Facilitatorordningen i almen praksis Eva Branner

Præsentationer af emnet: "Facilitatorordningen i almen praksis Eva Branner"— Præsentationens transcript:

1 Facilitatorordningen i almen praksis Eva Branner
Tværregional konference ”Implementering af udviklingstiltag i almen praksis – hvad virker?”

2 Formålet med facilitatorordningen
At understøtte udviklingen i almen praksis mod en optimeret kronikeromsorg med udgangspunkt i forløbsprogrammerne for kroniske sygdomme Forbedre den faglige kvalitet i kronikeromsorgen Forbedre den interne organisering i klinikken Forbedre samarbejdet m. kommune og hospital Formål: At understøtte udviklingen mod en optimeret kronikeromsorg i almen praksis Visioner: Populationsorienteret, Proaktiv – systematik i arbejdsgange – fokus på de patienter der har størst behov, forløb og sammenhæng med øvrige sundhedsvæsen - tovholderfunktion

3 Metode, implementering og fastholdelse
Forløb med 3 facilitatorbesøg En facilitator er katalysator for den proces, som en gruppe skal gennemgå for at nå sit mål. Redskaber til implementering Plan-do-study-act (PDSA-cirkel) Effektive klinikmøder - Kaizen Faglige redskaber til klinikken Ledelse og arbejdsdeling Tovholder og klinisk faglig IT understøttelse Målsætning for besøgsrække Opgaver mellem besøg Opfølgning med facilitator Redskaber Der er udarbejdet en lang række redskaber, som facilitatorerne har anvendt på besøgene. Nogle af redskaberne har klinikkerne kunne downloade fra Facilitatorordningens hjemmeside og bruge i standardformen eller tilpasse til sin egen praksis. Der var fx en skabelon til et standardiseret indkaldelsesbrev til patienter for årskontrol af KOL, som klinikkerne kunne bruge i systematiseringen af årskontrollerne. Herudover kunne klinikkerne finde eksempler på arbejdsgange i praksis med hensyn til opsporing, udredning og opfølgning af patienter med KOL og diabetes. Redskaber til implementering Plan-do-study-act (PDSA cirkel) ’Effektive klinikmøder’ – Kaizen Redskaber: Analyse af arbejdsgange

4 Erfaringer Generelt Før besøg
Klinikker er generelt glade for at få facilitatorbesøg og oplever, at besøget er en igangsætter Facilitator oplever at de gør en forskel Klinikker har mere styr på diabetes end KOL behandling Før besøg Svært for facilitator at få besøgsaftalen kalendersat Bliver man nogensinde klar til at få facilitatorbesøg? Svært for klinikken at få greb om, hvad et facilitatorbesøg er Forskelligt om klinikker har valgt et emne før besøget At nogle klinikker følte at de skulle være ‘klar’ til et facilitatorbesøg (beskidt vasketøj vs hjælp til proces) Definering af hvad klinikken ønsker at arbejde med Opsætte mål for forløbet Fastholde besøgsdatoer

5 Erfaringer - fortsat Under besøg Mellem besøg
Svært at definere målsætning for forløbet – mere konkret at snakke opgaver Klinikkerne skal kende rammer og mulige emner – det gør de ikke altid Inddragelse af personale varierer Mellem besøg Opgaver bliver udført mellem besøgene Opfølgende besøg virker som en deadline på opgaver og skaber fremdrift

6 Succeskriterie 2: At 80 pct
Succeskriterie 2: At 80 pct. af klinikkerne vurderer, at deres kontakt med konsulenterne har været meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende De deltagende klinikker angiver herudover en høj tilfredshed med besøgene.

7 Succeskriterie 3: At 50 pct
Succeskriterie 3: At 50 pct. af klinikkerne når deres egen målsætning for implementering af forløbsprogrammerne inden for projektperioden Facilitatorordningen har desuden vist sig som en anvendelig metode for, at almen praksis opnår egne mål.

8 Succeskriterie 4: At 80 pct
Succeskriterie 4: At 80 pct. af klinikkerne vurderer, at deres kronikerbehandling er blevet bedre eller meget bedre som følge af kontakt til konsulenterne Den kvalitative evaluering viser, at klinikkernes viden og arbejdsgange ændres som følge af facilitatorbesøg. Evalueringen viser en effekt af Facilitatorordningen på en række kvantitative mål. Ifølge selvrapporterede data havde facilitatorbesøg en positiv effekt på klinikkernes brug af årskontroller af KOL-patienter samt stratificering og diagnosekodning for både KOL og diabetes. Dvs., at der ses en effekt på fem af seks selvrapportede effektmål. De besøgte klinikker tilmeldte sig desuden hurtigere (men ikke oftere) til datafangst. Ses alene på registerdata, vises der ingen signifikant effekt af Facilitatordningen.

