Data fra 1. januar 2010 til 30. juni / 30.sept 2011

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
v/ afdelingsledelsen VELKOMMEN!
Advertisements

Resultater og opfølgningsmuligheder for LUP 2009 – kommunikation og patientinddragelse Specialkonsulent Trine Østerbye Web- og kommunikationsmedarbejder.
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Etablering af enstrenget og visiteret akutsystem Pr. 1. januar 2014
Region Hovedstadens Inspirationsseminar 30. april 2014 Din Gode Udskrivning i psykiatrien – et samarbejde mellem tidl. patienter, pårørende og medarbejdere.
Projektleder: Klavs Serup Rasmussen Oplæg ved Kirsten Elise Hove
Arbejdsdeling mellem kommuner og region på psykiatriområdet
Oplæg ved Claus Graversen, chefsygeplejerske 3. April 2013
Forslag til Strategi for sygeplejens bidrag til udvikling og forskning ved de somatiske sygehuse i Vejle Amt År
Perspektiv på den faglige indsats blandt borgere med Diabetes Type 2 - et bidrag til udvikling af kronikerprogram for diabetes.
Præsentation af Patientens bog
Udvikling og implementering af en kommunal model for
Udvikling og kvalitets sikring af sygeplejen i praksis
Døende i plejebolig Den lindrende indsats Den 23. august 2010
Patientforløbet blødende ulcus Implementering set i et fagligt, organisatorisk og patientoplevet perspektiv Dorthe Oxholm Klinisk sygeplejespecialist.
Identifikation af spild
Patientsikkert Sygehus
Sygeplejerske Lone Woelders
Hjemmebehandling af medicinske patienter
Facilitatorordningen i almen praksis Eva Branner
Sundhedsaftale om det regionale samarbejde om infektionshygiejne, herunder MRSA Regionssundhedsplejerske Anita Fogh, og formand for arbejdsgruppen.
Fælles EPJ til hospitalerne i Region Midtjylland
BEHANDLING I HJEMMET? - Seminar om patientinvolvering inden for hjemmedialyse ONSDAG D. 6. JUNI 2012 KL – Hele forhistorien til hvorfor.
Forveksling af insulin
Oplæg vedr. ambulante funktioner i Psykiatrien, Region Nordjylland
Tværfaglig regional workshop Tidlig opsporing af kritisk sygdom
Ubrudt behandlingskæde for selvmordstruede børn og unge
Behandling af nedsat hjertefunktion med T3 – LIHFA studiet
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
En styrket indsats for kronisk sygdom, d. 28. september 2011 Et løft i behandlingen - et kig på succeser og udfordringer.
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014 v. Conni Christiansen Sundhedsaftale 2015 – 2018.
VEU-Centrenes rolle i løsning på voksen- og efteruddannelsesområde
Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden
15. september DASYS Charlotte Rahbek Omsætning af viden – Elektronisk patientdokumentation.
Recovery-mentor projektet
) Facilitatorordningen Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen & Tom Simonsen.
Brand og ildspåsættelse
Landsforeningen for ansatte Sunhedsfremmende Forebyggende hjemmebesøg. Sufo`s anbefalinger: SUFO.
Undersøgelse af voksnes smerter efter Tonsillectomi.
Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark Patientsikkerhed - Utilsigtede hændelser Anamarie Søgaard, Risk Manager, RN, SD, MI, Kvalitetssekretariatet, Rigshospitalet.
Anne-Mette Sørensen, Allerød Kommune
MEDICINHÅNDTERING Kompetenceudvikling for Social- og Sundhedsassistenter i Psykiatrien Region Sjælland i samarbejde med SoSu Sjælland og SoSu Nykøbing/F.
Styrket indsats for organdonation
Patienters oplevelser på færøske sygehuse 2010 Spørgeskemaundersøgelse blandt 886 indlagte patienter Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af det færøske.
De første erfaringer – og udfordringer?. De første erfaringer – og udfordringer?
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
Indhold, indsatser, implementering
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten? - hvilken rolle kan kompetencecentrene for kliniske kvalitetsdatabaser spille? Cand. polyt., MPH, Helle Hilding-Nørkjær.
Personalepolitisk Messe De Bedste Arbejdspladser 12. januar 2010 Oversygeplejerske Else Snerum.
AG Christiansborg  Flere og flere lever i mange år med én eller flere kroniske sygdomme  Gå fra et system, indrettet til at behandle akutte.
Patientsikkerhed, kvalitet og akkreditering
Ældre- og Handicapforvaltningen Seminar for tillidsrepræsentanter og Kredsbestyrelse i DSR Kreds Nordjylland Mandag den 3. juni 2013 Sundhedsaftaler i.
Patientforløb for onkologiske patienter
Sygeplejerske Caroline Staby Frost Amager Hospital
Apotek-Højskole projektet, 2. Del 2000 Angina pectoris patienten og sygehusapoteket Information om lægemidler på kardiologiske afdelinger Resultater fra.
Trepartsmidler FTF-området. Udgangspunktet De overordnede kriterier for fordeling af midlerne Kunne vi ”booste” regionen, så vi fokuserede på et bestemt.
Tryghed ved udskrivelsen
Monitorering af behandling og pleje i et accelereret patientforløb
Patienters oplevelse af livet efter indlæggelse på intensiv afdeling Forskningsprojekt ved Forskningsenheden for Klinisk Sygepleje Intensivsygeplejersker.
Behovet for at undervise personale i risikovurdering v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, Region.
Introduktion til LUP psykiatri 2017
Implementering af et opfølgende EORTC 2 skema i Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BFH Afdeling.
Landskursus Fagligt selskab for Øjensygeplejersker
Eksterne samarbejdspartneres tilfredshed med samarbejdet med Psykiatrisk Center Nordsjælland Spørgeskemaundersøgelse efterår 2013 Oplæg på samordningsudvalg.
Introduktion til LUP Psykiatri 2018
AKUTTEAMET I SILKEBORG KOMMUNE
Introduktion til LUP Psykiatri 2019
Introduktion til LUP Psykiatri 2019
Præsentationens transcript:

