Ekspert i Undervisning 1. delrapport Projektgruppemøde 6. august 2009 Læreruddannelsen i Silkeborg Projektgruppemøde 6. august 2009 Læreruddannelsen i.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Advertisements

på seminariet Tankegange og indhold
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Læring i Multikulturelle Kontekster
Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen.
1 Folkeskolereformen -hvilke perspektiver giver den i forhold til dagens overskrift set fra en politisk synsvinkel Søren Kristensen.
Undervisningsplanlægning
Evaluering.
LP-MODELLEN LP-modellen Hamar uge Mandag aften
Brugerinddragelse i et uddannelsesperspektiv
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
LUP. Social og sundhedsassistent uddannelsen
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
En ph. d. afhandling af cand. pæd
At udforske sin egen praksis
Læringsstile i Friskolen Surfer…. Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop.
Forskningsprojektets grundideer
Esbjerg 5. nov 03 / TC1 Reform af de gymnasiale uddannelser.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Forskningsperspektiver på læremidler
Lis Suhr Klinisk lektor
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
©B H Sørensen & K Levinsen Aalborg Universitet 2014 Danmarks Læringsfestival 2014 Projektet etableres Interventioner Løbende implementering Interventioner.
aktionslæring En metode til arbejdet med og i praktikfaget Helen Nyboe
1 Evaluering af faget grønlandsk I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Ipads i en skole i bevægelse Bente Meyer, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, København,
Et refleksivt perspektiv på de socialpædagogiske område v. Jan Jaap Rothuizen d
Indsæt billeder Klik på ikonet og indsæt et billede Billedbanken findes her: f60c93adc/ Vælg layout 1.
Lærer Mig og min uddannelse Lærerprofessionen Sundhedsfremmende
Ekspert i undervisning Efteruddannelse af læreruddannelsens lærere.
Præsentation d. 11. maj Programteorien Anvendelse af cases kvalificerer lærerstuderendes teori-praksis analyser og fremmer deres lærerfaglige dømmekraft.
Lærerprofessionen.
Læring, kommunikation og samarbejde
Indsæt billeder Klik på ikonet og indsæt et billede Billedbanken findes her: f60c93adc/ Vælg layout 1.
Hvilket arbejde udfører AKT-læreren
Målstyret læringsreform
M EDIEPÆDAGOGISK OG ORGANISATORISK VEJLEDNING Intro Rikke Schultz
Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
J. Schirmer 26. oktober 2007 Portfolio Undervisning Læring Evaluering Dokumentation Jørgen Schirmer Nielsen.
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
Digital Didaktisk Design
Evaluering som et ledelsesredskab Doku:SEN. Hvorfor og hvordan? Udarbejdet af Toke Knudsmark, Varde Ungdomsskole.
”Supervision og feedback” Skoletjenesten Den 10. september 2015.
A) Professionens arbejdsområder og opgavefelt Hvad, hvorfor og hvordan: Hvad: Vi forventer den studerende får indblik i misbruger/ socialt udsatte, og.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At evaluere læring.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Kontor for Videregående Uddannelse Konference om rapport fra følgegruppen for ny læreruddannelse.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Varighed og indhold 12 uger til ”det uddannelsesspecifikke fag” 8 uger til grundfagene/valgfag I alt 20 uger.
OPLÆG TIL PRAKTIKVEJLEDERTRÆF SOSU NORD, EFTERÅR 2016.
Præsentation af Praktikvejlederuddannelsen. Praktikvejlederuddannelsen En basisuddannelse med muligheder!
Kort om de gymanisale ungdomsuddannelser Ligheder og særlige karakteristika Mette Brinch Thomsen Oplæg på mentorkurset for SubUniversity 16. august 2016.
Evaluering.
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
Laboratorium for didaktik, dokumentation og planlægning
TPACK-modellen Teknologisk viden Pædagogisk viden Fagfaglig viden
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
Matematikvejlederens virke Matematikvejlederuddannelsen ved UCSYD Modulet: ”Elever med særlige behov”
Oplæg fra Evalueringsudvalget
Vidensbaseret praksis i botilbud
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
Praktik. Censorformand: Niels Tange Lokaler: Århus: D2.02 Kbh: K5.18
Det udvidede praksissamarbejde i Helsingør
Præsentationens transcript:

