Velkommen til Systime

Museumsgrundbogen – Kunsten at læse et museum Sally Thorhauge og Ane Hejlskov Larsen

Bogpræsentation Kort om bogens forfattere Tak til de mange medlæsere, fotograf Torben Nielsen og Systime Bogens udspring – et udviklingsprojekt i gymnasieskolen Bogens målgruppe Bogens opbygning Museumsmodellen Eksempler på opgaver til forskellige fag

Kort om bogens forfattere Hvem er vi? Og hvordan mødtes vi? Sally Thorhauge Ane Hejlskov Larsen

Tak til de mange medhjælpere Fotograf Torben Nielsen De mange museer Kollegaer og familie Systime Birte Annette Nørregaard Anne Marie Nørgaard

Bogens udspring Udviklingsprojekt mellem gymnasier og museer i 2005-2006 Undervisning i almen studieforberedelse

Gymnasiereformen almen studieforberedelse

Udviklingsprojektet 2005-2006 Resultater fra projektet: nye praksismuligheder for gymnasieskolen en platform for tværfakultært og tværfagligt samarbejde unge mennesker bliver museumsbrugere opkvalificering af brugen af museerne i undervisningen

Bogens målgruppe Unge mennesker 15-20 Lærere Museumsansatte der skal formidle til unge fra en gymnasial uddannelse

Kapitel 1-3. Analysen af museumsinstitutionen Museet som et mødested – eleven møder konkret museet – fysisk eller virtuelt Museets faglighed og funktion – eleven får indsigt i museumsloven, museumstyper, museet som arkiv og database, det virtuelle museum og meget andet Museumsanalysemodellen. Eleven analyserer museets indhold, organisation og kommunikationsformer

Kapitel 1: Museet – et mødested for genstande og mennesker

Kapitel 2: Museets faglighed og funktion

Kapitel 3: Museumsanalyse Genstandsniveau : Udvælgelse og fortolkningspraksisser i f.t. genstande i museumssamlinger Udstillingsniveau : Formidlings- og udstillingspraksisser Museumsniveau : De sociale processer og kontekster, hvori museumsrelaterede praksisser udspiller sig Kommunikationssøjlen

Kapitel 4-7 : Om museet som kulturarvens vogter Hvem ejer kulturarven? Elever diskuterer ejerforhold og identitet Skal det være den ægte vare? Eleven lærer at forholde sig kritisk til det historiske materiale – til autenticitet Tingenes orden. Eleven lærer om, hvordan museerne samler og ordner genstande – før og nu Hvem bestemmer hvad vi ser? Eleven får redskaber til at reflektere over beskuerpositionen

Kapitel 4: Hvem ejer kulturarven?

Kapitel 5: Skal det være den ægte vare?

Kapitel 6: Tingenes orden

Kapitel 7: Hvem bestemmer, hvad vi ser?

Billeder Over 100 billeder i bogen Billederne kan bruges som analysemateriale – billeder i bred betydning fra kunstværker over dokumentationsbilleder til kommunikations- materiale Det er vigtigt at forholde sig kritisk til billederne i bogen, som nogle gange er pressemateriale eller billeder skabt til en anden sammenhæng Billederne kan kommunikere andre udsagn end teksterne – sociale relationer mellem mennesker, udstillingers opbygning, erindringsmateriale m.v.

Indeks - ordliste Navne, steder, svære ord Alfabetisk rækkefølge – navne er placeret efter fornavne Hvis man ikke kan huske, hvad ordene betyder, kan man slå op i indekset

Indeks - ordliste I ICOM (dansk ICOM) 44, 67-68, 71 Identitet 8, 63, 103 Illerup Ådal 79 Immaterielle genstande (ikke-fysiske genstande) 49 Immigrantmuseet, Farum 74 Indgang/e 15, 30, 61 Indsamling 49 Induktiv 47 Indvandrere 55, 74 Indvandrerhistorie 74 Inklusion 130 Interaktivitet (graden af reaktioner i en kommunikationsproces) 30 Interface (brugergrænseflade) 41 Ipods 29 Island 70 Ismer (f.eks. impressionisme) 110

