Strategidrøftelser Budget 2008 Tirsdag d. 27. marts 2007

Langsigtet økonomisk planlægning En langsigtet økonomisk planlægning er en vigtig forudsætning for en holdbar og robust økonomi. En robust økonomi giver de nødvendige økonomiske handlefriheder og understøtter Byrådets muligheder for fortsat at modernisere og udvikle kommunen. Langsigtede mål kræver strategiske overvejelser

Langsigtede økonomiske mål Gældsafvikling Likviditet og finansiel strategi Budgettet skal balancere – også i overslagsårene Anlægspulje God vedligeholdelsesstandard for kommunens ejendomme

Overordnede rammer Overholdelse af servicevækstrammen Overholdelse af skattestoppet Prioritering indenfor den samlede økonomiske ramme Langsigtet og strategisk budgetlægning

Høje-Taastrup de kommende år Muligheder og udfordringer Før og efter Hedehusene Sydøst ”Grundberegningen”

Grundberegningen Totale råderum Service- vækstramme DemografiGæld Lokalplanlagt (eksisterende befolkning) XXX Udbygning i Hedehusene Sydøst XXX Generelt X

Befolkningsudviklingen

Flere ældre og færre yngre (INDEKS - Eksisterende befolkning)

Flere ældre og færre yngre (INDEKS - Hedehusene Sydøst)

Forudsætninger for simulation Serviceudgifterne er ændret i takt med befolkningsudviklingen –Budgetterne således reduceret –Faktiske effekt kan være noget langsommere end indlagt i modellen Kommunens andel af tilskud og udligning fastholdt på niveau 2007 Skatteindkomsterne reduceres i takt med faldende indbyggere i alderen år Der er kun planlagt anlægsudgifter efter investeringsplanen (til og med 2011)

Forudsætninger for simulation Der er ikke indarbejdet yderligere lån ud over eksisterende Højkonjunktur: Lav arbejdsløshed Note: Ledige i pct. af arbejdsstyrken - november Modellen tager alene hensyn til demografien – afledte effekter af ændringer i konjunktur, sociale parametre eller erhvervslivet ikke indarbejdet ,35,65,14,1

Udvikling i indtægter og udgifter (Eksisterende befolkning)

Udviklingen i serviceudgifter (Eksisterende befolkning)

Økonomiske konsekvenser af demografien Mio. kr Bef.ændring 0-6-årige6,02,0-2,1-6,6-15,5 Bef.ændring 6-16-årige5,18,75,1-0,1-7,5 Bef.ændring 65+ årige7,713,519,023,024,6 Vækstrate i Regeringsaftale4,08,112,116,220,2 Nettoråderum-14,8-16,1-9,8-0,218,7

Udvikling i indtægter og udgifter (Hedehusene Sydøst)

Udviklingen i serviceudgifter (Hedehusene Sydøst)

Økonomiske konsekvenser af demografien (Hedehusene Sydøst) Mio. kr Bef.ændring 0-6-årige6,02,0-2,10,0-3,3 Bef.ændring 6-16-årige5,18,75,12,43,4 Bef.ændring 65+ årige7,713,519,023,024,6 Vækstrate i Regeringsaftale4,08,112,116,220,2 Nettoråderum-14,8-16,1-9,8-9,2-4,6

Langfristet gæld ultimo, mio. kr.

Gældsafvikling med eksisterende lån

Konsekvenser af gældsafvikling  Med eksisterende afdragsprofil 2007 til 2017 afvikles gælden med 356 mio. kr. såfremt, der ikke optages nye lån.  På lån ekskl. ældreboliglån falder renteudgifterne med 9,4 mio. kr.

Opsummering  Modellens usikkerhed størst efter 2012  Udfordringer: –Flytte ressourcer mellem serviceområder i takt med den demografiske udvikling –Servicevækstrammen overskrides de kommende år - nødvendigt at se på serviceudgifterne –Nødvendigt at drøfte, hvilken retning kommunen skal bevæge sig i

Kapacitetsanalyse af skole- og daginstitutionsområdet Analyse af det eksterne rådgivningsfirma

Formålet med analysen  Give et billede af den nuværende kapacitet  Give en vurdering af de fremtidige behov  Fremkomme med forslag til en fremtidig udnyttelse af den fysiske kapacitet set i forhold til befolkningsudviklingen, som indeholder forskellige scenarier og løsningsforslag

Perspektiver Økonomi – hvor mange kan vi rumme? Pædagogik – hvilke undervisningsformer vil vi have? Arbejdspladser – skal alle medarbejdere kunne udføre alt arbejde på arbejdspladsen?

