Inklusion - vision eller modebegreb i den pædagogiske debat Lone Beyer SIKON 2009.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Rullende indskoling på Skovbyskolen.
Advertisements

Danehofskolens værdigrundlag
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Set i forældreperspektiv
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Trivselspolitik på Løsning Skole
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Hierarki for styringsredskaber
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Fra integration til inklusion
Lærerprofessionen.
Forældremøde X årgang.
Underviser Ronny Højgaard Larsen
Fælles bestyrelsesmøde Ødis skole
Inklusion i Børneinstitution Højme
En god skole er en inkluderende skole.
Del projekt i Inklusionsprojektet Aktivitetscenter Kernen Projektet er gennemført i samarbejde mellem: Helene Hansen (pædagog) Kernen Jeanette Sanderhoff.
Leder APV v/ arbejdsmiljøkonsulent Maj-Britt Stobberup
Astrup Skole 1. august 2014 Fritidsmodul – frivillig og gratis undervisning Alle skoledage kl
- Hvad kan I forvente som forældre?
Implementering af inkludering af børn i vanskeligheder indenfor adfærd, kontakt og trivsel på skolerne i Horsens Kommune.
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Ressourcecenteret Specialreform 2.0: Oprettelse af ressourcecentre på alle folkeskoler i København Mål: At styrke tidlig indsats og bedre inklusion Sikre.
Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Formålet med mødet 1.Drøfte vores motivation for at stille skarpt på skole-hjem samarbejdet 1.Lægge en tidsplan for dialogprocessen 2.Forberede, hvordan.
Etnisk konsulent Produktionsskolerne i Danmark Tværkulturelt seminar.
Den inkluderende skole
Skolens fællesskab er for alle. Hvordan arbejder vi i DH med inklusionsbegrebet ? Et paradigmeskift: Fra de gode viljer til rettigheder Fra parallelle.
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
- et udviklings- og dialogværktøj
Lærerprofessionen.
Skoleåret  Høj faglighed  Helhedssyn  Respekt  Engagement  Udviklingsorienteret Klik på skyen og se en fortolkning af værdien ”høj faglighed.
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Kommunikationsstrategi – det gode samarbejde Skjoldhøjområdet.
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
Konsultative praksisformer i PPR
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Inklusion og inkluderende processer
AKT på Dybbøl Skolen.
RÅDGIVNINGS- OG KONSULENTOPGAVER I SKOLER OG DAGINSTITUTIONER KAREN WISTOFT, PH.D. POST DOC. DPU Konsulentfunktionen - pædagogiske kompetencer.
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Allindelille skoles værdigrundlag og profil Udarbejdet i marts 2009.
FÆLLES OM FRITIDEN Oplæg på temadagen ‘Veje til deltagelse’ Cecilie Friis / projektmedarbejder SUMH – Sammenslutningen af Unge Med Handicap.
Samfundet- Institutionen og Individet. Hvad kan og er en institution? Hvordan opfattes brugeren? Forhold til samarbejdspartnere? Arbejdsmiljø?
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Isbjergmodellen. Isbjergmodellen Sociale og følelsesmæssige kompetencer: at anerkende sig selv og andre at kende følelser og forstå egne reaktioner at.
PRÆSENTATION AF MARY FONDENS OG RED BARNETS ANTIMOBBEPROGRAM FRI FOR MOBBERI 0-3 ÅR.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
PRÆSENTATION AF MARY FONDENS OG RED BARNETS ANTIMOBBEPROGRAM FRI FOR MOBBERI.
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
Inklusion ET SKOLE OG LÆRER SYN.. Skolens perspektiv  Børnene hører til hos os.  Indtil andet er bevist – børnenes trivsel og udvikling er centrum.
Godkendt af bestyrelsen den 5. november 2015 Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE.
+DIG. AKTØRER OG SYSTEMER DER HAR INDFLYDELSE PÅ ENSOMHED BLANDT BØRN & UNGE Det enkelte barn Objektive livsbetingelser Familie Sociale normer og værdier.
Rødkærsbro´ børnehuse værdigrundlag I børnehusene har vi med udgangspunkt i Viborg kommunes Børne-og Ungdomspolitik ” Lys i øjnene” udarbejdet værdier.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
…………Skal blive så dygtige som de kan
HVORDAN DEFINERER VI DET I BV 3
Fleksible fællesskaber
Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Strategiske pejlemærker
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Inklusion - vision eller modebegreb i den pædagogiske debat Lone Beyer SIKON 2009

1. Selvbevidsthed 2. Evne til kritisk refleksion 3. Evne til at tage beslutninger 4. Samarbejdsevne 5. Evne til at håndtere følelser 6. Empati 7. Kreativitet 8. Evne til at løse problemer 9. Evne til at kommunikere effektivt 10. Evne til at håndtere stress Ti kernekompetencer (WHO)

Inklusionsbegrebet – ved vi, hvad vi taler om? Integration (1980’erne) (elever med særlige behov) Enkeltintegration (elever med vidtgående vanskeligheder) Integration – elever med anden etnisk baggrund end dansk Rummelighed, mønsterbrydning Inklusion

Inklusion - At sikre, at den enkelte trives og udvikler sig fagligt, socialt og følelsesmæssigt.

