Chefkonsulent Leif Knudsen,

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Århus Kommune Undersøgelse på tilsynsområdet Telefonundersøgelse foretaget november respondenter.
Advertisements

Oplandsmøde 22/ v/ Helge Kjær Sørensen
Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst
Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug Naturerhverv.dk
Landbrugets perspektiv på referenceværdier
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
Gødskning efter Yara-N-Sensor
Kunsten at finde tons kvælstof
Efterafgrøder og miljøet
Ravn Sø Opland ca ha, heraf ca ha med landbrug.
Visionen for ingeniøruddannelserne - erhvervslivets behov
Vandmøller og vandplaner
Status på danske patientforeninger
N5. Baseline - er det hele med? Chefkonsulent Leif Knudsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet.
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
L&F, PRESSEMØDE, AARHUS UNIVERSITET Konstruerede vådområder – til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet,
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Pressemøde om resultat af målinger af koncentrationen af kvælstof i drænvand 17. april 2012 Indledning v. gdr. Torben Hansen, Formand for Landbrug og Fødevarer,
Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 ”Punktkilderne – Indsats og forventninger” Nels Markussen Natur- og Vandchef Miljø- og Teknik Randers.
Landbruget omkring Gudenåen - landbrugets indsats og forventninger Gudenåkonferencen 9. maj 2008 konsulent Eja Lund, Dansk Landbrug Midt-Østjylland.
Gennemsnitlige udgifter til sundhedsvæsen, Alder kr
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
1 Presse- og analytikermøde 31. januar Tidligere udmeldinger om orkanen Branchen Umiddelbart efter orkanen Ca. 1 mia. kr. Medio december 1999.
Effekter af vandmiljøplanerne og vandmiljøets tilstand
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
Nitratens vej fra rodzonen og drænvandsundersøgelser Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Landmændenes drænresultater for.
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
Midlertidig tilladelse til udledning af spildevand til Jonstrup Å
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
EU’s mål På vej mod en fremtid med større forsyningssikkerhed.
Miljøchef, Hans Roust Thysen
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Regler for gødskning i Danmark og vore nabolande
Udskrevet d. 28. marts 2015, dias nr. 1 Vejen til vækst Hvad er udbyttepotentialet i vinterraps? v. Planteavlskonsulent Torben Føns.
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Industriens syn på de varslede glyphosatrestriktioner
Landbrugets kvælstofanvendelse og vandmiljøplanerne
 Baggrund  Hvad er HOME?  Pilotprojekt ◦Formål ◦Datagrundlag ◦Kalibrering ◦Resultat ◦Konklusion  HOME udvikling 2008  Konklusion  Diskussion 28.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Planteavlskongressen Herning 2004 Hvorfra tabes fosfor og hvordan undgår vi for store tab? Goswin Heckrath, Gitte Rubæk, DJF Foulum Brian Kronvang, DMU.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
Nye virkemidler på vej – oversigt over forskningsindsats Flemming Gertz Specialkonsulent VFL.
Globaliseringsredegørelse 21.mar. 11 Globaliseringsredegørelsen 2011 Grafer fra temakapitlet Eksporten som drivkraft for vækst og velstand.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Danmarks Miljøundersøgelser Denitrifikation på oplandsniveau mellem rodzone og overfladevand Gitte Blicher-Mathiesen Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling.
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
Økonomisk optimal anvendelse af startgødninger til majs
HVORNÅR ER DER ØKONOMI I AT TILDELE SVOVL OG KALIUM TIL KLØVERGRÆSMARKEN Leif Knudsen, Planter & Miljø Søften d
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
FREMTIDIGE MULIGHEDER FOR STYRET DRÆNING I DANMARK SØREN KOLIND HVID SEGES – PLANTE & MILJØ.
KONSEKVENSER AF MILJØ- OG LANDBRUGSPAKKEN LANDBRUGSFAGLIGE KONSEKVENSER CHEFKONSULENT LEIF KNUDSEN, SEGES.
DET KAN MÅLINGER I VANDLØB BRUGES TIL! SØREN KOLIND HVID, SEGES.
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Udledningen af kvælstof til kystvandene år 1900
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Udvikling i kvælstofudledning
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Landbrugsseminar 2018
Ny målrettet regulering
Ny målrettet arealregulering af landbruget
Præsentationens transcript:

Kort redegørelse for det gennemførte prøveprogram og resultaterne heraf Chefkonsulent Leif Knudsen, Konsulent Camilla Lemming Videncentret for Landbrug

50 pct. af arealet i DK er drænet Primært lerjord og lavbundsjord er drænet Dræning er nødvendig for optimal vækst På drænede arealer sker 20-80 pct. af afstrømning gennem dræn Med drænvand afstrømmer også specielt nitratkvælstof AU angiver, at 45-60 pct. af den samlede N-udledning er fra dræn

