Forandring og forankring i gymnasiet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Oplæg d PD i Fortællinger og genrer
Hvad er internationalisering
Dias juni 2014Jørgen Grønnegård Christensen Omstillingsmuligheder i sundhedsvæsenet Organisatoriske muligheder og udfordringer.
Værktøjer/tips og tricks - til implementering af ændringer i egen organisation Hvorfor benchmarking/evaluering Er der nogen, der ved, hvorfor vi laver.
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Instituttet for Blinde og Svagsynede, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup, T: , W: Kompetenceudvikling.
Fra service til policy innovation: Lokalpolitikernes rolle i innovationsskabelse Eva Sørensen Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland.
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
Uddannelse til konsulent i udeliv og -motion 6. november 2009
Agenda Refleksion over sidste undervisningsdag.
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Ledelse af forandringer
Chris Argyris f
Illustration fra Kort om kræft figur 4.1.
Digitalisering i Praktiken Workshops den 9. februar 2007
Nytårskur 2014 Anne Skare Nielsen: Fremtidsforsker, Future Navigator
Area-konvent 2013 ”FRED I VORE HJERTER” af DG Mona Østergaard Klit.
Ledelse af frivillige i det kirkelige arbejde v. Dorte Kappelgaard Roskilde d. 5. september 2011.
Velkommen til dag 6 Opsamling - Indtil nu - Erhvervscase
Læringsrum for implementering af akkrediteringsstandarder
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
NOEA/Aalborg Universitet
Most Significant Change I workshopform - erfaringer fra Ibis- Sydamerika København, juni 2005.
Det handler om at følges med nogen og skabe resultater.
Ekspansiv læring – Hvad betyder det?
James G. March & Johan P. Olsen: Organizational Learning and the Ambiguity of the Past                    James G. March Johan P. Olsen.
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Virksomheder - definition
At generalisere ud fra etnografisk feltarbejde og skrive etnografi
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse Navn: Dato: Alder: Jeg bruger ét høreapparat (venstre øre) Jeg bruger.
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
VELKOMMEN til Pædagogisk IT-vejledning efter din skolekultur IT-Vejlederens rolle ændrer sig!
Læremiddelkultur I Folkeskolen
Forandring og læring i organisationen
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Akademiuddannelsen i Ledelse Modul 2 Lederskab
Den strategiske forretningsplan – hvordan
Hvem er jeg? Gunvor Hallas Chefkonsulent Cand.scient.adm., født 1952
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
SÅDAN FÅR DU DRØMMEJOBBET IBM TIrsdag den 17. marts 2009
Carsten Lindorf Lean - kompetenceudvikling Ledelsen.
Definition på strategi
Konfigurationsskolen
IBC Kurser Ole Høyer 1 VVU Akademiuddannelse i Ledelse Lederskab Dag 3.
Ældre, IT og læring. Ældre tæmmer teknologien..
1 Marianne Tewes, Hjertecentret Implementering af en klinisk retningslinje – effekt af et uddannelses- & træningsforløb for erfarne sygeplejersker Dokumentationskonference.
Vores projekt Om kreativitet.
Velkommen til Konference om rammeforsøgene: Studietid, Timepuljer og Studiefællesskaber 26. Februar 2013 Konference om rammeforsøg 26. februar
Begrebskort for lineære differentialligningsmodeller
Den lærende organisation
Skoleledelse og skoleudvikling i dag
Ledelse i forskellige retninger
Skolebestyrelses seminar 19/ Hvad vil vi med denne dag ? Sikre fælles kendskab og accept af vores udgangspunkt Nuværende situation og værdigrundlag.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Magt Magt som et kontroversielt tema Poul og undertegnede
Implementering - fra hoved til hænder
Systemudvikling og kommunikation med brugerne
Strategi i Vindervirksomheder Kapitel 2
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT I ucl.dk I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBAELT Arbejdsmøde den 8. november 2011.
Lederkonferencen 9. juni 2010
Kompetencerejsen netværksmøde den 17. august 2002.
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
Globaliseringsredegørelse 21.mar. 11 Globaliseringsredegørelsen 2011 Grafer fra temakapitlet Eksporten som drivkraft for vækst og velstand.
SUF - gevinstrealisering
Meningsskabelse som relationskompetence
Præsentationens transcript:

Forandring og forankring i gymnasiet Om processtyring, muligheder for initiering af forandringer www.hammerglahn.dk Sverri Hammer 3. marts 2011

Cand scient pol og sidefag i psykologi Sverri Hammer Cand scient pol og sidefag i psykologi Partner i ledelsesrådgivningsfirmaet ”Hammer & Glahn ApS” Lektor (Strategi, organisation og ledelse) IHK Rektor Haslev Seminarium 2002-2007 Inspektør Køge Handelsgymnasium 1997-2000 Underviser på MPA- og MPG-uddannelsen på CBS Lærebogsforfatter Ekspert hos UVM og EVA indenfor akkreditering, certificering og evaluering Konsulent for UVM omkring udviklingsprojekter i gymnasiet, HF og VUC Sverri Hammer 3. marts 2011

Formål At introducere forskellige perspektiver på forandrings- og forankringsledelse Udfordringer og faldgruber Hvordan kan man/jeg arbejde konkret med forandringsledelse og forankringsledelse i gymnasiet? Sverri Hammer 3. marts 2011