Litteratur/links til eleven Tekster af forskellig sværhedsgrad Hjemmesider Kan bruges i f.m. Skriftlige opgaver Undervisningsforløb Museumsekskursion

Litteratur/links til eleven Kapitel 4 Hvem ejer kulturarven? Jørgensen, Helle: ”Indfødte folk og humant materiale på museums – en voksende etisk og museumspolitisk debat. En repatrieringssag fra Danmarks Nationalmuseum”, artikel i tidsskriftet Nordisk Museologi nr. 2 2005, s. 45-60. Nationalmuseet: http://www.natmus.dk/sw4509. asp. ICOM’s etiske regler (2006). Udgivet og oversat af ICOM Danmark: http://icom.natmus.dk/

Oversigt over de mange museer i DK Museer eller private samlinger i nærmiljøet kan bruges sammen med Egne samlinger eller udstillinger Udstillinger på andre museer Udstillinger i andre sammenhænge – fx på det lokale bibliotek m.v. Undersøgelser af andre udstillingsmedier – fx webmuseer, museernes hjemmesider m.v.

OPGAVERNE SKAL SÅ VIDT MULIGT KOBLES SAMMEN MED MUSEUMSBESØG! Opgaveeksempler Elevens egne erfaringer inddrages Eleven opfordres til at reflektere over og analysere historiske processer Eleven gives praktiske øvelser, der følges op med analyse Eleven arbejder med analyser, der følges op med praktiske øvelser OPGAVERNE SKAL SÅ VIDT MULIGT KOBLES SAMMEN MED MUSEUMSBESØG!

Opgaveeksempler Opgave 1.3 (Museet – et mødested for genstande og mennesker) Gå sammen med en klassekammerat og besøg flere museer i lokalområdet (se evt. kortet og fortegnelsen over museer sidst i bogen). Tag billeder af museernes facade, indgang, foyer og billetskranke. NB: Husk at spørge skrankepersonalet om tilladelse til at fotografere, inden I tager billeder! Print billederne ud og læg dem ved siden af hinanden for at sammenligne dem ud fra spørgsmål som: Hvordan harmonerer museets facade med andre nærliggende bygningers facader? Hvilket indtryk får man af museet ved at undersøge dets facade? Er indgangen meget markeret dvs. fremhævet i forhold til resten af facaden, eller ikke, og hvilken virkning har dette? Hvordan er foyeren m.h.t. lys, størrelse, møblering etc.? Er der langt fra indgangsdøren til billetskranken? Find selv på flere sammenligningspunkter. Hvilke konklusioner kan drages om museerne ud fra jeres observationer og sammenligninger?

Opgaveeksempler Opgave 2.5 (Museets faglighed og funktion) Undersøg Statens Museum for Kunst s (SMKs) organisation. Prøv at regne ud, hvilke afdelinger der har den største indflydelse på museets virke. Kan man sige noget om den enkelte afdelings status i det samlede billede af SMKs organisation?

Opgaveeksempler Opgave 3.2 (Museumsanalyse) Solvognen , vikingeskibet Skuldelev 2, Christen Købkes maleri ”Efterårsmorgen ved Sortedamssøen”, Grauballemanden, Merz-refraktoren, meteoritten Mern, Mosasaurtanden, Bjørn Nørgaards skitser til dronningens gobeliner. Gå sammen i par og vælg mindst to af disse genstande. Find alle de oplysninger, som I overhovedet kan om dem. Husk at notere, hvor og hvordan I finder oplysningerne. Lav for hver af genstandene et ”stamtræ”, som illustrerer genstandens vej fra sin oprindelige kontekst til dér, hvor den befinder sig nu.

Opgaveeksempler Opgave 3.4 (Museumsanalyse) Gå sammen med en klassekammerat og besøg to eller tre museer i lokalområdet. Hvis det er muligt, besøg alle tre museumstyper. Undersøg på hvert museum flere udstillinger for at afdække, hvilke kommunikations-strategier (laissez-faire, transmissionstilgang etc.) udstillingsarrangøren har brugt som sit formidlingsmæssige grundlag. Husk at der oftest vil være blevet brugt mere end én strategi, men prøv at afgøre, hvilken strategi er den dominerende i hver udstilling. Lav en skitse over udstillingsrummet og tegn de udstillingselementer ind, som sporer jer ind på den dominerende kommunikationsstrategi på udstillingen. Hvis det kan lade sig gøre, henvend jer derefter til en museumsinspektør på stedet for at finde ud af om dét, I har fundet frem til, stemmer overens med museets hensigter med udstillingen.

