Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen 24.04.2009.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Advertisements

AT opgave 2014 Mad og Mennesker
Om nærhed og distance mellem uddannelsesinstitution og praksisfelt
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Læring i Multikulturelle Kontekster
Har I verdens bedste uddannelser?
Pia Koustrup, adjunkt. Sygeplejerskeuddannelsen i Århus
Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen.
Digitalisering og medialisering
Censorformandskabets møde 25. oktober 2012
Grundlæggende IT, niveau G
Lærerprofessionen.
Medborgerskab – på sporet
Økonomistyring og økonomiske modeller
Begrundelse for ændringer i uddannelsen
Evaluering.
Velkommen til Campus Roskilde
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Lærerprofessionen - en definition.
Uddannelsesparathed - hvad er det
Forskningsprojektets grundideer
Ekspert i Undervisning 1. delrapport Projektgruppemøde 6. august 2009 Læreruddannelsen i Silkeborg Projektgruppemøde 6. august 2009 Læreruddannelsen i.
Fagenes samspil november 2009
IT og praktik på Høje Kolstrup Skole Menu IT som en del af praktikken Hjemmesider Farvel og tak.
”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være
Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg og vælge den uddannelse, som de er bedst egnet til!
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
aktionslæring En metode til arbejdet med og i praktikfaget Helen Nyboe
Et refleksivt perspektiv på de socialpædagogiske område v. Jan Jaap Rothuizen d
En opfølgning Herlev Sygepleje- og Radiografuddannelse 9.Marts 2006
Akademiuddannelse i Ledelse Februar 2010
Lærer Mig og min uddannelse Lærerprofessionen Sundhedsfremmende
Tidsplan for eksamen 40s umd
Ekspert i undervisning Efteruddannelse af læreruddannelsens lærere.
Præsentation d. 11. maj Programteorien Anvendelse af cases kvalificerer lærerstuderendes teori-praksis analyser og fremmer deres lærerfaglige dømmekraft.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Lærerprofessionen.
Fokuspunkter Hvem er vi? Hvad tilbyder vi? Samarbejdsaftaler mellem skole og UUV. Valg af uddannelse - tal på vejen.
Fælleskommunal arbejdsgruppe nedsat af UUVs styregruppe 4 møder i alt = beskrivelse af indhold og forslag til organisation UUVs styregruppe tager den endelige.
Et fagligt løft af folkeskolen.
Velkommen til forældremøde
Indsæt billeder Klik på ikonet og indsæt et billede Billedbanken findes her: f60c93adc/ Vælg layout 1.
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Ny læreruddannelse og Learning Museum Niels Grønbæk Nielsen.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Velkommen til forældremøde
Bg · Udvikling af MUS 2. Netværksmøde 3. Sept
Netværksledelse i den offentlige opgaveløsning
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
Præsentation af Akademiuddannelsen i Løn- og personaleadministration
Præsentation af studieordning /vejledning. Studievejledning 2 Modul Vf8: Mentorskaber og mentorordninger ECTS-point: 5 Læringsmål: Viden Skal have indsigt.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Kort om de gymanisale ungdomsuddannelser Ligheder og særlige karakteristika Mette Brinch Thomsen Oplæg på mentorkurset for SubUniversity 16. august 2016.
Evaluering.
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
Almen Didaktik Indhold og form
Matematikvejlederens virke Matematikvejlederuddannelsen ved UCSYD Modulet: ”Elever med særlige behov”
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
Grundfagsseminar 9. september 2015 Erhvervsøkonomi og afsætning.
Talentudvikling SOSU elever.
Praktik. Censorformand: Niels Tange Lokaler: Århus: D2.02 Kbh: K5.18
Velkommen til fagligt samspil
Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb Bjørn René Hansen, Erik Engel og Rasmus Schou Christensen Styrelsen.
Ændring i praktikmål 6 for SSH
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Sundhed I den pædagogisk praksis
Fra Videoklip med intro til modulet – pædagoguddannelsen
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen

Praktik som ”at kunne virke i praksis” Praktik som ”at kunne undersøge og udvikle praksis Praktiklærerens rolle De studerendes roller Vejledning må forstås på en ny måde – som undersøgelse

1. Praktik 1.1. Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling.

1.2. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til at a) planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om formåls-tjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it, b) beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever, c) lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv, d) planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever, e) evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder, f) samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner, g) observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen, og at h) analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret viden. VIRKE UNDERSØGE

Hvad er en lærer? (bekendtgørelsens optik) Teoretisk og praktisk funderet Kan indsamle, analysere, systematisere, udvælge og formidle viden Samarbejde Planlægge evaluere, udvikle og udføre undervisning Begrunde undervisning og læreropgaver Skolen – faget – samfundet – eleven Har praktiske og analytiske kompetencer, der virker samtidigt

Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Bek.: 684 AF 28/06/2008

LOV nr 207 af 31/03/2008: Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser § 3. Professionsbacheloruddannelser skal give de uddannede viden om og forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion over fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og erhvervsfunktioner. Stk. 2. Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal endvidere kvalificere til relevant videre uddannelse, udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Det gamle vejledingsbegreb Jeg holder min egen praksis ude; de skal selv komme på muligheder, jeg stiller støttespørgsmål og forhindrer på den måde mig selv i at være foreskrivende. Det handler om at forstyrre de studerende, være spørgende og stille konkrete spørgsmål, for ellers kan vi tale i dagevis om løsninger på hinandens problemer. (Praktiklærer, 2006).

Det nye observere, beskrive og dokumentere Analysere med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret viden.

Hvordan udarbejdes læseforståelse og hvordan evalueres den bedst i en 2. klasse? Hvilken betydning har undervisningsplaner for danskundervisning? Hvilken betydning har en meget tydelig undervisningsdifferentiering i forbindelse med læsning for det sociale samspil i klassen? Hvordan skal balancen mellem saglige problemstillinger og de danskfaglige mål være? Hvordan kan man stille danskfaglige opgaver, så de forudsætter samarbejde? Problemformuleringsudkast

Konklusion Praktik som ”at kunne virke i praksis” Praktik som ”at kunne undersøge og udvikle praksis Praktiklærerens rolle De studerendes roller Vejledning må forstås på en ny måde – som undersøgelse