Formål: At give dig viden og værktøjer til at forfine, justere og forbedre forståelsen og brugen af økonomistyring, likviditetsstyring og budgetlægning, som et nødvendigt styringsredskab.

Mål: Sikre den optimale likviditetsstyring, herunder opstille likviditetsmål   Selvstændig varetage forekommende opgaver i et finansbogholderi, med fokus på virksomhedens likviditetsstyring, Arbejde med fremskaffelse af kapital på så gunstige vilkår som muligt og sikring af, at de likvide midler anvendes hensigtsmæssigt.   Optimere virksomhedens kreditpolitik, betalingsvilkår, finansielle ud- og indbetalinger mv., samt afdække fremtidige kapitalbehov og anvende økonomiske nøgletal og analyser i likviditetsstyringen.   Selvstændigt gennemføre budgetkontrol, som led i virksomhedens økonomistyring   Selvstændigt lokalisere, vurdere og rapportere budgetafvigelser.   Arbejde med rapportering og interne nøgletal, indekstal, Grundlæggende præsentere økonomiske problemstillinger.   Arbejde med den praktiske styring af ressourcer. Viden og værktøjer til forståelsen og brugen af økonomistyring, likviditetsstyring og budgetlægning, som et supplerende redskab i planlægningen.

mandag – kl. 9.30 – 17.30 (4. oktober 2010) Arbejde med virksomheden som en økonomisk enhed og dens budget tilblivelse. Udarbejdelse af resultatbudget og likviditetsbudget.

Mandag den 4. oktober 2010 09.30 – 10.00 Præsentation af kurset og kursusdeltagerne 10.00 – 10.30 Deltagerforventninger 10.30 – 12.00 Virksomhedens budgetlægning, resultatbudget og likviditetsbudget 12.00 – 13.00 Middagspause 13.00 – 14.00 Budgetlægning forsat – og i praksis 14.00 – 17.00 Opgaveløsning 18.00 – ? Aftensmad + ??

Tirsdag 5. oktober 2010   Arbejde med virksomhedens finansiering, kreditpolitik, kapitalfremskaffelse, nøgletal, rapporteringer, budgetkontrol og analyser. 09.00 – 11 Budgetkontrol og rapporteringer. 11.00 – 11 Indlæg om hverdagen – sådan gør vi her - deltagerindlæg 11.30 – 12 Opgaveløsning - budgetkontrol 12.00 – 13 Middagspause 13.00 – 15 Nøgletal, finansiering og kapitalfremskaffelse 15.00 – 16 Opgaveløsning nøgletal 16.00 – 17 Afrunding og ideer til andre opgaver i mellem kursusdagene.

Onsdag den 10. november 2010 – kl. 9. 30 -17. 00 09 Onsdag den 10. november 2010 – kl. 9.30 -17.00   09.30 – 10 Finansiering og fremskaffelse af kapital 10.00 – 11Opfølgning på emnerne fra 1. og 2. kursusdag – løse ender? 11.00 – 12 Opgaveløsninger 13.00 – 14 Økonomisk styring i praksis - økonomiske problemstillinger og brug af prognoser 14.00 – 16 Erfaringsudveksling og netværk 16.00 – 17 Opstilling af likviditets- og soliditetsmål for din skole 1-2-3 En vision, to værdier og tre mål. Den personlige handlingsplan.

Efterskolerne i Danmark

Efterskolerne i Danmark 264

Virksomhedens (skolens) nær- og fjernmiljø

Virksomhedens (skolens) nær- og fjernmiljø Fjernmiljø (ensidig påvirkning) Folketinget, den økonomiske politik, samfundsudviklingen, uddannelsesinstitutioner, fagforeninger Nærmiljø (gensidig påvirkning) Kunder (elever), medarbejdere, konkurrenter, lokale myndigheder, ejere (bestyrelse og skolekreds) Virksomhed Ide, input, produktion (undervisning), output Interessenter =

Regelsæt for efterskoler Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) Bekendtgørelse om regnskab for folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

Regelsæt for efterskoler Uddrag af: Bekendtgørelse om regnskab for folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) § 1. Bestyrelsen er ansvarlig for en forsvarlig organisering af skolens virksomhed i forbindelse med regnskab og revision. Bestyrelsen skal sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af skolens midler, og påse, at skolens bogføring og formueforvaltning varetages og kontrolleres på betryggende måde.   Stk. 2. Bogføringen skal være i overensstemmelse med bogføringsloven, jf. dog § 2, stk. 1, 3. pkt.   Stk. 3. Bestyrelsen er ansvarlig for, at regnskabet er retvisende.   § 2. Regnskabsåret er kalenderåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejder skolen en årsrapport efter bestemmelserne i årsregnskabsloven for virksomheder i regnskabsklasse B med de fravigelser, der fremgår af stk. 2. Alle beløb i årsrapporten opgives i danske kroner.

Regelsæt for efterskoler Bilag 1 Standardårsrapport for folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)   4. Ledelsesberetning Med hensyn til indholdet af ledelsesberetningen henvises til bestemmelserne i årsregnskabslovens § 99, nr. 1–6, § 100, § 101 stk. 1, nr. 1 og 2, og minimumskravene til hoved- og nøgletal, som fremgår af bilag 2.   Ledelsesberetningen skal bl.a. indeholde: - En beskrivelse af skolens hovedaktiviteter. - Hoved- og nøgletal. Minimumskravet til indhold af hoved- og nøgletal fremgår af bilag 2. - En beskrivelse af eventuel usikkerhed ved værdiansættelse af aktiver og gæld m.v. - En beskrivelse af usædvanlige forhold, der kan have påvirket beregningen, så vidt muligt med angivelse af beløb.