Heraf dræn, min. 3 målinger 234 Vandløb, 3 målinger 6 6. april 2017 Min. 3 målinger Udtaget af Antal Ialt - 240 Heraf dræn, min. 3 målinger 234 Vandløb, 3 målinger 6 System. udvalgt, 5 målinger Planteavlskons. 19 Landmænd, 3 målinger 123 Landmand 92 Bedre kort – uden rød kant – ikke klippet ind

Prøver udtages i drænbrønde Eller ved udløb i vandløb/grøft

6. april 2017 Hvad kan monitering af kvælstofkoncen-trationen i drænvand give svar på? Hvad er niveauet i dag i forhold til tidligere? Hvad er skyldes variationen? Underbygger de eller sår de tvivl om resultaterne i vandplanerne? Kan målingerne kvalificere placeringen af tiltag til reduktion af udledningen på de rigtige arealer? Før dette vil jeg gerne have et billede af udtagning af prøver. Som falmer og bliver til baggrund til dette.

Resultatet af målingerne sammelignet med tidligere resultater Periode Antal dræn Gns. konc. mg Tot-N/l DLBR 2012 234 6,7 LOOP 2000-2010 6 11,7 Statens Planteavls-forsøg 1971-1981 7 14,81 1981-1991 11,21 1) Opgivet I nitratkvælstof, men som typisk udgør min. 90 pct. af total-N

Hvad skyldes de lave målte koncentrationer i drænene? Unormale afstrømnings-forhold i 2011/2012 Ændring i landbrugs-praksis Repræsentativitet af drænene Næppe – afstrømningen i 2011/12 er tæt på normalen I forhold til 1970’ og 1980’erne ja – udvaskningen er halveret Ja – i undersøgelsen her er dræn på lavbundsjord over- repræsenteret

På højbundsjord stammer det meste drænvand fra rodzonevand og er påvirket af landbrugsdriften Grundvandsspejl Tilstrømmende grundvand nedefra På lavbundsjord vil der strømme mere grundvand ind i drænene. Koncentrationen i drænene er påvirket af denitrifikation i grundvand og omkring grundvandsspejlet

Opdeling efter arealtype Antal Mg total-N pr. liter Højbund 111 7,6 Lavbund 87 5,3

Udvaskning fra rodzonen 160 Retention i grundvand 89 Retention, 1.000 ton N 1.000 Ton N Udvaskning fra rodzonen 160 Retention i grundvand 89 Udledning til ferskvand 71 Retention i ferskvand 19 Diffus udledning til marint miljø 50 Spildevand mv. 5 Udledning til marint miljø 55 Fra Windolf, 2011.

Er koncentrationerne så lavere end forventet? Vurderet ud fra Aarhus Univiersitet fra de gennemsnitlige koncentrationer i vand, der afstrømmer til vandløb er de målte koncentrationer i drænvandsmoniteringen min. 10-20 pct. lavere, end der forventes ud fra vandløbsmålinger

Rokker drænvandsundersøgelserne ved forudsætningerne for vandplaner? Tilledningen til det marine miljø er i vandplanerne baseret på målinger I vandløb i halvdelen af landet I resten af landet er de baseret på modelberegninger (umålte oplande) Tilledningen er altså ikke beregnet ud fra teoretiske beregninger af udvaskningen fra rodzonen Generelt rokker drænvandsmålingerne ikke ved forudsætningerne for beregning af tilledning af kvælstof til det marine miljø. Men specielt i de umålte opland bør drænvandsmålingerne bruges som input

24 pct. er over 10 mg N/l 41 pct. er under 5 mg N/l

Effekt af tiltag til reduktion af N-udledning Total N, mg/l Antal Procent Effekt af tiltag Under 2 33 14 Ingen   2-5 64 27 Meget begrænset 5,1 -10 83 35 Begrænset 10-15 41 18 Rimelig Over 15 13 6 Stor

På en stor andel af det planlagte areal med ekstra efterafgrøder har det ingen effekt på N-udledningen

Drænvandsundersøgelsen viser: Stor variation i koncentration i indhold af kvælstof En stor del af variationen skyldes naturgivne forhold Vandplanernes virkemidler til reduktion af udledningen vil ikke have effekt på en stor del af arealet. I gennemsnit er kvælstofindholdet i drænvandet minimum 10-20 pct. lavere end forventet Målingerne kan ikke dokumentere, at beregning af N-tilledning til fjordene er forkerte i vandplanerne Stort behov for at se på kvælstoffjernelse (naturlig) i drænede systemer