviditetsgrad 1 & 2 for minimum de seneste 3 år niveau udviklingsretning og -hastighed konklusion!!! Kommenter selskabernes pengestrømsanalyse for minimum de seneste 3 år cash flow fra drift, investering og finansiering sammenhæng til rentabilitet og indtjening