Litteraturundervisning og it Jeppe Bundsgaard, jebu@dpu.dk Danmarks Pædagogiske Universitet Forskningsenheden for tekstpædagogik, sprog og kommunikation

Introduktion Danskfagets it-didaktik s.m. Lisbet Kühn Litteraturundervisning og it En kompetencevinkel på dansk Elevernes fremtid i stedet for fagenes fortid Bidrag til danskfagets it-didaktik Autentiske kommunikationssituationer Motivation = Mål x Følelser x Handleselvtillid

Hvorfor skal vi læse litteratur i dansk? Fordi det er godt? Fordi det står i faghæftet? Findes der bedre begrundelser? Forslag: En kompetencevinkel

Giddens: Modernitet og selvidentitet Vi forholder os til os selv Den konstitutionelle selvfordobling Vi forholder os til vores livsstil og til vores livsvalg Selvfordoblingens fordobling Mål: Narrativ kompetence

8.c arbejder med fiktion Sammen skriver klassen en parallelfortælling En skabelon for forløbet af historien Hver elevgruppe skriver historien set fra deres hovedpersons synsvinkel. Kapitlerne skrives som enkeltstående dele, som lægges på klassens hjemmeside. Efter hvert kapitel er der diskussion på klassen og mellem grupperne i de tilknyttede diskussionsfora.

Faglighed Giver anledning til fagligt relevante diskussioner Fortolkning af handlinger og udsagn, om bevæggrunde og interesser, om kommunikationens betydning og om hvordan forskellige personers fortællinger kan beskrive de samme begivenheder på vidt forskellig måde og med vidt forskellige resultater Diskussioner af identitetsskabelse gennem fortælling Narrativ kompetence Empatisk kompetence

Scenariekompetence Analysere nutidens samfund og liv Hvad er godt? Hvilke udfordringer står vi over for? Bruge vores historiske bevidsthed Hvordan gjorde man tidligere? Kan vi lære noget af det? Forestille os eller opstille scenarier

7. B: Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog En diskussion om sædelighed og om at få som forskyldt. Eleverne tildeles forskellige roller: Hr. Søren (som levende og siden som engel), Sophie, hr. Gyldenløve, Herren til Thiele, samt Jens og Morten. Spørgsmål til debat i forskellige fora Eleverne formulerer de holdninger som de tror deres roller ville have Senere gives eleverne tilladelse til også at deltage som nutidige personer To perioders meget forskellige moral og holdning til sædelighed kommer i dialog. Grundlag for udvikling af historisk bevidsthed Aktualiseres i scenarier i det multikulturelle samfund.

(En del af) Skolens udfordring Skolens udfordring at bidrage til at eleverne udvikler: narrative kompetencer etiske og empatiske kompetencer scenariekompetencer og historiske bevidsthed æstetiske kompetencer hermeneutiske kompetencer Grundlaget for de øvrige

Litteraturens potentiale Selvfordoblingens fordobling… Litteratur: En refleksiv fordobling som indebærer en reflekteret distance til hverdagsbevidstheden (Mortensen 1999: 160). Konkrete og generaliserede livsstilsvalg

Litteraturundervisningens potentiale ”Er litteratur selvfordoblende og overskridende, på én og samme tid dannet og dannende, så repræsenterer beskæftigelsen med litteraturen i undervisningen en yderligere refleksion over litteraturens allerede reflekterede former. Og litteraturarbejdet fordrer og befordrer på sin side – ideelt set – tilsvarende refleksive processer i eleverne og i undervisningen” (Mortensen 1999: 166)

Nogle principper for litteraturundervisning Litteratur formulerer tilværelsesprojekter og livs- og verdenssyn på måder der ikke er direkte aflæselig på overfladen, men fordrer fortolkning og indlevelse. De litterære former giver mulighed for at eleverne selv kan udtrykke ønskede eller uønskede tilværelsesprojekter, og for at de selv kan leve sig ind i andre livs- og verdenssyn gennem litterære tekster. Litteratur er aldrig kun abstrakt hjernespind, men altid konkret og kropslig: Det handler om mennesker af kød og blod – om end de er fiktive. Litteratur giver således adgang til indblik i andre menneskers oplevelser, følelser og holdninger.

Elevernes roller Læsere og fortolkere Formidlende meddelere Fortolkende meddigtere Forfattere

Læselog og boganmeldelser: formidlende meddelere 6. klasse har i flere år ført læselog og har skrevet boganmeldelser Forskellige mål for forskellige elever Nogle formidler deres fascination af en bog. Undersøger og skriver om et eller flere aspekter ved bogen, dens tid og sted Opretter links til biografiske sider, til fan-sider og anmeldelser. Andre dykker ned i et enkelt, mere kompliceret værk, Formidler oplysninger om værkets personer, deres relationer og særlige kendetegn Suppleret med links til andres sider om samme emne. Fælles opmærksomhed hver uge på en eller flere elevsider. Taler om siderne som kommunikation om litteratur, Diskuterer den litteratur den omhandler. Fra et elementært plan til mere kvalificerede og vedkommende. Derigennem repeterer klassen litterære og andre danskfaglige begreber og nye bringes i spil af lærerne.

