Workshop om trivselsmålinger SSID – årskonference Rita Jensen Personalestyrelse 29. April 2009

| 2/14 Workshop - forløb Hvad siger 3-partsaftalen fra 2007? Hvad kan trivselsmåleværktøjet for den offentlige sektor? Trivselsmålinger – hvordan holder vi fokus på proces og opfølgning? –Trivselsmålinger og APV – ligheder og forskelle, samtidig eller adskilt – fordele og ulemper –Balancen mellem SU-MED/Sik, Ledelse/HR, medarbejdere/ledere som del af opfølgningen. Hvad mener I og hvad er jeres erfaringer ?

| 3/14 3-partsaftalen fra juni 2007 gav startskuddet Alle offentlige arbejdspladser skal fra 2008 mindst hvert 3. år gennemføre målinger af medarbejdernes tilfredshed og trivsel, herunder af det psykiske arbejdsmiljø. Det kan ske i tilknytning til den lovpligtige arbejdspladsvurdering. SU/HovedMED fastlægger retningslinjer for trivselsmålinger (OK 08) Aftalen understøttes med etablering af et fælles måleværktøj, der stilles vederlagsfrit til rådighed og som er frivilligt at anvende.

| 4/14 Parterne og brugerne er med til at udvikle værktøjet Projektorganisation med deltagelse af KL, Danske Regioner og Personalestyrelsen har udarbejdet krav til værktøjet, gennemført EU- udbud og valgt leverandør. De faglige organisationer er med til at fastlægge den indholdsmæssige side, som spørgsmål og procesvejledning. Der er etableret brugergrupper med medarbejdere og ledere indenfor de 3 sektorer, som er kommet med input og kommenterer på indholdet Arbejdspladser er med til at teste værktøjet, både før og efter lanceringen.

| 5/14 Den enkelte forvaltning fastlægge selv hvordan værktøjet skal anvendes Hvem: Alle ministerier, regioner og kommuner får én brugeradministrator, som kan oprette et ubegrænset antal tovholdere. Alle tovholdere kan gennemføre trivselsmålinger. Der blive introduktionskurser for brugeradministratorer og tovholdere Hvordan: Der kan gennemføres elektroniske og/eller papirbaseret målinger Hvornår: Ingen begrænsninger i brugen af værktøjet

| 6/14 Værktøjet kan rigtigt meget - men husk KISS-princippet Den enkle model Et standardspørgeskema med spørgsmål, der dækker trivsel generelt En standardrapport med resultaterne inkl. en grafisk fremstilling En skabelon til handlingsplan, hvor aktiviteter, datoer mv. skrives ind Den udvidede model Vælge supplerende spørgsmål fra et katalog Tilføje egne spørgsmål Udarbejde egen analyser, rapporter, præsentations- materialer mv. Tilføje handlingsplan

| 7/14 Hvem har bolden og hvem skal involveres? Mange aktører: SU/MED og SIK evt. på flere niveauer Ledelse og personaleafdeling Dem det handler om: Medarbejdere og ledere - Der skal findes en balance og den er kontekstafhængig.

| 8/14 Proces: Trivsel versus psykisk arbejdsmiljø Formålet med arbejdspladsvurderinger, herunder vurderinger af det psykiske arbejdsmiljø, er at sikre, at arbejdspladsen er sund og sikker for medarbejderne. Der er derfor fokus på forebyggelse, udpegning af risikofaktorer og belastninger, men også psykisk velvære, engagement og arbejdsglæde. I trivselsmålinger er der fokus på hvordan medarbejdernes relationerne til kolleger og ledelse har betydning for motivation og jobtilfredshed. Formålet er at fremme gode og konstruktive relationer, til gavn for den enkelte medarbejders arbejdsglæde og for et fælles mål om den bedst mulige opgavevaretagelse. Trivselsmåling og APV-arbejdet er delvist overlappende, kan godt foregå samtidig, men kan ikke erstatte hinanden

| 9/14 Dialog om trivselsmålinger og APV-arbejdet Hvad er jeres erfaringer med at koble trivselsmålinger og APV- arbejdet? Hvad har været det bedste hhv. det vanskeligste ved at koble de to aktiviteter? Hvad mener I, man især skal være opmærksom på hvis man koble de 2 aktiviteter?

| 10/14 Proces:Opfølgning Central og en decentral proces Hold fokus i resultaterne ifht formålet Lav enkelt og overskueligt materiale med resultater Hjælp ledere og medarbejdere f.eks. med forslag til proces og spørgsmål Standardiser tilbagemeldinger, handlingsplaner Prioriter - få initiativer på centralt og lokalt plan Lav en enkel opfølgningsplan Synliggør processen – ikke mindst iværksatte initiativer og resultaterne heraf

| 11/14 Dialog om opfølgning Hvordan lyder jeres bedste historie om en vellykket opfølgningsproces? Hvad var det særligt, som gjorde den vellykket? Hvad mener I, man især skal være opmærksom på, for at en opfølgning bliver omsat til varige forbedringer?

| 12/14 Opsamling Fastlæg et formål, men husk KISS Planlæg og gennemtænkt hele processen fra starten Dialog og opfølgning er afgørende Standardiser så meget som muligt Hold tempo – bevar aktualiteten Hold fokus og prioriter Skab synlighed

| 13/14