Ekspert i Undervisning 1. delrapport Projektgruppemøde 6. august 2009 Læreruddannelsen i Silkeborg Projektgruppemøde 6. august 2009 Læreruddannelsen i Silkeborg

Rapportens disposition DatamaterialeUdbudssted Elementer og indikatorer Observationer Trepartsamtaler Fokusgruppeinterviews Studenterprodukter Hjørring Elementer MålSammenfattende Vidensformerkonklusion Reference/rolle Silkeborg Elementer MålSammenfattende Vidensformerkonklusion Reference/rolle Skive Elementer MålSammenfattende Vidensformerkonklusion Reference/rolle Aalborg Elementer MålSammenfattende Vidensformerkonklusion Reference/rolle

Mål for lærerekspertise Forskningsviden Professionsviden Praksisviden International forskning og FoU-arbejde Udvikling af elevers innovative kompetence Evaluering og dokumentation Progression i tilegnelse af lærerkompetence Medindflydelse og medansvar skal fremmes Planlægge, gennemføre, begrunde underv. Beskrive elevforudsætninger Lede og udvikle klassens faglige og sociale f. Evaluere elevers læring Samtale med elever, forældre, kollegaer m.f. Observere, beskrive, dokumentere Analysere undervisning og læring Lærer/elev-relation Lærer/klasse-relation Lærerens kommunikation og formidling Læreropgavens etik Klasserumsledelse Elevforudsætninger Udvikling af klassens sociale liv og læringsm Planlægning, gennemførelse og evaluering Observation, analyse og vurdering af pr. Højde Bredde

Anbefalinger: Lektioner og vejledning Mere analytisk karakter – Stærkere fokus på observation, analyse og vurdering – Samtalerne bevæger sig mellem Beskrivelse af handlinger Undersøgende refleksion Egentlig teoretisk behandling

Anbefalinger: Trepartsamtaler Synliggørelse af tiltagselementer Prioritering/fokusering af mål for lærerekspertise – Sikre at alle studerende arbejder med målsætningerne – Inddragelse af viden fra undervisning på uddannelsesstedet (professions- og forskningsviden) – Styrket rollevaretagelse – Disponere samtaler efter Indsatelementer Mål for lærerekspertise Specifikke tiltag

Sammenfatning: Fokusgruppeinterviews (1) Det, der gøres, er godt, men der kan gøres mere Elementer med positiv virkning – Samme praktikskole – Trepartsamtaler – Rapport (praktik-, professions-, didaktik-) – Samarbejde mellem linjefagslærere og lærere fra pædagogisk faggruppe

Sammenfatning: Fokusgruppeinterviews (2) Nogle tiltagselementer tematiseres ikke De studerende – Bevæger sig i retning af målene – Har opnået kompetence til at analysere med inddragelse af de tre vidensformer Usikkerhed vedr. vidensformer

Sammenfatning: Studenterprodukter Sigtet med empirisk orientering? – Forventninger til teorigrundlag, metode, dokumentation af praksis Problemorienteringens karakter Sigte mod hvilke vidensformer/koder Sigte med teorier fra lærebøger/undervisning – Rammesættende – Foreskrivende – Redskab til genbeskrivelse eller analyse) – Grundlag for observation og empirisk analyse

Diskrepans mellem observation og oplevelse – Hvad der faktisk kan observeres (observation, trepartsamtaler, produkter) – Oplevelse af, hvad der sker (fokusgruppeinterviews) Diskrepans mellem succeskriterier (uddannelsessted og praktiksted) – To forskellige verdener med forskellig referenceramme – Uddannelsesstedet: uddannelseskriterier (bedre/værre) – Praktikstedet: Praksiskriterier (virker/virker ikke)