9 Projektgruppens anbefalinger 1:
Målrettes til forskellige praksis målgrupper (nynedsatte, sole etc.) Tilbud tager hensyn til forskellighed forhåndskendskab = møde klinikken der hvor de er Forløb forskellige ”pakker” – workshop, praksisbesøg etc. (pædagogisk værktøj) Samme konsulent – opbygge tillid, opfølgning, fremdrift Klare forventninger til og mål for hvad klinikken vil opnå Med afsæt i evalueringsresultaterne og projektgruppens refleksioner fremsætter Facilitatorordningens projektgruppe følgende anbefalinger til den fremtidige indsats for kvalitetsudviklingen i almen praksis: Kvalitet i almen praksis Facilitatorbesøg har skabt en god kontakt til klinikkerne og gjort dem lydhøre over for yderligere kvalitetstiltag. Det er derfor vigtigt, at opretholde det positive forandringsklima ved, at facilitatorbesøg bliver erstattet af andre praksistilbud inden for kvalitetsudvikling. Det anbefales, at arbejdet med forløbsprogrammerne for kroniske sygdomme fortsættes i den nye konsulentorganisation, så der bygges videre på allerede opnåede effekter og forandringer i almen praksis. At man i fremtidige indsatser er opmærksom på, at efterspørgslen af konsulentbistand er styret af, hvad der opleves som meningsfuldt for praksis. Derfor kan det tænkes, at tilslutningen til praksistilbud vil være størst ved emner, der er overenskomstmæssige krav. Målretning af tilbud til forskellige praksistyper At tilbuddene målrettes til forskellige praksismålgrupper. Fx nynedsatte, seniorlæger, sololæger eller kompagniskabspraksis eller ud fra karakteristika i klinikkens patientgrundlag. At praksistilbud tager højde for klinikkernes forskellige forhåndskendskab til emnet og er differentieret herefter. Metoder At man tænker kvalitetsindsatsen som et forløb, hvor klinikkerne ved tilmelding forpligter sig til en samlet ”pakke”. Forløbet kan med fordel indeholde forskellige undervisningsmetoder som workshoparbejde og praksisbesøg. At det tilstræbes, at det er den samme konsulent, der er tilknyttet den enkelte praksis, hvis der er tale om et forløb. At man opstiller klare forventninger til og mål for, hvad klinikken forventes at have opnået og fået af udbytte ved endt forløb. At praksisbesøg overvejes som metode, når der skal implementeres komplekse tiltag, som kræver en praksisnær tilgang fx med udgangspunkt i klinikkens egne patientdata. Praksisbesøg kan eventuelt være forbeholdt de klinikker, som viser sig at have særlige udfordringer i forbindelse med kvalitetsudviklingsarbejdet. At workshops overvejes som en omkostningseffektiv metode ved organisatoriske tiltag, hvor videndeling mellem klinikker kan tænkes at være givende. At film overvejes som en omkostningseffektiv metode til rekruttering af klinikker og formidling af mindre komplekse emner. Konsulenter At brug af konsulenter med ikke-lægefaglige kompetencer overvejes til nogle typer opgaver, f.eks. organisationsudvikling. At uddannelse af konsulenter prioriteres som en vigtig forudsætning for facilitators virke. Herunder forberedelse af konsulenterne på den forskellighed de vil møde mellem klinikker og tilgange til at håndtere disse forskelligheder. At konsulenterne understøttes af et sekretariat, der sikrer struktur og støtte til konsulenter og klinikker.

10 Projektgruppens anbefalinger 2:
Brug praksisbesøg ved komplekse tiltag m. f.eks. egne data, samt klinikker med særlige udfordringer ifm. kvalitetsudviklingsarbejde. Workshops – omkostningseffektiv metode samt videndeling ml. klinikker Film (f.eks. Kaizen, Plan-Do-Study-Act) Konsulenter: Også ikke-lægelige konsulenter Prioritering af konsulentuddannelse Understøttes af et sekretariat Det er nødvendigt at ’følge op’ – gentagne besøg Opgaver og mål for klinikken skal være meget konkrete Konsulentgruppen skal klædes på og have mulighed for netværksdannelse, udvikling og sparring Gruppen af konsulenter skal være motiveret – så kan de motivere andre;-)

11 KAP-H Kvalitet I almen praksis I hovedstaden

12 Principper Én samlet konsulentordning
Én styregruppe – PLO og Region Ét sekretariat Ét konsulentkorps Projektorienteret – opfange behov Sammenhæng - tværgående indsatser

13 Målgruppe og fokus Fra bredt-bredt til fokuset
Rationel medicinanvendelse hos nynedsatte læger (bredt emne, smal målgruppe)

14 Pædagogiske metoder Workshops
Temamøder (fyraftensmøder, gå-hjem-møder) Netværksmøder Roadshows E-learning Praksisbesøg Gruppebaseret efteruddannelse Målrette metoder efter emne og gruppe. Forløb Geografisk forankring