En social konstruktion Sverri Hammer 3. marts 2011

Perspektiver på forandring: Forandring er af episodisk karakter og kan planlægges Forandringer følger en naturlig udvikling. Ligesom et menneskes opvækst præges af forandringer, præges organisationer af det samme. Derfor kræves forskellige ændringer i forskellige af organisationens livsfaser. Forandringer rammer et givet organisatorisk felt. Variation, udvælgelse og opretholdelse. Det er de tilpasdygtige der overlever. Sverri Hammer 3. marts 2011

Perspektiver på forandring: Forandring er et udtryk for magt og interesser: De stærke bestemmer. Nye dominerende koalitioner medfører forandringer. Forandringer er tilfældige : og kan ikke styres: Du dygtiggør dig, og så må din dag komme! og kontinuerlige, men vi kan skabe gennemsigtighed og mening i bevægelserne ,og dermed redirigere organisationen. Sverri Hammer 3. marts 2011

Forskellige tilgange giver forskellige udfordringer De seks tilgange fordrer meget forskellige typer af forandringsledelse og beredskab, for: Kan vi planlægge forandringer? Eller skal vi improvisere? Eller er det alligevel en magtkamp? Eller…. - Og er det overhovedet et enten/eller? Sverri Hammer 3. marts 2011

Traditionel opfattelse af forandringer Traditionelt har organisationsændringer været opfattet som brud på en ligevægtstilstand, hvorefter en ny stabil tilstand nås. Større reformer som gymnasiereformen vil typisk blive henført til denne kategori Sverri Hammer 3. marts 2011

Episodisk forandring: Sverri Hammer 3. marts 2011

Episodisk forandring; Levins model: Optøning Forandring Fastfrysning er er eksempel på dette. Ligesom Kotters model, der kan ses som en udvidelse af Levin, også er det: Sverri Hammer 3. marts 2011

Kotters otte trins proces Ændringen skal opleves som nødvendig. Stærke ledelseskræfter skal være med og arbejde som team. Skab vision/formulér strategi til at realisere vision. Ledelse må bakke om vision Ændre strukturer/systemer der låser og opmuntre risikovillighed. Planlægge synlige sejre. Opstram projektet. Man må sørge for ændringerne forankrer sig i kulturen. Sverri Hammer 3. marts 2011

Weick & Quinn Forankring frem for forandring Weick og Quinn vender de traditionelle opfattelser ”på hovedet”: Episodiske ændringer er ifølge Weick og Quinn afløst af vedvarende eller kontinuerlige ændringer Dermed ændres også den forandringsledelsesmæssige opgave for lederen: Opgaven går fra at forandre til at forankre Sverri Hammer 3. marts 2011

Kontinuerlig forandring: Sverri Hammer 3. marts 2011

Den analytiske referenceramme Episodiske ændringer Kontinuerlige ændringer: Forandringer er afvigelser fra en given ligevægt Ofte dramatisk og ofte initieret af omgivelserne Makroniveau, distance og globalt Forandringer er on-going – et ubrudt mønster af modifikationer og ændringer. Ændringer emergerer. Initieret af organisatorisk ustabilitet og reaktioner på daglige situationer Mikro, tæt på, lokalt Sverri Hammer 3. marts 2011

Interventions-teori Episodiske ændringer Kontinuerlige ændringer Ændringen er en ”redirection” af dét, der allerede er under vejs. Skab gennemsigtighed og fælles billede af situationen Fastfrysning Rebalancering optøning Den nødvendige ændring er planlagt/intentionel Fjern inerti og barrierer mod forandring Optøning Ændring Fastfrysning Sverri Hammer 3. marts 2011

Ændrings-agentens rolle Episodiske ændringer Kontinuerlige ændringer Dén, der skaber ændringen i organisationen Meningsskaber som (re)fortolker organisationen og dens situation. Det er ændringsagentens evne til at skabe mening i de ændringsmekanismer, der allerede er i spil Sverri Hammer 3. marts 2011

Episodiske og kontinuerlige forandringer Sverri Hammer 3. marts 2011

Anderledes tilgang til ledelse af forandring Der er ingen heroiske ledere – kun timing (Marion) Tingene er så komplekse og kaotiske ”at strategisk ledelse blot er et fantasiforsvar mod angst” (Stacey); Derfor ”Pas din dagligdag”. Change can’t be managed”, ”You deal with change by improving you. And then your time must come” (Clemmer). Sverri Hammer 3. marts 2011

Udfordringer for gymnasiet i en forandringssituation er bl.a. Et fagbureaukrati som består af fagprofessionelle (Mintzberg) Fra fagprofessionel til organisationsmedarbejder Fra formål til mål At skabe mening - sensemaking Sverri Hammer 3. marts 2011

Hvilken organisations-medarbejder? teamet Hvad skal jeg nu ’knytte an’ til? Projektet (Dorthe Pedersen) Faggruppen Professionen Elever Arbejdsplads kultur Strategi Uddannelsen Sverri Hammer 3. marts 2011

Berlin 1936 Vu jàdé Sverri Hammer 3. marts 2011

Sensemaking Vi går ud fra, at tænkning kommer før handling – men….. Handling skaber også tænkning (enactment) Vi skaber den verden, vi reagerer på ……..og så er vi tilbage ved de svenske kærestepar Sverri Hammer 3. marts 2011