Diabetesudrykning – for optimal diabetesbehandling på tværs af fag og specialer Data fra 1. januar 2010 til 30. juni / 30.sept 2011 og tanker længere ud i fremtiden Projektsygeplejerske Pernille Banck-Petersen Diabetesudrykningen & Endokrinologisk Forskningsenhed Kardiologisk- Endokrinologisk Afdeling, Hillerød Hospital

Baggrund Mere end hver tiende patient indlagt på ikke-endokrinologiske afdelinger har diabetes Det har vist sig, at dårlig diabetesregulation forøger både dødelighed, sygelighed og indlæggelsestid Og op til hver 5. pt på kardiologisk afd Optimal behandling af diabetes har derfor direkte betydning for resultatet af behandlingen Sygeplejesymposium nov 2011. Pernille Banck

Formål At sikre voksne patienter med diabetes optimal behandling på tværs af specialer At sikre vidensdeling, vejledning og problemløsning på tværs af fag og specialer At bidrage med ny viden og erfaringer vedrørende etablering af tværgående specialteams på hospitaler Etableret sept 2009, udgående diabetesteam, Diabetesudrykningen. Formålet er at sikre ensartet og optimal behandling for indlagte patienter med diabetes på tværs fag og specialer Nyt formål kunne være at bidrage til at øge opmærksomhed på dokumentation via diabetesskema Sygeplejesymposium nov 2011. Pernille Banck

Diabetesudrykning – ring 5795 Mandag-torsdag 8-18 Fredag 8-14 Ingen særlige kalde kriterier: Fire sygeplejersker med specialuddannelse og minimum 15 års erfaring inden for behandling af patienter med diabetes som på hverdage kan tilkaldes til voksne patienter med diabetes på alle kliniske afdelinger. Vi støttes i hverdagen primært af speciallæge i endokrinologi. Sygeplejesymposium nov 2011. Pernille Banck

1476 tilsyn 2010 / 2011 Hvis man sammenligner de første 9 mdr af 2010 med de første 9 mdr af 2011 ses en 36% stigning i antallet af tilsyn Og hvad skal man udlede af den stigende efterspørgsel? Det går rigtig skidt eller der bliver mere og mere opmærksomhed og mere og mere åbenhed, mindre og mindre angst for ikke at fremstå som verdensmestre i alting? 1. Jan 2010 til 31. okt 2011: Antal tilsyn 1476 Sygeplejesymposium nov 2011. Pernille Banck