Regelsæt for efterskoler - Bestyrelsens beskrivelse af skolens aktiviteter i året, samt en redegørelse, der supplerer tallene i årsrapporten, herunder kommenterer skolens resultat, økonomi, likviditet og udvikling i antal årselever. - Bestyrelsen skal redegøre for væsentlige økonomiske forbindelser med andre institutioner, der modtager offentlige tilskud. - Bestyrelsen skal redegøre for betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning. - Bestyrelsens vurdering af og forventning til såvel elevtilgang og aktiviteter som økonomiske forhold i det (de) kommende år.

Regelsæt for efterskoler 5. Anvendt regnskabspraksis   Afsnittet skal bl.a. omfatte: - Hvilket regelgrundlag årsrapporten er aflagt efter, fx »Årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse B virksomheder med de fravigelser som fremgår af regnskabsbekendtgørelsen for frie grundskoler og private skoler for gymnasiale uddannelser m.v.« - Eventuelle ændringer i regnskabspraksis og indvirkningen heraf på årsrapporten. - Oplysning om anvendte fordelingsnøgler og beregningsforudsætninger. - Periodisering omfatter både forudbetalte udgifter og forud modtagne indtægter. - Eventuelle ekstraordinære poster, jf. årsregnskabslovens definition. - Anlægsaktiver: Værdiansættelse, afskrivningsprincip og - perioder, op- og nedskrivninger, grænseværdien for småaktiver, der udgiftsføres i regnskabsåret m.v. - Tilgodehavender, herunder hvordan eventuelle forventede tab er beregnet. - Værdipapirer: Værdiansættelsesprincip. - Gæld.

Regelsæt for efterskoler 6. Resultatopgørelse. Indhold og opstilling fremgår af bilag 3.   7. Balance. Indhold og opstilling fremgår af bilag 4.   8. Pengestrømsopgørelse. Indhold og opstilling fremgår af bilag 5.   9. Noter. Indhold og opstilling fremgår af bilag 6.   10. Særlige specifikationer. Indhold og opstilling fremgår af bilag 7.

Regelsæt for efterskoler Bilag 2 Hoved- og nøgletal Alle hoved- og nøgletal skal være fra regnskabsåret og de 4 foregående regnskabsår.   Resultatopgørelse (i hele kr.) Indtægter i alt. Heraf statstilskud. Omkostninger vedrørende drift i alt. Driftsresultat før finansielle og ekstraordinære poster. Finansielle poster i alt. Driftsresultat før ekstraordinære poster. Ekstraordinære poster i alt. Årets resultat.

Regelsæt for efterskoler Balance (i hele kr.) Anlægsaktiver i alt. Omsætningsaktiver i alt. Balancesum. Egenkapital ultimo. Hensatte forpligtelser i alt. Langfristet gæld i alt. Kortfristet gæld i alt. Pengestrømsopgørelse (i hele kr.) Driftens likviditetsvirkning i alt. Investeringers likviditetsvirkning i alt. Finansieringens likviditetsvirkning i alt. Pengestrøm, netto (Summen af årets likviditetsvirkning fra driften, investeringer og finansiering).

Regelsæt for efterskoler Regnskabsmæssige nøgletal Overskudsgrad (= Driftsresultat før ekstraordinære poster/Indtægter i alt x 100). Likviditetsgrad (= Omsætningsaktiver i alt/Kortfristet gæld i alt x 100). Soliditetsgrad (= Egenkapital i alt/Aktiver i alt x 100). Finansieringsgrad (= Langfristet gæld i alt/Materielle anlægsaktiver i alt x 100).

Regelsæt for efterskoler Bilag 5 Pengestrømsopgørelse Regnskabsåret Sammenligningstal fra året før (hele kr.) (t. kr.)   Driftens likviditetsvirkning Årets resultat Korrektioner for at afstemme årets resultat til likvide midler hidrørende fra driftsmæssige aktiviteter: Afskrivninger og andre driftsposter, der ikke har likviditetsmæssig virkning Gevinst ved salg af anlægsaktiver Stigning/fald i omsætningsaktiver og kortfristet gæld m.v. De enkelte poster angives. Driftens likviditetsvirkning i alt

Regelsæt for efterskoler Investeringers likviditetsvirkning Betaling for anlægsaktiver. Modtaget fra salg af anlægsaktiver. Investeringers likviditetsvirkning i alt   Finansieringens likviditetsvirkning Tilbagebetaling af gæld. Optagelse af lån. Finansieringens likviditetsvirkning i alt   Årets likviditetsvirkning fra driften, investeringer og finansiering Likvide midler pr. 1. januar i regnskabsåret Summen af årets likviditetsvirkning fra driften, investeringer og finansiering Likvide midler pr. 31. december i regnskabsåret

Regelsæt for efterskoler Bekendtgørelsens § 8 § 8. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen. Likvide midler, der ikke er nødvendige for den daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder: Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). 2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn. 3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant. 4) I værdipapirer fra et EU-/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3. Stk. 2. Skolen kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som skolen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis skolen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis skolen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den forudsatte

Budgetlægning Den rationelle beslutningsproces Økonomisk styring = En proces, hvor formålet er at maksimere gevinsten ved at tilpasse sig ændringer i omverdenen.

