Forandring og forankring i gymnasiet Om processtyring, muligheder for initiering af forandringer www.hammerglahn.dk Sverri Hammer 3. marts 2011
Cand scient pol og sidefag i psykologi Sverri Hammer Cand scient pol og sidefag i psykologi Partner i ledelsesrådgivningsfirmaet ”Hammer & Glahn ApS” Lektor (Strategi, organisation og ledelse) IHK Rektor Haslev Seminarium 2002-2007 Inspektør Køge Handelsgymnasium 1997-2000 Underviser på MPA- og MPG-uddannelsen på CBS Lærebogsforfatter Ekspert hos UVM og EVA indenfor akkreditering, certificering og evaluering Konsulent for UVM omkring udviklingsprojekter i gymnasiet, HF og VUC Sverri Hammer 3. marts 2011
Formål At introducere forskellige perspektiver på forandrings- og forankringsledelse Udfordringer og faldgruber Hvordan kan man/jeg arbejde konkret med forandringsledelse og forankringsledelse i gymnasiet? Sverri Hammer 3. marts 2011
En social konstruktion Sverri Hammer 3. marts 2011
Perspektiver på forandring: Forandring er af episodisk karakter og kan planlægges Forandringer følger en naturlig udvikling. Ligesom et menneskes opvækst præges af forandringer, præges organisationer af det samme. Derfor kræves forskellige ændringer i forskellige af organisationens livsfaser. Forandringer rammer et givet organisatorisk felt. Variation, udvælgelse og opretholdelse. Det er de tilpasdygtige der overlever. Sverri Hammer 3. marts 2011
Perspektiver på forandring: Forandring er et udtryk for magt og interesser: De stærke bestemmer. Nye dominerende koalitioner medfører forandringer. Forandringer er tilfældige : og kan ikke styres: Du dygtiggør dig, og så må din dag komme! og kontinuerlige, men vi kan skabe gennemsigtighed og mening i bevægelserne ,og dermed redirigere organisationen. Sverri Hammer 3. marts 2011
Forskellige tilgange giver forskellige udfordringer De seks tilgange fordrer meget forskellige typer af forandringsledelse og beredskab, for: Kan vi planlægge forandringer? Eller skal vi improvisere? Eller er det alligevel en magtkamp? Eller…. - Og er det overhovedet et enten/eller? Sverri Hammer 3. marts 2011
Traditionel opfattelse af forandringer Traditionelt har organisationsændringer været opfattet som brud på en ligevægtstilstand, hvorefter en ny stabil tilstand nås. Større reformer som gymnasiereformen vil typisk blive henført til denne kategori Sverri Hammer 3. marts 2011
Episodisk forandring: Sverri Hammer 3. marts 2011
Episodisk forandring; Levins model: Optøning Forandring Fastfrysning er er eksempel på dette. Ligesom Kotters model, der kan ses som en udvidelse af Levin, også er det: Sverri Hammer 3. marts 2011
Kotters otte trins proces Ændringen skal opleves som nødvendig. Stærke ledelseskræfter skal være med og arbejde som team. Skab vision/formulér strategi til at realisere vision. Ledelse må bakke om vision Ændre strukturer/systemer der låser og opmuntre risikovillighed. Planlægge synlige sejre. Opstram projektet. Man må sørge for ændringerne forankrer sig i kulturen. Sverri Hammer 3. marts 2011
Weick & Quinn Forankring frem for forandring Weick og Quinn vender de traditionelle opfattelser ”på hovedet”: Episodiske ændringer er ifølge Weick og Quinn afløst af vedvarende eller kontinuerlige ændringer Dermed ændres også den forandringsledelsesmæssige opgave for lederen: Opgaven går fra at forandre til at forankre Sverri Hammer 3. marts 2011
Kontinuerlig forandring: Sverri Hammer 3. marts 2011
Den analytiske referenceramme Episodiske ændringer Kontinuerlige ændringer: Forandringer er afvigelser fra en given ligevægt Ofte dramatisk og ofte initieret af omgivelserne Makroniveau, distance og globalt Forandringer er on-going – et ubrudt mønster af modifikationer og ændringer. Ændringer emergerer. Initieret af organisatorisk ustabilitet og reaktioner på daglige situationer Mikro, tæt på, lokalt Sverri Hammer 3. marts 2011
Interventions-teori Episodiske ændringer Kontinuerlige ændringer Ændringen er en ”redirection” af dét, der allerede er under vejs. Skab gennemsigtighed og fælles billede af situationen Fastfrysning Rebalancering optøning Den nødvendige ændring er planlagt/intentionel Fjern inerti og barrierer mod forandring Optøning Ændring Fastfrysning Sverri Hammer 3. marts 2011
Ændrings-agentens rolle Episodiske ændringer Kontinuerlige ændringer Dén, der skaber ændringen i organisationen Meningsskaber som (re)fortolker organisationen og dens situation. Det er ændringsagentens evne til at skabe mening i de ændringsmekanismer, der allerede er i spil Sverri Hammer 3. marts 2011
Episodiske og kontinuerlige forandringer Sverri Hammer 3. marts 2011
Anderledes tilgang til ledelse af forandring Der er ingen heroiske ledere – kun timing (Marion) Tingene er så komplekse og kaotiske ”at strategisk ledelse blot er et fantasiforsvar mod angst” (Stacey); Derfor ”Pas din dagligdag”. Change can’t be managed”, ”You deal with change by improving you. And then your time must come” (Clemmer). Sverri Hammer 3. marts 2011
Udfordringer for gymnasiet i en forandringssituation er bl.a. Et fagbureaukrati som består af fagprofessionelle (Mintzberg) Fra fagprofessionel til organisationsmedarbejder Fra formål til mål At skabe mening - sensemaking Sverri Hammer 3. marts 2011
Hvilken organisations-medarbejder? teamet Hvad skal jeg nu ’knytte an’ til? Projektet (Dorthe Pedersen) Faggruppen Professionen Elever Arbejdsplads kultur Strategi Uddannelsen Sverri Hammer 3. marts 2011
Berlin 1936 Vu jàdé Sverri Hammer 3. marts 2011
Sensemaking Vi går ud fra, at tænkning kommer før handling – men….. Handling skaber også tænkning (enactment) Vi skaber den verden, vi reagerer på ……..og så er vi tilbage ved de svenske kærestepar Sverri Hammer 3. marts 2011