Forskellige behov - kan skolen håndtere dem? Børns almene behov at være accepteret, at være i udvikling, at være værdsat osv. Børns specielle behov karakteristika som særlige grupper har (f.eks. gruppen af læsesvage, autisme, ADHD, særlige etniske grupper o.s.v. Børns individuelle behov karakteristika for det enkelte individ.

Hvad er en vellykket inkluderende indsats??? Hvordan ved man, at man har lavet en vellykket inkluderende indsats???

Inklusion en smuk vision Tilstedeværelseskriterium Relevanskriterium

Etiske mål og værdier Faglige mål og værdier Fokus på gruppen Fokus på den enkelte Kort perspektivLangt perspektiv Læseplaner og gruppepres Effektivitet og målbarhed Demokrati og tilgængelighed Menneskerettigheder Inklusion i spændingsfeltet…

INKLUSION Majoritetsgruppens virkelighed og forudsætninger: subjektive forestillinger normer, holdninger, forventninger faglige og sociale kompetencer Inklusionselevens (familiens) virkelighed og forudsætninger subjektive forestillinger normer, holdninger, forventninger faglige og sociale kompetencer Faggruppens virkelighed og forudsætninger: subjektive forestillinger normer, holdninger, forventninger faglige og sociale kompetencer Strukturelle forudsætninger : Samfundsmæssige, politiske, organisatoriske forhold og frihedsgrader

Vision: Brobygning mellem almenskolen og specialskolen. Kompetenceudvikling og vidensdeling mellem specialmiljø og almenmiljø. Guide med anvisning af fokusområder samt udvikling af praktisk-pædagogisk materiale til brug ved inklusion Forudsætninger for vellykket inklusion (specialskole/kompetencecenter, almenskole, PPR, Videnscenter)

Identifikation af elever. Identifikation af egnede klasser og lærere. Formidling af grundlæggende autismeforståelse. Løbende rådgivning/supervision i forhold til inklusionselever. Case beskrivelser Løbende evaluering og opfølgning. Brugerundersøgelse – tilfredshedsundersøgelse Aktiviteter (Skoleåret 2007 / 08 og 2008 / 09)

Inklusionselevernes virkelighed og forudsætninger Elever og forældre fra den almindelige folkeskole – har meget forskellige udgangspunkter i forhold til erkendelse og åbenhed. Elever (og forældre) fra specialskolen motiverede for at prøve ”normalmiljøet”

Majoritetsgruppens virkelighed og forudsætninger Den enkelte klasses udgangspunkt og overskud – både fagligt og socialt - er meget forskelligt, og har stor betydning. Afhængig af børnenes alder, er forældregruppen lettere/sværere at få inddraget. Hvis inklusionseleverne opleves udad- reagerende og problemskabende, er det sværere at få positive interaktioner i gang.

Delkonklusioner – år 2 Viden – teoretisk og pædagogisk - forudsætning Løbende rådgivning nødvendig Frejaskolens elever klarer sig godt – især fagligt Vigerslev Allé’s egne elever ”rykker ikke nok” Samarbejdet mellem de to skoler udvikler og bryder barrierer ned. Skolens ønsker og krav til forældre og elever bør introduceres fra 1. skoledag. Det er nødvendigt med ”meget skrap” styring fra funktionslærere og ledelse. Der er meget at holde styr på og samle op på. Ressourcekrævende indsats

Baggrund for børnehave-projektet Der tales meget om inklusion, men ofte først når barnets adfærd og manglende trivsel er så iøjnefaldende, at en psykologisk eller psykiatrisk udredning er påkrævet. På dette tidspunkt vil marginaliseringen i forhold til almengruppen ofte være særdeles fremskreden. En tidlig og forebyggende indsats forventes at kunne styrkes betydeligt, hvis redskaber til identifikation af risikofaktorer og til tidlig indsats udvikles og analyseres.

Børnehave projektets formål At kortlægge risikofaktorer af særlig betydning for social og kommunikativ udvikling At afdække antallet af risikobørn fra årgang 2004, og følge indsatsen over for disse børn fra børnehaven ind i skolealderen. At afdække hvilken indsats der ydes disse børn (forebyggende, foregribende eller indgribende). At afdække faktorer der har betydning for, at risikobørn forbliver inkluderet i forhold til institutionens/klassens fællesskab.

Børnehaveprojektets aktiviteter 2008/2009 Introduktionskursus alle ledere Udfyldelse af spørgeskema Besøg i alle institutioner Udpegning af 4 fokus-institutioner Kursus- og rådgivningstilbud for pædagoger fra alle institutioner Kontakt med forældre til risikobørn

Projekt: ”Plads til alle” 11 efterskoler 110 elever med ASF i 2007/08 PD uddannelse i 2008/09

Succesfuld inklusion – en vision – et pejlemærke. Værdier (fællesskab, ansvar, respekt, ligeværdighed) Viden og uddannelse Erfaring Ressourcer (normering, lokaler, materialer) Ingen enkle ”sande” løsninger - mange muligheder. Ingen billige genveje. Inklusion stiller krav. Det lange seje og systematiske træk, som kun kan ”måles” på lang sigt. Special- og almenmiljøer har meget at lære og give hinanden.