Budgetlægning Den rationelle beslutningsproces Figur 3 Virksomhedens økonomiske styring

Budgetlægning Den rationelle beslutningsproces Budgetlægning = En økonomisk beskrivelse af ventede konsekvenser af en fremtidig periodes handlinger. Budgetkontrol = En sammenligning af en periodes budget og regnskab. De grundlæggende budgetmetoder Break-down metoden De enkelte ansvarsområder/afdelinger udarbejder deres budgetter indenfor udstukne rammer. Build-up metoden De respektive ansvarsområder udarbejder delbudgetter, som så indarbejdes i totalbudgettet.

Budgetlægning Delbudgetmetoder Zero base Vi skærer alt væk og starter helt forfra. Alle aktiviteter beskrives og vurderes. Marginal budgettering Vi fortsætter fra sidste periode, og justerer budgettet, hvor det er hensigtsmæssigt og med den viden vi har om fremtiden.

Budgetlægning - resultatbudgettet Den passive budgetfase Udgangspunkt: regnskab og statistikker for indeværende periode. Det kan være regnskabet for 1., 2. og 3. kvartal, plus et revideret budget for 4. kvartal.   Ændringer i de forudsætninger, som galt i indeværende regnskabsår, vil betyde en korrektion af tallene i det nye budget.

Budgetlægning - resultatbudgettet Ændringer i de eksterne forudsætninger: Demografiske forskydninger, indkomster, ændrede tilskud (lovgivning), overenskomster, energipriser, renteniveau, folkeskolelukninger, konkurrence situationen m.v. (opgave: overvej på hvilke områder I kan blive berørt af ændringer i de eksterne forudsætninger i det kommende skoleår.)

Budgetlægning - resultatbudgettet Ændringer i de interne forudsætninger: Bestyrelsen kan i indeværende regnskabsår have truffet beslutninger, som ændrer arbejdsvilkårene i budgetåret. Det kan være ændringer i fag, holdstørrelser, antal undervisningstimer, fritidstilbud, elevpolitikken generelt, reklamekampagne som skal iværksættes. Der kan f. eks. også være bindende aftaler med leverandører vedr. ændringer i priser og leveringsbetingelser. Der kan være truffet beslutninger i investeringer og udvidelser.

Budgetlægning - resultatbudgettet Når alle ændringer i de eksterne og interne forudsætninger er indarbejdet i budgettet – har vi et foreløbigt budget.

Budgetlægning - resultatbudgettet Den aktive budgetfase Hvis det foreløbige resultatbudget er tilfredsstillende, udarbejdes et likviditetsregnskab, og herefter et balanceregnskab. Herefter har vi et totalbudget for det kommende år.   Hvis budgetresultatet ikke er tilfredsstillende, må der formuleres nye ideer, indtil budgetterne er tilfredsstillende. Det færdige budget vurderes og godkendes af bestyrelsen.

Budgetlægning - resultatbudgettet Figur 4 Skematisk oversigt over budgetprocedure

Budgetlægning - resultatbudgettet Opstilling af resultatbudgettet – et eksempel på indirekte budgettering, hvor vareforbruget budgetteres efter omsætningens størrelse. Bruttoavanceprocent = Bruttofortjeneste*100/Omsætning Bruttofortjeneste = Omsætningen - Vareforbrug Der er til brug for budgetteringen udarbejdet nedenstående resultatopgørelse og balance:

Budgetlægning - resultatbudgettet Figur 5 Resultatopgørelse

Budgetlægning - resultatbudgettet Figur 6 Balance

Budgetlægning - resultatbudgettet Budgetforudsætninger (interne og eksterne forudsætninger): Ultimo 20x1 blev salgspriserne nedsat med 5 % pga. øget konkurrence. Indkøbspriserne på varekøb forventes at stige med 2 %. Afsætningen forventes at stige med 10 % pga. indkomstudviklingen. Der forventes prisstigninger på de salgsfremmende omkostninger på 5 % ved en uændret salgsfremmende indsats. De kontante kapacitetsomkostninger forventes at stige med 3 %. Ifølge afskrivningsplanen skal der afskrives kr. 1.100 kr. på biler og kr. 1.200 kr. på inventar. Renteomkostninger budgetteres til kr. 1.000 kr.

Budgetlægning - resultatbudgettet Figur 7 Resultatbudget 20x2

Budgetlægning - resultatbudgettet Figur 8 Budgetsystemer

Budgetlægning - resultatbudgettet Opgaveforslag til resultatbudgettet: 5.1, 5.3,5.5

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet I likviditetsbudgettet beskrives de planlagte handlingers indvirkning på de likvide beholdninger.

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Likviditetsstyring fordi:   De fleste virksomhedslukninger skyldes likviditetsmangel Et godt resultat sikrer IKKE god likviditet Likviditetsstyring indgår ikke som lovkrav Finansiel styring er anderledes end overskudsstyring

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Værktøjer til styring af likviditeten: Likviditetsbudget Debitorstyring Lagerstyring Kreditorstyring Finansiering

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Grundlæggende metoder Ind- og udbetalingsmetoden (den direkte metode) Opstilling af fremtidige ind- og udbetalinger post for post  

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Ind- og udbetalingsmetoden (den direkte metode) Detailen sikrer mod usikkerhed på gennemsnitstal Oftest kraftigt periodeopdelt Behov for mindre margin Tidskrævende Ikke knyttet til status- og driftsregnskab Sammenhænge fremgår ikke Svær at tolke  

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Beholdningsforskydningsmetoden    Opstilling af forskydninger i likviditeten Enkel Læner sig op ad status- og driftsregnskab

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Ved beholdningsforskydningsmodellen opdeles likviditetsforskydningerne i: Driftens likviditetsforskydning Anlægsinvesteringer Finansielle indbetalinger Finansielle udbetalinger Resultatudlodninger/resultatudbetalinger

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Driftens likviditetsforskydning Figur 7

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Anlægsinvesteringer Investeringer i anlægsaktiver påvirker likviditeten negativt, da der bindes likviditet ved anskaffelsen. Omvendt ved salg af anlægsaktiver. Dette gælder såfremt investeringerne betales i budgetperioden. Optages der lån, medtages den samlede investering, mens gælden/lånet medtages under finansielle indbetalinger.