Andel 0-5 årige ( )

Andel 6-16 årige ( )

3 geografiske områder  Område 1 - Fløng, Hedehusene, Charlotteskolen og Reerslev skoledistrikter. Karakteriseret ved ulige udvikling for skoler med tæt geografisk beliggenhed - forventede elevtal for Hedehusene skole stiger, mens tal for Charlotteskolen og øvrige falder  Område 2 - Sengeløse, Gadehave og Torstorp skoledistrikter. Karakteriseret ved stigende udsving i perioden, men tal for 2014 lander på 2006-niveau  Område 3 - Borgerskolen, Parkskolen, grønhøjskolen, Rønnevangskolen og Selsmoseskolen distrikter. Karakteriseret ved konstant og jævnt fald i antal 0-16 årige

Kapacitetsudnyttelsen  Kapacitetsudnyttelsen af skolerne - generelt ledig kapacitet (ca pct. udnyttelse)  Kapacitetsudnyttelse af daginstitutionerne – forholdsvis høj udnyttelse pct. med variation henover året  Kapacitetsudnyttelse af klubberne - ligger relativt lavt (66 pct.) dog med nogle 'populære' steder. Kapacitetsudnyttelse af SFO - generelt ikke meget luft  Stor villighed hos borgerne til at flytte ml skoledistrikter

Løsningsforslag falder i to modeller  Tilpasningsmodellen der illustrere hvordan den fysiske kapacitet kan tilpasses indenfor de eksisterende fysiske rammer  Den mere vidtgående model, hvor der tænkes nybyggeri ind som en del af løsningsforslagene

Tilpasning - Basis  Skolerne tilpasses og ombygges/omorganiseres til at kunne optage den ændrede befolkningsudvikling.  Der opereres med mindst muligt nybyggeri.  Daginstitutioner og klubber fastholdes.  Område 1: Alle skoler fastholdes, Hedehusene skole og SFO udbygges. Underskud af daginstitutionspladser findes i videst muligt omfang inden for området.

Tilpasning - Basis  Område 2: Alle skoler fastholdes, og skolekapaciteten på alle skoler udvides til at modtage en elevforøgelse. Underskud af daginstitutionspladser findes inden for området, afhjælpes ved midlertidige løsninger som fx skovbørnehaver  Område 3: En skole nedlægges. Selsmose Skole udvides fra kl. til at rumme kl., de to øvrige skoler udvider kapacitet. Overskud af daginstitutionspladser bredes ud til gavn for børnene, som gives mere plads pr. barn.

Vidtgående - Basis  Daginstitutioner og klubber fastholdes.  Område 1: Det kan overvejes at samle kapaciteten på en ny 4-spors skole. Desuden bør i så fald en af områdets skoler opgraderes og de øvrige nedlægges.  Der bygges nye daginstitutioner, efter behov.  Område 2: Alle skoler fastholdes, og skolekapaciteten på alle skoler udvides til at modtage en elevforøgelse, Gadehaveskole omdannes til heldagsskole. Der bygges daginstitutioner til at dække et øget behov.

Vidtgående - Basis  Område 3: Der lægges op til at benytte den udprægede brug af frit valg over skoledistrikterne som kommunen i forvejen er præget af, måske kombineret med fælles ledelse for (grupper) af skoler i området.  En skole nedlægges, og eleverne fordeles på de øvrige skoler ved enten at udvide antal klasetrin (hvor det er muligt) eller forøge antal spor. Skolerne profileres med hvert sit tema.

Hedehusene - Tilpasning  For at fastholde tilgangen med ikke at bygge nyt, som karakteriserer tilpasningsmodellen, anbefales følgende  Alle fire skoler skal udvide deres optag af elever, dvs. Charlotteskolen skal udvides til 3 fulde spor, Fløng skole skal udvides til et meroptag, og Hedehusene skole skal udbygges, jf. basisscenariet. Det kræver bygningsmæssig udvidelse, samt at specialklasser omplaceres.  På daginstitutionsområdet bliver der behov for at etablere ca. 10 nye daginstitutioner.

Hedehusene - vidtgående  Der bygges en ny 3-sporsskole, og alle eksisterende skoler i området fastholdes. Det betyder, at der alene ud fra hensyn til kapaciteten ikke vil være behov for om- eller udbygning af de eksisterende skoler. Det bør dog stadig overvejes, om moderniseringer for at imødekomme moderne pædagogiske metoder er nødvendige.  Alternativt kan der bygges en ny 4-sporsskole, og en af de eksisterende skoler kan nedlægges. Herved behøver øvrige skoler i området ikke forberede et meroptag.

Muligheder fra COWI (1)  at sætte faglokaler i spil til grupperum, projektarbejde eller som facilitet til de elever, der måtte have behov for mere ro/mere larm omkring sig  at inddrage de arealer, der traditionelt alene udnyttes til midlertidigt ophold som gange, kantiner eller reposer og nicher i de rumlige overvejelser  at gøre mere intensiv brug af festsale, dramarum, kantiner og biblioteker

Muligheder fra COWI (2)  at tilvejebringe og/eller kvalificere adgangen og udnyttelsen af gymnastiksale/ tumlesale/ festsale mv. i den daglige spontane brug samt  at indrette 'nærområder' til fysisk aktivitet  at arbejde med mulighederne for at 'hjemliggøre' de ældre elevers områder kontra risikoen for hærværk.

