11. december 2014 Workshop D Motivation og barrierer for virksomhedernes brug af VEU - bidrag til analysegrundlaget for Trepartsudvalgets arbejde udarbejdet i fællesskab med CARMA Finn Tidemand, New Insight CARMA

2 Motivation og barrierer Overordnet diskussion i relation til den rolle VEU spiller for virksomhederne i deres svar på de udfordringer de står overfor og i den praksis de vælger Specifikt som diskussion af konkrete anledninger til igangsættelsen af VEU og som årsager til udækkede behov

3 Overordnet om motivation og barrierer Betydelig forskelle på virksomhedernes interesse og motivation for VEU Behov for nødvendige kompetencer - virksomhedernes strategiske svar på de udfordringer de står overfor Men VEU er ikke det eneste instrument for virksomhederne Fleksibilitets- og personalepolitiske hensyn: funktionel fleksibilitet, arbejdsorganisering, rekruttering og fastholdelse

4 Motivation og barrierer Interessen for VEU bl.a. bestemt udfra den enkelte virksomheds: Markedssituation, teknologi udvikling i branchen, innovationsbehov, arbejdsstyrkesammensætning mv. Mulighed for andre løsninger, herunder f.eks. udflagning eller rekruttering af kvalificeret arbejdskraft Adgang til relevant VEU og læringspraksis i virksomheden, herunder prioritering af indsatsen Få entydige sammenhænge forskellig praksis selv med ens rammer, der kan være skiftende motiverende forhold over tid - VEU har ofte flere parallelle mål i virksomheden – forskellig interesse for forskellige medarbejdergrupper

5 Specifikke anledninger til VEU Både kvalificerings- og personalepolitiske hensyn: For alle medarbejdergrupper og VEU-typer peges der hyppigt på ”vedligehold af kvalifikationer” (ca.30-40%) og ”ny teknologi mv.” (ca %) som hovedformålet ”Ønsker fra medarbejderne” (10-20%) særligt for almene offentlige kurser (faglærte 49%), og erhvervsrettede offentlige (især for videregående uddannede 28%) Offentlige virksomheder og ”udsatte virksomheder” peger hyppigere på ”ønske fra medarbejderne” som anledning end (andre) private virksomheder

6 Omfang af udækkede behov 31% af virksomhederne har udækkede VEU behov Fokus på VEU sætter fokus på udækkede behov? 49% af virksomhederne med uddannelsesafdeling har udækkede behov – kun 26% uden har udækkede behov. Hvor stort er det reelle udækkede behov? 53% af de offentlige og 34% af de udsatte virksomheder har udækkede behov

7 Udækkede behov Generelt er der udækkede VEU behov hos alle, lige fra de ufaglærte til ledelsen. Er der udækkede behov, finder virksomhederne ofte, at det gælder for en meget stor del af personalegruppen (over 50%).

8 Typer af udækkede behov For faglærte og ufaglærte: Virksomhedsspecifikke faglige kvalifikationer, (69-75%) Samarbejde og personlig udvikling, (33-31%) IT, (47-27%) Kommunikation, (22-11%) Administration, (20-5%) Almene kvalifikationer, (3 –10%) For videregående uddannede: IT, virksomhedsspecifikke faglige samt kommunikation. For ledere: Ledelse, IT, samarbejde og personlig udvikling

9 Årsager til udækkede behov Hyppige årsager til udækkede VEU behov Mangel på tid, særligt for ”øvrige” medarbejdere (48%) Øget professionalisering af personalearbejdet afhjælper dette forhold Manglende udbytte af investeringen (22%) Laves cost-benefit analyser på virksomhederne? Kort ansættelseshorisont for de ufaglærte en barriere Behov lige opstået/erkendt (30%) Særligt på teknologiførende virksomheder og blandt andre end de ufaglærte – hurtigt skiftende behov – stor opmærksomhed? Manglende motivation hos de ufaglærte (22%) Manglende motivation hos øvrige 12%

10 VEU-udbuddet Udbudsrelaterede forhold er generelt sjældent årsag til de udækkede VEU behov. Manglende plads (4-5%) afstand (2-6%), faglige niveau for lavt (1- 2%), faglige niveau for højt (4-1%) Manglende kendskab til udbuddet en større (10-12%), men ikke dominerende, årsag til udækkede behov Relevant udbud motiverer virksomhederne til at indtænke VEU Nogle virksomheder peger på at: Det kræver en indsats fra virksomhederne selv at sikre VEU af god kvalitet, relevans og pris Tæt samspil med uddannelsesleverandørerne er vigtigt for at få den VEU de har behov for

11 Særligt fokus Overenskomster – ”90 % af lønmodtagerne har mere eller mindre formaliseret ret til efteruddannelse med løn” Primært en dagsordensættende funktion – sjældent anledning til konkrete VEU aktiviteter (1-12 %) Brugerbetaling -kan reducere og ændre efterspørgsel på nogle typer af AMU -Prisen for VEU skal ses i relation til flere andre faktorer, f.eks. kvalitet, relevans og produktionstab.

12 Personaleplanlægning Godt halvdelen af virksomhederne afdækker deres VEU- behov systematisk Kun ca. hver tiende virksomhed laver individuelle uddannelsesplaner (7% for de ufaglærte, 13% for de faglærte) Kun ca. hver tiende virksomhed udleder uddannelsesbehov fra virksomhedens strategiplan (særlig faglærte og ledere 22%) Set i lyset af årsagerne til udækkede behov kan øget ”professionalisering” være en vej frem Men ikke kun ”strategisk uddannelsesplanlægning” - ”udbudsmodellen” og ”bottom-up” modellen kan også være rationelle løsninger for virksomhederne

13 Opmærksomhedspunkter Virksomhederne befinder sig på vidt forskellige stader hvad angår brug af VEU, og motivation og barrierer for VEU skyldes en bred vifte af forhold. En offentlig VEU-politik skal spille på mange strenge for at være sensitiv over for alle virksomheders og arbejdsmarkedets behov Analysen peger på at det bl.a. er relevant at: Stimulere virksomhederne til at indtænke VEU i deres samlede strategi og øge deres parathed til at håndtere deres VEU-behov, - men brug af forskellige redskaber Stimulere udbyderne til at indgå i forpligtende relationer med virksomhederne og levere arbejdsmarkedsrettede uddannelser, med kvalitet og relevans

14 Diskussionspunkter Der er virksomheder med udækkede VEU behov, men de siger: ”Det har vi ikke tid til”, ”Kan det betale sig?” eller ”Det gider medarbejderne ikke” Hvad gør uddannelsesinstitutionerne så? Er det typer af barrierer som uddannelsesinstitutionerne kan forholde sig til? Hvem skal, hvis ikke uddannelsesinstitutionerne skal? Regeringsudspillets konsekvenser – og ønsker til udmøntning? F.eks. opsøgende indsats for læse-stavesvage, rådgivning til virksomhederne om systematisk kompetenceudvikling