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Finansielle indbetalinger Nye lån Forøgelse af kassekreditten og andre finansielle lån   Finansielle udbetalinger Afdrag på lån eller nedsættelse af lån, herunder kassekredittens maksimum. Renteomkostninger

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Resultatudlodninger/resultatudbetalinger Udbytte (ved enkeltmandsvirksomhed er det privatforbrug) Beregnede skatter og evt. restskatter fra foregående år som skal betales.

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Forskydningsmetoden – et eksempel Til brug for likviditetsbudgettet skal vi bruge resultatbudgettet for det kommende år, samt resultatopgørelsen og status fra sidste års regnskab.

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Indtjeningsbidraget i budgetåret finder vi i resultatbudgettet: Figur 10

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Figur 11

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Figur 12

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Budgetforudsætninger j) Der forventes uændrede omsætningshastigheder i 20x2 k) Anden kortfristet gæld, ekskl. gæld i anlægsinvesteringer budgetteres til 2800 kr. l) Ifølge investeringsbudgettet skal der anskaffes biler for kr. 800 og inventar for kr. 1600. Af den samlede investering skal kr. 1000 betales i budgetåret, mens restbeløbet forfalder til betaling i 20x3. m) Ifølge låneaftale skal der afdrages kr. 600 på langfristet gæld. n) Privatforbrug budgetteres til kr. 1200 kr.

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Inden vi kan beregne likviditetsforskydningerne for varelagre, debitorer og kreditorer, skal vi have beregnet ultimoposterne for varelagre, varedebitorer og varekreditorer. Her skal vi bruge nogle omsætningsformler: Varelagre Varelagre ultimo = vareforbrug/omsætningshastighed eller Omsætningshastighed = vareforbrug/varelagre ultimo Omsætningshastighed i 20x1 = 34.160/6.832 = 5 Varelager ultimo 20x2 = vareforbrug/oms.hastighed = 45.534/5 = 9.107

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Debitorer Debitorer ultimo = omsætning inkl. moms/omsætningshastighed eller Omsætningshastighed = omsætning incl. moms/debitorer ultimo Omsætningshastighed i 20x1 = 48.800*1,25/4.068 = 15 Debitorer ultimo 20x2 = omsætning inkl. moms/oms.hastighed = 59.971/15 = 4.998

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Kreditorer Kreditorer ultimo = varekøb inkl. moms/omsætningshastighed eller Omsætningshastighed = varekøb inkl. moms/kreditorer ultimo Omsætningshastighed i 20x1 = 34.712*1,25/5.786 = 7,5 Kreditorer ultimo 20x2 = varekøb inkl. moms/oms.hastighed = 47.809*1,25/7,5 = 7.968 Varekøb = vareforbrug + varelager ultimo – varelager primo = 45.534 + 9.107 – 6.832 = 47.809

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Beregning af omsætningshastigheder Generelt: Omsætningshastighed = Aktivitet/Beholdning For kreditorer og debitorer: Omsætningshastighed = 360/gns. kredittid f.eks. svarer 30 dages kredittid til en oms. sætningshastighed på 12.

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Kreditorer Oms. hastighed kreditorer = varekøb inkl. moms på kredit/varekreditorer ult. Varekreditorer ultimo = varekøb på kredit inkl. moms * omsætningshastighed

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Kreditor ultimo = varekøb på kredit inkl. moms/oms. hastighed = 7.000/16,8 = 416 Ændring i kreditorbeholdningen = kreditor ultimo – kreditor primo Er ændringen i kreditorbeholdningen positiv, får vi et positivt bidrag til likviditeten.

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Debitorer Omsætningshastighed debitorer = omsætning inkl. moms/debitorer ultimo Debitorer ultimo = omsætning inkl. moms/omsætningshastighed debitorer Er ændringen i debitorbeholdningen positiv, får vi et negativt bidrag til likviditeten.

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Forenklet regnegrundlag Omsætningshastighed = 9,5 Debitorer ultimo = omsætning/omsætningshastighed = 19.000/9,5 = 2.000 Ændring i debitorbeholdning = debitor ultimo – debitor primo Er ændringen i debitorbeholdningen positiv, får vi et negativt bidrag til likviditeten.

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Varelagre Varelagre ultimo = vareforbrug/varelagerets omsætningshastighed Varelagerets omsætningshastighed = vareforbrug/varelager ultimo Ændring i varelagerbeholdninger = varelagre ultimo – varelagre primo   Er ændringen i varelageret positivt, får vi et negativt bidrag til likviditeten.

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Opgaveforslag til likviditetsbudgettet 5.7 som eksempel, 5.8, 5.10a, 5,19a, 5.11 a, b

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Opgave 5.7 som eksempel

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Opgave 5.7 som eksempel

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Opgave 5.7 som eksempel

Budgetlægning - Likviditetsbudgettet Opgave 5.7 som eksempel

Formålet med budgetkontrol: Ved budgetkontrol sammenlignes en periodes budget med samme periodes regnskabstal.   Formålet med budgetkontrol: Budgetkontrollens primære formål er at skaffe ny viden og erfaring, som grundlag for formulering af nye ideer for fremtiden/at afgive viden om urealistiske budgetforudsætninger.