Investeringsbehov og finansieringsmuligheder

Mulig finansiering gennem grundslag  Kommunen ejer arealer svarende til: m 2 byggeret til etageejendomme m 2 byggeret til parcelhuse  Mulige salgsindtægter ligger på kr./m 2 på etageejendomme kr./m 2 på parcelhuse  Udgifter til byggemodning

Perspektiver og forudsætninger  Jævn udbygning fra  Forudsætning: Nuværende prisniveau holder  Forventelig årlig indtægt ca. 50 mio. kr. ekskl. udgifter til tilslutning af varme, vand, kloak, veje mv.

Opbremsning?  Vanskeligt at spå om fremtiden ….men prisstigningerne i København stoppet  ”Knap 1.2 milliarder kroner. Så meget er priserne på boligerne på sat ned siden første november sidste år.”  Hver 10. lejelighed i København til salg  Afledte konsekvenser for Høje-Taastrup  Mindre efterspørgsel efter boliger fra nye tilflyttere  Helårsgrunde til salg:  Primært i Hillerød, Frederikssund og Gribskov Kommune

Økonomiske konsekvenser af kapacitetsanalysen (Hedehusene Sydøst) (SKØN mio. kr.) Skønnet engangs- Udgift Skønnet varig udgift Skønnet indtægt sporet skole daginstitutioner130 Inventar og driftUkendt Ombygninger70 Nedlæggelse af skole, herunder evt. salgUkendt Ændringer af klasse kvotienter og m 2 -antalUkendt Salgsindtægter fra jordsalg-450 Total450 Ukendt-450

Alternative salgsmuligheder  Eventyrpark?  Udvidelse af City 2?  Grunden til Multiarenaen?

Udgifter kontra finansiering

Likviditetsmæssige effekt

Almindelige anlægsniveau Budgetlagt Anlæg (ekskl. forsyning og veje) Ekstra anlægspulje 15,5 20,0  Reelt vedrørende den almene ”drift” af kommunens bygninger: 15,5 mio. kr. (primært på daginstitutions- og skoleområdet)  Fastsat givet det eksisterende udgiftsniveau.

Udvikling givet vores demografi  Stigende pres på ældreområdet –Behov for udbygning af ældreboliger  Nye boligmønstre og tilflytningsområder –Behov for etablering af ny skole? –Behov for etablering af daginstitutioner?

Kommunale aktiver Bygningstilstand- og vedligeholdelse, veje mv.

Vejområdet - standard  Hidtidige budget til drift og vedligeholdelse af kommunale kan opretholde et uforandret vedligeholdelsesniveau  Forudsætter dog fortsat årlige tillægsbevillinger på knap 1 mio. kr.  Amtsveje: Finansieringsmango på ca. 4,9 mio. kr. til slidlagsarbejder, krydsomlægninger, istandsættelse af bygværker, ombygning af belysning og etablering af støjværn

Fremtidige udfordringer  Ombygning af kryds, vejanlæg og vejudvidelser  Signalregulering eller rundkørsel i krydset Sydvej/Hveen Boulevard  Forlængelse af Sydvej til Hedehusene  Ombygning af krydset på Hveen Boulevard ved IKEA  Ombygning af vejene ved CITY 2  Etablering af fuldt rampeanlæg mellem Roskildevej og Ring 5  Samlet investeringsbehov 5-10 mio. kr. årligt.

Kommunens ejendomme  Den samlede bygningsmasse udgør m 2, og repræsenterer en værdi på ca. 6 mia. kr.  Bygningerne er fra århundredeskiftet samt fra 1970’erne  Udgifter til: - Udbedring af forhold omkring arbejdsmiljøet og krav fra myndigheder - Udskiftning og fornyelse af tekniske installationer

Finansiering og udgiftsbehov ( ) (1.000 kr.) Samlet renoverings- behov Afsatte midler i investeringsplan Ikke finansieret behov Behov opgjort på baggrund af bygningsgennemgang.

Renoveringer, ombygninger og moderniseringer Behov for langsigtet planlægning

Bygningsvedligeholdelse Note: Omfatter ejendomme som vedligeholdes af kommunen, ekskl. kommunale udlejningsejendomme, ældreboliger opført efter lov om almene boliger, bygninger tilknyttet forsyningsvirksomhederne samt selvejende institutioner som kommunen yder driftstilskud til.

Vedligeholdelse af: kommunens aktiver  Vejområdet: –Behov for yderligere 2 mio. kr. årligt til tidligere amtsveje –Behov for yderligere 5-10 mio. kr. årligt til større anlægsprojekter på overtagne amtsveje  Ejendomsområdet –Behov for ca. 14 mio. kr. årligt på ejendomsområdet indtil 2017