Kvartalsvis antal tilsyn 2010 / 2011 Hvis man sammenligner de 3 første kvartaler i 2010 med de 3 første i 2011 ses en 36% stigning i antallet af tilsyn Og hvad skal man udlede af den stigende efterspørgsel? Det går rigtig skidt eller der bliver mere og mere opmærksomhed og mere og mere åbenhed, mindre og mindre angst for ikke at fremstå som verdensmestre i alting? De afd der bruger os mest er tiltagende opmærksomme på og interesserede i diabetes hos deres indlagte patienter Sygeplejesymposium nov 2011. Pernille Banck

Tilsyn fordelt på specialer 1. januar 2010- 30. juni 2011 % Fire specialer tegner sig for 80% af tilsynene. Specialer som har længerevarende forløb. Og særligt de neurologiske og onkologiske ptt tilbydes kontakt efter udskrivelse enten hjemme eller ved ambulant behandling / kontrol i stamafd Neurologi: 12% af kontakterne foregår ved ambulant beh/ kontrol / hjemme ml behandlinger / venter på tid i endo-amb Onkologi: 46% af kontakterne foregår ved amb. beh / kontrol /hjemme ml beh/ terminal pleje i hjemmet og åben onk indlæggelse Eks: Specialer Sygeplejesymposium nov 2011. Pernille Banck

De 6 hyppigste årsager til tilkald Samtale med patient / personale / pårørende 77% Dysregulation generelt 61% Opfølgning 50% Hyperglykæmi specifikt 34% Prednisolonpåvirkning af blodsukker 31% Insulin efter skema start / slut / problemer 28% Hvorfor kalder de ikke bare en læge, som de plejer? Vi bliver bedt om noget andet og vi gør noget andet! Men meget af det vi laver kræver lægelig in / im… 52 % af alle tilsyn konfereres med endokrinologisk læge Eksempel: 66-årig mand med hjernetumor og kendt diætbehandlet type 2 diabetes starter højdosis prednisolonbehandling 100- 150 mg prednisolon dgl. Forventes behandlet indtil strålebehandling er effektueret på RH og dernæst trappet ud eller ned. Får forventeligt høje BS. Er ikke vant til at måle BS hjemme. Vil helst være hjemme så meget som muligt og er derfor kun på onkologisk afd når det er nødvendigt. Få Bsværdier. Morgen 10-12. Sent på dagen få målte BS op over 20. Det er torsdag og Pt vil hjem i ventetiden indtil strålebeh. Aftaler, at ha og hustru i we måler Bs alle dage morgen og før aftensmad og ringer tilbage til os mandag. Vi gennemgår Bsmåling og udleverer apparat og strimler og fingerprikker. Uproblematisk. Han ved at vi mandag kan finde på at starte insulinbehandling og de er indstillet på at komme til evt oplæring. Aftaler med onkolog at pt ikke udskrives med reg til orlov indtil diabetesbehandling er klarlagt. Mandag morgen ringer hustru. Bs stiger som forventet op over 20 sent på dgane alle dage. Konf med endokrinolog. Kontakt til onkolog, som ordinerer og effektuerer recept på insulin. Ringer tilbage til pt og fortæller om plan med Insulatard om morgenen. De vil gerne komme med det samme og står hos os kl 10. Uproblematisk oplæring. Hjem igen med mulighed for kontakt tilos og fast aftale om at ringe sammen efter 3 dages behandling. Optrapning af insulin. Lægekonf hvis mere end 10 % justering eller ændring i beh. Sygeplejesymposium nov 2011. Pernille Banck