Budgetkontrol At få styr på økonomiske årsager med henblik på at forudse og løse fremtidens problemer. Ansvarliggørrelse Inspiration Opnå en bedre budgettering

Budgetopfølgningen i en trinvis procedure: Budgetkontrol Budgetopfølgningen i en trinvis procedure: Faktisk contra forventede ydre forudsætninger Faktiske contra planlagte præstationer/indtægter Faktiske contra planlagte handlinger Faktiske contra planlagte ressourceforbrug Regnskabets omkostninger/anskaffelser contra budgettets omkostninger

Budgetkontrol Der foretages en direkte sammenligning mellem de enkelte poster, både på mængde- og beløbsposter.   Husk at formålet med opfølgningen vil være: At styre de økonomiske midler i den rigtige retning i fremtiden – og ikke for at udpege syndebukke.

Budgetkontrol A) Hvor hyppigt skal budgettet følges op? B) Hvor detailleret skal budgettet være specificeret?

Budgetkontrol A) Hvor hyppigt skal budgettet følges op? Vælges perioden for kort, kan overblikket mistes, og der skal typisk korrigeres for et stort antal mindre tilfældige afvigelser. Der stilles tillige større krav til virksomhedens dataregistrering, dvs. hvor præcis og tæt på den er. Vælges perioden for lang, vil afvigelserne blive mere markante, men det vil blive sværere at gribe ind og korrigere i rette tid. Regnskabsrapporteringer som fremkommer lang tid efter det rapporterede hændelsesforløb, har oftest kun historisk interesse. Månedsvis, kvartalsvis, halvårligt eller årligt?

Budgetkontrol B) Hvor detailleret skal budgettet være specificeret? Efter behov og tilpasset organisationen som helhed. Med en afvejning af overblik og behovet for detajleringsgrad.

Budgetkontrol Krav til regnskabet: Helst overensstemmelse mellem regnskabets og budgettets opbygning.

Budgetkontrol

Budgetkontrol Fordelen ved beregning af indekstal er, at det bliver nemmere at sammenligne flere år med mange poster, da første års regnskabstal anvendes som basisår = 100.

Eksempel på en kommenteret flerårig analyse Budgetkontrol Eksempel på en kommenteret flerårig analyse 2007 2008 2009 Omsætning 100 95 92 Dækningsbidrag 100 109 113 Indtjeningsbidrag 100 115 116 Overskud før renter 100 122 111 Dækningsgrad 13 15 16 Indtjeningsgrad 4,1 4,9 5,1 Overskudsgrad 2,8 3,6 3,4 Vareforbrug 100 93 89 Kont. kapacitetsomk. 100 106 112 Afskrivninger 100 101 126 Administrationsomk. 100 113 134 Personaleomkostninger 100 104 115 Gennem 3 år er omsætningen faldet 8%, men der er lykkedes at forøge overskuddet før renter. Forbedringen skyldes især en stigning i dækningsgraden, som er steget fra 13 til 16%

Budgetkontrol Opgaveforslag til budgetkontrol 5.25 som eksempel 5.26 5.27

Budgetkontrol Opgave 5.25 som eksempel

Budgetkontrol Opgave 5.25 som eksempel

Budgetkontrol Opgave 5.25 som eksempel

Hvorfor regnskabsanalyse? Regnskabsanalyser Hvorfor regnskabsanalyse? Bedre overblik over økonomien Sammenligningsgrundlag i forhold til branchenormtal Nøgletal for flere år kan belyse udviklingsretningen og udviklingshastigheden

Regnskabsanalyser Figur 19 Du Pont modellen

Regnskabsanalyser - rentabilitet Ved en virksomheds rentabilitet forstås virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital.

Regnskabsanalyser - rentabilitet Rentabiliteten belyses med nøgletallene: Overskudsgrad Afkastningsgrad Egenkapitalens forrentning Gældsrente

Regnskabsanalyser - rentabilitet Aktivernes omsætningshastighed = Omsætning/Aktiver =12.887.525/12.351.987 = 1,04 Dette er et udtryk for, hvor mange gange skolens aktiver byttes ud i løbet af et år. Overskudsgrad = (Resultat før renter/Omsætningen) *100 = 810.257/12.887.525 x100 = 6% Overskudsgraden er et mål for den økonomiske effektivitet i virksomhedens ordinære drift udtrykt ved, hvor stor en procentdel af nettoomsætningen, der bliver til økonomisk resultat. Tallene fra regnskab 2009 Strand på Danebod

Regnskabsanalyser - rentabilitet Afkastningsgrad=Overskudsgrad*Akt. oms. h. = 6*(12.887.525/12.351.987)=6,2 % Hvor Aktivernes oms. hastighed = Omsætning/Aktiver Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at forrente den samlede kapital (aktiver), uafhængig af finansieringen. Bemærk at aktiver her er aktiver investeret i hovedformål   Tallene fra regnskab 2009 Strand på Danebod

Regnskabsanalyser - rentabilitet Egenkapitalens forrentning = Resultat efter renter*100/Egenkapital = 810.257*100/ 3.815.147 = 2,1% Viser hvor meget egenkapitalen forrentes med. Gældsrente = Renteomkostninger (nettorenter)*100/Gæld = (427.207- 65.173)*100/ 8.536.840 = 4,2% Viser hvor meget den samlede kapitalen forrentes. Tallene fra regnskab 2009 Strand på Danebod

