Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

At generalisere ud fra etnografisk feltarbejde og skrive etnografi

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "At generalisere ud fra etnografisk feltarbejde og skrive etnografi"— Præsentationens transcript:

1 At generalisere ud fra etnografisk feltarbejde og skrive etnografi
Situationalle metoder, Efterår 2011 Brit Winthereik

2 I dag Plenum: Fremlæggelse v. Laura, Nadia og Andreas Oplæg v. Brit
Oplæsning og diskussion af historier Individuelt: Skrive videre på historier/påbegynde eksamensopgave

3 Law og ‘mess’ Udgangspunkt: En kompleks verden kræver komplekse metoder Samfundsvidenskaberne har muligvis allerede komplekse metoder, men er ikke gode til at redegøre for dem Metoder medproducerer verden – det skal fremgå af de historier vi skriver

4 Flux og stabilisering I jeres projekter: Tydeligt at der ikke er en verden der venter på at bliver ‘opdaget’ Hvor mange “impossible things” kan man tænke? Iflg Law nødvendigt for at omfavne “the world as an unformed but generative flux of forces and relations” “Healthy research life” og bankgarantier vs. Slow, uncertain, risky, troubling methods

5 Law og forandringspotentiale
Foreslår vi laver analyser og skriver historier, der giver et bud på “how we should live” Fremhæve en virkelighed frem for en anden Forstørre og formindske Altid situeret og delvis fortælling – hans metoder vil aldrig hævde at vise det store billede

6 Etnografiske historier som generaliseringer
Verran – Australsk forsker i ANT traditionen Undersøger kulturmøder (i skoler, aboriginale jordrettigheder, naturforvaltning) Optaget af produktionen af forskel og lighed Optaget af både at “see” og “see through” Viden som midlertidig stabilisering hvor objekter spiller en meget væsentlig rolle Som sted for vidensproduktion Som ’switch’ mellem forskellige vidensregimer Eksemplet fra Nigeria Længde – både den vestlige længde og den lokale længde. Holde dem indenfor samme billede – og s hvordan Mr Ojo holder dem indenfor samme billede Papstykket fungerer som en kontakt – giver vestlidt resultat men er også en fuldstændig anden måde at udmåle længde på.

7 Arbejdsspm Winthereik&Verran
Hvorfor mener artiklen at vi bør være opmærksomme på hvorledes etnografiske tekster har agens? Og hvad menes der med det? Hvad menes der med “good faith” analyse? Hvad menes der med at en etnografisk historie generaliserer (one-many & whole-part)? Hvorfor skal vi være opmærksomme på “disfiguring objects in our own material” og hvad menes der med det? Hvorfor er “partiality” altafgørende for at en etnografi er overraskende?

8 Opgave - Find en artikel du mener beskriver et begreb, der hjælper dig med at reflektere over din felt - Udvælg en artikel fra pensum, der hjælper dig med at reflektere over situationelle metoder - Skriv videre på historien

9 Opgave Omskriv indledningen så den rummer en problemstilling og et spørgsmål Introducer et begreb der hjælper dig med at håndtere problemstillingen (fx infrastruktur) Tilpas ‘hovedhistorien’ Suppler med underbyggende eller modeksempel Vend tilbage til dit indledende spørgsmål. Diskuter hvad du har lært, har du fået svar på dit spørgsmål og/eller en anden forståelse af problemstillingen? Diskuter dine metodeovervejelser (m brug af begreb fra artikel)

10 Opsamling - tekster Laver i etnografi i en organisation?
Giver jeres ‘adgangshistorier’ brugbare indsigter? Om organisationens ‘identitet’? Andet? Giv eksempler På hvilke måder forholder jeres undersøgelser sig til situationer? Hvilke situationer spiller en rolle i jeres undersøgelser? Hvordan skal vi forstå spørgsmål om etik i den situationelle analyse? Neyland tænker anvendelsemuligheder for etnografiske studier ud fra opdelingen ethnography of/for/with an organization. Giver denne opdeling mening i jeres undersøgelser?

11 Vidensproduktion, intervention og forandring
At undsige sig forandring som legitim konsekvens af/formål med etnografi At forandre gennem forelæggelse af bestemte målsætninger (undervejs eller til slut) med det formål at opnå mere nuanceret (selv)forståelse blandt dem, der undersøges At forandre gennem løbende at etablere og indgå i strategiske og varierende alliancer med andre deltagere og teknologier Har i ønsker/forhåbninger til hvordan I kan forandre gennem jeres undersøgelser? Kan dette overhovedet lade sig gøre? Reificerer man ikke bare ens udsagn og begrænser deltagerne handlemuligheder fremover? Demokrati - forståelse, alle hørt ingen glemt. Måske kan situationen ikke reduceres til et antal positioner. Bruge - indse at man har det samme dilemma som de andre aktører - man kan ikke forudse hvad konsekvensen af ens handlinger vil være. Har dette noget med forskning at gøre - er det ikke bare organisationsudvikling? Etnografi og normativitet Hvem er uden stemme og er det altid godt at give stemme? Altid bedre at være forskningsdeltager end forskningsgenstand? Hvad er det gode - fx. Det gode design, den gode forandringsproces? Hvad når der alligevel skal træffes beslutninger? Fra det deskriptive hvad til det præskriptive hvordan? En særlig subjektivitetsforståelse. Dels kan det reificere nogle som magtesløse, være udtryk for en magtposition og en usynliggørelse af andre relative magtfulde måder at handle på. Måske antager man man at nogle er svage på forhånd - kvinder, patienter, børn - og bliver derfor ufølsom for forhold er egentlig viser noget andet. Synliggørelse kan også føre til overvågning. Når man bliver deltager bliver man også ansvarlig for det der produceres - man bliver Emancipations forestilliingerne er ofte dybt normative - nu skal jeg emancipere dig til at gøre det jeg vil have dig til at gøre. Det gode kommeri flere former - cui bono? Bruge etnografi til at se at der er flere “goder” Flere forestillinger om fx. Den gode teknologi, forci afdelingen er multipel. Teun: identificere handlerum - hvordan influerer forskellige aktørers positioner.


Download ppt "At generalisere ud fra etnografisk feltarbejde og skrive etnografi"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google