Indsatsområder eller hvad var det, vi faktisk gjorde Opfølgning 70% Vejledning af personale / pt / pårørende 68% Mindre justering i insulin 28% Assistance til insulin efter skema 25% Ændring i diabetesbehandling 20% Assistance til GI-drop 5% Der er ikke begrænsning på antallet af tilsyn pr pt, hvorfor en væsentlig andel af tilsynene er opfølgningsbesøg 30 % af tilsynene er engangstilsyn, mens resten dækker over 2 eller flere tilsyn til samme pt så 70 % af tilsynene er opfølgningsbesøg Undervisning og vejledning er stadig det vi gør allermest af ved de enkelte tilsyn – til personalet på kontoret, til personale og patient sammen bedside og til patient og pårørende, også ved opfølgningsbesøgene Og så er det blevet tydeligt for os at diabetesskemaerne er et væsentligt fokus-punkt ifm tilsyn. Vi går stort set ikke tilsyn uden at bruge skemaet, eller motivere til at bruge eller undervise i brugen og relevansen af det Sygeplejesymposium nov 2011. Pernille Banck

Diabetesskema Redskab til dokumentation af effekten af den valgte behandling BS, insulin og tabletbehandling dokumenteres på skemaet – kost i visse tilfælde Monitorering muliggør justering, ændring og optimering af diabetesbehandlingen Det er så tydeligt for os, at kvaliteten i diabetesbehandlingen optimeres ved brug af diabetesskemaet (præcis hvordan?) Ved stort set alle tilsyn bruger vi diabetesskemaet, eller vi motiverer andre til at bruge det eller vi underviser i brugen og værdien af det At skemaet kan perfektioneres er en anden sag, som Sundhedsfagligt Råd arbejder med mhp ensartede skemaer i Regionen. Vi har tidligere været med i proces omkring dette Sygeplejesymposium nov 2011. Pernille Banck

Dokumentation / diabetesskema Vi har gjort op, hvor mange der overhovedet HAR et diabetesskema, når vi kommer på tilsyn Det gælder både i år og sidste år, at ca 80 % har et skema når vi kommer første gang og efter 3 tilsyn i år har 100 % et skema. Det betyder ikke, at de alle sammen er korrekt udfyldt!!! Men det baner alligevel vejen for kvalitetsforbedring og større opmærksomhed, at skemaerne er tilstede i nærheden af pt eller journal (Besøg nr) Sygeplejesymposium nov 2011. Pernille Banck

Gruppeundervisning af personale Anvendelse af diabetesskema Hurtigtvirkende insulin efter skema / supplerende hurtigtvirkende insulin efter skema Blodsukkermåling – hvordan, hvornår, hvorfor? Retningslinjer for diabetesbehandling Insulintyper Hypoglykæmi GI/GIK-drop Den småtspisende patient med diabetes Ud over tilsyn underviser vi jævnligt personalet i grupper. Stadig kun når vi bliver bedt om det! Dette er blot nogle eksempler på, hvad vi får tiden oftest bliver bedt om at undervise i. Det er stadig en stor oplevelse og motivation for os at mærke, hvordan det gør en forskel, at undervisningen ikke udspringer af et behov hos os for at udbrede vigtig diabetesviden, men opstår af forskelligartede behov i de enkelte personalegrupper, afhængig af hvordan hverdagen ser ud med deres specifikke patientgruppe og speciale. Det giver dynamik og respekt i samarbejdet I år har vi haft særligt fokus på de ny-tilflyttede afdelinger fra Helsingør og Frederikssund, både i forhold til introduktion og undervisning. Og måske ændret rolle i ft Modtagelsen? Sygeplejesymposium nov 2011. Pernille Banck

Patientsikkerhed Insulin er blandt de 5 hyppigste årsager til væsentlige, medikamentelt inducerede, utilsigtede hændelser hos indlagte patienter På Hillerød Hospital lå insulinrelaterede hændelser på 3. pladsen i perioden 1. okt 2009 – 30. sept 2010 Medicineringsfejl – dokumentation – diabetesskema Potentiale for forbedring inden for patientsikkerhed International litteratur viser…. …overgået af antibiotika og antitrombosemidler Hændelser på Hillerød Hospital, hvor insulin indgik, udgjorde 6,2% af alle hændelser i perioden 1. okt 2009 – 30. sept 2010 Medicineringsfejl kunne måske nedbringes via øget opmærksomhed på dokumentation via diabetesskema Insulinbehandling er således et område med væsentligt potentiale for forbedring inden for patientsikkerhed Sygeplejesymposium nov 2011. Pernille Banck