Regnskabsanalyser - indtjeningsevne Ved en virksomheds indtjeningsevne forstås dens evne til at indtjene overskud Indtjeningsevnen belyses ved at se på hvilken indvirkning de variable omkostninger og kapacitetsomkostninger har på indtjeningsevnen ved hjælp af nøgletallene: Overskudsgrad Bruttoavanceprocent Dækningsgrad Kapacitetsgrad Nulpunktsomsætning Sikkerhedsmargin

Regnskabsanalyser - Indtjeningsevnen Ved en virksomheds indtjeningsevne forstås dens evne til at indtjene overskud Indtjeningsevnen belyses ved at se på hvilken indvirkning de variable omkostninger og kapacitetsomkostninger har på indtjeningsevnen ved hjælp af nøgletallene: Overskudsgrad = Resultat før renter *100/omsætning Bruttoavanceprocent = Bruttofortjeneste * 100/omsætning Dækningsgrad = Dækningsbidrag *100/omsætning Kapacitetsgrad = Dækningsbidrag /kapacitetsomkostninger Nulpunktsomsætning = kapacitetsomkostninger *100/dækningsgrad Sikkerhedsmargin = (omsætning – nulp. oms.) *100/omsætning

Regnskabsanalyser - Indtjeningsevnen Resultatopgørelse Omsætning 48.000 - vareforbrug 31.200 Bruttofortjeneste 16.800 Variable salgsomkostninger 2.400 Dækningsbidrag 14.400 Salgsfremmende omkostninger 1.200 Markedsføringsbidrag 13.200 Kontante kapacitetsomkostninger 7.000 Indtjeningsbidrag 6.200 Afskrivninger 3.000 Resultat før renter 3.200 Renteomkostninger 600 Resultat 2.600 Overskudsgrad = Resultat før renter *100/omsætning = 3.200*100/48.000 = 6,67% Overskudsgraden viser hvilken andel af hver salgskrone, der bliver tilbage til dækning af renter og overskud.

Regnskabsanalyser - Indtjeningsevnen Resultatopgørelse Omsætning 48.000 - vareforbrug 31.200 Bruttofortjeneste 16.800 Variable salgsomkostninger 2.400 Dækningsbidrag 14.400 Salgsfremmende omkostninger 1.200 Markedsføringsbidrag 13.200 Kontante kapacitetsomkostninger 7.000 Indtjeningsbidrag 6.200 Afskrivninger 3.000 Resultat før renter 3.200 Renteomkostninger 600 Resultat 2.600 Bruttoavanceprocent = Bruttofortjeneste*100/omsætning =16.800*100/48.000=35% Bruttoavanceprocenten viser hvor mange procent af omsætningen der er tilbage efter du har afholdt dine variable omkostninger.

Regnskabsanalyser - Indtjeningsevnen Resultatopgørelse Omsætning 48.000 - vareforbrug 31.200 Bruttofortjeneste 16.800 Variable salgsomkostninger 2.400 Dækningsbidrag 14.400 Salgsfremmende omkostninger 1.200 Markedsføringsbidrag 13.200 Kontante kapacitetsomkostninger 7.000 Indtjeningsbidrag 6.200 Afskrivninger 3.000 Resultat før renter 3.200 Renteomkostninger 600 Resultat 2.600 Dækningsgrad = Dækningsbidrag *100/omsætning =14.400*100/48.000=30 % Dækningsgraden viser i procent, hvor stor en del af din omsætning du har tilbage til at dække dine faste omkostninger. Er dækningsgraden 30%, er det et udtryk for, at der resterer 30 øre af hver omsat krone til dækning af faste omkostninger, afskrivninger, finansielle poster og overskud.

Regnskabsanalyser - Indtjeningsevnen Resultatopgørelse Omsætning 48.000 - vareforbrug 31.200 Bruttofortjeneste 16.800 Variable salgsomkostninger 2.400 Dækningsbidrag 14.400 Salgsfremmende omkostninger 1.200 Markedsføringsbidrag 13.200 Kontante kapacitetsomkostninger 7.000 Indtjeningsbidrag 6.200 Afskrivninger 3.000 Resultat før renter 3.200 Renteomkostninger 600 Resultat 2.600 Kapacitetsgrad = Dækningsbidrag/kapacitetsomkostninger =14.400/11.200= 1,29 Kapacitetsgrad udtrykker hvor mange gange, at dækningsbidraget dækker de faste omkostninger, dvs. kapacitetsomkostninger, afskrivninger og renter.

Regnskabsanalyser - Indtjeningsevnen Resultatopgørelse Omsætning 48.000 - vareforbrug 31.200 Bruttofortjeneste 16.800 Variable salgsomkostninger 2.400 Dækningsbidrag 14.400 Salgsfremmende omkostninger 1.200 Markedsføringsbidrag 13.200 Kontante kapacitetsomkostninger 7.000 Indtjeningsbidrag 6.200 Afskrivninger 3.000 Resultat før renter 3.200 Renteomkostninger 600 Resultat 2.600 Nulpunktsomsætning = kapacitetsomkostninger *100/dækningsgrad =11.200*100/30 = 37.333 kr. Nulpunktsomsætning er et udtryk for netop den omsætning der skal opnås, for at resultatet af ordinær drift giver et nul, dvs. netop den omsætning der skal til, for at dække kapacitetsomkostninger, afskrivninger og finansieringsomkostninger, men ikke ekstraordinære poster og skatter.