Formidlende meddelere II På vej mod læsere og fortolkere Faglige mål: Læreren introducerer løbende nye faglige begreber og anvender allerede introducerede, så eleverne også lærer dem i praksis Derved sker en faglig progression så eleverne får og anvender færdigheder, viden og sprog til at tale om litteratur og fortælling med. Problem: Arbejde omkring litteratur mere end arbejde med litteratur En vej mod en praksis mere på litteraturens præmisser: At skabe et rum for dialog om læsninger Anmeld til gensidig inspiration (offentliggør for klassen på hjemmesiden), fremlæg fortolkninger, diskuter fortolkninger.

Internettet som videnskilde: Læsere og fortolkere Nielsen Litteratur Information: www2.db.dk/hjn/littinfo.htm et stadigt voksende site med links til oplysninger af alle slags forfatterweb.dk (Dansk Bibliotek Center) netmagasinet litteratursiden.dk med litteraturanbefalinger, ”noget der ligner”, forfatterportrætter, fagartikler osv. Wikipedia Personlige sider fx Maria Wagners side om Ringenes Herre: www.mariawagner.dk DotBot.dk Spørg Olivia

Fortolkende meddigter Weblog En mangfoldighed af genrer Michael Barnett fra New Orleans Riverbend fra Baghdad Politikere, essayister, intimister, teknofreaks osv.

Weblog med Brudstykker af en landsbydegns dagbog 7. B. har fået læst højt og har selv læst med forskellige formål: De har fulgt og kortlagt personernes færden, De har delt teksten i afsnit og forsynet dem med indholdsbeskrivende overskrifter, De har lavet spændingskurver og andre oversigter, De har slået fremmede eller gammeldags ord op, De har dramatiseret udvalgte scener, De har fundet lokaliteter på landkort, produceret billeder af hovedpersonerne osv. Skal skrive dagbogen som weblog. Undersøger forskelle og ligheder mellem dagbogs- og webloggenrerne Weblog for en af romanens personer i et vist antal dage. fx at skrive Sophies, Mortens og Jens weblog fra dag til dag. Diskussion mellem personerne gennem svar på weblogs.

Begrundelser og faglige perspektiver Udvikling af narrative kompetencer og scenariekompetencer Autentisk kommunikationssituation med kendte konsumenter Kommunikationen på hhv. tekstens plan og på metaplanet. En god anledning til at diskutere forskellene på en privat dagbog og en offentlig weblog Eleverne har givetvis allerede erfaringer med selv at skrive om mere eller mere personlige begivenheder i netfællesskaber som Arto, Netstationen osv.

PoetrySlam Forfattere Hent inspiration fra mere showprægede genrer og litteratur-praksiser Fx PoetrySlam To digtere læser digte op og konkurrerer om publikums anerkendelse Virtuel PoetrySlam Elever i tre klasser skriver digte Præsenterer sig selv og deres digte på hjemmeside – digtene layoutes, suppleres fx med lyd – gøres til et multimodalt kunstværk. Diskuterer kriterier for det gode digt på klassen og evt. i diskussionsforum Vurderer og stemmer på hinandens digte

Litteratur i nye genrer Teknologiens potentialer Litteratur der er sat strøm til Dvs. værker der kan læses på skærmen, men ikke er skrevet med henblik på det, se fx Arkiv for Dansk Litteratur (adl.dk), Hyperfiktion, spillignende værker Fx Blackout Hypertekstuelle film Fx Switching Thorkild Hanghøj og Nicolai Knudsen: Når nye medier fortæller.

En slags afslutning… Fokus på de metodiske muligheder med it En anden tilgang: Informationsteknologi ud fra litterære behandlinger af fænomenet. Science fiction Semi-science fiction: Svend Åge Madsen Spændende overvejelser over hvad informationsteknologi gør eller risikerer at gøre ved os og vores samfund Det syvende bånd: Teknologien anvendes til at skabe et overvågningssamfund af geniale dimensioner – hver mand overvåger sin medborger – og bliver selv overvåget af en anden. Med skift hver 3. uge. Kriminaliteten falder til noget nær nul i dette Kædens samfund. Hvilken lykke, ikke sandt? Eller en ungdomsroman som Den største gåde. Eller jeg kunne have overvejet hvordan eleverne selv kunne skrive værker om erfaringer som de er den første generation til at gøre. Om livet med Arto, msn, sms, myspace, youtube osv. Så afslutningen kunne også kaldes en ny begyndelse 