Erfaringer med implementering Personlig introduktion på alle relevante afsnit Poster og kort udleveret på alle afsnit 14 dages kampagne på IntraNord fra dag 1 Fra start beskrevet på IntraNord På Tværs Oplæg i faglige fora (Sygeplejesymposium 2009, Endokrinologiske temadage, Staff-meeting, Vikarservice Nord) Sygeplejesymposium nov 2011. Pernille Banck

Erfaringer med registrering Registreringsark OPUS Database Sygeplejesymposium nov 2011. Pernille Banck

Erfaringer med synlighed Stor imødekommenhed ift studerende eller andre som gerne vil følge med i en eller flere dage Samarbejde omkring vejledninger på Sund Viden ifm Patientsikkert Hospital Opmærksomhed på tilflyttede afdelinger i sammenlægningen Artikel i Sygeplejersken Nomineret til Region Hovedstadens Kvalitetspris Oplæg til seminar i Region Hovedstaden Oplæg Sygeplejesymposium Stor tak til udviklingskoordinator Marie Baastrup for utrættelig opmærksomhed omkring mulige steder at profilere sig. Sådan et samarbejde er guld værd. Det har ind imellem været store arbejdsmæssige opgaver, men altid endt med en stor følelse af stolthed eller hvad man nu kan kalde det – en god følelse af at det nytter noget, det vi gør – og det kan inspirere andre – det kan være skræmmende; men også meget givende at skrive og tale i større forsamlinger om det, man er tændt af. Det får en ny værdi. Sygeplejesymposium nov 2011. Pernille Banck

Erfaringer med samarbejde / organisering Med patienter Med personalet på afdelingerne Med den daglige lægelige opbakning Med ledelse Med hinanden i teamet PTT: HVOR LIDT KAN DET FYLDE I FORHOLD TIL DET DER I ØVRIGT FYLDER I MIT LIV LIGE NU. Det optræner vores ydmyghed i kontakt med ALLE ptt. / mennesker PERS: UV EFTER BEHOV – IKKE VORES BEHOV – DYNAMIK og RESPEKT LGL: Dgl kontakt med EDV 52% af tilsyn konfereres med endokrinolog LEDELSE: Mdl møder, hvor Specialeansvarlig overlæge og afd sgpl deltager. Orientering, inspiration, nye behov, støtte til profilering HINANDEN: Mdl møder, dagl forstyrrelser / konf Sygeplejesymposium nov 2011. Pernille Banck

Tanker om fremtiden / mulige veje at gå Tværgående specialteams som mulighed i andre specialer, som møder patienter, der ud over indlæggelsesdiagnosen lever med en kronisk sygdom Undervisning og vejledning hvor behovet opstår Kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Dokumentation og konkrete planer for behandling og monitorering hos alle indlagte med diabetes Introduktion til alle nyansatte klinikere i brugen og værdien af diabetesskemaet Sygeplejesymposium nov 2011. Pernille Banck

Sygeplejesymposium nov 2011. Pernille Banck

Tilbud omfatter efterhånden Faglig sparring og rådgivning til personale og diabetespatienter Støtte til strukturering af patientforløb Generel undervisning af personale efter ønske og behov Specifik undervisning ved f. eks. insulinstart og ny diabetes Introduktion til studerende og nyansatte – diabetes generelt og indføring i hospitalets diabetesvejledninger Kontakt efter udskrivelse – hjemme eller ved ambulante besøg / behandlinger Hvorfor ringer de ikke bare efter en læge, som de plejer? Det er fordi vi oftest gør noget andet – og vi bliver bedt om noget andet – vi kommer nærmest med det samme, mens personalet står med problemet Tilsyn omfatter primært vejledning af sundhedspersonale og patienter i relation til insulinbehandling Vi foreslår selvstændigt mindre insulinjusteringer, mens større ændringer og ny behandling foregår med assistance fra speciallæge i endokrinologi 52% af alle tilsyn konfereres med endokrinologisk speciallæge FX: Sygeplejesymposium nov 2011. Pernille Banck

Dokumentation 1. januar 2010 – 30. juni 2011 Sygeplejesymposium nov 2011. Pernille Banck

Diabetesstatus Procentvis fordeling i hele perioden Fordeling nogenlunde uændret Gennemsnitsalderen for de patienter der får tilsyn er 66 år og 57% er mænd Sygeplejesymposium nov 2011. Pernille Banck