Regnskabsanalyser - Indtjeningsevnen Resultatopgørelse Omsætning 48.000 - vareforbrug 31.200 Bruttofortjeneste 16.800 Variable salgsomkostninger 2.400 Dækningsbidrag 14.400 Salgsfremmende omkostninger 1.200 Markedsføringsbidrag 13.200 Kontante kapacitetsomkostninger 7.000 Indtjeningsbidrag 6.200 Afskrivninger 3.000 Resultat før renter 3.200 Renteomkostninger 600 Resultat 2.600 Sikkerhedsmargin = (omsætning – nulp. oms.) *100/omsætning = (48.000- 37.333)*100/48.000 = 22,2 % Sikkerhedsmargin viser, hvor stor en del af omsætningen, som kan falde bort inden årets resultater bliver negativt, selvfølgelig forudsat at dækningsgraden og de faste udgifter inkl. renter er uændrede.

Regnskabsanalyser - Indtjeningsevnen Overskudsgrad = Resultat før renter*100/omsætning = 6,67 % Bruttoavanceprocent = Bruttofortjeneste*100/omsætning = 35 % Dækningsgrad = Dækningsbidrag*100/omsætning = 30 % Kapacitetsgrad = Dækningsbidrag/kapacitetsomkostninger = 1,29 Nulpunktsomsætning = kapacitetsomkostninger *100/dækningsgrad = 37.333 ´ Sikkerhedsmargin = (omsætning – nulpunkts oms.)*100/omsætning = 22,2 %

Regnskabsanalyser - Opstilling af regnskab til analysebrug For at kunne udføre en nøgletalsanalyse af indtjeningsevnen skal regnskabet omformes som et bidragsregnskab: Omsætning 8.000 - Variable omkostninger 4.800 Dækningsbidrag 3.200 - Kapacitetsomkostninger 2.400 Resultat 800

Regnskabsanalyser - Opstilling af regnskab til analysebrug Variable omkostninger = omkostninger som kun påføres ved aktiviteter. Kapacitetsomkostninger = omkostninger som også er der, når virksomheden ”ligger stille” eller ikke producerer eller sælger varer og/eller tjenesteydelser.   Kapacitetsomkostninger = kontante kapacitetsomkostninger + afskrivninger

Regnskabsanalyser - Opstilling af regnskab til analysebrug Et mere udbygget bidragsregnskab ser sådan ud:   Omsætning 8.000 - Variable omkostninger 4.800 Dækningsbidrag 3.200 - Salgsfremmende omkostninger 200 Markedsføringsbidrag 3.000 - Kontante kapacitetsomkostninger 1.400 Indtjeningsbidrag 1.600 - Afskrivninger 600 Resultat før renter 1.000 - Renteomkostninger 200 Resultat 800 Bemærk, at ekstraordinære poster ikke indgår i nøgletalsberegningerne.

Regnskabsanalyser - Opstilling af regnskab til analysebrug I handelsvirksomheder beregnes som regel også bruttofortjenesten: Omsætning 6.000 - Vareforbrug 4.200 Bruttofortjeneste 1.800 - øvrige variable omkostninger 400 Dækningsbidrag 1.400

Regnskabsanalyser - Eksempel på en kommenteret flerårig analyse 2007 2008 2009 Omsætning 100 95 92 Dækningsbidrag 100 109 113 Indtjeningsbidrag 100 115 116 Overskud før renter 100 122 111 Beregnede nøgletal Dækningsgrad 13 15 16 Indtjeningsgrad 4,1 4,9 5,1 Overskudsgrad 2,8 3,6 3,4 Vareforbrug 100 93 89 Kont. kapacitetsomk. 100 106 112 Afskrivninger 100 101 126 Administrationsomkostninger 100 113 134 Personaleomkostninger 100 104 115 Gennem 3 år er omsætningen faldet 8%, men der er lykkedes at forøge overskuddet før renter. Forbedringen skyldes især en stigning i dækningsgraden, som er steget fra 13 til 16%. Forbedringen i dækningsgraden er blevet spist op af en stigning i både kontante kapacitetsomkostninger og afskrivninger. Hvor vareforbruget er faldet til indeks 89, er kontante kapacitetsomkostninger steget til 112 og afskrivninger til 126. Af kontante kapacitetsomkostninger er adm. udgifter (34%) og personaleomk. (15%) steget mest.

Regnskabsanalyser – Opgaveforslag Rentabilitetsnøgletal: 9.1, 9.2, 9.4, 9.7   Indtjeningsevne: 9.8, 9.9

Regnskabsanalyser - Likviditetsnøgletal Likviditetsgrad I = Omsætningsaktiver * 100/Kortfristet gæld Likviditetsgrad II = Mest likvide aktiver * 100/Kortfristet gæld Omsætningsaktiver er de samlede aktiver – anlægsaktiver og er varelagre, debitorer, periodeafgrænsningsposter og likvide beholdninger (kasse, bank og værdipapirer) Mest likvide aktiver er debitorer og andre tilgodehavender, let omsættelige værdipapirer og de likvide beholdninger (bankindestående, kasse og ubenyttede kassekreditter).   Kortfristet gæld er gæld, som forfalder til betaling indenfor et 1 år.

