1 Middelfart Kommune Synsvinkler i forhold til den sociale udligning.

Præsentationer af emnet: "1 Middelfart Kommune Synsvinkler i forhold til den sociale udligning."— Præsentationens transcript:

1 1 Middelfart Kommune Synsvinkler i forhold til den sociale udligning

2 Middelfart Kommune 37.661 indbyggere pr. 1. januar 2010 Bloktilskudsnøgle: 0,68% (dut) 2

3 Vores indgangsvinkel Svendborgs analyse på baggrund af KREVIS opgørelse af økonomiske grundvilkår. –Middelfart Kommune har et tab i tilskud på godt 100 mio. kr. Vurdering af effekter og konsekvenser –Betyder det noget i virkeligheden? –Er der mønstre fra udligning og videre til generel kommunal økonomi? 3

4 Udgangspunktet for vores analyser Sommeren 2009 – to kommunegrupper melder sig på banen: Gladsaxe og Svendborg initiativerne (oversigt ligger på bordene) Sommeren 2009: Indenrigsministeriet definerer målepunkter i forhold til ’Økonomisk trængte kommuner’ Sommeren 2009/efterår 2009: KL intensiverer sit nøgletalsarbejde i forbindelse med den faseopdelte budgetlægning 4

5 Indenrigsministeriet Økonomisk trængte kommuner måles på: –Driftsmæssig ubalance –Udgiftspres fra demografiske forskydninger –Udgiftspres fra overførsels området –Finansiel sårbarhed og likviditet –Lavt investeringsniveau over flere år 5

6 Sammenstilling af ISM og KREVI Kommuner der er har svagere økonomiske grundvilkår hos KREVI scorer også højt på ISM’s kriterier Knap halvdelen rykker sig mindre end 10 pladser i en rangordning Korrelationsanalyse viser en klar sammenhæng mellem de to opgørelser 6

7 Konklusion på sammenstilling De økonomisk mest pressede kommuner, er de kommuner, som er underkompenseret på den sociale udligning i forhold til de faktiske sociale udgifter –Årsagen til at kommuner er mere trængte er udligning – og her den socioøkonomisk udligning! …. Og hvilke konsekvenser har det så i praksis? 7

8 Konsekvenser i fht. skat Skatteprocenten i ’Gladsaxe kommunerne’ er 24,7% og i ’Svendborg kommunerne’ er den 25,5% Kommunerne søger således at kompensere for udligning via skatteudskrivning 8

9 Udskrivningsprocent ultimo 09 9

10 Forskelle i udskrivningsprocenter 10

11 Konsekvenser: Serviceniveau på normalområdet KL har lavet nøgletal der beskriver serviceniveauet på normalområderne i forhold til den demografiske struktur Kommunerne i Svendborg initiativet har indeks 93,6. Kommunerne i Gladsaxe initiativet 109,1 11

12 Konsekvenser: Serviceniveau på normalområdet KL har lavet nøgletal der beskriver serviceniveauet på normalområderne i forhold til den demografiske struktur Skal virke som inspiration til den faseopdelte budgetlægning Kommunerne i Svendborg initiativet har indeks 93,6. Kommunerne i Gladsaxe initiativet 109,1 12

13 Serviceniveau - 2 En gennemsnitskommune i Svendborginititativet skulle øge sine driftsudgifter på normalområdet med 110 mio. kr. årligt for at blive landsgennemsnitlig Middelfart Kommune skulle hæve sine driftsudgifter med 193 mio. kr. på normalområdet Det svarer til en skattestigning på 4,15% 13

14 Service på normalområdet 14

15 Strukturel balance Resultat af ordinær drift er –1.752 kr. pr indbygger i GI –1.171 kr. pr. indbygger i SI En landsgennemsnitlig balance blandt kommunerne i SI kræver en skattestigning på 0,3% 15

16 Likviditet Gennemsnitlig likviditet ultimo 08: –Gladsaxe initiativet: 8.600 kr. pr. indbygger –Svendborg initiativet: 3.344 kr. pr. indbygger Kommuner i Svendborg initiativet skal øge deres likviditet med 108 mio. kr. i gns. for at nå landsgennemsnittet Svarer til en skattestigning på 1,8% i gns. 16

17 Likviditet 17

18 Likviditetsudvikling siden kommunalreformen 18

19 Likviditetskløften er vokset siden kommunalreformen 19

20 Likviditetsudviklingen siden kommunalreformen Der er statistik signifikant forskel på i likviditetsudviklingen i gruppen af ”39 kommuner” og ”de øvrige kommuner”, som ikke skyldes tilfældig variation. Likviditetskløften mellem kommunerne er vokset siden kommunalreformen. 28% af ”de 39” har en kritisk lav likviditet under 1.000 kr. indbygger, mens dette kun er tilfældet for 10% af de øvrige kommuner. En likviditet på 1.000 kr. pr indbygger er ifølge KL ”mindste niveauet” for hvad der skal til at sikre en stabil drift. 20

21 Samlet konklusion Dokumenteret skævhed i udligningssystemet omkring den socioøkonomiske udligning betyder at en række kommuner: Har et markant lavere serviceniveau på normalområdet Har en højere beskatning Har et lavere anlægsniveau Har en dårligere strukturel balance Har en markant ringere likviditet – både niveau og udvikling Derfor tillader vi os, at tale om systemfejl i den socioøkonomiske udligning 21