Opgaveeksempler Opgave 4.1 (Hvem ejer kulturarven?) Lav en liste over alt dét, som du synes hører til den danske kultur. Sammenlign listen med dine klassekammeraters. Er der forskel på drenges og pigers lister? På etniske danskeres lister og dem lavet af danskere med anden etnisk baggrund? På listerne lavet af dem som kommer fra landet og dem lavet af byboere? Reflektér over evt. forskelle og ligheder. Opgave 4.2 I 2003, efter 13 års forhandlinger, indgik Canadas regering en aftale med okanagan-indianerne i British Columbia, hvilket blandt andet sikrede disse menneskers ret til at bestemme over deres sprog og kultur, herunder procedurer til tilbageførsel af kulturelle genstande, uanset hvor disse genstande befandt sig. Undersøg denne sag og lav en historisk tidslinje, der illustrerer dens udvikling og resultat.

Opgaveeksempler Opgave 5.1 (Skal det være den ægte vare?) Slå ”Den Kongelige Afstøbningssamling ” og ”The Cast Courts V&A” op på Google og læs om gipssamlingernes historie, funktion og om afstøbningsteknikkerne. Overtal en billedkunstlærer eller værkstedslærer på dit uddannelsessted til at hjælpe med at lave gipsaftryk af f.eks. fodspor eller dækaftryk i sand eller jord.

Opgaveeksempler Opgave 6.1 (Tingenes orden) Diskutér den engelske talemåde ”To name it is to tame it” med udgangspunkt i, hvordan vi mennesker ordner verden.

Opgaveeksempler Opgave 7.3 (Hvem bestemmer hvad vi ser?) En sammenligning af de to billeder nedenfor afslører, hvor forskellige to maleriudstillingsrum kan fremstå. På billedet fra Statens Museum for Kunst virker det, som om der er færre værker udstillet end i billedet fra Dulwich Picture Gallery, selv om det ikke er tilfældet. Dette har ikke alene noget at gøre med værkernes udseende. Lav en liste over de paratekster, som påvirker vores oplevelse af de to udstillingsrum, f.eks. væggenes farve. Forestil dig og sæt ord på, hvordan værkerne fra SMK ville virke i Dulwich Picture Gallery og omvendt. Undersøg begrebet ”den hvide kube”. Diskutér fordele og ulemper ved denne udstillingsmåde.

Opgave 7.3 (fortsat)

Bogens sigte At gøre museerne mere levende for eleverne At inddrage elevernes baggrunde og udvikle dem erfaringsmæssigt At gøre eleverne historisk og analytisk bevidste, når de besøger et museum At gøre eleverne bevidste om fagenes historie og videnskabelige udvikling At lære eleverne at tænke på tværs af fag

Hvilke elevkompetencer? Almen viden om kulturinstitutioner, kulturpolitik, kulturarv Kritisk-refleksiv holdning til museumsinstitutionen samt kendskab til musealiseringsprocesser (empowerment af eleverne i f. t. museums- institutionen) Kritisk-refleksiv holdning til sig selv i forhold til museumsinstitutionen – at kunne sætte sig selv og sin personlige verden ind i en større sammenhæng, historisk, kulturpolitisk, erkendelsesmæssigt… Bevidsthed om koblingen mellem læring og oplevelse

Hvilke elevkompetencer? Bearbejdelse og verbalisering af sansebaserede indtryk (skærpelse af sproglig bevidsthed) Begyndende ”museum literacy” (museumskompetence), d.v.s. evnen til at tyde og formulere sig om udstillings- praksis og genstandenes komplekse betydningsspil Indblik i den faglige organisering af viden og kompe- tencer i en institution uden for skolen Forståelse for skiftende tiders tankemønstre, sam- fundsmæssige problemstillinger m. m., spejlet i og fortolket igennem museumsgenstande og -samlinger Indsigt i samspillet mellem teoretisk og anvendt viden