Regnskabsanalyser - Likviditetsnøgletal Likviditetsgrad I = Omsætningsaktiver *100/Kortfristet gæld = 2.844.860 *100/2.611.962 = 108,9 Likviditetsgraden viser hvor mange procent de lettest omsættelige aktiver udgør i forhold til den mest kortfristede gældsforpligtelse. Graden er afgørende for, hvor betalingsdygtig virksomheden er. Er likviditetsgraden under 100, indikerer dette, at der er større kortfristede gældsforpligtelser, end det har omsætningsaktiver, der relativt hurtigt kan realiseres. Likviditetsgrad II = Mest likvide aktiver *100/Kortfristet gæld = 2.790.839*100/2.611.962 = (tallene fra regnskab 2009 Strand på Danebod)

Regnskabsanalyser - Likviditetsnøgletal Soliditetsgraden Soliditetsgrad = Egenkapital*100/Samlet kapital = 3815147*100/12351987 = 30,9 % Viser hvor stor en andel af virksomhedens aktiver der kan gå tabt, uden at fremmedkapitalen lider tab. Eller hvor stor en del af den samlede kapital, der er finansieret med egenkapital. Er egenkapitalen negativ er virksomheden insolvent (tallene fra regnskab 2009 Strand på Danebod)

Regnskabsanalyser - Likviditetsnøgletal Finansieringsgrad Udtrykker, hvor stor en relativ andel af de samlede materielle anlægsaktiver, der er finansieret med langfristet gæld. En finansieringsgrad på under 100 kan det være udtryk for, at anlægsaktiverne er finansieret med egenkapital. Men det kan også være udtryk for, at finansieringen er sket med kortfristet gæld. Er dette tilfældet, kan der opstå problemer med skolens finansiering og likviditet. Finansieringsgrad = Langfristet gæld *100/Samlede materielle anlægsaktiver = 5.924.878 *100/ 9.507.127 = 62 % (tallene fra regnskab 2009 Strand på Danebod)

Regnskabsanalyser - Likviditetsnøgletal Tre efterskolers nøgletal for 2009 regnskabet Nøgletal skole A B C Overskudsgrad 6 4 6 Likviditetsgrad 109 70 26 Soliditetsgrad 31 57 22 Finansieringsgrad 62 31 59 Kilde: Undervisningsministeriet www.uvm.dk

Regnskabsanalyser - Likviditetsnøgletal Forslag til opgaver til finansieringsanalyse: 9.10, 9.11

Regnskabsanalyser - Likviditetsnøgletal Indtægter Taxametertilskud Indmeldelsesgebyrer Skolepenge Andre indtægter (betaling for kost, leje boliger m.v.) Renteindtægter og kursregulering.

Regnskabsanalyser - Likviditetsnøgletal Driftsudgifter/afskrivninger Lønudgifter til lærer-, ledelses- og administration. Andre undervisningsudgifter – materialeudgifter – elevture m.v. Løn bygninger Skatter og afgifter Bygningsvedligeholdelse Afskrivning på bygninger Varme, el og vand Kostskoleudgifter (lønninger og indkøb) Afskrivninger på inventar Administrationsomkostninger og lønninger Markedsføringsomkostninger Renteudgifter - prioritetsrenter .

Regnskabsanalyser - Likviditetsnøgletal Finansielle poster Når driftsudgifterne er trukket fra indtægterne, har vi et driftsresultat af skolens primære drift. Hertil lægges renteindtægter fra bankindeståender og obligationsbeholdninger. Dernæst fratrækkes finansielle udgifter, renteudgifter til banklån mv. Ekstraordinære poster Efter de finansielle poster har vi et resultat før ekstraordinære poster. Ekstraordinære poster vedrører indtægter og udgifter, der klart adskiller sig fra skolens ordinære drift. Årets resultat Efter de ekstraordinære poster kommer man frem til årets resultat.

Regnskabsanalyser - Likviditetsnøgletal Likviditetsmål   At sikre likviditet, så betalinger kan honoreres Påvirke rentabilitet Likviditet er en begrænsning/ knap ressource Likvider er dårlig placering Forskellige finansieringsformer er ikke lige dyre God indtjening giver selvfinansiering og øget kreditværdighed Give sikkerhed og fleksibilitet Plads til uventede hændelser Råderum for aktivitetsstyringens ekspansioner

Økonomiske problemstillinger Prognoser Demografi, befolkningsudviklingen, økonomiske vækst, pris- og lønudviklingen Markedsføring Hvor meget skal der anvendes til markedsføring?

Finansiering og kapitalfremskaffelse Egenkapital Pengeinstitutter Leasing Kreditforeninger Factoring Leverandørkreditter Fonde (friluftsrådet, undervisningsministeriet f. eks.)

Finansiering og kapitalfremskaffelse Fremmedkapital Egenkapital Ret til at bestemme Ingen bestemmelsesret Ejerne bestemmer alt Krav om tilbagebetaling Skal tilbagebetales Ingen krav Forrentning Skal altid betales Ingen krav på forrentning

Finansiering og kapitalfremskaffelse Overvejelser med valg af finansieringsformer Finansieringsomkostninger Løbetid og afdragsprofiler Risiko for kurstab? Sikkerhedsstillelse? Bliver virksomheden afhængig af långiveren? Er den valgte finansieringsform velegnet til formålet?

Litteraturliste Erhvervsøkonomi, Akademiuddannelserne, 5. udgave, Steen Sejer Steensen m.fl. Finansiel Planlægning og investering, Bruno Wigandt Intern Regnskabsvæsen, Jørgen Waast Virksomhedsøkonomi A, Knud Erik Bang m.fl. side 348-352 (nulpunktsberegninger) Eksternt regnskabsvæsen, V. Flemming Christophersen, 8. udgave eller nyere. Årsregnskabsloven, KPMG Indsigt i årsregnskabsloven, KPMG, 3. udgave 2008/09